Sag: Hillerød Præstegård

Kannikegade 2, Hillerød
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hillerød Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kannikegade 2
Kommune:
Hillerød
Omfang:
Præstegårdsbygningen (ca. 1850 med tøndehvælvet renæssancekælder) samt det om haven liggende stendige.
Fredet 1979.
Beskrivelse:
Hillerød Præstegård ligger midt i Hillerød by midt mellem byens handelsgader. Hillerød Kirke ligger et stykke væk fra præstegården. Præstegårdens facade vender mod nord, ud til gaden, mens der mod syd er en have indhegnet af et stendige.

Præstegårdsbygningen er opført i grundmur i en etage over en høj kælder. Bygningen har en høj, pudset sokkel og herover er murene i rød, blank mur med flere mønstermuringer og en gesims af formsten. Bygningen har et heltag med blådæmpede vingetegl. Facaden prydes af en høj frontkvist over hoveddøren og havesidens tre midterste fag er fremskudt i en kort sidefløj. Alle gavle afsluttes af en sandstenskam med toptak og fodtakker. I tagfladen ses en række små kviste og i tagryggen er to skråtstillede skorstenspiber i samme murbehandling som facaderne. Kvistene har etrammede vinduer, der flankeres af volutter i træ og øverst afsluttes kvistenes små heltage af udskårne vindskeder. Under facaden vinduer ses en lang sålbænksgesims i sandsten, mens havesiden og gavlene har en muret sålbænksgesims. Bygningens gavle er prydet liljeformede murankre samt fremspringende sandstensbånd, der tillige ses på facadens frontkvist. Under frontkvisten findes bygningens hoveddør, der er en ældre, gråmalet, rundbuet fyldingsdør med udskårne bladranker og ældre greb og med en rundbuet indfatning i træ. Foran hoveddøren er en fritrappe med et løb til hver side. Bygningen har ældre korspostvinduer med en enkel sprosse i de nederste rammer. Vinduerne øverst i frontgavlen og til kælderen er torammede. Stort set alle vinduer er ældre med bevarede beslag og hængsler. Alle vinduer og dørene til havesiden er hvidmalede, på nær kældervinduerne, der som hoveddøren er malet lysegrå. Et enkelt vindue i sidebygningen er udført med blysprosser og hvidmalede træskodder. Langs med sidebygningens østside ses en høj terrasse med stolper, udskåret værn og tagpapbeklædt halvtag.

I det indre findes en stor forstue herfra en ældre trapper der leder op til tagetagen og ned til kælderen. Forstuen opdeler den lange bygningskrop i en privatbolig mod øst, mens præstens kontor og den tidligere konfirmandstue ligger mod vest. Overfladerne er hovedsagligt holdt i en traditionel materialeholdning, herunder ølandssten i forstuen, pudsede vægge og lofter samt en hel del ældre brystningspaneler og lysningspaneler, der flere steder har indbyggede skodder samt fyldingsdøre med bevarede låsekasser, hængsler og gerichter. Hertil kommer, at trappen til første salen har bevaret en kraftig mægler, rundet håndliste og drejede balustre. De fleste gulve har gulvtæpper, men det må formodes at der ligger bræddegulve under disse. I tagetagen er en del værelser og badeværelser. Spidsloftet er uudnyttet og her ses de ældre spær samt et nyere fast undertag af brædder. Kælderen indeholder funktions- og opbevaringsrum. Overfladerne fremstår traditionelle, med hvidkalkede kampestensmure, pigstens- eller teglstensgulve og hvælvede lofter. Her er tillige bevarede rundbuede murblændinger og ældre jernkroge i loftet.

Bygningshistorie:
En præstegård i Hillerød er i historien første gang nævnt i forbindelse med kaldelsen af de første slotspræster, Søren Olsen i 1567 og Frantz Nielsen i 1573. De fik begge, som fri præstegård, udlagt en ejendom, der bar navnet Filkenstrup. Man ved ikke, hvor den lå. I 1590 erhvervede kongen en ejendom, som han ønskede at gøre til bolig for slotsprædikanten Christen Sørensen Stub. Det drejer sig sandsynligvis om en ejendom mellem Mørkegade (nu Østergade) og den daværende kirkegård. Den nuværende præstegård blev gjort til præstebolig i 1671, men før den tid havde den været beboet af slotsprædikant, magister Hans Husvig, der ejede ejendommen. Han har vel ikke været tilfreds med den gamle præstegård, og da han var rigt gift med en søster til Griffenfeld, har han klaret at bekoste egen bolig. Oprindelsen til denne er ikke kendt, men visse oplysninger tyder på, at det kunne have været en i historien omtalt kro, hvis beliggenhed ikke er præciseret. Til støtte for en sådan teori peger den nuværende præstegårds fine og rummelige kælder, hvor der er et par smukke tøndehvælvede rum, hvis murværk i renæssanceforbandt (krydsskifte) leder tanken hen på Frederiksborgs meget smukke kælderstokværk. Det nuværende ydre er fra 1860- erne, da digteren J. C. Hostrup var slotspræst og beboede præstegården. På Hostrups initiativ blev det arkitekt Christian Zwingmann, der ledede ombygningen. Det var også ham, der ledede Slotskirkens ombygning efter branden i 1859, og han har i øvrigt opført flere bygninger i Hillerød.

Siden 1671 har præstegården i Kannikegade som nævnt været bolig for slotspræsten, der samtidig var sognepræst for blandt andet Hillerød Sogn. Hver for sig har de sat deres præg på det samfund, hvori de har virket.

Teksten er fra Hillerød Kirkes hjemmeside.

kilder:
http://www.hillerodkirke.dk
Miljømæssig værdi:
Præstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til dens relative nære placering til kirken samt til den prominente placering midt i byen. Hertil kommer den store, grønne præstegårdshave og det omkransende stendige, der sørger for at præstegården tydeligt skiller sig ud i bybilledet som værende af helt særlig karakter og status. Stendiget definerer præstegårdshavens størrelse og harmonerer med det stendige, der findes omkring kirken.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til præstegårdens intakte relation til kirken og byen, og er således en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige vidner den imponerende og motivmættede bygning med de mange stemningsfulde detaljer i murværket om kirkens tidligere magtfulde position og præsteembedets økonomiske status.

Hertil kommer, at de blanke røde mure med mønstermuringer, frontkvist med sandstensdetaljer og kviste med træudskæringer, formstensgesims og skråtstillede skorstenspiber er karakteristisk for historicismen, der begyndte at præge bygningsstilen fra midten af 1800-tallet og frem til 1900. Kendetegnede herfor er det detaljerige udseende og genbrugen af tidligere tiders virkemidler. Den bevarede klokke med snoretræk ved hoveddøren er tillige en unik bygningsdetalje, som har stor kulturhistorisk værdi idet typen ses i flere af de fredede bygninger i Hillerød.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med den repræsentative forstue, der opdeler de private rum mod øst fra den offentlige del mod vest. Hertil kommer de stemningsfulde interiører, som afspejler bygningens alder. Selvom det ydre fremstår som opført i midten af 1800-tallet, er der i det indre mange detaljer fra 1600- og 1700-tallet, der påviser at der i flere hundrede år har været præstegård. Dette gælder især de indbyggede vinduesskodder, brystningspanelerne med, deres for 1700-tallet, karakteristiske barokke fyldinger samt de brede fyldingsdøre med stærkt profilerede gerichter og kraftige låsekasser. Hertil kommer den hvælvede kælder, hvis materialeholdning og middelalderlige formsprog tydeligt vidner om dens oprindelse i 1600-tallet.  

Arkitektonisk værdi:
De arkitektoniske værdier knytter sig først og fremmest til bygningens materialebrug og detaljering. De historicistiske træk dominerer facaden og særligt fornemmes tidens tanke for at forene det praktiske med det dekorative. Resultatet er et åbent, detaljeret og levende udtryk med en mængde historiske referencer. Udtrykket er tillige gjort mere romantisk med de detaljerede træudskæringerne omkring de små kviste og udestuen på havesiden.

Præstegården fremstår som et monumentalt bygningsværk med en klar symmetrisk opbygning ved de store linjer og ved murværkets mange detaljer. De arkitektoniske værdier knytter sig tillige til det velproportionerede og relativt smalle og lange volumen, der hæver sig over gadeniveau grundet den høje sokkel. Selvom facaden ikke er hel symmetrisk, sørger den høje og slanke gavlkvist alligevel for at centralisere facaden, og elementerne omkring indgangspartiet følger her en stram symmetri.  Den flerledede gesims, de mange murstik, gavlenes mønstermurede kanter, hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten) og de savtakkede bånd på gavlene, sørger for en gennemgående variation i den ellers ensartede materialeholdning. Hertil kommer at de mange tilførte sandstensdetaljer skaber dybde ved deres fremspring og har tydelige referencer til tidligere stilperioder.

I det indre er interiøret i beboelsesdelens stuer præget af en gennemgående ens bearbejdning af døre, paneler og vindueslysninger, der giver et sammenhængende interiør.


Bærende fredningsværdier:
I præstegårdens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den næsten symmetriske komposition og den gennemgående materialeholdning med røde, blanke mure med alle sandstens- og murdetaljer samt støbejerns murankre. Hertil kommer de næsten ubrudte tagflader med de markante små kviste og skorstenspiber. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede ældre vinduer og døre med alle detaljer.

I præstegårdens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning i stueetagen samt til den imponerende renæssancekælder. Hertil kommer stueetagens traditionelle materialeholdning med bræddegulve, ølandssten i forstuen samt pudsede vægge og lofter med stukkatur samt de mange ældre bygningsdetaljer, herunder brystningspaneler, fyldingsdøre med greb, låse, hængsler og gerichter samt lysningspaneler med skodder. I kælderen knytter værdierne sig tillige til de kalkede mure og hvælvede lofter samt gulve af ældre teglsten og pigsten samt øvrige ældre detaljer.


Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-11-1979
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Kannikegade 002, Præstegården, matr. nr. 161a, Hillerød bygrunde. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 1 side. Elisabeth Berg-Sørensen/Frederiksborg Slotskirke. Maj 1976.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kannikegade 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap