Sag: Åstrup

Åstrupvej 63, Lejre
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Åstrup
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Åstrupvej 63
Kommune:
Lejre
Omfang:
Hovedbygningen med omgivende grave (østfløjen 1613; nordfløjen muligvis 1589; vestfløjen 1856).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Aastrup ligger isoleret i et landskab med marker og skove. Hovedbygningen og et mindre haveanlæg ligger på et voldsted, der er omgivet af vandfyldte grave med én bro mod øst og én mod vest. Øst for anlægget ligger de tilhørende avlsbygninger og mod vest fortsætter haven i en mindre park. 

Hovedbygningen består af to næsten lige lange fløje mod nord og øst samt en kort sydfløj. Mod syd ses tillige en lille, lav tilbygning. Alle fløje er opført af munkesten i to etager med kamtakkede gavle og en sokkel af tilhuggede, røde granitblokke. Murene er alle rødkalkede med mange ældre, smedede murankre og en trukket, hvidkalket gesims. Taget er et heltag af røde vingetegl hvor der i rygningen findes fem murede, røde skorstenspiber med sokkel og krave. Hovedbygningens vinduer er krydspostvinduer med sandstensindfatninger, hvoraf vinduerne i nordfløjens øverste etage er udført som korspostvinduer og i facaden ses enkelte seksrammede vinduer. Kældervinduerne er enten torammede eller etrammede. Alle døre og vinduer samt verandaen er ældre og malet i en svag lyseblå farve. Gennem det midterste fag i østfløjen findes et rundbuet portrum, der forbinder den østre bro med gårdspladsen. Portrummet kan lukkes af en bred tofløjet, rundbuet port, der er udført med en flammeret træbeklædning. Ud fra nordfløjens vestgavl findes en overdækket træveranda, med udskårede detaljer og en bred trappe ned til haven. Sidefagene er dækket med store glasruder mens fronten står åbne. I gavlen, under verandaen, er en ældre hvidmalet tofløjet dobbeltdør med overvindue, der fungerer som havedør. Hoveddøren sidder i nordfløjens gårdside og udgøres af en tofløjet fyldingsdør med sandstensindfatning og trekantfordakning samt en granittrappe med smedejernsgelænder. I sydfløjen ses en tofløjet fyldingsdør med rundbuet overvindue og i østfløjen en rundbuet, flammeret dør med granittrappe. I øvrigt ses mod gården flere rundbuede kælderdøre.

Indvendigt er den oprindelige grundplan intakt med fordelingsgange orienteret mod gårdspladsen. Nordfløjen opdeles i midten af et stort åbent trapperum med en ældre trappe med udskåret gelænder og mæglere. I stueetagen findes en spisestue med anretterkøkken og køkkentrappe samt en gennemgående havestue og enkelte værelser. Førsteetagen har flere værelser og mindre nyere badeværelser samt adgang til den store riddersal, der ligger i østfløjen over portrummet. I kælderen, under både nord og østfløjen er store krydskvælv og spor efter indretningen med køkken, fadebur og folkekøkken. Den sydlige del af østfløjen samt den korte sydfløj indeholder værelser, et nyere køkken og badeværelser, et par stuer med velbevaret interiør samt godskontoret. Alle overflader er velbevarede, herunder træ- og klinkegulve, lærredstapeter samt pudsede lofter eller lofter med synligt bjælkelag. Tillige er mange bygningsdetaljer som døre, gerichter, brystnings- og lysningspaneler samt kaminer og stukkatur intakte.
Bygningshistorie:
I middelalderen har der sandsynligvis ligget en landsby ved navn Aastrup, men på et tidspunkt opslugte landsbyens hovedgård de mindre bøndergårde og fra det 16. århundrede kendes kun hovedgården Aastrup.

Dens første ejer var Erik Krabbe, der både tjente Christian 3. og Frederik 2. Den nuværende østfløj antages at være opført af Enevold Kruse, der levede fra 1554 til 1621. Nordføjens opførelsestidspunkt kendes ikke med sikkerhed, den menes at være noget yngre end østfløjen. I 1664 købte rentemester / Finansminister Mogens Friis Aastrup.

I 1810 blev Aastrup købte af Hans Peter Kofoed, men allerede i 1812 overgik Hovedbygningen ved hans død til enken Marie Kofoed. Efter hendes død blev godset i 1842 solgt til lensgreve Frederik Vilhelm Dannemand, som var søn af Frederik 6. og Bente Frederikke Rafsted. Han boede på Aastrup i perioden 1842-1888 med tre forskellige hustruer. I hans testamente var det bestemt, at der skulle oprettes et stift, der ejede godset, og at hovedbygningen skulle fungere som kloster og bolig for ugifte kvinder af hans og hustruernes slægt.

I 1856 byggede Grev Dannemand den korte sydfløj til samt den lille tilbygning mod syd, der fungerede som en gang til et orangeri, der senere er fjernet. Verandaen og kamtakkerne er ligeledes kommet til omkring århundredeskiftet. Mellem 1922-28 udførte arkitekt Vilhelm Holck en restaurering af fløjene samt en modernisering af avlsbygningerne. I denne forbindelse blev der ligeledes indrettet en rosenhave for klosterfrøknerne. Aastrup Kloster åbnede i 1928 og var i virke frem til 1988.
kilder:
Gunnar Olsen: "Åstrup" i Danske Slotte og Herregårde. 1963.
www.aastrupkloster.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til Aastrups enestående, placering med det tilhørende anlæg, der fremstår som en velbevaret helhed, der omfatter hovedbygning, avlsgård, staldlænge, hundehuse samt voldgrav, broer og park. Hertil kommer værdien af anlæggets opbygning omkring den gennemgående akse, der skaber en naturlig og elegant ankomst mod øst samt fastholder haveanlægget mod vest.

Tillige har de brede vandfyldte grave værdi, idet de er med til at understøtte den solitære placering og endvidere er en af de eneste voldgrave i Danmark der engang var en dobbeltgrav. Sporene efter dette ses stadig i de lange afstikkende kanaler mod øst.

Dertil kommer, at hovedbygningen i væsentlig grad dominerer sine omgivelser, idet bygningshøjden og placeringen på voldstedet markerer sig tydeligt i det grønne landskab. 
Kulturhistorisk værdi:
Hovedbygningens sammensatte udseende har kulturhistorisk værdi, idet man her fornemmer hvordan de skiftende arkitekturstrømninger, herunder renæssancen, barokken og klassicismen har præget bygningens udvikling. Spor fra renæssancen fremtræder tydeligst omkring den høje sokkel af let uregelmæssige, tilhuggede kampesten. Tillige vidner de mange spring i sokkelhøjden om rækkefølgen af bygningernes opførelse: den højeste del er den ældste og den laveste sokkel den nyeste del. De firerammede vinduer med markante sandstensrammer udført med forkrøppede hjørner er et klassisk træk fra barokken mens de mange kamtakker og verandaen stammer fra den historicistiske periode i slutningen af 1800-tallet hvor man netop genoptog elementer fra tidligere stilperiode.

Hertil kommer værdien der knytter sig til sandstenstavlen over porten, denne vidner om bygherren af østfløjen i 1613, Enevold Kruse, med hustru, Else Marsvin. Ligeledes har Frederik Vilhelm Dannemand sat sine initialer på sydfløjens gavl. 

I det indre aflæses stilskiftene i arkitekturhistorien ligeledes. Som eksempler ved renæssancens kraftige bjælkelofter, lædertapeterne af sammensyede vildsvineskin og fyldingsdøre med én fylding og messinggreb. Barokken genfindes i de mange panelerede stuer og malede dørstykker mens historicismen eksempelvis ses i de mørke helpaneler og mønsterlagte parketgulve. De rigt dekorerede interiør afspejler tiden som herregård, hvor magt og rigdom tydeligt blev fremvist gennem rummene. De mange værelser med tilhørende håndvaske afspejler klosterfrøkenernes tid. Hertil kommer værdien af rummenes hierarki og indretning, der stadig afspejler opdelingen mellem adelen og tjenestefolkene, det ses særligt i spisestuen med anretterkøkken og køkkentrappe til kælderen. Endvidere skal kælderens imponerende intakte fremtræden fremhæves, herunder det store forrammekøkken med støbejernskomfur og de mange tilhørende rum, som folkestue, fadebur og brændekælder samt under de hvælvede lofter kølige opbevaringsrum. På loftet belyses historien i de bevarede pigeværelser ved gavlene.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremstræder Aastrup først og fremmest som en helstøbt form, der underbygges af den gennemgående enkle materialeholdning og farvesammensætning, der giver en fornemmelse af én bygning, selvom opførelsen er sket over en lang periode. Den høje sokkel, det smalle portrum og de nedgravede kælderskakte mod gårdspladsen tildeler bygningen en tyngde, så den fremstår som vokset op af jorden. I kontrast til dette, og som bidrag til den velproportionerede bygning, løftes og ”slankes” bygningskroppen af de næsten ubrudte og stejle tagflader samt de mange kamtakkede gavle og kviste.  

Det mest karakteristiske træk ved arkitekturen er de mange kamtakker, der pryder gavlene og de mange små frontkviste. Kvistene samt vinduessætningen har endvidere stor betydning for den taktfasthed der dominere udtrykket hvor placeringen af ure på de midterste frontgavle i østfløjen sørger for en centralisering omkring portrummet. Vinduernes sandstensindfatninger spiller tillige en vigtig rolle, med deres markante fremtræden med den rødkalkede mur, samtidig med at disse naturligt omkranser de spinkle og fint opsprossede vinduesrammer. Murenes øvrige detaljer begrænser sig til de mange liljeformede murankre, der er sat tæt i flere rækker.

I kontrast til det massive bygningsvolumen står den lette og spinkle veranda på gavlen. Den gennemgående detaljerede filigranudsmykning giver et elegant udtryk sammen med den brede åbne trappe, der indbyder til en spadseretur i haven.

Indvendigt relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange bevarede interiør, der med en symmetrisk opbygning pryder hvert rum, herunder særligt havestuen, spisestuen, riddersalen og de fine stuer. Midlerne til at skabe den effektfulde virkning er mange, såsom tapeter, malede dørstykker, marmoreringer, høje fod- eller brystningspaneler med diamantfyldinger, lysningspaneler flere med bemalinger samt brede fyldningsdøre med ældre greb, låsetøj og hængsler.
Bærende fredningsværdier:
I Aastrups ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den samlede form og traditionelle materialeholdning, herunder de rødkalkede mure, kraftige granitsokler, de røde tage med kviste og mange skorstenspiber, de kamtakkede gavle samt murankrene. Til de ældre vinduer og døre med sandstensindramninger og trekantfordakningen over hoveddøren samt de mange granittrapper, smedejernsgelændere. Endeligt til den lette veranda med trappe til haven. 

I Aastrup indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede grundplan, herunder det store trapperum, riddersalen, de repræsentative stuer og værelserne. Hertil kommer den gennemgående traditionelle materialeholdning, de mange bevarede overflader og bygningsdetaljer, herunder de bevarede træ- og stengulve, lædertapeter, paneler, lysningspaneler, fyldingsdøre med låse og greb, dørstykker, gerichter, kaminer, trapper samt stuk og bjælkelofter.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
21-12-1951
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-09-1918
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-02-1998
Journal nr.:
1996-926/257-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Aastrupvej 63

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap