Udpegningen
I 2004-2007 gennemførte Kulturarvsstyrelsen en særlig satsning for at synliggøre og bevare industrisamfundets kulturarv - og for at øge museernes forskning i industrisamfundets historie. Et af resultaterne var udpegningen af 25 industrier, der havde særlig betydning for Danmark og industrialiseringen.
De 25 nationale industriminder:
1. Holmen
2. Mølleåen
3. Frederiksværk
4. Carlsberg
5. Tasso / Albaniområdet
6. Rud. Rasmussens snedkerier
7. Roesukkerfabrikken "Lolland"
8. Andelsmejeriet i Hjedding
9. Bornholms Råstofindustrier
10. Grøns Varepakhus
11. Københavns vandværk
12. Esbjerg dokhavn og fyrsystem
13. Jernbanen København-Korsør
14. Den brune og den hvide kødby
15. Cathrinesminde Teglværk
16. Aalborg Portland
17. De Danske Spritfabrikker
18. H. C. Ørstedværket
19. De Fem Søstre - siloanlæg
20. Danfoss
21. Håndværkerbyen i Valby
22. Lindøværftet og Munkebo
23. Novo-Novozymes
24. Tekstilbyen Herning
25. Coop Danmark
Industrialiseringen
De 25 industrier fortæller tilsammen Danmarks industrihistorie fra 1840 til 1970. Den foregik i tre 'bølger':
Den første industrialiserings bølge - 1840-1890
Omkring 1840 begyndte industrien at få større betydning. Selvom den første dampmaskine blev opstillet 1788-90, var det først mellem 1840 og 1890, at dampmaskinen blev udbredt og dele af arbejdet blev mekaniseret.
Samtidig kom der flere og flere industrivirksomheder og Danmark blev efterhånden dækket af et net af jernbanelinier og havne. De fleste virksomheder var små.
Den anden industrialiserings bølge - 1890-1950
Fra omkring 1890 blev dampmaskinen gradvist udkonkurreret af elmotoren, og virksomhederne begyndte at bruger mere energi. Det vil sige at større dele af arbejdet blev mekaniseret og de fik flere maskiner.
Virksomhederne blev større, og det blev almindeligt at planlægge både arbejdsgange og selve fabrikkerne. Både arbejdere og arbejdsgivere organiserede sig.
Den tredje industrialiseringsbølge - 1950-1970
Fra omkring 1950 blev masseproduktionen udbredt i den danske industri efter amerikansk forbillede. Der blev planlagt og rationaliseret - endnu en gang. Der kom nye forbrugsgoder som køleskabe og fjernsyn, plastvarer og medicinalvarer.
Samtidig omstillede industrien sig til at eksportere store dele af produktionen, hvor den tidligere især havde satset på hjemmemarkedet.