Sag: Lo-skolen

Gl Hellebækvej 70, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skole
Antal bygninger:
7
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lo-skolen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gl Hellebækvej 70
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Lo-skolen med omgivelser (1969 med tilbygninger 1974-1987 af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen samt Jarl Heger og af landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt). F. 2011.
Beskrivelse:
Jf. oplæg til møde i Det Særlige Bygningssyn 18. november 2010: Lo-skolen ligger vest for Helsingør bymidte på et let kuperet, højtliggende terræn med udsigt over Øresund.

Lo-skolen ligger vest for Helsingør bymidte på et let kuperet, højtliggende terræn med udsigt over Øresund.

Vest for Lo-skolen er i 2007 tilføjet en ny fløj tegnet af Fogh og Følner Arkitektfima A/S (Fog og Følner). Den ligger på en selvstændig matrikel, men er forbundet med Lo-skolen via en gangbro. Denne fløj indgår i LO’s konferencecenter: Højstrupgård. Hverken tilbygningen fra 2007 eller Højstrupgård er omfattet af nærværende fredningsforslag.

Ligeledes er forstanderboligen, der er et tilpasset typehus, ikke medtaget i fredningen. Boligen ligger i det sydøstlige hjørne og er mod skolen afskærmet af høje træer og buske.

Bygningshistorie
I 1958 udskrev Arbejdernes Oplysningsforbund og de Samvirkende Fagforbund en konkurrence om en ny højskole på en 70 td. land fint kuperet grund med skovbryn og gamle egetræer, åben mark og udsigt over Øresund. Jørn Utzon vandt 1. præmie – højhusbyggeri - og 3. præmie - lavt byggeri, men måtte vælge en større opgave, Sydney Operaen, og trådte derfor tilbage til fordel for 2. præmietagerne Jarl Heger, Karen og Ebbe Clemmensen.

Efter en studierejse til Herning Højskole blev byggeudvalget klar over, at hverken 1. præmiens højhus eller 2. præmiens liggende højhus, ville fremme det sociale samvær. Man ønskede mindre boligenheder af forskellig størrelse for at modvirke klikedannelse. Krav om, at skolen skulle imødekomme både unge og gamles ønsker, og at skolen skulle rumme en mangfoldighed af kurser, konferencer, forelæsninger og studiekredse - afbrudt af fritid med diskussioner under hyggeligt samvær - førte til en omarbejdning af Jarl Heger, Karen og Ebbe Clemmensens konkurrenceforslag. I den nye udformning fik projektet karakter af en moderne, levende landsby.

Lo-skolen blev tegnet i den periode fra slutningen af 1950’erne til midten af 1960’erne, som af og til betegnes som dansk arkitektur og designs guldalder. Hvor inspirationen fra udlandet blev koblet med de hjemlige traditioner og hvor naturen og naturmaterialer indgik med den respekt som Klint-skolen, den skandinaviske funktionalisme – Gunnar Asplund og Alvar Aalto, og traditionel japansk arkitektur havde videregivet. Byggeriet er præget af ideen om synliggørelse af ’det bærende og det bårne’, få ’ærlige’ og enkle materialer og overalt: høj kvalitet.

Samtidig gennemsyres byggeriet af idéen om den glidende overgang mellem ude- og inde og ønsket om at trække naturen ind i rummene. Skolen lukkede sig om sig selv, om det centrale og boligafsnittenes gårdrum og udsigten til den bølgede græsplæne mod syd, men ikke mod den storslåede udsigt mod Øresund. Hertil var der kun udsigt fra små udsigtsvinduer i ståhøjde og fra spisesalen. Skolens centrum var den centrale gård, Atriumgården og Foredragssalen. Det er også dette område af skolen, som rent skulpturelt er fremhævet, når skolen betragtes udefra.

Ved udvidelsen i 1984-87 ændredes formsproget, og i stedet for inspirationen fra japansk arkitektur blev byggeriet inspireret af arabiske arkitektur, og fik de tunge murede vægge og murede buer over åbningerne.

I begge etaper er idéen om landsbystrukturen i boligafsnittene fastholdt som en bærende idé.

Videre er Lo-skolen en tidlig repræsentant for det omfattende skolebyggeri, der som led i udviklingen af velfærdssamfundet, blev gennemført i 1960’erne og 1970’erne.

Landsbystrukturen har gjort det muligt at udvide skolen uden alvorlige æstetiske eller funktionelle skadevirkninger. Etagearealet er mere end fordoblet siden indvielsen i 1969 og er nu på 20.000 m2  - eller rettere 17.890 m2 , når forstanderboligen og den sidste etape fra 2007 ikke medregnes. Der er bygget til i årene 1974, 1976, 1977, 1978, 1980, 1984-1987. Ved hver udvidelse har den oprindelige hovedidé kunnet fastholdes og nye funktionelle krav har kunnet opfyldes, men det er tydeligt, at man nu har nået et mætningspunkt, med mindre der skal bygges på plænen syd for skolen.

Mindre dele af byggeriet er indenfor de seneste 10 år blevet ombygget og moderniseret for at tilfredsstille ønsker om yderligere gruppe- og forsamlingsrum m.m., og boligerne er moderniseret så de i højere grad harmonerer med tidens samværsformer og holdninger til design og indretning.

Ved åbningen af Lo-skolen i 1969 fandtes der i forvejen fandtes to arbejderhøjskoler, én i Roskilde, der nu er lukket, og én i Esbjerg. Skolen var fra begyndelsen organiseret som en selvejende institution, og har aldrig modtaget direkte støtte fra LO, men har indirekte støttet højskolen ved at placere et vist antal FIU-kurser (højskolekurser) i huset.

Erling Jensen var højskolens første forstander fra 1969-1971, hvor han blev handelsminister. Han blev efterfulgt af Flemming Skov Jensen, frem til 1988, hvor han afløste Poul Nyrup Rasmussen som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og blev afløst af den nuværende forstander Frode Møller Nicolaisen.

I 2008 blev højskolen nedlagt som organisation, og erstattet af en erhvervsdrivende fond – men to aktieselskaber for henholdsvis uddannelses- og konferencevirksomhed. Herefter er Frode Møller Nicolaisen’s titel ændret til direktør for Fonden Lo-skolen.

Højskolen har fra begyndelsen lagt et meget højt niveau for bygningernes, kunstens og ikke mindst madens kvalitet. Det skulle være en oplevelse for fagbevægelsens medlemmer at komme på højskole, og udover den værkstedsfaglige læring i de lokaler, der vender ud mod Værkstedsgaden, var der foredrag og drøftelser såvel i de programsatte timer, som i fritimerne i Cykelkælderen eller boligenhedernes opholdsrum. Samtidig med de faglige debatter har kursisterne fra begyndelsen kunnet nyde oplevelsen af nogle af samtidens kunstneres bedste kunstværker.

Beskrivelse

Lo-skolen er placeret på et højdedrag på en åben grøn slette med et svagt kuperet terræn, og med en smuk udsigt over Øresund. Den centrale del af bebyggelsen er formet omkring en atriumgård med gamle egetræer. Mod gården giver foyer og gangarealer med glasfacader udsyn til det indre atrium og den omkringliggende bebyggelse rummer skolens centrale funktioner: foyer-reception, undervisnings-, foredrags- og konferencerum, pejsestue og opholdsstue samt administration.

På nordsiden af atriumgården ligger bebyggelsens oprindelige ryg, en lang treetages fløj, der i den højtliggende stueetage har spisestue, køkken, pejsestue og opholdsstue samt undervisningslokaler og administration. På 1. sal er undervisnings- og konferencerum, udstillingsfoyer og stor foredragssal. I fløjens parterreetage var der tidligere bibliotek, billard, butik, værksteder og depoter. Siden hen er en række rum i den oprindelige bygning disponeret anderledes, således at der nu er læringscenter/bib¬liotek, foyer til Konferencesalen, undervisningslokaler og boliger for handicappede med direkte indgang fra byggeriets start kaldes værkstedsgaden.

Uden på den lange bygning er der - sidst i 1980’erne - mod nord tilbygget en udvidelse af spisestuen til en større restaurant med tilstødende supplementsrum, Brostuen og Sundstuen samt medarbejderkantine, og der er tilføjet fælles opholdsstue for ledere, undervisningsrum og terrasser samt opgang til tagpromenade. I parterre etagen, i den bastionslignende underetage, var der tidligere billards. Senere er der indrettet til selskabslokaler kaldet Salonerne.

Syd for den centrale bebyggelse, ud mod den åbne slette, ligger seks adskilte beboelsesafsnit, kaldet Huse. Adgangen til disse sker primært fra Værkstedsgaden – en fodgængergade, men også fra adgangsgaden og fra små trappestræder mellem afsnittene. Ud mod disse har hvert afsnit glasgange, hvorfra der er døre direkte ind til værelserne og til de enkelte afsnits fælles opholdsstue med terrasse. Næsten alle beboelsesafsnit er undervejs udvidet med 2-4 værelser.

Bygningernes placering og etageantal – en, to og tre etager - sikrer, at der fra hver bygnings øverste etage er udsigt til det omgivende landskab hen over de foranliggende bygninger. Stigningen i terrænet forstærkes af tegltagene i forbindelse med at bygningernes etageantal øges. For yderligere at forstærke denne virkning er tagprofilet gjort asymmetrisk og forskudt, og endelig er der over den store Konferencesal opført en tom etage for at fremhæve anlæggets centrale landskabelige og læringsmæssige knudepunkt.
 
Over alt er der anvendt få, enkle og ærlige materialer, der sammen med den bygningsmæssige proportionering signalerer venlig imødekommenhed. Enkelhed, godt håndværk, dansk design, kort sagt - de bedste råvarer i alle sammenhænge har skabt et optimalt udgangspunkt for social og kulturel aktivitet.

Alle bygninger er opført i gule sten, som efterfølgende er malet blødt råhvide med Cempexo. Overliggerne over alle vinduer og døre er udført i beton og står synlige. Indefra står vinduer og døre i oliebehandlet råt fyrretræ. Udvendigt står vindues- og glasgangspartier i forskellige overfladebehandlinger. Tagene er alle med ensidig taghældning og ligesom murkronerne belagt med rødbrune vingetegl. Facaderne mod de interne gader, stræder og atriumgårde er udført som lette stolpefacader med glas i fuld højde. Således er også den interne forgængertrafik i beboelsesafsnittene med til at give liv til gader og stræder. Beboelsesfløjenes facader ud mod landskabet har lange karaktergivende sammenhængende vinduesbånd.
De belagte udvendige vandrette flader og de indvendige gulve i fællesarealerne er næsten overalt belagt med hårdtbrændte murstensklinker - i de tilbyggede fællesarealer kvadratiske klinker. Gulvene i en række af de mindre lokaler er fyrretræs plankegulve. I flere af de større undervisningsrum er gulvene (beton) belagt med tæpper. I E-fløjen (se nedenfor) er tæpperne tegnet specielt til skolen af Karen og Ebbe Clemmensen, og i Konferencesalen af Tekstildesigner Mette Slot Carlsen. 

Ofte er konstruktionerne udnyttet til en slags møblering eller udsmykning af rummene. Lofterne i de af fællesarealerne, der ligger direkte under tagene, er overalt udført med fritliggende spær og lægter, hvorpå er lagt isolerede tag-elementer. Loftsbjælkerne står indefra således med bagvedliggende hvidmalede gipsoverflader i skolens ældste del .

Adgangen til Lo-skolen sker fra syd, fra Gl. Hellebækvej, ad en relativ smal adgangsvej med asfalteret kørebane og granitbelagte fortovsbaner i niveau. Det er tanken, at man parkerer udenfor ’byen’ og, at de interne gader og stræder i bebyggelsen er for fodgængere. Der er dog mulighed for af- og pålæsning på den interne forplads – byens torv, herunder køkkengården, hvor madforsyningerne dagligt aflæsses. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at undgå parkering på forpladsen.

Øst for adgangsvejen var anlagt p-arealer, hvor nogle af pladserne tidligere var overdækkede med saddeltage med røde tegltage og delvis skjult af store træer og buskads. For at kunne tilfredsstille det stadigt voksende behov for parkering, har man set sig nødsaget til at fjerne såvel overdækninger som beplantning og anlægge en mere effektiv skråparkering.

Adgangsvejen ender i bebyggelsens østlige smalle gade med 2-etages værelsesbygninger på hver side. Visuelt fornemmer man tydeligt, at man er på vej ind i ’byen’ og vil ende på dens torv - forpladsen foran hovedindgangen.

Fra forpladsen sker den videre adgang til skolen ad et trappeanlæg, bredt forneden og smallere op mod hovedindgangen. Trappeanlægget er som forpladsen udført i hårdbrændte røde teglsten og skulpturelt udsmykket med siddeplinte og -trin udført i samme materiale. Virkningen med indsnævring og stigning op mod indgangen understreger og forstærker idéen om bebyggelsen, der lejrer sig om landskabets højdepunkt med atriumgård og centrale funktioner. Den høje bygning til højre for indgangstrappen med den store konferencesal markerer sig som bebyggelsens centrum og understreger den overordnede arkitektoniske disponering.

Fra forhallen har man direkte kig videre ud i atriumgården med egetræerne. Til højre er der adgang til restauranten og opholdsstuerne, og op ad trappen til den store konferencesal. Til venstre forbi den fritstående reception kommer man til en række af de administrative funktioner. Forhallens oprindelige indretning og disponering er ændret i løbet af 1980’erne, hvor også et par af opholdstuerne er slået sammen og har fået en ’kaffe-kiosk’.

Skolens syv boligafsnit ligger syd og øst for de centrale bygninger. De rummer i alt 201 værelser, der med opredningsmulighed i 80 værelser giver plads for i alt 280 senge. Alle værelser er i 2007 istandsat og moderniseret med inventar i materialer af en mere forfinet karakter end den oprindelige. Hvor værelserne tidligere havde mere præg af gammeldags højskole med adskilte enkeltsenge, har de nu et mere hotellignende udseende med mulighed for dobbeltsenge.

Fra hovedbygningens østlige ende fører en lang glasgang mod nord til en bygning med yderligere opholds- og undervisningsrum: E-fløjen. Denne bygning er en af de første tilføjelser fra 1970’erne. Den rummer større undervisningslokaler og i kælderetagen er der baderum og sauna, pejselokale og motionsrum samt og depoter. Men E-fløjen ligger tilsyneladende for langt fra de centrale funktioner og boligfløjene til at alle dens faciliteter benyttes. Nye anvendelsesmuligheder for kælderen er under overvejelse.

Det samme gælder i øvrigt for Cykelkælderen, som på grund af manglende dagslys er lidet attraktivt.

En omfattende udbygning mod nord fra 1984- 1987 - udenpå den oprindelige relativt lukkede facade - har tilføjet en række nye elementer, der i arkitektonisk henseende adskiller sig fra den oprindelige bygnings udseende.

Udbygningen er i underetagen formet som en art bastion, hvor gennembrydninger af facademuren er udført med kraftige kurvehanksbuer, et motiv der er fortsat i forskellige bagvedliggende hvælvede rum, Øresundssalen, Sundstuen og det nyindrettede selskabslokale Salonerne. Det har været helt bevidst, at gæsterne møder skiftende arkitektoniske indtryk. Arkitekturen appellerer til sanserne og er sensuel gennem skiftende rumlige oplevelser af belysning, farver, tekstur og akustik.

Oven på bastionen er spisestuen udvidet i længden og der er tilføjet en række undervisningsrum, en opholdsstue og en fælles opholdsstue for ledere. Den yderste nordlige del af bastionen er udnyttet til terrasser, der hen over en af indgangene til underetagen er forbundet med en bro.

For at give intern adgang til de nye undervisningslokaler, og for at trække lys ind i den nu relativt dybe bygning, er der udenpå den oprindelige nordfacade lagt et Panoptikon, der går igennem tre etager og med sine tagvinduer giver lys helt ned til bygningens parterreetage. Gangbroer på tværs af rummet, udført som trækonstruktioner, skaber forbindelse mellem det ny og det gamle i de øvre etager. Murhullerne i rummet er, som i bastionen, afsluttet foroven med kurvehanksbuer.

I hovedbygningens vestlige ende er Konferencesalen ombygget og i den forbindelsen blev indbyggede tolkebokse fjernet og der blev etableret en balkon i stedet. Salen har nu 235 pladser. Endvidere findes i fløjen vest for Atriumgården en mindre sal Atriumsalen med 45 pladser.

Øvrige tilføjelser og ombygninger
I parterre etagen er der i 2008, foretaget en omdisponering og indføjet to nye gangarealer. Biblioteket er flyttet og omdannet til bibliotek og læringscenter med computere. Adgangen sker via den en ny gang etableret ud mod Bibliotekshaven. De tidligere bibliotekslokaler er nu foyer til et konferencerum og fungerer som undervisningslokale for større grupper.

Det tidligere billardsrum i bastionen mod nord er i 2003 med bistand fra Fogh og Følner ombygget til selskabslokalene Salonerne og i tilknytning til dette er der indrettet nye toiletter i et ovenud fornemt stramt design med sorte keramik/skiffer på gulv og sortpudsede blanke vægoverflader – lidt fremmede i den øvrige arkitektur.

I bogen ”Den danske Enkelhed” af arkitekt Povl Abrahamsen skriver han om Lo-skolen: ”At tilpasse et så stort anlæg til et guldalderlignende landskab lykkes til fuldkommenhed. De lange, lave teglhængte fløje streger landskabet op og samles om hovedbygningens hvidkalkede tårn, der rager op med samme naturlighed som middelalderkirken over landsbyen. Anlægget har tillige en sådan størrelse, at det giver adskillige rumlige oplevelser i gade og pladser.

Det er et af vores fineste eksempler på ny dansk enkelhed. Dette udtrykkes ikke kun i det ydre; også i det indre fornemmes den gennemarbejdede detaljering, der holder sig både fra det rustikke og det delikate”.

Kunstnerisk udsmykning

Kunsten har en vigtig plads på Lo-skolen og spiller overalt en rolle for de rumlige indtryk. Man har opbygget en meget omfattende kunstsamling, hvoraf en stor del hænger fremme og er et væsentligt bidrag til oplevelsen af stedet, dets atmosfære og det liv der er på skolen. I alt er 114 kunstnere nævnt i bogen ”Rammer for Kunsten”, skrevet af kommunikationsmedarbejder Anette Høyer, der gennem det meste af skolens levetid har været stedets bibliotekar. Den store kunstsamling gør det muligt løbende at forny ophængningerne.

En væsentlig del af kunsten er - i henseende til fredning - den kunst, der er integreret i arkitekturen. Der har fra starten, og hele vejen igennem byggeriets tilblivelse, været et tæt samarbejde mellem arkitekterne og billedkunstneren Henning Damgaard-Sørensen, der - udover at have bidraget med egne værker - også har været Lo-skolens konsulent i forbindelse med kunstindkøb. Han har på forbilledlig vis indarbejdet sin kunst som en integreret del af arkitekturen flere steder i bebyggelsen. Heraf opfattes følgende som ’fast inventar’ i forhold til en fredning: de skulpturelle trin-formationer i den store indgangstrappe, tremmevæggene mellem forhallen og restauranten, tremmevæggen i gangen til E-fløjen, flisegulvet og den lyseblå jernplade-skulptur i Panoptikon-rummet, lofterne i Konferencesalen og i Øresundssalen samt et Muranker i trapperummet langs den oprindelige nordfacade.

Andre af Henning Damgaard-Sørensens kunstværker, herunder de lange vægdekorationer i parterre-etagens værksteds- og biblioteksgang, den store billedvæg ved Atriumsalen, relief-billedet i gangen til E-fløjen samt to mindre tremmevægge foreslås betragtet som ’løst inventar’. Til eksempel kan nævnes at en af de mindre tremmevægge p.t. er i depot, og den anden, som står ved billardsrummet, hvor den er flyttet til ved den sidste ombygning. Værkerne bør dog fortsat bevares på skolen.

En anden kunstner, Jens Flemming Sørensen, har ligeledes i tæt samarbejde med arkitekterne, i 1987 skabt en fontæne i det lange gårdrum langs glasgangen til E-fløjen, den nyere nordlige undervisningsfløj. Også dette integrerede skulpturelle kunstværk, som bør betragtes som ’fast inventar’.

Derimod foreslås det, at Egon Fischer’s reliefvæg Ut fra 1984 i værtshuset Cykelkælderen og Arne Haugen Sørensens glasmosaik fra 1989 ud mod bibliotekshaven betragtes som ’løst inventar’, ligesom diverse malerier, skulpturer, tæpper og Karen Clemmensen’s scenetæppe i den store foredragssal. Scenetæppet viser i stiliseret form to af atriumgårdens egetræer med store stammer og løv, dannet af skolens første bo-mærke: Lo drejet 45 grader, et logo som hun i øvrigt også tegnede. (Se foto af tæppet side 12). 

Jarl Heger har i et interview af Kim Dirckink Holmfeldt udtalt: ”Personligt så jeg gerne, at kunstnerisk udsmykning blev opfattet mindre højtideligt, som en slags fortætning af arkitekturen – en nuancering, der beriger den rumlige oplevelse. … Jeg opfatter det meste af den moderne kunst som visuel musik og kan sagtens få store oplevelser, selvom der måske ikke er tale om den helt store verdenskunst. … Samarbejdet lykkes nok bedst, når parterne er på mental bølgelængde – kan lide hvad hinanden laver. … Jeg er altså tilhænger af kunst i arkitektur, men absolut modstander af for meget kunst. Hvis der er kunst, hvor man end vender sig, devaluerer man virkningen af kunsten som intensivering af arkitekturen.”

Inventar, møblering og belysning

Lo-skolen rummer mange finesser, som indgår som væsentlige elementer i skolens design og er at betragte som ’fast inventar’. Det gælder f.eks. de indbyggede hylder til ølkasser i Mødestedet og i den ældst bevarede indretning af et fællesrum.

Tilsvarende er indretningen Foredragssalens indretning med specielt designede magelige polstrede stolerækker ’fast inventar’. I Konferencesalen er bordene og de læderbetrukne stole udført i eg eller ahorn, tegnet af Jarl Heger. Gulvtæppet i maskintuftet luv og ’væg til væg’ udgave, er designet af Tekstildesigner Mette Slot Carlsen.

Flere kursuslokaler er møbleret med borde og stole i eg, stolene polstret med uld¬stof, ikke specielt tegnet til stedet.

Gruppeopholdsrummene er ofte formet og indrettet som små huler med faste polstrede sofaer i murnischer. Disse rum findes mange steder i husets stue- og parterre etage. I alt er der, selv efter at man har nedlagt ni, ca. 25 af denne særlige slags rum.

Restauranten er møbleret med Børge Mogensens FDB-stole i bøg, placeret i grupper omkring specialtegnede runde faste, linoleumsbelagte borde med en madkarrusel i midten. De ovale bufféborde er også faste og kan hydraulisk sænkes ned plant med gulvet, hvis der er behov for alternative eller udvidede bordopstillinger.

De nyindrettede Saloner i parterre etagen er møbleret med Hans J. Wegners armstole og borde tegnet til stedet af Kasper Salto.

En del af Dagligstuen ud mod atriumgården og Sundstuen mod nord er møbleret med lette men magelige tremmestole i ahorn, tegnet til skolen af Jarl Heger i 1993. I Dagligstuen er opstillet en specielt designet kaffeautomat, formet som en lille cylinderformet ’kiosk’ med et farvestrålende ydre – rød lakeret, også tegnet af Jarl Heger.

Boligafsnittenes fællesrum har igennem mange år været møbleret med safaristol-lignende lænestole, udført i eg med uldstofbetrukne let polstrede sæder, tegnet specielt til Lo-skolen af Karen og Ebbe Clemmensen. De er dog nu så nedslidte, at de er under udskiftning.

Værelserne er blevet moderniseret i 2007. Der er opsat panelvægge i en – i forhold til den oprindelige indretning - forfinet møbelsnedker udgave og værelserne er forsynet med enkelt- eller dobbeltsenge i samme mere nutidige design. Indretningen har Fogh og Følner stået for sammen med møbelarkitekt Henrik Tengler. Gardiner og sengetæpper er også skiftet ud, men rummenes øvrige materialer og dimensioner er ikke ændret.

Konferencesalens foyer er møbleret med Børge Mogensens Jagtstole og hans lave Shakerbord.

Opsummering om møbler: De ølkassereoler, borde, bænke m.m. som er nagelfast og ikke umiddelbart kan flyttes er at betragte som ’fast inventar’, det gælder f.eks. stolerækkerne i Foredragssalen og buffébordene i spisestuen. Mens de stole og borde som umiddelbart kan flyttes skal betragtes som ’løst inventar’, også selv om de er tegnet til skolen, og derfor så vidt muligt bør bibeholdes på stedet.

Belysningen
I foyeren, opholdsstuerne og pejsestuen udgøres belysningen af forskellige udgaver af en LO-pendel, udført af et simpelt ståltrådsstativ der bærer skærme – cylindriske og kegleformede – i en form for plastikarmeret japanpapir, sat sammen med nitter. Lette og elegante, tegnet af Jarl Heger i 1969. Denne lampe anvendes også andre steder i bygningerne, bl.a. i de større undervisningslokaler i E-fløjen.

Over restaurantens borde er ophængt kegleformede Louis Poulsen pendler monteret med en enkel form for bordnummerering.

I gangene foran boligafsnittene, og i Panoptikon-rummet, består den almene belysning af opadvendte el-pærer fastgjort i en lille betonplade, der stikker ud af murværket. En enkel løsning, der mærkeligt nok ikke har inspireret til hærværk.

Den udendørs belysning i gader, stræder og gårdhaver udgøres primært af lyset fra glasgangene langs beboelsesfløjene. Indgangstrappen er forsynet med de samme lamper som i gangene, men her forsynet med en afskærmende glasklokke. Belysningen suppleres af trappebelysning fra nogle senere monterede gelændere i stålrør overtrukket med rød plastik midt på trappeanlægget. Design og farvevalg er et kraftigt stilbrud med de øvrige materialer og arkitekturen.

Opsummering om belysning: De lamper der er tegnet til skolen eller som har været anvendt fra begyndelsen opfattes som ’fast inventar’. Det indebærer dog, at de kan flyttes med ændrede møbleringer, og at de så vidt muligt opfylder - eller kan komme til at opfylde kravene - om tilstrækkelig/tilfredsstillende belysning.

Vedligeholdelsestilstand

Skolen har en rullende vedligeholdelsesplan, således er maling af alle yderflader netop afsluttet. Det betyder at bygningerne er meget velholdte - selv de dele, der ikke har været moderniserede siden opførelsen i 1969.

Dog er udearealernes klinkebelægninger er visse steder præget af frostskader og specielt i Køkken-gården, hvor belægningen har været udsat for tung lastbilkørsel gennem mange år, er den skredet helt i forbandtet. Det er planen - senest i 2012 - at omlægge belægningen og i den forbindelse at søge forslag og midler til at realisere den oprindelige idé om at trappens udsmykning skal fortsætte ud i ankomstarealet og samtidig være med til at forhindre den nuværende parkering på arealerne. 

Planbestemmelser

Lo-skolen er ikke omfattet af nogen byplanvedtægt eller lokalplan. Skolens arealer er i kommuneplanens rammedel udlagt til offentligt formål område 1.D.30.

Videre kan det oplyses, at Helsingør Kommune i 1969 givet byggeriet præmie for god byforbedring.

Friarealerne nord for skolen er omfattet af strandbeskyttelseslinie og dele af disse områder er beplantet med fredskov. Videre er beplantningen langs Gammel Hellebækvej omfattet af en naturfredning fra 1970.
 
Kommuneatlas
I Helsingør kommuneatlas, Byer og bygninger 2000, er Lo-skolen ikke omtalt, da atlasset alene omfatter bygninger opført før 1940.

Omgivelser
Ved ankomsten til Lo-skolen præsenterer den sig som et en lille by på en åben grøn slette.  Til højre ligger en parkeringsplads, hvorfra man ad brolagte fortove i niveau føres op mod adgangsgaden og videre ind til bebyggelsens centrale plads. Den centrale plads er belagt med røde håndbrændte murstensklinker, der fortsætter som belægning rundt i bebyggelsens gader og stræder mellem bygningerne.

Fra sydsiden, med værelsesfløjene i forgrunden, er det grønne landskab trukket ind mellem bygningerne og forvandles langsomt til mere bearbejdede små gårdhaver og terrasser, der igen glider over i små trappeanlæg som overgang til ’byens’ gader og stræder. Til hvert bygningsafsnit hører således et mere åbent landskabeligt græsareal.
Disse dele indgår som en væsentlig del af den samlede helhed. Gennem samarbejdet med havearkitekt Agnete Muusfeldts er det lykkedes at bevare og fremhæve stedets overordnede landskabstræk. Men primært har Agnete Muusfeldts opgave været at udforme og beplante hierarkiet af gader, stræder, gårdhaver og åbningerne mod landskabet.

På bebyggelsens nordside er der på den bastionsformede basis, etableret højtliggende terrasser, hvorfra der er en attraktiv udsigt til Øresund.

Antal bygninger:
7
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skole
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Andet
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Park, skov

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
16-06-2011
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Lo-skolen og omgivelser (1969 med tilbygninger 1974-1987 af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen samt Jarl Heger og af landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt), beliggende Gammel Hellebækvej 70, Helsingør Kommune, har de fremragende arkitektoniske og kultur¬historiske værdier, der kan begrunde en fredning af et anlæg, der er under 50 år gammelt. Formål Formålet med fredningen af Lo-skolen er at sikre, at særlig den ældste del af skolen opretholdes med de detaljer og overflader, som den er opført med og dermed medvirke til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som hele tiden har kendetegnet al vedligeholdelse og alle ændringer på bygningerne. Arkitekturhistorie Lo-skolen er tænkt og opført i årtierne efter 2. verdenskrig, som ofte betegnes som dansk arkitektur og designs ”guldalder”. Her blev opført byggerier, som sammen¬fattede den skandinaviske funktionalisme med inspirationer fra rejser til udlandet og især fra nyere byggeri i USA og - som her – traditionelt japansk byggeri. Miljømæssig værdi Skolen er placeret i et åbent terræn med en storslået udsigt til Øresund mod nord og med en slette mod syd. Sletten mod syd er friholdt for bebyggelse, hvilket gør grænsen mellem det bebyggede og den omgivende natur meget udtryksfuld. Kulturhistorisk værdi Lo-skolen er en tidlig repræsentant for de mange nye skoler og højere læreanstalter m.m., der indgår som en væsentlig del i udviklingen af velfærdssamfundets mål om etablering af en højtuddannet og fleksibel arbejdskraft. Endvidere repræsenter Lo-skolen en manifestation af arbejderklassens organisation, som her ville videregive både den bedste læring og de bedste af samtidens kunstneriske oplevelser til sine medlemmer. Skolen kan betragtes som en eksemplificering af det socialdemokratiske idealsamfund. Arkitektonisk værdi Lo-skolen er i sin overordnede arkitektoniske disponering meget let opfattelig med de tre egetræer og Foredragssalen centralt placeret bebyggelsens midte. Dette læringsmæssige centrum markeres samtidig som anlæggets højeste del omgivet af bygningernes tagflader med faldende højder mod det omgivende landskab. Samme landskab er med gårde og stræder nænsomt inddraget mellem bygningsvolumenerne, hvor der ofte er skabt en næsten umærkelig overgang mellem ude og inde. I øvrigt er anlægget ud- og indvendigt kendetegnet ved anvendelsen af få og robuste materialer, ofte anvendt i gennemtænkte, enkle og raffinerede løsninger. Med sine konsekvente arkitektoniske udtryk og den integrerede kunstneriske udsmykning hæver Lo-skolen sig blandt de bedste af samtidens skole- og institutionsbyggeri, og er samtidig et fremragende eksempel på traditionel japansk arkitekturs inspiration til dansk bygningskunst. Bærende fredningsværdi Kulturarvsstyrelsen finder, at skolens klare afgrænsning mod plænerne mod syd og nord er en bærende fredningsværdi, og at de bærende fredningsværdier især knytter sig til de ældste dele af Lo-skolen. Her lægges især vægt på samspillet mellem bygningskompleks og landskab, landsbyidéen samt de synlige konstruktioner og det bevidste materiale og farvevalg. Videre finder Kullturarvsstyrelsen at de rå og samtidig raffinerede løsninger af f.eks. lamper og reoler til ølkasser har bærende fredningsværdier. Ligesom buffetborde og spiseborde med drejeskiver i spisesalen er med til at beskrive skolens særkende og blivende værdier. Samtidig finder Kulturarvsstyrelsen, at alle bygningers oprindelige materialeholdning skal respekteres. Endelig finder Kulturarvsstyrelsen at følgende kunstværker indgår som en integreret del af arkitekturen og er at betragte som ’fast inventar’. Det drejer sig om Henning Damgaard-Sørensens trinformation i den store indgangstrappe, de to store reliefformede tremmevægge, hans flisegulv og den lyseblå jernskulptur i Panoptikon-rummet, hans lofter i Konferencesalen og i Øresundssalen, samt Murankeret i trapperummet til E-fløjen. Videre indgår vandbassiner og skulpturer af Jens Flemming Sørensen i Skulpturgården som ’fast inventar’. Anbefalinger Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at fremtidige bygningsændringer fastholder skolens oprindelige idégrundlag samt den enkle materialeholdning og den høje kvalitet. Videre anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at der udarbejdes en manual for kommende udvidelse og ændring af skolen.”
Journal nr.:
2010-7.82.02/217-0002

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
30-10-2012
Journal nr.:
2010-7.82.02/217-0002

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
07-03-2013
Journal nr.:
2013-7.83.03/217-0001

Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap