Sag: Dronninglund Slot

Slotsgade 8, Brønderslev
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Slot
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Dronninglund Slot
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Slotsgade 8
Kommune:
Brønderslev
Omfang:
Hovedbygningen.
Fredet 1918*
Beskrivelse:
Dronninglund Slot er en trefløjet hovedbygning anlagt omkring en gårdsplads. Mod øst er slottet bygget sammen med Dronninglund Kirke, og mod nordvest med Dronninglund Hovedgård. Slottet er omgivet af enkelte damme og en park med lindealléer.  

Den trefløjede hovedbygning er grundmuret, og er opført i to etager med firkantede hjørnetårne på den vestre sidefløj. Soklen er pudset og gråmalet, mens murene er hvidkalkede med en gulkalket, profileret gesims, der på midterfløjens haveside er udført med tandsnit. Taget er et rødt halvvalmet tegltag med otte skorstenspiber i rygningen samt enkelte støbejernsvinduer i tagfladen på vestre sidefløj. De to tårne har mansardtag samt en skorstenspibe øverst. Facaderne mod gårdrummet er symmetrisk opbygget omkring midterfløjen og dennes trefags midtrisalit, der er udsmykket med liséner og en rundbuet frontispice. Det midterste fag er endvidere fremhævet ved indgangspartiets søljebårne balkon med glasdør, der sidder over hoveddøren, som er en ældre tofløjet, rundbuet fyldingsdør med udskårne detaljer. Vinduerne i midtrisalitten er udsmykket med indfatninger og tillige kronet af trekantfordakninger på førstesalen. Midterfløjens øvrige fag adskilles af flade øreliséner, og en kordongesims adskiller stuetagen fra førstesalen. Alle detaljer er gulkalkede lig gesimsen. Alle tre fløje har forskellige typer af ældre døre. I begge sidefløje sidder en tofløjet, rundbuet port. I stuetagen findes småsprossede, torammede vinduer og på førsteetagen findes småsprossede, dannebrogsvinduer. Vinduerne er dels ældre, og dels nyere kopier, flere steder sidder ældre beslag. Alt træværk er grønmalet.

På midterfløjens haveside findes en ældre, tofløjet havedør med overvindue og herfra fører en kort trappe ned til en ny terrasse. Mod vest, ved hjørnetårnet, ses en muret loggia med balkon, trappe samt en ældre havedør med buet overvindue. Dannebrogsvinduerne på førstesalen har alle et rundbuet, småsprosset overvindue. Havesiden, på den vestlige sidefløj, domineres af de to hjørnetårne og en midtrisalit med indrammende liséner, frontispice, urskive samt et dekoreret parti omkring en bred rundbuet åbning med en tofløjet port, der giver adgang til gårdrummet. Alle detaljer er gulkalkede. Den østlige sidefløjs mure, mod kirkegården, har kun få vinduer i stuetagen, en nyere dør samt en række små, fladbuede vinduer på førstesalen.
 
Indvendigt er alle fløje og tårne forbundne, og den oprindelige ruminddeling er stort set bevaret med lange gallerigange mod gårdspladsen i alle tre fløje. I midterfløjen dominerer en detaljerig forhal med en bred dobbelttrappe op til første sal, der sammen med den vestre sidefløj rummer detaljerige stuer. Stueetagen i den vestre sidefløj indeholder en restaurant med ”spiselokale”, et moderne køkken, elevator samt den gennemgående vognport, ind til gårdspladsen, samt et selskabslokale under hvælvede lofter. I midterfløjens stueetage er værelsesopdelingen med 10 værelser uændret siden 1753, dog er overfladerne nyere, herunder badeværelser og døre. Den sydøstre del af den østre sidefløj er i dag afgivet til kirkens brug. Loftetagen over den vestre sidefløj er indrettet til konferencerum, hvor de store loftkonstruktioner er synlige imellem nyere overflader. De øvrige lofter står uudnyttede.   

I dag anvendes Dronninglund Slot til hotel og konferencecenter.
Bygningshistorie:
1268 - Bygningerne hørte under reformationen til det gamle Hundslund Kloster, der var et benediktinerkloster for nonner.

1536 - Hundslund blev overtaget af kronen.

1542 - Bygningerne blev første gang solgt som herregård.

1581 - Vestfløjen opførtes som hovedfløj i renæssancestil med tårne og spir.

1690 - Hundeslund og Skovsgaard Hovedgård blev købt af landets dronning, Charlotte Amalie, der omdøbte bygningerne til Dronninglund og Dronninggaard.

Efter 1754 var ejer A.G. Moltke. Han igangsatte en større ombygning af hovedbygningen, der blev udført efter tegninger fra arkitekten Laurids de Thurah. Ved ombygningen blev blandt andet den øverste udkragede etage på vestfløjen fjernet samtidig med, at saddeltaget blev afløst af et valmet tag. Thurah opførte nye facader mod gårdrummet, og tilføjede nye rundbuede vinduer til førstesalen på havesiden. For at styrke anlæggets symmetri fik østfløjen en port svarende til vestfløjensportgennemkørsel. Anlægget blev kalket hvidt og detaljer som liséner og gesims blev fremhævet med gult. Ligeledes anlagde Thure sandsynligvis en havestue i sydfløjen med udgang direkte til haven og det nye parkanlæg.

1754 - Haven syd for hovedbygningen blev anlagt som barokhave med stynede lindealléer af gartner Hind.  

1786 - Hovedbygningen blev istandsat.

I 1916 købte N.K. Strøjberg Dronninglund og opførte den store gitterport ind til gårdspladsen og moderniserede syd- og vestfløjen ved arkitekt E. Packness. Han fik ligeledes indlagde elektrisk lys og centralvarme i syd- og vestfløjen samt indrettede badeværelser med brusebad og wc i alle værelserne, hvis inddeling blev bibeholdt fra før 1753.

1918 - På første sal i sydtårnet udsmykkede maleren Valdemar Andersen lofthvælvingerne i ”kong Salomons Stue” med freskomalerier.

1949 – 1972 H. Høgsbro gennemførte flere restaureringsarbejder på alle tre fløje.

Tidligere lå der kampestensrender, der ledte vand fra vejunderførelsen til fiskedammene og forbi forvalterboligen, hvor den i 1950’erne blev kastet til. Tidligere gik den gennem både vest og østfløjen og trak en vandmølle nord for anlægget.

1984 – 1985 Igen blev der gennemført en omfattelde udvendig og indvendig restaurering af alle tre fløje. I den forbindelse blev Slottet samtidig indrettet til kursus- og konferencecenter, som i dag er udvidet med hotel.

I 1980’erne blev der i den sydlige del af østfløjen, ind mod kirken, skabt en ekstra kirkeindgang med adgang til et nyt præsteværelse, som blev placeret i sydfløjen, i det værelse der sandsynligvis engang var den tidligere birketingsstue. Birketinget blev nedlagt 1813.

2007 – 2008 I vestfløjens loftsetage blev der indrettet konferencerum, og i vestfløjen installeret elevator.
kilder:
Danske Slotte og Herregårde 10 - Vendsyssel, anden Udgave, under redaktion af Aage Roussell. Hassings Forlag. København 1966.

Overleverings Forretning ved Dronninglund, Dronninggaard og Hals Ladegaard med underliggende Goedser.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Dronninglund Slot knytter sig til beliggenheden ved Dronninglund Kirke, der vidner om det historiske miljø fra tiden som kloster. Sammenbygningen med Dronninglund Hovedgård samt resterne af den omkringliggende park, vidner tillige om herregårdsanlæget, der efterfulgte epoken som kloster. Hertil kommer de bevarede fiskedamme.

De forskellige udendørs rum omkring bygningerne har endvidere værdi, herunder gårdrummet mod nord og haven mod syd. Gårdrummet fremstår som et lukket rum, der afgrænses af de tre fløje og af en bred mur med dekoreret jerngitter og port mod nord. Materiale- og farvebehandling på både bygninger og fritstående mur giver et homogent miljø, der sammen med de to krydsende akser, mellem hovedindgangen og gitterporten og mellem sidefløjenes porte, samler gårdrummet.    

I haven syd for hovedbygningen står flere ældre store lindealléer, hvis værdi tilskrives deres omkransning af haven mod syd. Mellem træerne og hovedbygningen spændes en stor åben plæne ud med en akse, hvis akse opdeles i tre afsnit af en granittrappe og et opmuret bassin et springvand.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til anlæggets aflæselige udvikling fra middelalderligt kloster over renæssanceherregård til barokslot. Spor fra middelalderens kloster ses i de sammenbyggede mure med den tidligere klosterkirke samt i den østlige sidefløj. Denne fløj er den ældste del fra tiden som kloster og indeholder blandt andet bevaret kraftige mure og loftbjælker samt spor efter tidligere åbninger.  Spor fra renæssancen ses i den symmetriske opbygning af den vestlige sidefløj med de to hjørnetårne og det centrerede portparti. Tillige er de hvælvede lofter i vestfløjen og de to hjørnetårne fra renæssancen. Endelig er barokken er repræsenteret ved Laurids de Thurahs detaljerige ornamentik på den nuværende midterfløj samt det symmetriske og detaljerige trapperum.
Arkitektonisk værdi:
Dronninglunds arkitektoniske værdi knytter sig til den samlede bygningskrop, der dannes af de tre længer, de to hjørnetårne og kirken. Trods den sammensatte form, med forskellige stiludtryk, skabes et klart hierarki og klar orientering/centralisering på grund af de gulkalkede detaljer, der optrappes omkring midterfløjen. Tillige underbygger de mange detaljer en gennemført symmetri i gårdrummet.

De to hjørnetårne indgår naturligt i den vestlige sidefløj, grundet murenes ens materialeholdning. Samtidig tegner de deres eget volumen ved de afsluttende og ligesidede mansardtage, der sammen med de øvrige ubrudte tageflader understreger bygningskroppenes tyngde. Bagsidens enkle murværk smelter sammen med kirketårnet og kirkemurene og skaber en lang, homogen flade mod syd.

Indvendigt dominerer midterfløjens store forhal med den brede dobbelttrappe, der fremtræder som et særskilt arkitektonisk element i barokstil. Forhallen præges af en stram symmetri og overdådige detaljer, der ”snor sig” fra det rundbuede vindfang, ad volutsvungne mæglere og trappen, op reposen. Denne fremstår med de brede, rundbuede åbninger meget lys og åben. Tillige indskyder bitrappen, i den vestlige sidefløj, sig som et arkitektonisk element med barok brystning af udsavede bueberigede parallelogrammer. Stuerne på førstesalen fremstå alle yderst veldekorerede med vægge med udspændt lærred, bryst- og lysningspaneler samt døre og stuk, der er afstemt til hvert rum ved form og farver. Særligt skal freskoerne i loftet i sydtårnet fremhæves. Gennem alle tre fløje, med hovedvægt på midterfløjen, findes et væld af fyldingsdøre og glasdøre med detaljerede greb, gerichter, overvinduer og fordakninger.  

I den vestlige sidefløjs hvælvede rum i stuetagen og i hjørnetårnene tilskrives arkitektonisk værdi til rummenes helstøbte udtryk med tykke mure, der glider over i lofthvælvingerne, der giver et markant og geometrisk loft. Sammen med de dybe vinduesnicher bevirker dette at lysforholdene i kælderen fremstår kontrastfulde og dramatiske.
Bærende fredningsværdier:
I Dronninglund Slots ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den samlede bygningskrop og dennes sammenbygning med kirken, de store ubrudte tage og alle detaljer, herunder dem der er fremhævet med gult, de ældre vinduer, døre og porte. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I Dronninglunds indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan, loftbjælkerne i østre sidefløj, de hvælvede lofter i vestre sidefløj samt midterfløjens symmetrisk udsmykkede forhal med trappen og alle detaljer. Hertil kommer de mange ældre detaljer i form af paneler, døre, gerichter og fresker samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Slot
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Andet
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Stakit ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-07-1918

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
07-05-1987
Journal nr.:
625-14-28/80

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
07-12-1950


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. Østfløjen. 2 sider (håndskrevet). Harald Høgsbro. November 1960. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 2 sider samt tegning. Harald Høgsbro. August 1961. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. Vestfløjen. 2 sider. Hans Henrik Engqvist. Maj 1972. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Østfløjen. 3 sider samt tegninger. Erik Einar Holm. August 1982. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Østfløjen. 2 sider samt tegninger. J. Frank/Erik Einar Holm. April 1983. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Bygningshistorisk redegørelse. 2 sider. Ove Thomsen/Dronninglund kommune. November 1984. Slotsgade 008, Dronninglund, matr.nr. 1n, Dronninglund hovedgård, Dronninglund. Summarisk bygningshistorisk og -arkæologisk redegørelse. 6 sider inkl. tegninger og fotografier. Erik Einar Holm. Januar 1985.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Slotsgade 8

Fredede omgivelser: 2

Signatur Stakit
Gitter mod vejen
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap