Sag: Skuldelev Præstegård

Østergade 3, Frederikssund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skuldelev Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Østergade 3
Kommune:
Frederikssund
Omfang:
Det firefløjede anlæg (1841). Fredet 1959.*
Beskrivelse:
Skuldelev Præstegård ligger i den nordlige del af landsbyen Skuldelev, vest for Skuldelev Kirke. Præstegården har en stor, tilhørende præstegårdshave, der støder op til de omkringliggende, åbne marker.

Skuldelev Præstegård består af et firelænget anlæg i en etage, der ligger omkring en stor gårdsplads med et stort valnøddetræ i midten.

Stuehuset, der ligger mod nord og består af en lang hovedfløj og to korte, etfags sidefløje. Bygningen er grundmuret og har en høj sokkel, der mod vest fremstår i kampesten, mens de øvrige sider er sorttjærede. Over soklen er murene pudsede og hvidkalkede og afsluttes af en enkel, muret gesims. Havesidens tre midterste fag er rejst i en høj frontgavl, der afsluttes af en gesimsindrammet frontispice og et skiferbelagt tag. Hovedfløjens tag er helvalmet, mens sidefløjene har heltage med høj brandkam. Tagfladerne er dækket af røde vingetegl, og i rygningen ses fire nyere skorstenspiber i rød, blank mur. I tagfladerne mod haven ses i alt fem små kviste med zinkflunker og zinktag. Stuehusets hoveddør er placeret i hovedfløjens midterste fag mod gårdspladsen og er let fremtrukket og hævet i en arkitrav. Selve døren er en ældre, hvidmalet, tofløjet fyldingsdør med overvindue og blåmalet indfatning og fordakning. Foran døren er en bred fritrappe i granit. I den vestre sidefløj findes en nyere, hvidmalet, tofløjet dør med overvindue og foran denne ses en granittrappe med et ældre smedejernsgelænder. I havesidens midterste fag er en ældre, hvidmalet, tofløjet havedør med fordakning som hoveddøren og en kort, støbt trappe foran. Bygningen har blåmalede korspostvinduer med en enkelt sprosseopdeling i de nederste rammer. Under vinduerne ses murede sålbænke. På havesiden er sålbænkene i midterpartiets stueetage konsolbårne, og vinduerne øverst i frontgavlen har en gennemgående sålbænk. De fleste vinduer er nyere, men traditionelt udført med indvendige forsatsruder. Dog er vinduerne i frontgavlen udført med termoruder og påsatte sprosser.      

I det indre er en grundplan med elementer fra den oprindelige plan, herunder en forstue og en havestue i den midterste del af bygningen. I den vestlige del er indrettet et par værelser, et nyere badeværelse, et køkken med spisekammer og et bryggers. Mod øst er en gennemgående stue, adskillige værelser og et nyere badeværelse. Fra den østre sidefløjs sydgavl er der adgang til udlængerne. Overfladerne er hovedsageligt nyere, herunder bræddegulve, parketgulve og terrazzogulv i bryggerset. Væggene er pudsede ligesom flere lofter, men der er tillige lofter, som er beklædt med gipsplader eller smalle lister. De fleste ældre fyldingsdøre med oprindelige hængsler og gerichter er bevaret, ligesom enkelte paneler og en rundbuet ovnniche er bevaret. I forstuen findes en ældre trappe med svungen håndliste, dog er der linoleum på trappens trin. Tagetagen er indrettet med værelser mod øst, mens den vestlige del fremstår uudnyttet, og her ses undersiden af de understrøgne tagsten, den ældre tagkonstruktion og et ældre bræddegulv. Enkelte skorstene er fjernet, så det kun er piben, der er bevaret. Under bygningen er en kælder med opbevaringsrum, der har enkle overflader som støbte gulve, pudsede vægge og lofter.

Præstegårdens avlslænger, der ligger mod øst, vest og syd, består af flere bygninger. Der er således to sammenbyggede længer mod øst og to mod vest, mens sydlængen er én lang længe med et gennemgående portrum midtfor. Bygningerne er opført på sorttjærede sokler, enten i hvidkalket grundmur med muret gesims, eller i sorttjæret bindingsværk med hvidkalkede tavl og sorttjæret sugfjæle. Længerne har røde teglhængte tagflader, hvoraf længerne mod øst og vest har heltage, mens sydlængen har helvalmet tag. Sydlængens portrum indrammes på begge sider af en enkel, grønmalet portal, udført i træ, og mod gaden lukkes portrummet af to store, ældre, grønmalede revleporte. I portrummet er en betonbelægning, bindingsværkvægge med revledøre til sydlængen og loftet over portrummet består af brædder over de synlige bjælker. Den nordlige af vestlængerne har en ny hoveddør med rude samt nye torammede vinduer. Den nordlige østlænge har ligeledes en nyere dør. Alle nyere vinduer og døre er hvidmalede og er udført med termoruder. De øvrige længer har ældre bygningsdetaljer, herunder sorttjærede revleporte og revleluger med ældre hængsler, beslag og greb, samt grønmalede, etrammede vinduer eller rektangulære støbejernsvinduer.

Den nordlige del af vestlængen er indrettet til konfirmandstue med forstue, tekøkken og toilet. Her er alle overflader nye, herunder trægulve og bræddelofter mellem synlige bjælker. De øvrige udlænger fremstår uopvarmede og her er de ældre overflader velbevarede, såsom pigstensgulve, støbte gulve, skillevægge i bindingsværk og bræddelofter over synligt bjælkelag. Tillige er der i de østlige længer delvist bevaret staldinventar bestående af båse og trug. I den sydlige del af østlængen, den tidligere lade, er der åbent op til kip og her ses konstruktion med søjler, kopbånd, drager og bjælke.
Bygningshistorie:
Præstegården blev opført i 1841, sandsynligvis af en arkitekt, som havde været i lære hos C.F. Hansen. Oprindeligt var grundplanen i stuehuset mere symmetrisk opbygget med en næsten gennemgående skillevæg. I den vestlige del mod gårdspladsen, lå køkkenet i forbindelse med bryggers, spisekammer, anretterværelse og pigeværelser, mens den østlige del indeholdt dagligstuer, værelser, præstens kontor og konfirmandstuen. Oprindeligt var der en dør mod gårdspladsen i begge sidefløje. 

På et ældre fotografi ses det at skorstenspiberne oprindeligt havde sokkel og krave, og at havedøren var forsynet med skodder. På et fotografi fra gårdsiden ses, at gårdspladsen oprindeligt var belagt med pigsten.

På opmålingstegninger fra 1926 fremgår det, at den nordlige og grundmurede del af vestfløjen tidligere var indrettet til forpagterbolig, mens de øvrige udlænger indeholdt vognport, lade og opbevaringsrum til roer samt både hestestald, kostald, svinesti og plads til høns.   
kilder:
Ingen angivet.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi relaterer sig til, hvordan præstegården ligger i tæt forbindelse med Skuldelev Kirke samt til deres fælles placering i udkanten af byen, hvor markerne støder helt op til præstegårdens have og kirkegården. Et lavt kampestensgærde indhegner præstegårdshaven mod syd og sammen med den store gårdsplads, de markante valnøddetræer opretholdes et traditionelt, landligt miljø med høj autenticitet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til præstegårdens intakte relation til kirken og landsbyen, og præstegården er herved en fornem repræsentant for det traditionelle præstegårdsbyggeri i Danmark. Præstegårdens imponerende størrelse vidner om præsteembedets tidligere sociale- og økonomiske status og afspejler med staldlænger og lade samt beliggenheden tæt ved markerne om præstestandens tidligere bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. På Sjælland har det været almindeligt at hvidkalke bygningerne over stok og sten, dels for at skjule, at man ikke havde så rigt bindingsværk som andre steder i landet, og dels fordi man ikke havde råd til at tjære træværket. Men i præstegården, har man haft de økonomiske midler til at opstrege tømmeret sort og lade tavlene stå hvide, og herved kunne man udadtil styrke den sociale og økonomiske position i landsbyen.

I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner og bygningernes indbyrdes hierarki er næsten intakt, idet det grundmurede stuehus med mange vinduer, præsentabel hoved- og havedør samt mange skorstenspiber, tydeligt adskiller sig fra udlængerne, der primært er i bindingsværk med langt færre åbninger, uden skorstenspiber og kviste, men med staldvinduer, revleluger og revleporte. At avlslængerne er tænkt som sekundære bygninger ses tillige af de mere spredt placerede åbninger, der er bestemt af de tidligere funktioner. Endvidere kan man i dag stadig aflæse af den grundmurede, vestlige udlænges materialeholdning og vinduessætning, at præstegården har været af en sådan størrelse, at der har været en forpagterbolig.  

I avlslængernes indre aflæses de oprindelige funktioner tillige ved det bevarede staldinventar med båse og trug samt den store, åbne ladekonstruktion. Hertil kommer de mange velbevarede enkle og overflader, der er robuste og dermed understreger de funktionelle anvendelser.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan samt de bevarede ældre fyldingsdøre, der vidner om en traditionel præstegård fra midten af 1800-tallet. 
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Skuldelev Præstegård som et velbevaret og homogent anlæg omkring det lukkede gårdrum.

Stuehuset markerer sig naturligt som den mest præsentable bygning med sin højde, markante sokkel og overordnede symmetri, der især styres af den taktfaste vinduessætning, den centrerede hovedindgang mod gården og havedøren mod nord. Her accentueres midterpartiet endvidere i den velproportionerede frontgavl, der bryder det ellers horisontale snit, som er slået an ved de øvrige bygninger i anlægget.

De øvrige længer har et mere nedtonet udtryk hvilket især skyldes den traditionelle bindingsværkskonstruktion med den pragmatiske placering af døre, porte og vinduer.

Trods facadernes forskellige udtryk sørger længernes proportioner og de stejle, røde tegltag for at samle længerne til et homogent anlæg, der giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt og ensartet udtryk.
Bærende fredningsværdier:
I præstegårdens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til længernes enkle fremtræden og traditionelle materialeholdning, herunder både bygninger i grundmur og i bindingsværk samt det gennemgående portrum mod syd. Hertil kommer alle ubrudte, røde tegltage med skorstenspiber i rygningen. Endvidere knytter værdierne sig til de bevarede ældre bygningselementer, herunder sokler, gesimser, sugfjæle, vinduer, fyldingsdøre og revledøre med alle detaljer samt stuehusets indgangspartier og trapper.    

I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede traditionel grundplan samt de bevarede bygningsdetaljer i form af paneler og fyldingsdøre med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I avlslængernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de store åbne rum, den enkle og traditionelle materialeholdning og det bevarede staldinventar.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-01-1986
Journal nr.:
625-2-8/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-12-1959
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Østergade 003, matr. nr. 1a, Skuldelev by, Skuldelev. Skuldelev præstegård. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 2 sider. Harald Langberg/Nat. mus., 2. afdeling. Februar 1980.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Østergade 3
Fredet bygning Østergade 3
Fredet bygning Østergade 3
Fredet bygning Østergade 3

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap