Sag: Fuglsangshus, Slotsgartnerens Hus

Gammel Hovedgade 2, Hørsholm
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fuglsangshus, Slotsgartnerens Hus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gammel Hovedgade 2
Kommune:
Hørsholm
Omfang:
Bindingsværksbygningen (1764, flyttet og genopført 1979-80).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
Bygningen ligger på østsiden af Gammel Hovedgade midt i Hørsholms historiske centrum.

Fuglsanghus er et fritliggende énetages længehus i bindingsværk med murede tavl og et teglhængt halvvalmet tag af røde vingetegl, hvori der mod gaden sidder en bred gavlkvist samt to tagvinduer. Mod gården sidder ligeledes en gavlkvist og i tagfladen to tagvinduer. I rygningen sidder to murede skorstenspiber med minimal sokkel og krave. Bygningen er kendetegnet ved en granitsokkel og gulkalkede bindingsværksmure, som mod gaden er konstrueret med et bredere fag med tre stolper i hver anden vinduespille, hvorved vinduerne danner en takt to og to. I begge gavle samt mod haven er bindingsværket optrukket. Mod gaden findes en gråmalet, profileret træhovedgesims som ligeledes findes omkring gavlkvistens sider og trekantsfront. Mod haven har bygningen gråmalede sugfjæl over facaden og gavlkvistens flunker. 

I granitsoklen er der både mod gade og have placeret to-rammede kældervinduer i fuld sokkelhøjde, herover dannebrogsvinduer i stueetagen, to-rammede vinduer i tageetagens gavle og gavlkviste og et en-rammet vindue i hver gavlkvists spidsloft. Alle vinduer er hvidmalede. I hver gavl fører en udvendig, muret ligeløbstrappe med trin i granit og gelænder op til en hoveddør, der er en tofløjet, flammeret dobbeltdør med enkelt slagliste og med to-rammet overvindue, som i nordgavlen hver er opdelt i seks ruder. I sydgavlen findes en skråtstillet luge i terræn over en kældernedgang. Hoveddørenes beslåning udgøres af dels en ældre beslåning dels kopier at nyere dato, mens vinduernes beslåning er en tilsvarende blanding, dog med en overvægt af nyere beslåning. Vinduerne er hvidmalede og overalt udstyret med forsatsrammer, dog undtaget det østligste fag i nordgavlen.
 
I det indre har bygningen bevaret en oprindelig planløsning med et langsgående hovedskillerum der i stueplan deler bygningen i to firefags-stuer mod gaden og entré, trappe, mindre rum og toilet mod gården. I det sydligste rum mod haven er opstillet en vindovn. Kælderen består, foruden trappen, af regulære rum på begge sider af den langsgående skillevæg. Huset er indrettet til kulturelle formål og både kælder og stueetage anvendes primært til udstilling. Førstesalen benyttes som kontorer, og er indrettet med køkken og toilet. Spidsloftet er uudnyttet, tagkonstruktionen er nyere med undertag af banevare og der er udlagt isolering mod den underliggende etage.

Interiøret er generelt kendetegnet ved bræddegulve i stue- og tagetagen, fyldingsdøre, revledøre til trapperummet, flere ældre gerichter, hvoraf nogle formentlig er oprindelige og en ældre trappe til førstesalen. I stueetagen fremstår flere døråbninger uden dørblade. Dørenes beslåning er meget varieret og udgøres af enkelte indstukne hængsler og gamle dørgreb, men også af nyere hamborghængsler og plasticdørgreb. Lofterne i stueetagen er på nær ét rum, hvor der er synlige bjælker, pudsede med stukgesims. I tagetagen er der synlige bjælker og trælofter med lister samt bræddebeklædning og brystningspaneler på kvistvæggene i de to gavlkvistrum. De øvrige lofter er pudsede. Rummene i kælder fremstår med synlige loftbjælker og støbte, tæppebelagte gulve.
Bygningshistorie:
Bygningen blev opført af slotsgartner Johan Tobias Pflügger i 1764 på en grund ud mod den daværende Kongevej, som dronning Sophie Magdalena havde skænket ham i 1760, og med byggestøtte fra samme. Huset var indrettet med to lejligheder, hver med sin forstue og trappe til tagetagen og med en dyb kælder under det halve af huset. Pflügger boede aldrig selv i huset, men derimod i Kavalerbygningen, Folehavevej 19-23, og lejede i stedet bygningen ud indtil han, formentligt i starten af 1780’erne, solgte huset til kaptajn Jørgen Hiort, Danmarks sidste slavehandler. I slutingen af 1700-tallet blev husets to lejligheder slået sammen til én herskabslejlighed med en fornem sal i husets nordøstlige ende. Siden da har der bl.a. været købmandsbutik, postkontor og telegrafstation samt skrædder i huset. I 1934-43 ejede rutebilejer Th. Wissing huset, i hvilken periode navnet ”Fuglsanghus” blev malet på facaden. Frederiksborgs Amtsråd købte bygningen i 1964 da det var besluttet at forlænge Rungstedvej – hen over Fuglsanghus. Takket være daværende borgmester i Hørsholm Svend Jørgensen og Fuglsanghusudvalget, som blev etableret på initiativ af Museumsforeningen for Hørsholm og omegn samt andre, blev det i 1965 endeligt besluttet at bevare huset ved flytning. Nedtagningen af Fuglsanghus blev afsluttet 1. august 1976, materialerne blev lagt i depot – og først i 1978 var den ny, og nuværende, placering faldet endeligt på plads, da Hørsholm kommune købte grunden af Skovstyrelsen. I 1980 var genopførelsen af bygningen tilendebragt.
kilder:
Slotsgartnerens hus i Hørsholm, Fuglsanghus bygget 1764, nedtaget 1976, genopført 1978-80, P. Chr. Nielsen, 1980
Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Gammel Hovedgade, hvor den indgår som en vigtig del af det helstøbte, historisk dominerede gadeforløb og danner en følsom overgang til Slotshaven. Hertil kommer den større sammenhæng med Hørsholm Kirke, Slotsbanken, Kavalerbygningen og bygningerne som huser Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, der tilsammen danner et formfuldendt kulturhistorisk miljø.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den barokke købstadsbygning i bindingsværk med gavlkviste, skorstenspiber og opsprossede vinduer mod gaden. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den traditionelle forskel på den repræsentative gadeside med den rigere bindingsværkskonstruktion og gesims, og den mere enkle haveside. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til de oprindelige vinduer mod haven og i gavlene, ligesom hoveddørenes placering i de to gavle vidner om bygningens oprindelige funktion som to boliger. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med et langsgående hovedskillerum, der deler bygningen i repræsentative stuer mod gaden og sekundære, funktionelt orienterede rum mod gården. Hertil kommer de oprindelige og ældre bygningsdele i form af plankegulve, fyldingsdøre, revledøre, hængsler og beslag, barokke gerichter, vindovn samt brystningspanelerne i tagetagen, der alle vidner om bygningen alder.
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den traditionelle og udprægede symmetriske fremtræden i bindingsværk med teglhængt halvvalmet tag, gavlkvist, taktfast placerede vinduer og to skorstenspiber i rygningen, som giver bygningen en rolig og afbalanceret fremtræden, der understøttes af de horisontale linjer i soklen, vinduernes tværposter samt af den grå hovedgesims, som også gentages i gavlkvistens front. Hertil kommer den særlige bindingsværkskonstruktion, der giver facaden både karakter og finesse. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi dig til de mange ældre detaljer, materialer og overflader, herunder især tagetagens panellerede vægge og trælofter med synlige loftsbjælker samt de ældre vinduer og døre med beslag og gerichter.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den barokke bindingsværksbygning med gavlkviste, skorstenspiber og opsprossede vinduer mod haven. Til de oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder vinduer, gesimser og kældernedgang. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning med stuer mod gaden og funktionsrum mod gården, til de oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder plankegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og bladhængsler samt brystningspaneler. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
22-11-1979
Journal nr.:
49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
25-04-1979
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-03-1950
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Hovedgaden 002, Fuglsangshus (Slotsgartnerens hus), matr. nr. 17x, Hørsholm by, Hørsholm. Bygningshistorisk redegørelse. 4 sider. P. Chr. Nielsen/Fuglsangshusudvalget. Bemærkning: Den samme bygning som anført på adressen Kammerrådensvej 005. Nedtagning fandt sted i 1976, og den blev genopført i 1979/1980. Februar 1980. Kammerrådensvej 005, Fuglsangshus (Slotsgartnerens hus), matr. nr. 40a, Hørsholm by, Hørsholm. Bygningshistorisk undersøgelse. 11 sider incl. udskrifter af arkivalier. Kjeld Borch Vesth. Udateret, men før 1977.


Navn:
Byggesagsarkiv
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningsdokumenter
Vedhæftet fil:


Navn:
Byggesagsarkiv
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
1975-1982
Vedhæftet fil:


Navn:
Byggesagsarkiv
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
1964-1978
Vedhæftet fil:


Navn:
Byggesagsarkiv
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
1979-1981
Vedhæftet fil:


Navn:
Byggesagsarkiv
Beskrivelse:
1950-1979


Navn:
Byggesagsarkiv
Beskrivelse:
1978-1981


Navn:
Byggesagsarkiv
Vedhæftet fil:


Navn:
Byggesagsarkiv
Beskrivelse:
1976 - 2007


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gl Hovedgade 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap