Sag: Frederiksværksgade 23

Frederiksværksgade 23, Hillerød
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Frederiksværksgade 23
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Frederiksværksgade 23
Kommune:
Hillerød
Omfang:
Forhuset, de to sidelænger (1700-tallet) og den brolagte gårdsplads.
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Bygningen ligger midt i Hillerød på en af hovedvejene fra vest ind mod byens centrum og Frederiksborg Slot. Forhuset ligger helt ud til fortovet, og bagved bygningen er mod syd to fritliggende sidelænger og et baghuse omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Baghuset indgår ikke i fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet.

Forhuset er en énetages, grundmuret og gulkalket bygning med rødt, teglhængt heltag og en fem fag bred gavlkvist på facaden og en fem fag bred taskekvist midt på gårdsiden. Bygningen står på en sorttjæret sokkel og murene afsluttes af en muret, profileret og hvidmalet hovedgesims. På gårdsiden er gesimsen ført hen under kvisten, som en kordongesims, der således adskiller nedre og øvre etage. I tagfladen mod gården ses flere større og mindre tagvinduer og i rygningen er to murede skorstenspiber med sokkel. I facadens midterste fag sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue og en stejl, fritrappe foran. Trappen har granittrin og smedejernsgelænder. Både i gårdsidens midterste fag og i den vestlige gavl findes en lignende dør, hvoraf gårdsidens har en granittrappe og vestgavlen har en nyere støbt trappe. I vestgavlen er tillige en kældernedgang under trappen og i gården en nyere todelt havedør. Bygningens vinduer er i stueplan udført som korspostvinduer med en enkelt tværsprosse, mens der i kvistene og gavlene er torammede vinduer med en eller to tværsprosse. Alle vinduer er ældre og mange har bevarede beslag og zinksålbænke. I facaden ses en række smalle kældervinduer med smedejernsgitre foran. Alle vinduer og døre er malet mørkebrune.

I det indre er forhusets stueetage opdelt i en stor lejlighed mod øst og en mindre erhvervsdel mod vest, mens der i tageetagen er to lejligheder, hvoraf spidsloftet delvist er inddraget og indrettet med værelser. Den oprindelige planløsning er delvist bevaret med oprindeligt trapperum mod gården samt stuer mod gaden og køkkener mod gården. Overfladerne er hovedsagligt ældre, herunder traditionelle trægulve, ældre paneler, lysningsskodder, fyldingsdøre med gerichter og pudsede lofter med stuk. Hovedtrappen har ældre, drejede balustre og håndliste, mens trinnene er belagt med linoleum. Både i stueetagen og i tagetagen findes bevarede spor efter tidligere åbne ildsteder og i tageetagen er tillige en ældre støbejernsvindovn og en opmuret ovn med jernluger. Fra stueetagens lejlighed er en ældre nedgang med teglstenstrin til kælderen, der fremstår med støbt gulv, kalkede vægge og ældre, synlig tømmerkonstruktion.

Det østlige sidehus er en grundmuret, gulkalket bygning i en etage, der er bygget sammen med en høj mur langs grundens østlige skæl. Bygningen har sorttjæret sokkel, hvidmalet, muret gesims og teglhængt, rødt halvtag. I rygningen ses en gul skorstenspibe med sokkel og krave. I gårdsiden findes en enkel dør med ruder i den øverste del samt ældre, torammede og småtopsprossede vinduer. Alt træværk er malet mørkebrunt. De øvrige sider har ingen åbninger på nær en enkel sortmalet revleluge øverst i den nordlige gavl.

Det østlige sidehus anvendes til opbevaring og her er delvist nyere, delvist ældre overflader.

Det vestlige sidehus er opført i sorttjæret bindingsværk med gulkalkede tavl, sort sokkel og sort sugfjeld. Bygningen har et rødt teglhængt heltag med en nyere skorstenspibe i rygningen. I gårdsiden findes en enkel dør og en ældre, tofløjet revleport, mens der i den nordlige gavl er en ældre, tofløjet fyldingsdør og i gavltrekanten en revleluge. Alle døre er sorttjærede. Bygningen har endvidere en nyere terrassedør i glas i sydgavlen. Vinduer er alle ældre, torammede vinduer med småtopsprossede ruder.

I det indre er indrettet en lejlighed med nyere overflader, dog med et par ældre fyldingsdøre.
Bygningshistorie:
Frederiksborg Slots blev opført i 1560 af Frederik II, og kort efter i 1562 anlagde han Frederiksborg Stutteri. De efterfølgende konger delte den store interesse for hesteavl og stutteriet voksede og blev berømt i hele Europa. Dette betød at Christian VI i sin regeringsperiode fra 1730 til 1746, inddrog alle de mindre stutterier under Frederiksborg, der herefter fik brug for nye funktionsbygninger samt boliger til de mange arbejdere, som tjente på slottet og i stutteriet. Disse bygninger blev opført vest for slottet langs Frederiksværksgade, og var ejet af kongen.

De enkle og mere simple bygninger var boliger til arbejderne, mens de mere præsentable bygninger blev anvendt til slottets embedsmænd. Frederiksværksgade var netop en af de bygninger der blev opført til slottes embedsmænd.

Efter en stor brand havde ødelangt mange bygninger i byen, bestemte den enevældige konge, Christian den V i 1692 at indføre en model for hvordan fremtidige bygninger i Hillerød skulle se ud. Modellen blev udarbejdet af generalbygmester, Lambert von Haven, som foreskrev, at bygningerne skulle være i én etage med kvist mod gaden, og at bygningernes vinduer og sokler skulle placeres i samme højde i et gadeforløb. Selvom disse forskrifter var et forsøg på at standardisere en hel købstads bebyggelse, blev de kun retningsgivende, og man kunne frit vælge mellem grundmur og bindingsværk. Senere brande har desværre gjort at ingen af disse bygninger er tilbage, men flere huse synes at optage flere af principperne, herunder Frederiksværksgade 23.
kilder:
Trap Danmark. Femteudgave, Frederiksborg Amt, 1953.

Hugo Matthiessens Hillerød, fotografier 1920-21 og 1924, Flemming Beyer, 2001.

Frederiksværksgade - vejhistorie og bebyggelse, Flemming Beyer
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering ved Frederiksværksgade, der i mange år var byens vigtigste forbindelse mod vest. Gadens direkte kontakt med Frederiksborg Slot afspejler stadig sammenhængen med slottet og det faktum, at bygningen blev opført som en af slottets tjenesteboliger.  

Hertil kommer den miljømæssige værdi af bygningernes samlede komposition omkring den pigstensbelagte gårdsplads, der sammen med den ensartede materiale og farveholdning sørger for at anlægget fremstår homogent og autentisk. Det ikke fredede baghus, der er opført i bindingsværk fuldender anlægget og har stor miljømæssig værdi for de fredede bygninger.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Frederiksværksgade 23 knytter sig til, at bygningen tydeligt i sit udtryk og stil stammer fra 1700-tallet og er dermed også med til at fortælle om storhedstiden for Frederiksborg Slot og stutteri, hvor man opførte huse for personalet. Tidligere lå disse tjenesteboliger tæt, og hele kvarteret var præget af bygninger fra 1700-tallet, men i dag er der kun få bygninger tilbage til at viderebringe fortællingen om denne storhedstid.

At bygningen netop stammer fra 1700-tallet lader sig aflæse i det senbarokke udtryk med den symmetriske opbygning, de pudsede og kalkede mure, den høje trekantede gavlkvist, det halvvalmede tag og dørene med diamantfyldinger og dobbelt slagliste. Bygningens komposition ligger sig tillige tæt op af den for Hillerød kendte modeltype med blandt andet en markant gavlkvist på facaden. Hertil kommer den bevarede klokke med snoretræk ved hoveddøren, der fremstår oprindelig og er en bygningsdetalje, som ses i flere af de fredede bygninger i Hillerød.

De barokke træk findes tillige i den delvist oprindelige, symmetriske grundplan omkring hovedtrappen og de bevarede bygningselementer, herunder de brede fyldingsdøre med kraftige profilerede gerichter og bukkehornshængsler. Tillige påviser stueetagens paneler, indbyggede skodder i lysningspanelerne samt stukkaturen at dette er den oprindelige fine etage i bygningen, mens bevarede ildsteder og bevaret kældertrappe i forbindelse med køkkenet tydeligt afspejler de tidligere køkkenfunktioner.   

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til hierarkiet mellem forhuset og de to sidehuse. Forhuset fremstår som en herskabelig bolig med fast vinduestakt, symmetri og frontgavl, mens udlængerne adskiller sig herfra som sekundære, funktionsbetingede bygninger, hvilket især ses af størrelsen, bindingsværket og de færre åbninger, revleporten og luger til tagrummene.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets fremtræden som en yderst velproportioneret bygningskrop, der virker tung og massiv hvilket især skyldes den markante, høje sokkel, den høje og brede gavlkvist samt gadesidens ubrudte tagflade. Samtidig er der harmoni mellem de forskellige bygningselementer, der især på facaden sørger for at symmetrien opretholdes.

Bygningens hoveddisposition er horisontal, hvilket i høj grad skyldes bygningens mange fag, den faste vinduestakt og gavlkvisten bredde. Hertil kommer farveholdningen med mørkebrune vinduer og døre, der herved markerer sig tydeligt i den lysegule mur.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til stuerne hvor de store, tætsiddende vinduer og den høje rumhøjde sikrer et kraftigt og virkningsfuldt lysindfald. Dette underbygges af stuernes detaljer, hvor panelerne er koncentreret omkring ydervæggen og dermed drager blikket hertil. De øvrige ældre overflader og bygningsdetaljer sørger for lette og harmoniske rum.

Den arkitektoniske værdi for sidehusene knytter sig hovedsagligt til deres farveholdning, der naturligt binder dem sammen med forhuset. Hertil kommer det østlige sidehus særprægede form, der skyldes den høje mur mod øst og den ensidede taghældning.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre af Frederiksværksgade 23 knytter de bærende fredningsværdier sig til den senbarokke, grundmurede og pudsede bygning med symmetrisk facade, gavlkvist, taskekvist og halvvalmet teglhængt tag, der mod gaden er ubrudt og har skorstenspiber i rygningen. Hertil de ældre bygningsdetaljer som døre, vinduer og trapper med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre af Frederiksværksgade 23 knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige grundplan og de mange bevarede overflader og bygningsdetaljer, herunder bræddegulve, fyldingsdøre med gerichter, greb, låsetøj og hængsler, endvidere paneler, hovedtrappen og kældertrappen samt ildstederne og klokken ved hoveddøren. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Gårdrum, gårdsplads ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
31-08-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-2-38/76

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
27-02-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-2-38/76

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-04-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Frederiksværksgade 23A
Fredet bygning Frederiksværksgade 23E
Fredet bygning Frederiksværksgade 23F

Fredede omgivelser: 6

Signatur Belægning, fortov
Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap