Sag: Jægerspris Slot

Slotsgården 18-22 (tidl. Hovedgaden 1), Frederikssund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Slot
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Jægerspris Slot
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Slotsgården 18-22 (tidl. Hovedgaden 1)
Kommune:
Frederikssund
Omfang:
Hovedbygningen (nordfløj: middelalder, ombygget flere gange, tårnet ca. 1600; sydfløj: ca. 1600, men ombygget 1721-22 og senere; østfløj: 1730-31).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Jægerspris Slot ligger vest for Jægerspris by, mellem Jægerspris Bugt og Roskilde Fjord. Syd for hovedbygningen ligger en større avlsgård og nord for ligger Jægerspris Slotspark.

Den fredede hovedbygning består af et trefløjet anlæg i to etager, der åbner sig mod vest. Midterfløjen mod øst er den bredeste fløj, men også den korteste, mens nord og sydfløjen er smallere og længere fløje. Sydfløjen har to kvadratiske tårne, der er placeret på facaden ud mod avlsgården. Mellem tårnene, i sydlængens midterste fag, er et dørparti med portal omkring og foran ses en granittrappe samt en stensat bro med smedejernsværn, som fører over den tidligere vandfyldte voldgrav. Nordfløjen består af tre dele, hvoraf de midterste fem fag rejser sig i tre etager, og både mod parken og den indre gårdsplads har en frontgavl med frontispice over de tre midterste fag. På gårdsiden er tillige midt for et syvkantet, højt tårn med forgyldt urskive.

Alle tre fløje er grundmurede og fremstår i rød, blank mur, der er prydet af hvidmalede pudsdetaljer, herunder sokkel, gesims, takkede lisener ved alle hjørner og markering omkring alle vinduer med indfatninger og kraftige sålbænke. Over vinduerne i stueetagen og i nordfløjens høje del er vinduerne endvidere kronet af trekantfordakninger. De tre fløje har helvalmede tage, dog har den høje del af nordfløjen et heltag. Alle tagflader er dækket af sortglaserede tegl og der er få ældre støbejernsvinduer og enkelte større tagvinduer på nordfløjens vestlige del. I tagryggene ses en lang række murede skorstenspiber i rød, blank mur. De tre tårne er afsluttet af kobberbelagte løgkupler med spir og små kviste. Alle fløje har kobbertagrender med kunstfærdige samlinger.

Alle tre fløje har ældre, mørkegrønne fyldingsdøre med granittrapper foran. Dørene er forskelligt afsluttet med eksempelvis opsprossede overvinduer. En enkelt dør er rundbuet med et rundbuet stik henover. Over flere af dørene findes pudsfordakninger, og over de centrale indgangspartier er der portaler med monogram. Over to døre mod gårdspladsen ses stentavler med forgyldt inskription. Slottets vinduer er hovedsageligt ældre, store korspostvinduer med småtopsprossede ruder. Sydfløjens to tårne har de samme vinduer som resten af slottet samt runde vinduer i den øverste del, mens nordfløjens tårn har etrammede vinduer. Øverst i frontgavlen på nordfløjen er torammede vinduer, ligesom alle kældervinduerne er torammede, men dog forskelligt udført i de tre fløje afhængigt af soklens højde. Alle vinduer er hvidmalede.      

I det indre er slottet kendetegnet ved en i store træk oprindelig planløsning og ældre interiører fra forskellige tidsperioder. Beletagen indeholder primært større og mindre repræsentative stuer med rige interiører, et gennemgående portrum i sydfløjen og en række nyere toiletter samt et ældre køkken i det nordøstlige hjørne og et nyere køkken i nordfløjens vestlige del. Der findes i alt fire ældre trapper, herunder en bred hovedtrappe i sydfløjen, to mindre trapper i nordfløjen samt en spindeltrappe i nordfløjens tårn. På førstesalen er der primært fordelingsgange mod den indre gårdsplads, og herfra er der adgang til en lang række værelser og kamre i alle tre fløje. I nordfløjen er værelserne primært nyindrettet til kontorer og undervisningslokaler, mens de øvrige rum sammen med hele stueetagen fungerer som museum. Tagetagen fremstår delvist uudnyttet med et stort ældre tagværk og synlige understrøgne tagsten. Dog er der i sydfløjens tagetage et par ældre værelser, og i nordfløjen findes nyindrettede undervisningslokaler.   

Detaljerne er rigest i beletagen, hvor de store sale og stuer enten har lærredsopspændte vægge, ældre tapeter i kraftige farver eller helpaneler og detaljerig stukdekorerede lofter. Dørene er alle udført som en eller tofløjede, brede fyldingsdøre, der alle har bevarede eller genskabte gerichter, greb og hængsler. Endvidere er der bevarede ældre bygningsdele i form af brystnings- og lysningspaneler, kaminer, kakkel- og jernovne, spejle og et stort ældre pengeskab. Førsteetagens interiør er knap så dekoreret, men flere af værelserne i sydfløjen, blandt andet det tidligere kongelige audiensværelse, har stadig farvestrålende, ældre tapeter, forgyldte lister og stuklofter, og stort set alle rum på denne etager har tillige brystningspaneler og fyldingsdøre med profilerede gerichter. I det tidligere gennemgående portrum i sydfløjen, der nu fungerer som vestibule, er et stjernebesat tøndehvælvet loft. De fleste rum i slottet har ældre plankegulve, enkelte fremstår dog med nye plankegulve og et rum har parketgulv med intarsia. 
Bygningshistorie:
Bygningshistorien kan inddeles i følgende perioder:
 
Abrahamstrup - det middelalderlige slot
Den middelalderlige del kan ses, som den høje centrale del af slottets nordfløj. Det vides ikke nøjagtigt, hvornår denne del er opført.
 
Formentlig har der på dette sted tidligere ligget en kongsgård. I 1932 blev Abrahamstrups nordfacade afrenset. I 1999 skete det samme på sydfacaden og Christian IV's trappetårn. På de gamle mure ses tydeligt omridsene af de nu tilmurede vinduer og døre fra middelalderen.
 
Christian IV's ombygninger
Efter ordre fra Christian IV opførtes gennem perioden 1590 - 1600 underste etage af Sydfløjen uden forbindelse til middelalderbygningen. I midten var der på dette tidspunkt en hvælvet port. Christian IV stod også i 1623 for opførelsen af trappetårnet på sydfacaden af middelalderbygningen.
 
Prins Carls ombygning
Gennem årene 1721 - 1722 forestod Frederik IV's broder prins Carl omfattende bygningsmæssige ændringer. Sydfløjen blev forhøjet med en etage, og det gamle saddeltag på Abrahamstrup blev lagt om til et valmtag. Samtidig blev nord- og sydsiden forsynet med frontispicer. I sydfløjen blev porten tilmuret. Tilkørslen blev flyttet til en trævindebro fra slottes vestside. Formentlig er det generalbygmester J. C. Ernst, der har ledet disse byggearbejder.

Christian VI's ombygning
Christian VI overtog Jægerspris slot og gods efter Prins Carls død i 1729. J. C. Ernst forestod gennem årene 1730-32 opførelsen af Østfløjen, som forbinder Abrahamstrup med Sydfløjen. Denne tilbygning udgjorde herefter den centrale del af slotsanlægget.
 
Frederik V's ombygning
Christian VI skænkede i 1743 slot og gods til kronprins Frederik (V). I 1744 påbegyndtes en ny ombygning under ledelse af hofbygningsinspektør Johann Soherr. Kuppelen på Christian IV's trappetårn blev fjernet og erstattet af et spir. 1745 - 46 opførtes en tilbygning i to etager til Abrahamstrup. Dermed var de større tilbygninger afsluttet. Slottet havde derved fået sit nuværende grundrids, som en u-form med åbning mod vest.

Den historiske beskrivelse stammer fra Kong Frederiks den Syvendes Stiftelses hjemmesiden. www.kongfrederik.dk
kilder:
"Jægerspris" af Torben Holck Colding, udgivet af Stiftelsen i 1978.

Bygningsarkæologiske Studier 1999-2000, Jægerspris Slot – Nye iagttagelser i det middelalderlige stenhus sydfacade. Af Ulrik Bugge.

Hjemmeside: Kong Frederik den Syvendes Stiftelse. http://www.kongfrederik.dk/
Miljømæssig værdi:
Jægerspris Slots miljømæssige værdi knytter sig til det trefløjede anlægs imponerende helhed, hvor den kraftfulde hovedbygning med høje tårne majestætisk hæver sig over de øvrige bygninger omkring gårdspladsen mod syd. Den store park med alle mindestøtterne og de lange alléer mod nord og øst er med til at ophøje bygningens monumentale fremtræden sammen med broen mod syd, hvor man stadig kan fornemme, at slottet tidligere var omgivet af vandfyldte grave.

Slottets bevarede relation til skoven mod nord har også stor kulturhistorisk værdi, da dette underbygger formodningen om, at slottet oprindeligt blev opført som en jagt- og lystejendom.   

Slottet indgår således naturligt i hele det velbevarede kulturhistoriske miljø, hvor man tydeligt fornemmer det naturlige hierarki mellem selve hovedbygningen og de mange funktionsbygninger, der tidligere indeholdt servicefunktioner samt stalde og beboelse for det personale, der servicerede beboerne på slottet.
Kulturhistorisk værdi:
I slottets ydre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til det komplekse bygningsvolumen med fløje og tårne i et miks af mange forskellige stilarter, der samlet set vidner om en kompliceret og århundreder lang bygningshistorie. Dette underbygges tillige af de røde munkestensmure, hvor spor efter ombygninger kan aflæses samt af de mange forskellige stiltræk, der stort set repræsenterer dansk arkitekturhistories stiludvikling.  

Slottets middelalderlige træk ses blandt andet i udformningen af den høje del af nordfløjen, dens murværk i munkesten, de spidse gavle og de bevarede dele af kælderen, der har sjældent bevarede, profilerede bjælker. Hertil kommer de tilmurede åbninger med spidsbuer, hvor man stadig kan fornemme, at de tidligere åbninger var placeret mere uregelmæssigt, hvilket netop var almindeligt i middelalderen, hvor de funktionelle hensyn vejede tungere end de æstetiske.

Det næste lag med ombygningerne i 1600-tallet ses blandt andet af det syvkantede tårn, der ved sin form, placering og indvendige trappe bærer stiltræk fra renæssancen. 1700-tallet er i dag det mest dominerende lag i slottets ydre, og særligt tagformen, tårnenes spir samt den taktfaste og symmetrisk arrangerede vinduessætning læner sig op af barokken. Endelig vidner de mange pudsdetaljer om tilføjelserne i midten af 1800-tallet, hvor datidens sans for historisk gendigtning både føjer sig til det eksisterende og samtidig bidrager til sin egen tid.

De mange forskellige stilperioder ses tillige i slottets indre. Eksempler på dette er det tøndehvælvede portrum, der i dag fungerer som forhal, men som ved sin form stadig aftegner det tidligere gennemgående portrum, der var åbent i den oprindelige sydfløj fra slutningen af 1500-tallet. At østfløjen er den senest tilbyggede fløj ses af beletagens bevarede grundplan med en midtskillevæg, der adskiller sig fra de ældre fløjes disponering med korridorer. Dette træk vidner om, at østfløjen blev opført udelukkende til brug for de kongelige. Østfløjens interiør er i store træk bevaret fra opførelsen, hvilket ses af de brede, barokke fyldingsdøre med profilerede gerichter og brystningspaneler samt af de mange vægge med opspændte lærreder eller tapeter. Derimod er der mange interiørs i nord- og sydfløjen, som bærer præg af ombygningerne i midten af 1800-tallet. Interiørerne er her i overensstemmelse med den historicistiske ånd og udført i forskellige stilarter, alt afhængig af deres funktion og den stemning, de skulle vække. Dette ses eksempelvis i sydfløjens persisk inspirerede værelse med vægge og lofter i kraftige farver og mønstre. Et andet eksempel er den store gennemgående sal i nordfløjen med helpaneler og tofløjede, smalle fyldingsdøre med glasgreb.    

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den ældre planløsning og de individuelt udsmykkede interiører, hvor hierarkiet imellem de repræsentative rum og de private rum samt hierarkiet imellem hver enkelt etage stadig er synligt. De repræsentative rum fremtræder således med en højere detaljeringsgrad og en mere udsøgt materialeholdning end de private rum, der fremstår mere enkle. Ligeledes er det muligt at aflæse den tidligere opdeling mellem herskabet og tjenestefolkene, hvilket blandt andet ses af placeringen og detaljeringen af de forskellige trapper – de detaljerige og brede trapper til herskabet er placeret i tæt forbindelse med de store sale, mens de beskedne og enkle trapper er i tæt forbindelse med køkken, tagetage og kælder. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ligger i Jægerspris Slots imposante og grandiose fremtræden, som kulminerer dels i nordsidens høje monumentale middelalderdel, og dels i de tre markante og vertikalt stræbende tårne med organisk udformede spir. De vertikale elemeter modsvares af den overordnede horisontale lagdeling af bygningskroppen, der sker ved soklen, vinduesrækkerne, gesimsen og de ubrudte tagflader.

Selvom bygningskroppen er meget kompleks, er den samlede oplevelse yderst homogen, hvilket især skyldes den netop omtalte horisontale lagdeling, den ens materialeholdning og den symmetriske komposition, som måske ikke optræder i den samlede form, men som er til stede på hver enkelt facade. Visuelt domineres de røde mure af den taktfaste pudsornamentik, der ved sin lyse farve træder tydeligt frem og er særdeles virkningsfuld.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i de individuelt dekorerede gangarealer, sale og stuer med tapeter, lærreder, paneleringer og fyldingsdøre samt loftsstukkatur og bemalede lofter, der på grund af stilarten, detaljeringen og farveholdningen samler hvert rum og gør det unikt. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til de højloftede stuer og de store vinduespartier, der giver lyse rum. Dette underbygges af østfløjens en suite beliggende stuer, hvor dørene er placeret en filade, således at der dannes en imponerende akse gennem alle rummene mod øst. De mange velbevarede bygningsdetaljer, herunder vinduernes anverfere, stormkroge og lodposter samt dørenes gerichter, greb, hængsler og låse er en vigtig del af den enestående arkitektoniske virkning, man fornemmer overalt i slottet. Denne bevarede detaljering er sammen med de øvrige velbevarede materialer med til at skabe en harmonisk helhed. 
Bærende fredningsværdier:
I Jægerspris Slots ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de sammenbyggede fløje med tårne, kobberspir og ubrudte tagflader med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer alle ældre pudsdetaljer, de ældre vinduer og døre med alle detaljer, fritrapperne, portalerne med monogram, inskriptionstavlerne og uret på det syvkantede tårn. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.

I Jægerspris Slots indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de i fløjene og tårnene bevarede dele af en ældre planløsning med korridorer, stuer en suite samt opbevaring i kælderen og loftetager med få pigekamre. Hertil kommer de bevarede interiører med alle detaljer og dekorationer, herunder paneleringer, døre med beslagværk og gerichter, bemalede lofter, hvælv og loftsstukkatur. Endvidere gælder det de understrøgne tage og de ældre dele af tagkonstruktionen samt kælderens middelalderlige dele. Endeligt knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Slot
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
16-12-1975
Journal nr.:
66-2-11/75

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
01-01-1925
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
17-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Hovedgaden 001, Jægerspris Slot, matr. nr. 1aø, Jægerspris hovedgård, Dråby. Bygningshistorisk beskrivelse. Mindestøtterne i parken. 2 sider. H.G. Skovgaard. Januar 1968. Hovedgaden 001, Jægerspris Slot, matr. nr. 1aø, Jægerspris hovedgård, Dråby. Bygningshistorisk redegørelse. 6 sider. Mogens Koch. September 1973.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Slotsgården 20
Fredet bygning Slotsgården 20
Fredet bygning Slotsgården 22
Fredet bygning Slotsgården 18

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap