Sag: Bryggergården

Algade 15 A og G, Roskilde
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Bryggergården
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Algade 15 A og G
Kommune:
Roskilde
Omfang:
Forhuset (ca. 1650) og den del af sidehuset mod Rosenhavestræde, der er i bindingsværk.
Fredet 1979.
Beskrivelse:
Bryggergården ligger ud til Algade, midt i Roskilde by.

Bryggergården består af et forhus, som vender facaden mod Algade samt et sidehus, der vender facaden mod Rosenhavestræde. Visuelt fremstår forhuset som tre forskellige huse, idet halvdelen af forhusets facade er omsat i grundmur og en del af dette endvidere er forhøjet med én etage.

Forhusets vestre del, som vender gavlen mod Rosenhavestræde, er i to etager af bindingsværk med heltag af røde vingetegl. I tagfladen sidder flere nyere ovenlysvinduer. Soklen er sort, mens facade og gavl er pudset i en mørk, grå nuance. Facaden har et profileret bånd, gennemstukne bjælkehoveder og styrterum over anden etages vinduer som er ældre, opsprossede korspostvinduer. Vinduerne i stueetagen er nyere, brede restaurationsvinduer. Forhusets grundmurede del står i blank mur af gule sten. Den toetages del står med teglhængt heltag af røde vingetegl, mens den østre del står med skifertækket gavl og mansardtag. I tagfladen af tegl sidder to heltagskviste samt i rygningen en høj, muret skorsten. I mansarden sidder traditionelle korspostvinduer samt i den øverste del af taget flere ældre ovenlysvinduer og en muret skorsten. Facadens vinduer er traditionelle, hvidmalede korspostvinduer samt større butiksvinduer i stueetagen.

Gennem en smal passage i bygningen er der adgang fra gaden til gården. Mod gården er forhuset i sortopstolpet bindingsværk med tavl af munkesten. Vinduerne er dels nyere, ikke-opsprossede vinduer, dels traditionelle korspostvinduer. Alle vinduer er sortmalede.       

I det indre er forhuset i stueetagen indrettet med nyere restaurations- og butiksmiljøer, mens førstesalen, andensalen og den udnyttede tagetage er indrettet dels til boliger, dels til erhverv. Overfladerne er gennemgående nyere, dog findes der ældre detaljer i form af gulve, døre og gerichter. Under forhuset findes en tøndehvælvet kælder med teglstensgulv, et nyere barmiljø samt nyere toiletter.

Sidehuset er to etager højt, opført i bindingsværk og står med teglhængt heltag af røde vingetegl. Soklen og bindingsværket er malet sort, mens tavlene er malet mørkerøde. Mod Rosenhavestræde har bygningen i stueetagen flere større, nyere vinduer uden opsprosning, mens der på førstesalen sidder to traditionelle, torammede, opsprossede vinduer. Vinduerne er alle sortmalede. I tagfladen sidder tre nyere tagvinduer. Gårdsiden er hvidmalet og kendetegnet ved nyere, ikke opsprossede vinduer.

I det indre af sidehuset findes i stueetagen et nyere restaurationsmiljø mens førstesalen og den udnyttede tagetage er indrettet til beboelse. Overfladerne i stueetagen er nyere med synligt, ældre bindingsværk, mens der i beboelsesdelen findes dels nyere overflader i form af systemlofter, dels ældre overflader i form af plankegulve, gerichter og ældre døre. Hertil kommer synligt bindingsværk. 
Bygningshistorie:
Gården som ligger på adressen Algade 15 ejedes i 1736 af købmand og rådmand Hans Rasmussen Lange. I løbet af 1730’erne blev Roskilde hærget af flere brande, og det gik sandsynligvis også ud over Langes gård, hvor kælderen med hvælvinger dog har overlevet. Den stammer muligvis fra 1400-tallet. I brandtaksationen fra 1736 beskrives stuelængen mod Algade som nyopbygget med 20 fag i to stokværk og med murede vægge mellem bindingsværket til gaden og lerklinede vægge til gårdsiden. I bygningen fandtes stue, kammer, sal mm. Gårdens vestlige længe var på 27 fag i to stokværk og havde lerklinede vægge. Her var bl.a. køkken og karlekammer. Den østre længe var på 20 fag i et stokværk med bindingsværk og stråtag. Den blev brugt som stald og lo. Nordlængen, som var 23 fag med nyt bindingsværk med lerklining, blev brugt til lo. Foruden at være købmandsgård blev der indtil omkring 1890 drevet landbrug fra ejendommen, som havde et jordtilliggende på ca. 200 tdr.l.

I 1898 kom brygmester Hans Christiansen til Roskilde. Han flyttede ind i gården, hvor han boede på anden sal. Hans Christiansen drev hvidtølsbryggeri og var bl.a. formand for foreningen af hvidtølsbryggere i Danmark i en længere årrække. Han var desuden byrådsmedlem for Venstre. Efter borgmester J.C. Sørensens død i 1928 blev han en kort overgang borgmester i Roskilde.  Omkring år 1900 blev den hvælvede kælder brugt til aftapning af Carlsberg øl til Roskildes borgere. I 1914 flyttede Schmidts konditori ind i en del af ejendommen. I en tid delte konditoriet bygningen med et gullaschkogeri, der beskæftigede en halv snes mand. Efterhånden overtog konditoriet dog hele fløjen mod Rosenhavestræde. Roskilde Museum 2011

Halvdelen af forhuset blev omsat i grundmur i 1905 og bygget sammen med et treetagers hus.
kilder:
Karl-Erik Frandsen mfl.: Roskilde Bys Historie 1536-1850 (1998).
Bent Thomas Larsen: Løst og fast om ejendommen Bryggergården (2003)
Miljømæssig værdi:
Bryggergårdens miljømæssige værdi ligger i den markante, centrale beliggenhed midt i Roskilde, ud til byens hovedstrøg Algade. Med denne placering og det markante udtryk i pudset bindingsværk og gule teglsten, bidrager Bryggergården til opretholdelsen af Algade som historisk gadeforløb og kulturmiljø. 
Kulturhistorisk værdi:
Bryggergårdens kulturhistoriske værdi relaterer sig især til forhuset, hvis to etager høje bindingsværkskonstruktion af svært egetømmer og munkesten er en af ganske få bevarede borgerbygninger fra 1600-tallet i Roskilde. De gennemstukne bjælkehoveders placering vidner desuden om et tidligere styrterum. Den pudsede facade er endvidere kulturhistorisk interessant, idet den sandsynligvis stammer fra 1700-tallet og er resultatet af et myndighedskrav om brandsikring af bindingsværksbygninger.
 
Den grundmurede bygnings kulturhistoriske værdi relaterer sig til facadens tidstypiske materialebrug i form af skifertag og murværk af gule sten med markante detaljer så som savsnitsfriser, fremhævet midterparti og murstik over vinduerne.

Hertil kommer sidehusets ældre bindingsværk, den middelalderlige kælder under forhuset som vidner om en tidligere bebyggelse på stedet samt den høje slanke skorsten, som vidner om den industri, komplekset tidligere rummede.  

I det indre relaterer Bryggergårdens kulturhistoriske værdi sig til de mange ældre bygningsdele som findes i forhuset og sidehuset, herunder trapper, plankegulve, gerichter, døre, dørgreb, brystningspaneler, loftsrosetter, synlige bjælker og bindingsværks-konstruktioner samt et ældre hejsespil. 
Arkitektonisk værdi:
Bryggergårdens arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede bygningskompleks’ fremtræden som tre individuelle og visuelt meget forskellige bygninger, hvis gade- og gårdsider endvidere har meget forskellige udtryk. Sidebygningen fremstår mod gaden som en stærkt farvesat, traditionel bindingsværksbygning med en interessant, irregulær vinduessætning i øverste etage. Den pudsede del af forhuset har et mere fladebetonet udtryk, som dog brydes af det fremspringende, profilerede bånd under de gennemstukne bjælkehoveder samt den tætte vinduesplacering med de småsprossede vinduer. 
I den grundmurede del af Bryggergården er det især den treetages bygning som har arkitektonisk værdi, idet den er bygget op omkring en stringent symmetri med fremhævet midterparti, en tæt og taktfast vinduessætning med svagt buede vinduesstik samt tre rigt profilerede gesimser. Særligt hovedgesimsen med sine tre savsnitsfriser under en bloktandsgesims løfter bygningen arkitektonisk.

Hertil kommer gårdsiden, der med sine to høje stokværk i munkesten og egebindingsværk med kraftige stolper, remme, dokker og spor efter styrterum har et historisk, konstruktivt betinget og meget solidt udtryk.      
Bærende fredningsværdier:
I forhusets og sidehusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til gade- og gårdsidernes forskellige udtryk i bindingsværk, puds og blank mur med teglhængte heltage og skiftertækket mansardtag. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer i form af vinduer, gennemstukne bjælkehoveder, profileret bånd, munkesten og murdetaljer i form af vinduesstik og savsnitsfriser, samt bygningernes traditionelle materialeholdning. 

I forhusets og sidehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til kælderen, den ældre trappe samt de ældre bygningsdele og detaljer, herunder plankegulve, gerichter, døre, dørgreb, brystningspaneler, loftsrosetter, synlige bjælker og bindingsværkskonstruktioner. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
11-10-1979
Journal nr.:
66-3-87/78


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Algade 15A
Fredet bygning Algade 15G

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap