Sag: Jægerspris Færgegård

Færgelundsvej 1, Frederikssund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Kro / hotel
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Jægerspris Færgegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Færgelundsvej 1
Kommune:
Frederikssund
Omfang:
Hovedbygningen og de to udhuslænger (1838 af Frederik Ferdinand Friis).
Fredet 1939.
Beskrivelse:
Færgegården ligger forenden af broen mellem Frederikssund og Jægerspris ud til Roskilde Fjord. Færgegården er et trefløjet anlæg bestående af tre fritstående bygninger, der ligger omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Hovedbygningen udgør den vestlige del af gårdpladsen, mens udhuslængerne ligger mod nord og syd. Vest for hovedbygningen er en større have, der grænser op til de åbne marker og en tætbevokset skov.  

Hovedbygningen er grundmuret og opført i én etage over en høj sokkel og i facaden er to fremskudte siderisalitter i to etager, der rejser sig i tagfladen og afsluttes af lave frontispicer. Soklen er sorttjæret, mens murene er rødkalkede og afsluttet af en hvid, profileret gesims, der på sidepartierne følger frontispicerne hele vejen rundt. Taget på hovedbygningen har halvvalmede gavle og er hængt med røde vingetegl, mens de to sidepartier har heltage med tagpap. I bygningens tagryg findes to røde skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladerne er enkelte små ældre, rødmalede støbejernsvinduer. Facaden har to ens hoveddøre, der er placeret i fagene nærmest de to frontgavle. Hoveddørene består af en inder og en yderdør, der er udført som næsten ens tofløjede fyldingsdøre. Over dørene findes et overvindue med en række af spidsbuede sprosser og foran er en bred trappe med granittrin og murede værn. I havesiden er en havedør, der ligeledes består af en inder og en yderdør med ens rudepartier. I nordgavlen er en ældre, tofløjet revledør med båndbeslag og overvindue. Vinduerne i bygningen er alle småsprossede, hovedsagligt udført som korspostvinduer, dog er der i de to siderisalitter og i gavlene et- og torammede vinduer samt i siderisalitter et rundbuet vindue med samme sprossedeling som i dørenes overvindue. Alle vinduer og døre er hvidmalede.

I det indre er hovedbygningen indrettet til museum, hvor den oprindelige grundplan i store træk er bevaret med en gennemgående midtskillevæg, som opdeler bygningen på tværs. Mod gårdsiden ligger to små forstuer og et par stuer, mens der mod haven er stuer og et mindre fadebur samt en nedgang til et lille kælderrum. I tagetagen er indrettet et nyere køkken og et par kontorer. Overfladerne er overordnet ældre eller traditionelt udført, herunder bræddegulve, er par enkelte teglstensgulve, ved trapperne er bræddevægge og i tagetagen ses enkelte overkalkede bindingsværks-vægge, men ellers er de øvrige vægge pudsede ligesom alle lofterne. Der er tillige bevaret mange ældre bygningsdetaljer i form af fyldingsdøre med ældre gerichter og hængsler, brystningspaneler ved enkelte vinduerne, fodpaneler, et indbygget skab, smalle pilastre ved skorstenene og drejede balustre ved trapperne.

Udhuslængerne fremstår i det ydre som to næsten ens grundmurede bygninger i én etage. Soklerne er sorttjærede, murene pudsede og rødkalkede med hvidmalede, enkle gesimser og bygningerne afsluttet af halvvalmede, røde, teglhængte tage. Midt i tagfladerne ses mod gården en lille frontkvist i træ med en tofløjet revleluge. Tagfladerne fremstår i øvrigt ubrudte. De to udhuse har mod gårdspladsen og i vestgavlene revledøre og tofløjede revleporte, enkelte steder udført med overvindue. I det sydlige udhus er døre og porte ældre, mens de i det nordlige udhus er nyere. Vinduerne er placeret i havesiderne eller i gavlene. Alle vinduer er ældre og udgøres af svagt buede staldvinduer eller små, etrammede vinduer. Både porte, døre, luger og vinduer er grønmalede.

Det nordlige udhus fremstår i det indre med en nyere grundplan og nyere materialer. Der er toiletter i den vestlige del og udstillingsrum i den østlige del. Det sydlige udhus fremstår modsat med en ældre grundplan og er indrettet til stald og garage. Her er overfladerne ældre og består af enten støbte eller lerstampede gulve, overkalkede bindingsværksvægge eller bræddevægge samt bræddelofter over det synlige bjælkelag. 
Bygningshistorie:
Siden middelalderen har der her ved den nuværende færgegård været fast færgeforbindelse over Roskilde Fjord, da dette er fjordens smalleste sted, som forbinder Hornsherred med Nordsjælland. Færgeforbindelsen var i starten en pram, der ved et tov blev trukket frem og tilbage.

Da Frederik II og senere Christian IV byggede Frederiksborg Slot, fik færgestedet øget betydning på grund af store transporter af byggematerialer.

Oprindeligt boede færgemanden på en gård i Over Dråby, men i 1559 byggede færgemanden et hus, hvor Færgegården nu ligger. Efterhånden som færgemanden fik brug for mere plads, blev der bygget til og gården blev til et firelænget anlæg. I årene 1743-1747 blev der bygget dæmninger ud fra begge sider af fjorden, så man ikke længere skulle gå ud i vandet for at komme ombord på færgen.

I 1839 blev den gamle færgegård revet ned og den nuværende opført som bolig for færgemanden. Da færgegården hørte under Jægerspris Slot blev bygningerne opført efter tegninger af den kongelige bygningsinspektør Friis. 

I 1868 erstattedes den gamle færge af en pontonbro opkaldt efter den daværende Kronprins Frederik (den senere Frederik VIII). Broen blev erstattet af en ny i 1935.

Da den første bro blev opført blev færgegårdens bygninger overflødige, og derfor blev bygningen anvendt til privatbolig. Enkelte kilder fortæller at der endvidere har været pensionat og udskænkning i en del år. I 1984 blev der færgegården indrettet til kulturhistorisk museum.
kilder:
www.visitfrederikssund.dk

Folderen ”Fjordstien 7 fra Frederikssund til Skibby”.

Frederikssund Museum, Færgegården.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Jægerspris Færgegård knytter sig til det samlede bygningsanlægs placering ved fjorden og broen, der sammen med den bagvedliggende skov, og markerne der støder helt op til udhusene fremstår som et idyllisk, helstøbt og velbevarede kulturlandskab. 

Hertil kommer længernes placering omkring gårdspladsen, hvis intakte pigstensbelægning løfter opfattelsen af anlægges autentiske stemning. Det har tillige stor værdi at gårdspladsens åbne østside mod fjorden er afgrænset af en række træer, som på den måde afslutter gårdspladsen.  
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes tidligere funktion, som bolig for færgemanden, hvilket stadig kan aflæses i placeringen ved fjordens smalleste sted. I det ydre fremtræder de tidligere funktioner for bygningerne i Jægerspris Færgegården næsten intakte, idet hovedbygning fremstår som beboelsesdel, mens udhusene, der oprindeligt var stald og lade, fremtræder enkle. Dette aflæses tydeligt ved hovedbygningens fremhævede siderisalitter, markante gesimser, store vinduer, fyldingsdøre og skorstenspiber, der tydeligt adskiller sig fra udlængernes revledøre og små staldvinder, der er placeret af langt mere praktiske hensyn. Hertil kommer de små frontgavle med luger, der afspejler den tidligere brug af lofterne til opbevaring af hø og halm.

Hovedbygningens stilmæssige træk afspejler opførelsen i 1839, idet de to siderisalitter med lave frontispicer, de smalle tofløjede hoveddøre med diamantfylder og murenes enkle kalkede overflader er typiske træk for klassicismen. I hovedbygningens indre fortsætter de tidstypiske træk og opfattes især ved fyldingsdørene mange opdelinger og de smalle pilastre ved skorstene, der endvidere indikere hvor der tidligere har været brændeovne.

Hertil kommer den velbevarede grundplan, som afspejler beboelsens forskellige opdelinger. De finere stuer fremstår med rige bygningsdetaljer, hvilket står i kontrast til de rum, hvor det tidligere køkken og bryggers lå, i det materialeholdningen her er mere nedtonet.

I udlængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig især til den velbevarede rumdeling og materialerne i det sydlige udhus, da dette fremstår originalt og med stor autenticitet, hvor det er let at aflæse funktionen som stald, garage og lade. Hertil kommer at der flere steder i bindingsværksvæggene er bevaret ældre kroge og ringe hvortil man kunne tøjre dyrene.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for hele anlægget, der danner Jægerspris Færgegård, relaterer sig til den overordnede stramme symmetri, med hovedbygningen i midten og på hver side de næsten ens udhuse. At anlægget fremstår som en samlet helhed skyldes i høj grad, foruden symmetrien, den gennemgående farveholdning med de sorte sokler, røde mure og tage samt de hvide gesimser. De ubrudte tagflader styrker bygningsvolumenernes enkle fremtræden og de sorte sokler giver en naturlig tyngde og base for hvert volumen.   

Hertil kommer den arkitektoniske værdi ved hovedbygningens symmetriske opbygning med de to siderisalitter, der tildeler bygningen et både robust og prangende udseende. Bygningen præsenterer sig på den enorme sokkel, og hermed får man nærmest fornemmelsen af, at man fra færgegårdens stuer har siddet højt hævet over niveau, og herfra kunne se ud på fjorden. At siderisalitterne tillige er trukket let frem og rejst op i tagflader betyder at facaden får en let reliefvirkning og fremstår dynamisk. Den arkitektoniske værdi for hovedbygningen knytter sig endvidere til den taktfaste vinduessætning med de småsprossede ruder, der virker lette og sprøde modsat den ellers lidt tunge bygningskrop. Endeligt har dørenes diamantfyldinger og de spidsbuede sprosser i overvinduerne et raffineret udseende som giver bygningen elegance. At de forskellige bygningsdele som vinduer og døre er hvidmalede skaber tillige en kontrast mod den røde mur. 
Bærende fredningsværdier:
I Jægerspris Færgegårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens afgrænsede volumen med høje siderisalitter og ubrudte tagflader. Endvidere knytter værdierne sig til de bevarede bygningsdele som ældre døre, vinduer, trapper og skorstenspiber. I Udhusene knytter de bærende bredningsværdier sig til de enkle bygninger med ubrudte tage samt til placeringen med revleporte og døre mod gårdspladsen og vinduer mod haven, herunder især de døre og vinduer som er ældre. Hertil kommer at det for alle tre bygninger gør sig gældende, at værdierne knytter sig til den traditionelle materiale- og farveholdning. 

I Jægerspris Færgegårds indre knytter de bærende fredningsværdier sig i hovedbygningen til den bevarede grundplan, herunder den gennemgående midtskillevæg, forstuernes placering mod gården sammen med stuerne, mens bryggers, nedgangen til kælderen og det tidligere køkken ligger mod haven, i den nordlige del af bygningen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med mange ældre overflader, herunder bræddegulve, bræddevægge samt pudsede vægge og lofter. Endvidere gælder det de bevarede bygningsdetaljer som ældre døre og gerichter, pilastre, paneler og trapper med alle detaljer.

I Jægerspris Færgegårds indre knytter de bærende fredningsværdier sig i udhusene primært til det sydlige udhus. Dette gælder både for grundplanen og de ældre materialer og detaljer, herunder de støbte- eller stampede gulve, væggene i bindingsværk eller brædder samt bræddelofterne og synligt bjælkelag. Hertil kommer de bevarede kroge og ringe i væggene.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Kro / hotel
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
2/38

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-01-1939
Journal nr.:
2/38


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Færgelundsvej 1
Fredet bygning Færgelundsvej 1
Fredet bygning Færgelundsvej 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap