Sag: Holbæk 3. Rådhus

Rådhuspladsen 1, Holbæk
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Rådhus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Holbæk 3. Rådhus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Rådhuspladsen 1
Kommune:
Holbæk
Omfang:
Holbæk rådhus med arrest og murene omkring anlægget (1909-1911, af arkitekt Vilh. Fischer og arkitekt og maler Jens Møller-Jensen). F. 2011.
Beskrivelse:
Jf. oplæg til Det Særlige Bygningssyn 3. februar 2011:

Bygningshistorie

Rådhuset er det tredje av Holbæks rådhus, hvorav de to foregående fortsatt står.  I 1908 kom en forespørsel fra justitsministeriet vedrørende nye lokaler til landsretten, når den skulle holde nævningedomstol i Holbæk. Det gamle rådhus fra 1844 var på det tidspunkt allerede trangt og fengselsvesenet etterspurte også en ny arrestbygning. Byråd og amtsråd besluttede i fellesskap å bygge et nytt rådhus. Det ble besluttet å benytte arealer fra den gamle Rådhusets have, samt arealer fra fattiggårdens og friskolens haver.  Byrådet vedtok byggeriet den 17. desember 1908 og etter anbefaling av rådhusarkitekten Martin Nyrop ble Vilh. Fischer valgt som arkitekt. Fisher hadde da allerede fått oppført flere bygg i Holbæk, blant annet Holbæk private Realskole (1897) og Holbæk Strandpark (1899). Han hadde også arbeidet på Nyrops kontor da Københavns rådhus ble tegnet.

Den 18. september 1909 nedlagdes grundstenen. Byggearbeidet på rådhuset ble utført av tømrermester V. Asmussen og murermester H.P.Dithmer Jr. Innvendige dekorasjoner er utført av Jens Møller-Jensen. Den 11. februar 1911 ble rådhuset innviet av Kong Frederik den 8. med følge av Dronning Louise, Kronprins Christian og Kronprinsessen, prins Gustav og prinsessene Thyra og Dagmar.

Det var imidlertid kun byrådssalen og enkelte funksjoner tilknyttet denne, som flyttet inn i det nye rådhuset. Administrasjonen fortsatte å være i byens gamle rådhus fra 1844.

Beskrivelse
Beliggenhet, fasader og strukturering
Eiendommen ligger sentralt i Holbæk by, på nordsiden av rådhusplassen. Mot sydøst er plassen avgrenset av Rådhusveiens punkthus, og mot nordøst ligger Holbæk Museum med flere fredede bygninger (herunder rådhus nr. 2). Mot vest rammer bysjøens trær inn plassen. Nord for anlegget ligger den lille parken Apotekerhaven.

Bygningsanlægget består av en rådhusdel mot rådhusplassen og en arrestbygning på
anleggets nordside. De to bygningsdelene er forbundet med to buede mellombygninger. Mellom de fire bygningsdelene er det et gårdrom, som brukes av arrestanterne. Gården er innrammet av røde teglsteinsvegger på alle sider, med rådhuset og arrestbygningen som de høieste vegger mot gården og mellombygningene med lavere murer. I gårdsrommet er en pavillong, som dekker lufteinntak fra kjelleren.

Rådhusbygningen er ni fag bredt og oppført i rød tegl med valmet, tegltekket tak. Bygget har en rektangulær plan og er bygget i tre etasjer med kjeller. Fasaden er prydet av gesimsbånd, formstensdetaljering, stik og tandgesimser.  Hoveddøren har en spissbuet form og er utført i lakkert tre. Alle vinduene er småsprossede, og vinduspartiet avsluttet av en segmentbue.  Vinduene er hvitmalt, hvorav de på tak er kobberkledd. Der er fire store, prydmurte skorstener. Mellom disse er oppsat et ornamenteret gitterværk.

Fasaden mot rådhusplassen karaketeriseres av et fremskudt midtparti over fem fag med en midtstilt renessansegavl. I takflaten er der to kvister i bygningens fremskudte parti og et stort dobbelt takvindu på hver av siderne. Derover er det en rekke mindre takvinduer. Hovedinngangen er plassert i bygningens midtakse. Midtpartiet er vidre markert med en altan, renessansegavl, monogramplate og to vinduer. Ut fra det fremskudte midterparti er det i stueetasjen til begge sider en oppmurt terrasse, der breder seg nesten helt ut til bygningens gavlender. Bygget har også dører på hver kortende samt en dør som vender ut mot gårdsplassen.  Mot gården er det fremskudte midtparti betydelig smalere og avsluttes mot taket i en gavlkvist. På hver side av bygget er det også kvister med renessansegavl.

Bygget er innvendig strukturert om et sentralgående trappeløp med tilkomst fra både gate og bakgårdside. I tillegg til dette er det trappeløp i forbindelse med inngangene på øst og vest siden, samt to ytterligere bitrapper. Interiøret er i sin helhet preget av høy kvalitet i materialer og overflater, med rik detaljering og stor grad av opprinnelighet fra byggeår. Gulvene i de større rommene er belagt med parkett, for øvrig er gulvene plankegulv eller med linoleumsbelegg. Veggene er pusset, de har høye brystningspaneler og fyllingsdører. Loftene er i hovedsak pusset, men har stedvis frilagte bjelker som et dekorativt elment.

Hovedtrapperommet er midtstilt i bygningen og løper gjennom alle dennes etasjer.  Fra hallen er en trapp i granitt, mens hovedtrappen er i tre. Hallen er dekoreret med dekorasjonsmaling og teglornamentering. Dessuten står der en granittsøjle der bærer to cirkelbuede stik. Mot veggene bæres buene visuelt av en granittknekt. Gulvet er belagt med ølandsfliser, og i loftet er det synlige bjælker. Flere steder er veggene dekorert med fargerike, stiliserte mønstre. Langs trappen er der mørke trepaneler. I loftet henger en lysekrone omrammet av en malt rosett.

1. sal

1. sal er byggets representative etasje med byrådssal, reservesal og utvalgslokale. I tillegg til disse er det flere mindre rom.

Byrådssalen er etasjens største rom. Rommet ligger midt i huset og vender ut mot rådhusplassen og strekker sig over de tre midterste vinduespartiers længde. Gulvet er belagt med sildebensparkett, veggene er malt og dekorert med rødmalede brystningspaneler. Øverst på veggene langs loftet guldbemalet ornamentik. Rundt langs dørindfatningerne er der en rødmalet stavfering og innfatningene er marmorert. Taket har synlige bjælker som deler opp taket i rektangulære felt. Disse er dekorert med utskjeringer og gullmaling. Lysekronerne er fra husets oppførelse.

Reservesalen ligger i husets vestre side. Gulvet er belagt med linoleum av nyere dato. Veggene har dekorerte tapeter opp til ca. 2,1 meters højde og er over dette pusset. Profillister mellom brysning og veggflate og rundt dører er grønnmalt med gullstaffering. Taket har synlige bjælker som er malt i en lys grå farve. Ytterkanten av takflaten er dekorert med rankemotiv. Rommet har flere av de opprinnelige møbler bevart.

Mellom reservesalen og byrådssalen ligger et udvalgslokale. Veggene har blå paneler opp til ca. 2,1 meters højde og er over dette pusset. Rommet har flere av de opprinnelige møbler bevart.

Det gyldne lokale har gyldne tapeter  opp til ca. 1,8 meters højde. Tapetet avsluttes av en hvit profillist. Listen og dørindfatningen er stavffert med en gylden kant. Mot taket er veggene malt med en pyntelig blomsterbort. I værelset er der også et indbygget skap.

Stueetage

Stueetage er underdelt i flere rom hvorav vestre side er forbeholdt tingfunksjonen og østre side politifunksjonen. Både ganger og værelser preges av nyere overfladebehandlinger. Over sidene av huset er det innredet værelser, som tidligere har været brukt til beboelse.

Kjeller og mellombygg

I den vestre del av kjelleren er den tidligere varmekjeller. Her har Holbæks brandvæsen holdt til. I deres lokaler ses en skinne i loftet som tidligere har været brugt til at lette transporten av brændsel. Skinnen snor sig langs loftet, både over og under døråbninger. I kjelleren er også politiets detention. I bygningens kælder er husets grundsten med en indmuret glascylinder. I cylinderen finnes der opplysninger om byggeriet.

Loft
Loftet er understrøket. Det er uinnredet og brukes blant annet til oppbevaring av bygningsdeler.

Annet

Arresten er ikke besigtiget, men vil blive det på et senere tidspunkt.

Baggrund

Holbæk vokste sterkt i siste halvdel av 1800-tallet og med åpninn av jenbanerne til Nykøbing og Høng-Tølløse omkring 1900, blev byen et trafikalt knudepunkt for opplandet. Vilh. Fischer var blant de arkitektene som tydeligst preget den voksende byen. Fischer arbejdede i flere stilarter, afhængig av opgavens karakter. Hans villaer bærer stærkt præg av engelsk nybarok, mens hans hovedværker, Hotel Bristol (1901-02) er i sterkere grad preget av renessanse. Hotelloppdraget modtog han fra Martin Nyrop, mens han var dennes medarbeider.

Holbæk rådhus kan plasseres i brytningen mellem en historisisme med renessansen som forbilde og en friere nationalromantisk holdning. Rådhusets røde teglfasade er illustrerende for en lang tradisjon i dansk byggeri. Inspiret av tidens sterke interesse for dansk og nordisk kultur og historie fant man nye nationale og regionale motiver i arkitektur. De rustikke middelalderborger, de regulære bindingsværkshus, de kulørte svenske landhus, de norske stavkirker o.l. blev nye arkitektoniske inspirasjonskilder. Stofligheden i det malede træværk, den røde teglsten og den robuste granit inspirerede. De nedarvede regionale byggeskikke blev værdsat. På fabulerende vis kunne facaden bygges op med romantiske effekter som tårne, spir, udkragede karnapper, tak-kviste, bindingsværk, sokler av kampesten. Tegl var et fremherskende fasademateriale. Utsmykningene i fasaden skulle fremstå i kontrast til fasademuren med en dyp relieffvirkning. Soklen blev udført i murværk eller med cementforstærket puss, ofte med over- flader der illuderede ru eller glatte kvadersten. Innramninger og gesimser ble også utført i teglsten eller cementpusset.  

Den røde mursteinshistorisismen hadde lang levetid og fikk fornyet kraft med rådhusarkitekten Martin Nyrops nyromantiske retning i arkitetkuren. De første tegn på en nyromantisk holdning kom til syne i 1890’erne. Et av hovedverkerne i den nationalromantiske strømning er Københavns rådhus, som stod færdig i 1905 tegnet av Nyrop. Fischer var medarbeider hos Nyrup i perioden da Rådhuset ble tegnet, og Holbæk Rådhus, vitner om den sterke påvirkning derfra. Her blandes motiver fra norditaliensk og nordisk renæssance med gotisk inspiration. I interiørene finnes både ornamentik med klare referanser til middelalderens symboler, men også til denne tids flatemaleri som ble tatt opp igjen i jugenstilens stilliserte motiver. Selv om de to rådhusene har flere likheter er Holbæk Rådhus, til tross for yngre dato, mere tilbageskuende med et strengt symmetrisk oppbygget fasadeskjema. Som Nyrop har imidlertid også Fischer en særegen omtanke for detaljer, og rådhuset er utført med serdeles høy kvalitet både i eksteriørbehandling og i interiører. Disse detaljene er i vesentlighet ivaretatt.

Vedlikeholdelsestilstand

Vinduene er de originale fra byggeår, men overfladebehandling på væggene og gulvene er i vesentlighet nyere. Dessuten er en væg revet ned for at give et større oppholdsrum. Bygget er nænsomt forvaltet og mange av de opprinnelige detaljene som lamper etc. er derfor ivaretatt. Tagstenene er ’understrøget’ med isoleringsskum i rigelige mængder. Underste loft bliver brugt til oppbevaring av forskelligt interiør, der av den ene eller anden grund ikke længere har plads i selve huset.

Planbestemmelser
Det er både en kommuneplan og en lokalplan for området. I kommuneplanen er der anført, at ingen bevaringsværdige bygninger må nedrives uden særlig dispensation.

Kommuneatlas

Kommuneatlas Holbæk, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1993, Miljøministeriet v/Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Holbæk Kommune. Saveværdi: 2

Omgivelser
Rådhuset ligger på en åpen plass i et ellers tett bymiljø. Plassens åpenhet understreker det monumentale i arkitkturen, og er med på å signalisere rådhuset som en offentlig bygning.

Litteraturhenvisninger
Følgende oplysninger om forløbet op til bygning af Holbæk rådhus fra 1911 er fra værket ”Holbæk købstads historie” af Albert Thomsen, s. 698-700.
Kommuneatlas Holbæk. Miljøministeriet Skov og naturstyrelsen i samarbejde med Holbæk kommune. 1993.
Trap, J.P. (1954): Danmark. Femte udgave. Holbæk amt. Bind 3.
Jensen, Jørgen Elsøe: Danmarks Middelalderlige byplaner. Syd- og Vestsjælland.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Rådhus
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Mur

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
01-07-2011
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Holbæk rådhus med arrest og murene omkring anlægget (1909-1911, af arkitekt Vilh. Fischer og arkitekt og maler Jens Møller-Jensen), Rådhuspladsen 1, Holbæk kommune har de fremragende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af anlægget. Formål Formålet med fredningen er at sikre, at Holbæk rådhus opretholdes med den struktur, og de detaljer, som det er opført med, og dermed medvirker til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som anlægget bærer præg af. Arkitekturhistorie I 1909-1911 udarbejdede Vilhelm Fischer det nye rådhus i Holbæk. Det tidlige 1900 tal var en periode, hvor den danske arkitektur snarere end den internationale jugendstil var præget af en interesse for den danske arkitekturarv og det røde murværk. Vilh. Fischers rådhus i Holbæk er en typisk repræsentant for denne arkitektoniske holdning. Miljømæssig værdi Rådhuset ligger på en åben plads i et ellers tæt bymiljø. Pladsens åbenhed understreger det monumentale i arkitekturen, og understreger på denne måde rådhuset som en offentlig bygning. Kulturhistorisk værdi Holbæk rådhus er et udtryk for byens vækst og ambitioner. Retsvæsenet synliggjorde sig gennem dets bygninger, der både markerede den tredje statsmagt og som i formudtrykket havde klare nationale referencer. Rådhusets detaljerede facade og de rigt udsmykkede interiører fremviser et højt niveau både byggefagligt og kunstnerisk. Arkitektonisk værdi I dansk arkitektur fremstår Holbæk rådhus som et typisk og gennemarbejdet eksempel på dansk historicisme. Bygningen fremviser, hvordan historistiske træk fik aktualitet som udtryk for en dansk byggeskik, hvor de offentlige bygninger blev givet et arkitektonisk udtryk som en parallel til de gamle renæssanceborge. Gennem sit skarpe formsprog og sin gode detaljering står rådhuset som et eksempel på denne bygningstype af national interesse. Bærende fredningsværdi Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i særdeleshed knytter sig til oplevelsen og autenticiteten i bygningens eksteriør og interiør og inkluderer hovedelementer som planløsning, konstruktion, materialebrug og overfladebehandling, og detaljer som trapper, vinduer, døre, gerichter, paneler, den malede dekoration og de oprindelige lysekroner og indbyggede skabe. Der vil på et senere tidspunkt blive suppleret med evt. indvendige bærende fredningsværdier for arresten. Anbefalinger Bygningssynet anbefaler, at der på længere sigt etableres et understrøget tag i stedet for det nuværende skummede tag.
Journal nr.:
2010-7.82.02/316-0001


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Rådhuspladsen 1

Fredede omgivelser: 1

Signatur Mur


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap