Sag: Rektorbolig

Skolegade 3, Roskilde
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Rektorbolig
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Skolegade 3
Kommune:
Roskilde
Omfang:
Hovedbygningen med sidelænger (1821 af Peder Malling).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Rektorboligen ligger over for Roskilde Domkirkes vestportal og afgrænser, sammen med Webers Gaard og Vilhelm Topps Minde, Domkirkepladsen mod vest. 

Rektorboligen består af en hovedbygning, som vender facaden mod Domkirkepladsen, samt to sidelænger, der via to mindre mellembygninger, er bygget sammen med hovedbygningens gavle.

Hovedbygningen er en grundmuret, toetagers, gulkalket bygning med kvaderfuget sokkel og afvalmet rødt tegltag. I tagfladen mod gården sidder en rundbuet kvist og en nyere udluftning i zink, mens der på havesiden sidder et ældre ovenlys og en nyere udluftning i zink. I rygningen sidder to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningens vinduer er korspostvinduer, som i stueplan er en rude højere end førstesalens. Facaden er kendetegnet ved to sålbænkgesimser (den ene er af nexøsandsten, den anden er hvidkalket), en hvidkalket hovedgesims, en portal af nexøsandsten samt en tofløjet fyldingsdør med firerudet overvindue. Havesiden er kendetegnet ved en centralt placeret ligeløbstrappe, havedør med fordakning, sålbænkgesims og hovedgesims.   

I det indre har bygningen bevaret en ældre rumstruktur med centralt placeret, oprindelig trappe, langsgående midterskillevæg, på nær i den nordlige del af førstesalen, samt flere oprindelige og ældre fyldingsdøre, gerichter, brystningspaneler, fuldt panelerede vægge og loftsstukkatur. Hertil kommer nyere døre i kopi af de ældre, nyere gulvoverflader, strukturvæv på væggene, systemplader på lofterne samt en nyere brandtrappe længst mod syd. I tagetagen ses spor efter tidligere pigeværelser. Bygningen anvendes som administrationsbygning. 

Den nordre sidelænge er en énetages, gulkalket længe, som mod Lille Maglekildestræde står på et fundament af kampesten under en sokkel af tilhugne granitkvadre. Bygningen er opført dels i grundmur, dels i brunt opstrøget bindingsværk. Længen har storsprossede korspostvinduer og på gårdsiden sidder to fyldingsdøre med trerudet overvindue. Under den østligste del af bygningen sidder, mod gaden, tre ældre, todelte kældervinduer. Tegltaget er et afvalmet saddeltag med to murede skorstenspiber i rygningen.  

I det indre er bygningen dels præget af nyere overflader i form af linoleumsgulve og strukturvæv på væggene, dels af oprindelige, barokke fyldingsdøre – herunder en enfyldingsdør – dørgreb, låsekasser og gerichter. Der findes endvidere en bevaret ovnniche og gruekedel samt en oprindelig kælder med synlige, bærende konstruktioner og oprindelige, barokke lodposter i vinduesrammerne. Bygningen anvendes til møder og sociale arrangementer.

Den søndre sidelænge er en énetages, gulkalket længe med en lude mod gården. Bygningen er opført dels i grundmur, dels i brunt opstrøget bindingsværk. Længen har grønne revleporte og –døre samt et afvalmet saddeltag af røde tegl. I gavlen mod øst sidder tre mindre, ældre vinduer. Længen anvendes til opbevaring og garage.    
Bygningshistorie:
I løbet af 1000-tallet var der ved alle landets bispesæder oprettet katedralskoler. Det gjaldt også i Roskilde, hvor skolen oprindeligt havde til huse i klosteret ved domkirkens nordside. Da klosteret blev revet ned i 1200-årene, fik skolen sin egen bygning umiddelbart vest for domkirken. Hvor skolens rektor boede på dette tidspunkt, ved man ikke. Det ved man til gengæld fra 1405, hvor biskop Peder Jensen Lodehat skænkede nogle bygninger på Sankt Lucii kirkegård til bolig for skolens rektor. Denne ejendom fungerede som rektorbolig ind til 1600-tallet. I 1667 blev der købt en gård på hjørnet af Skolegade og Weysegangen, som tjente som rektorbolig i den næste årrække. Gården blev solgt i 1755, hvorefter der i en periode ikke var nogen fast rektorbolig. I 1793 søgte rektor Tauber, der ejede en gammel bindingsværksgård ved Bondetinget og Skolegade nær skolen, om at hans gård måtte blive afkøbt til fast embedsbolig for katedralskolens rektor. Tauber fik dog afslag fra biskoppen. Senere blev Taubers gård købt af professor Begstrup, som i 1820 solgte den videre til Katedralskolen, der nu ønskede at indrette den som rektorbolig. Katedralskolen rev det meste af de eksisterende bygninger ned, dog ikke den nordre sidelænge. I stedet blev der opført en ny rektorbolig, som blev tegnet af arkitekt og stadsbygmester i København Peder Malling. Den første rektor, der flyttede ind i den nyopførte bolig var Søren Bloch, der i 1815 kom til Roskilde fra Nykøbing Falster. I perioden fra 1815 til indflytningen i 1821 havde han boet i Liebes Gård, der i dag ligeledes er fredet.
Roskilde Museum 2011.
kilder:
Ada Bruhn Hoffmeyer: Roskilde Katedralskole gennem tiderne (1965).
Miljømæssig værdi:
Rektorboligens miljømæssige værdi knytter sig til det velbevarede, trelængede anlæg samlet omkring den brostensbelagte gårdsplads med bagvedliggende have. Hertil kommer beliggenheden over for Roskilde Domkirke, hvor de tre bygninger udgør en væsentlig del af det historiske kulturmiljø, som omgiver Roskilde Domkirke. For Rektorboligen gælder det i særdeleshed samhørigheden med Statsskolen, Webers Gaard og Wilhelm Topps Minde, idet bygningerne tilsammen afgrænser Domkirkepladsen mod syd og vest. 
Kulturhistorisk værdi:
Hovedbygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til den klassicistiske fremtræden som denne viser sig i de klart afgrænsede bygningsformer, den tidstypiske farvesætning og i den udprægede symmetri med få, markante detaljer i form af kvaderfugning, portal og gesimser. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med pudsede og kalkede facader, anvendelsen af nexøsandsten til detaljerne samt taget af røde vingetegl. Bygningen fremstår således som et velbevaret eksempel på klassicismens ønske om arkitektonisk regularitet, afmålt enkelhed og ophøjet ro. 

I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige planløsning med centralt placeret hovedtrappe, langsgående skillevæg og sale mod haven. Hertil kommer de oprindelige, klassicistiske bygningsdele og -detaljer i form af døre, gerichter, paneleringer og stukkatur.  

I de to sidelænger relaterer den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til den traditionelle fremtræden i bindingsværk med ubrudte tagflader, klassicistiske vinduer, lude samt revle- og fyldingsdøre. I den nordlige sidelænges indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de velbevarede, oprindelige og ældre bygningsdele, herunder ovnnichen, gruekedlen, de barokke døre, dørgreb, låsekasser og gerichter samt kælderen med de oprindelige, barokke lodposter.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Rektorboligen ligger i hovedbygningens høje, ranke og kubiske bygningsvolumen, hvis symmetri, regelmæssige vinduessætning og enkle udsmykning resulterer i en klar og rolig fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedbygningens trappe, der på elegant vis binder etagerne sammen, samt til de mange og høje vinduer, som giver et kraftigt lysindfald.  
Bærende fredningsværdier:
I Rektorboligens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de tre bygninger samlet omkring den åbne gårdsplads. Hertil kommer bygningernes traditionelle materialeholdning, de næsten ubrudte tagflader, den traditionelle farvesætning samt hovedbygningens velbevarede, klassicistiske arkitektur med alle detaljer.

I Rektorboligens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens og den nordre sidelænges oprindelige og ældre konstruktioner og detaljer, herunder hovedtrappen, ovnnichen, gruekedlen, døre, dørgreb, låsekasser, gerichter, paneleringer og stukkatur. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
21-12-1988
Journal nr.:
625-3-38/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
25-04-1984
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-03-1945
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Skolegade 3
Fredet bygning Skolegade 3
Fredet bygning Skolegade 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap