Sag: Kirkestræde 20

Kirkestræde 20, Køge
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kirkestræde 20
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kirkestræde 20
Kommune:
Køge
Omfang:
Forhuset (trefags lejevåning 1527).
Fredet 1918.
Beskrivelse:
Boden ligger umiddelbart syd for Sct. Nicolaj Kirke i sidegaden parallelt med Nørregade. Grunden er lille, mere firkantet end langstrakte, og er udstykket fra en større ejendom. Bygningerne i karréen er opført langs skel og danner tilsammen gårdpladser, der er brolagt. Bygningerne langs Kirkestræde består typisk af en blanding af mindre ”huse og boder”, der oprindeligt var beboet af håndværkere eller udlejet til fattigfolk. Kirkestræde 20 består i dag af den lille bod, der er det ældste bevarede daterede bindingsværkshus i Danmark.

Bindingsværkshus på muret kælder med vægge af flintblokke og marksten og dækket af et stejlt heltag med munke- og nonneteglsten. Boden er i en etage og på tre fag. Tavlene er muret med munkesten, og der er skråstivere i de to vinduesfag. Det store tagudhæng bæres af lange svungne knægte i sengotisk stil. Den øvre del af gavlen er listeinddækket, bræddebeklædt, med to sugfjæl og afsluttes af en husbrand i hver gavl. Der er revlehalvdøre af egeplanker med jernbeslag mod gade og gård (dvs. vest og øst). I dørfaget mod vest ses en kølbue på overliggeren og herover udskæringen, som daterer huset: ANNA ANO DNI MDXXVII. Der er torammede, sortmalede vinduer med blyindfattede, rombeformede ruder.

I det indre findes et rum uden ildsted, hvor loftbjælker og -brædder antagelig er genanvendt tømmer fra 1500-tallet ligesom tagspær og bjælkelaget mellem kælder- og stueetage.  Desuden ses enkelte ældre fliser. Der er i øvrigt fornyede, men traditionelt udformede overflader og materialer.
Bygningshistorie:
Bygningen er via dørhammeren dateret til 1527 og er dermed den ældste datede bindingsværksbygning i Danmark. Det er antagelig resterne af en boderække. Ifl. Brandtaksationer 1761 og 1801 bestod bygningen allerede da af en bod på tre fag foruden en nu fjernet tilbygget lude også på tre fag på nordsiden.

1908 var det Køge Kommunes plan at nedrive boden for at skabe plads til et alderdomshjem. Nationalmuseet og formanden for Køge Museum argumenterede for at bevare bygningen, og i sommeren 1908 besluttede byrådet at bevare huset forudsat, at Nationalmuseet og Køge Museet betalte restaureringen.

Restaureringen blev ledet af C.M. Smidt og har bl.a. omfattet frilægning og istandsættelse samt rekonstruktion af bindingsværket herunder knægtene, fjernelse af luden, indsættelse af nye vinduer i renæssancestil, indsættelse af nye rekonstruerede døre med smedejernsbeslag samt den markante udskiftning af de eksisterende vingeteglsten med munke- og nonnesten (som det dog ikke er dokumenteret, at huset havde i 1500-tallet).

Efter restaureringen synes Køge Museum at have brugt huset delvist til magasin. 1941-46 blev huset anvendt til sommerkontor for Køge Turistforening og 1946-1956 rummede huset generalkonsul Fauschous private samling.

I 1958 blev sydmuren gennembrudt for at skabe forbindelse til den nyopførte biblioteksbygning, og rummet i stuen taget i brug som børneafdelingens eventyrrum. Samtidig var rummet udsmykket med et vægmaleri af Peer Dahl med motiver fra H.C. Andersens eventyr.
2002 blev kælderbjælkelaget udskiftet. I 2004 etableredes den nuværende murede nedgang til kælderen.
kilder:
Hans Henrik Enqvist, Bevaringsværdige huse i Køge, 1978.

Køge By’s Historie I-II, 1988.

Marie Bach, Ole Degn og Poul Strømstad: Køge 1500-1950. Scandinavian Atlas of Historic Towns no. 7. Denmark 1993.

Sölve Johansson: Från Tuessens Bodar til Malmöhus Slott, side 33-62. Hikvin 13, 1987.

Chr. Axel Jensen: Dansk Bindingsværk. Kbh. 1933.
Miljømæssig værdi:
Boden udgør en vigtigt del af gadebilledet og viser gennem sin beskedne størrelse, at der hovedsagelig har boet håndværkere og fattige i denne baggade i kontrast til de rige købmandsgårde langs f.eks. Brogade. Bygningen udgør et af de vigtigste og ældste enkeltelementer i Køges førindustrielle bebyggelse, der er blandt de bedst bevarede bebyggelser fra årene omkring 1600 i det nuværende Danmark.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningen er blandt de meget få bevarede verdslige bygninger fra 1500-tallet. Den har antagelig været beregnet for udlejning til fattige, og selvom den er ombygget, forkortet og gennemgribende restaureret viser bygningen den begrænsede plads, belysnings- og opvarmningsmuligheder, der var i den slags boliger. Det bevarede bindingsværk fortæller desuden om bygningshåndværkernes færdigheder og om konstruktionsmetoder i 1500-tallet. Men den bærende kulturhistoriske værdi knytter sig til de udsagn, bygningen giver om boligforholdene i 1500-tallet.

Hertil kommer, at bygningen er et kulturhistorisk interessant eksempel på, hvordan arkitekter og andre borgere som f.eks. sagførere, læger og lærere især fra 1890erne opdagede bygninger af anonyme bygmestre og tilskrev dem æstetisk værdi, de blev et vigtig udtryk for den lokale byggeskik. Netop Kirkestræde 20 er fremhævet i de fleste ældre oversigtsværker som et af hovedeksemplerne på lokalbyggeskik og traditionelle bindingsværkskonstruktioner.

Sammenfattende er bygningens autenticitet begrænset som følge af nedrivninger og ombygninger. På den anden side er det en af de få endnu eksisterende bygninger fra begyndelsen af 1500-tallet. Tilsvarende er der kun tre fag tilbage af den række af boder, der blev opført, derfor er bodens integritet målt i forhold hertil begrænset. På den anden side er boden et meget vigtigt element i den samlede bystruktur. Endelig er bygningen meget signifikant, som en af de ældste daterede bindingsværksbygninger i Danmark, og som spor efter ældre boligformer og sociale forhold.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig især til bygningens kvaliteter som såkaldt lokal byggeskik og dermed som alternativ til den akademiske arkitektur. Det er f.eks. de enkle former, der spiller sammen med gadebilledet og bindingsværkskonstruktionerne.
Bærende fredningsværdier:
Fredningsværdierne knytter sig både til de ældre bygningsdele som bygningstømmeret og de murede tavl samt til de bygningsdele, der er resultatet af den rekonstruktion og restaurering, der blev gennemført i 1908, som f.eks. de rekonstruerede vinduer, døre med beslag og munke- og nonneteglstenene.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til murerne, herunder bindingsværk og tavl, vinduer og døre samt til de ubrudte tagflader dvs. uden skorstenspibe. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den manglende skillerumsopdeling og ildsted, til de konstruktive detaljer som tagværk og bjælkelag foruden det traditionelle materialevalg.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
25-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-08-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kirkestræde 20

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap