Sag: Ellemosegård

Søndergade 23, Odsherred
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ellemosegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søndergade 23
Kommune:
Odsherred
Omfang:
Den firelængede gård, bestående af stuehuset (1777 med senere tilføjelser), vestlængen (1777), sydlængen (ca. 1842), østlængen (1850 ombygget 1918) og den pikstensbelagte gårdsplads med slibesten og gråpæretræ. F. 2003.
Beskrivelse:
"Jf. materiale fra Bygningssynets møde den 18. april 2001: Ellemosegård ligger i den sydlige del af Vejleby, som nu indgår i Hørve by. Gården vender på gammel sjællands vis ""ryggen"" til omgivelserne og åbner sig mod den pigstensbelagte gårdsplads, hvortil der er adgang gennem porten. De fire længer er opført som bindingsværk på syldsten med halm/strå på alle tage og med gavle, som på forskellig vis er beklædt med enten spån eller brædder. De ældste dele af gården fra 1700-tallet (vestlængen og den vestlige del af nordlængen/stuehuset) er opført i mindre dimensioner end de øvrige fra 1800-tallet. I vestlængen, muligvis også i nordlængen (stuehuset) og i mindre omfang i østlængen er bevaret indvendige sidebånd i konstruktionen, ligesom der i vestlængen og den ældste del af stuehuset er bevaret adskillige kopbånd mellem væggens stolper og bjælkelag. Også stuehusets østlige del har kopbånd, og adskillige stolper i sydlængen (laden) har spor af kopbånd. Endelig er der i sydlængen flere steder bevaret udvendige sidebånd. Tavl og bindingsværk er hvidkalket, og mange tavl er stadig lerklinede. Stråtaget har halmmønning og er kun brudt af en enkelt kvist i henholdsvis østlængens gårdside og sydlængens sydside. Avlslængernes døre og porte mod gården fremstår som sorttjærede, selvom de ikke længere vedligeholdes med tjære. På gårdens yderside har nogle porte, døre og luger været tjærede og andre malet røde. På trods af de gennem tiderne foretagne ændringer, f.eks. af stuehusets bislag, indeholder gården stadig egnskarakteristiske træk, og især gårdsrummet med den stenpikkede gårdsplads er velbevaret. Stuehuset består dels af den ældste, forholdsvis velbevarede del, som indeholder mælkekammer, bryggers og køkken. I kammeret bag køkkenet har der indtil ca. 1895 været en bageovn. Bygningens østlige del omfatter to stuer, et soveværelse og endnu en stue. Denne del af bygninger er fra 1843, men ombygget i 1918 og de østligste rum igen ændret inden for det sidste årti. Af Nationalmuseets optegnelser fra 1945 er der oplysning om indretningen af denne del af bygningen omkring 1860 med stue, ""kamset"", storstue og forrådskamre længst mod øst. Omkring 1960 er der etableret et W.C. i bryggerset, og bislaget er moderniseret. I den forbindelse er sydmuren ommuret med gasbeton og dør og vindue er udskiftet. I de tre østligste rum er tidligere brædde- og jordgulve erstattet af flisegulve, som ejeren også vil lægge i køkkenet. Avlslængerne. Den ældste vestlænge er tydeligvis af mindre dimensioner end syd- og østlængerne. Bygningernes indretning er ikke ændret siden gården var i landbrugsdrift frem til ca. 1970. Vedligeholdelsestilstand: Ejerens holdning til gårdens vedligeholdelse er, løbende at foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbejder med enkle midler og på den måde som det nu aktuelt er gængs at gøre det. Den nuværende ejer, som har haft gården i ca. 25 år, har anvendt den som sommerbolig, og han har oplyst, at der ikke er planer om at ændre denne status, eller om at gennemføre omfattende moderniseringer af hverken stuehus eller avlslænger. Landsforeningen har i sit materiale oplyst, at tagkonstruktionen lider af manglen på skråbånd og sideafstivning af murene, samt at spærene flere steder har sluppet bjælkerne og bør trækkes på plads. Dertil kommer, at spær og hanebånd er spinkle, at hanebåndene sidder ret højt, og at en del af stråtaget trænger til udskiftning. Skov- og Naturstyrelsen har ved sin besigtigelse ligeledes konstateret forskellige sætningsskader m.m. og har derfor anmodet arkitekt Jesper Herbert Nielsen (JHN) om at udarbejde en vurdering af gårdens tilstand og forestående nødvendige sikringsarbejder. JHN har peget på følgende: I sydlængens østside er de indvendige sidebånd savet over i flugt med stolpens sider. Længen er formentlig opført af genanvendt tømmer, hvilket vil forklare, at der i længens sydsiden er spor/rester af udvendige sidebånd i den vestlige del og tilsvarende spor/rester af indvendige sidebånd i den østlige del. Videre er der udskramninger til glammede bjælker langs hele sydsiden, men ikke på nordsiden, hvor der til gengæld er udvendige sidebånd, hvad der er usædvanligt i denne egn. Hertil kommer, at de tømmermærkede stolper ikke er placeret fortløbende. Hverken syd- eller østlængen er gennemgående, og konstruktivt er der i hjørnet mellem disse bygninger sket en del sætningsskader, som gennem årene har nødvendiggjort forskellige afstivninger (se Thomas Kampmanns opmåling), og som i de senere år har betydet at tavlene i det sydøstelig hjørne er ved at falde ud. En beregning af kræfterne bør danne udgangspunkt for efterfølgende stabilisering af sydvæggen, udbedring af knækket tømmer og fjernelse af diverse understøtninger. Østlængen nordligste del er grundmuret og tømmeret bærer her ikke spor af at have været genanvendt. Østlængen er formentlig opført i 1850 og den nordlige del omsat i grundmur i 1918. I vestlængen findes sidebåndskonstruktionen med glammede bjælker, fornagling af stolperne til rem og de karakteristiske kopbånd, hvoraf de fleste er krumvoksede. I de to nordligste fag er de oprindelige bindingsværksstolper i egetræ bevaret, mens de øvrige formentlig ret tidligt er udskiftet med stolper af fyrretræ. På vestlængens vestside findes alvorlige krængninger og udskridninger. Nordlængen/stuehuset har i den ældste del - ligesom vestlængen - glammede bjælker med kopbånd imellem stolpe og bjælke. På nordsiden er eksempler på, at der uden på bindingsværksstolpen er anbragt et halvt rundtømmer til understøtning af de glammede bjælkehoveder, som er konstruktionens svage led. På loftet er oplagt en langsgående drager, som opstopper bjælkerne, der således kan spænde fra ydervæg til ydervæg i den østlige - og bredere - del af stuehuset. I den østlige del er der foretaget rumsammenlægning og udskiftning af gulv til røde, kvadratiske gulvklinker, efter et angreb af ægte hussvamp. JHN har under forudsætning af at bygningerne fortsat vedligeholdes efter samme principper som hidtil, herunder gennemførelse af løbende tækkearbejder, peget på, at der yderligere vil være behov for gennemførelse af følgende: A. Arbejder, der bør udføres øjeblikkeligt for at standse igangværende forfald: Stabilisering af sydvæggen 108.000,- kr. + moms Udvendig hjørnesamling ml. syd- og østlængen 28.000,- kr. + moms Indvendig hjørnesamling ml. syd- og østlængen 20.000,- kr. + moms Opsætning af stormlægter i alle længer 8.000,- kr. + moms Øjeblikkelige arbejder i alt 156.000,- kr. + moms B. Arbejder, der bør udføres indenfor kort tid (2-4 år): Sikring af udskridning på vestlængens gårdside 12.000,- kr. + moms Sikring af vestlængens vestside 24.000,- kr. + moms Sikringsarbejder, indfor kort tid 36.000,- kr. + moms C. Øvrige arbejder Tækkearbejder. Vestlængens vestside skal og vil efter ejerens oplysning blive tækket i år. Trangføl- gende i øvrige tækkearbejder er ikke angivet, men m2-prisen er oplyst til 500-550 kr. pr. m2. Skov- og Naturstyrelsen har skønnet at det samlede tagareal udgør ca. 430 m2, hvilket med de angivne priser svarer tit tækkeudgifter på 200.000,- til 250.000,- kr. + moms Terrænregulering mod syd, vest og nord 40.000,- kr. + moms Reparationer af sokkel og syldsten 44.000,- kr. + moms Fældning m.m. af træer og bevoksninger 4.000,- kr. + moms Øvrig arbejder 288.000,- til 358.000,- kr. + moms Bygningshistorie: Nationalmusets bondegårdsundersøgelse I Nationalmuseets bondegårdsundersøgelse blev der i 1945 udarbejdet en opmåling af stuehus og vestlænge på Ellemosegård. Af beskrivelsen fremgår, at dagligstuen tidligere har været på 3 fag efterfulgt af et étfags kammer og en storstue på 3 fag, mens de sidste to fag oprindelig har været forrådskammer med ""suleolden"" og øltønder som siden hen er overgået til pulterrum og nu er indrettet til stue. Det fremgår også af beskrivelsen at syd- og østlængen vistnok er opført af Mads Nielsens mor inden han i 1885 overtog gården efter hende - og at hun også havde haft planer om at bygge stuehuset om. I samme forbindelse har Hans Stiesdal i 1944 udarbejdet en skitse over den vestlige del af stuehuset og af den vestlige længe. Som bemærkning til skitsen anfører han: ""Vestlængen har spinkle indvendige sidebånd, der er sømmet på stolpen. Ruminddelingen i vestlængen er meget forandret. Dagligstuen er rekonstrueret efter Larsens opgivelse."" Zangenbergs omtale af ""Gamle gårde og huse i Vestsjælland"". I Zangenbergs gennemgang af gamle gaarde og hus i Vestsjælland i Turistforenings Aarborg fra 1931 oplyser han, at det særegne ved de gamle sjællandske gårde er de hvidkalkede, lave lerklinede længer, hvor kalklagene ofte helt dækkede det spinkle vægtømmer og hindrede tilsynet med samme, og at man, hvis man havde kunnet se bindingsværket, ville have undret sig over, hvor lidt tømmer, der var anvendt i væggene. Fodtømmmer manglede ganske, stolperne stod direkte på syldstenene. Stolperne blev foroven sammenholdt af det lange vandrette stykke fyrretømmer langs husvæggen, som kaldtes Leiden, og herpå hvilede spærene. På sine steder, især i Odsherred, satte man lange stykker ""sidebånd"" hen over stolpernes indvendig side i stedet for løsholter. De var ikke synlige udvendig, og man leder derfor forgæves på denne egn efter vandret vægtømmer mellem leiden og syldstenene. Videre oplyser han, at den nutidige gamle vestsjællandske gårdform næsten overalt er den sluttede firelængede gård, og at den kun har få vinduer, døre og lemme mod alfarvej og have. Tidligere kunne væggene være dækket af et beskyttende halm- eller rørlag. Ydervæggene kan være brudt af de såkaldte ""luder"" og af en bageovn, der skød sig frem fra ydervæggen som en stor og bred hvælving, enten dækket af et halvtag eller også af en mindre udbygning med heltag. I ældre tider fandtes kun sjældent nogen anden indgang til gården en ""gadeporten"", og man måtte gennem denne for at kunne komme ind i gårdens længer. I porten var der dog gerne en låge for beboerne, og ofte fandtes endnu en port, ""Tofteporten"", hvorigennem man kunne komme ud til gårdens toft eller mark. Gårdens længer er altid ret smalle, og de indvendige rum optager hele husets bredde. Stuehuset indeholder som regel de få rum, der hører beboelsen til, og kan desuden have et eller to udhusrum Selve stuehuset ligger aldrig langs vej eller bygade, men er gerne anbragt parallelt med gadelængen eller vinkelret på denne, for det meste solret, d.v.s. med gavlen i øst og vest. ""En udbygning på stuelængen, som fangede øjet ved indtrædelsen på gårdspladsen i såvel Topshøjgården som i så mange andre sjællandske gårde, var ""bislaget"", der indeholdt husets forstue. Undertiden kunne der ved siden af forstuen ligge et spisekammer eller et mindre beboelsesrum, hvorved bislaget udvidedes til en hel lille udbygning på stuelængen, således som det ses på billedet af gården i Fårevejle."" Den sjællandske gård havde i ældre tid kun én skorsten, hvorved samtlige ildsteder var samlede, og i denne skorsten, der var gårdens egentlige køkken, stod husmoderen. Sidebånd: De indvendige sidebånd er i flere sammenhænge fremhævet som en særlig nord-vestsjællands konstruktion, men dog også andre steder f.eks. i en avlslænge i den for nyligt fredede ""Øster Ellebygård"" på Bornholm. Tækkemetode: På de østligste øer, herunder Sjælland er kæppetækning det almindelige. Her bindes tækkematerialet (halm eller strå) fast til lægterne over kæppe af hasel eller pil. Men den nuværende ejer har på Ellemosegård i stedet anvendt den på Jylland og Fyn almindelige tækkemethode med syede tage. Flere af tagfladerne trænger mere eller mindre voldsom til nytækning, hvilket både skyldes, at der de sidste årtier overvejende er tækket med langhalm, og at der i mange tilfælde er tækket oven på det gamle tækkelag. Planbestemmelser: Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 57 for et område til boligbebyggelse ved Sølvagervej i Hørve, vedtaget af kommunalbestyrelsen i 1989. Ellebygård ligger her i et område udlagt til åben lav boligbebyggelser, fritliggende eenfamiliehuse. Gården var i forslaget til lokalplanen udpeget som bevaringsværdig, men bestemmelser herom blev taget ud af den endelige plan, da ejeren var imod dette og i så fald ønskede kommunalbestyrelsens overtagelse af gården. Fremtidig anvendelse: Skov- og Naturstyrelsen finder, at denne gårds opretholdelse er særlig sårbar og stiller store krav til ejeren, da de gennem tiderne mere eller mindre alvorlige skavanker løbende skal følges og udbedres og da en gennemgribende istandsættelse eller bygningsarbejder som muliggør anvendelse til helårsbolig næppe kunne forenes med opretholdelse af fredningsværdierne. En fremtidig anvendelse i museumsregi vil derfor være ønskelig. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Dragsholm Kommune "
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Bebyggelsestype:
Landsby - Indenfor ældre landsby
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Gårdrum, gårdsplads

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
22-01-2004
Begrundelse:
"Jf brev af den 29. september 2003. Begrundelsen for fredningen er, at Ellmosegård, Søndergade 23 i Hørve er en af de meget få gårde, som indeholder væsentlige bindingsværksdele med indvendige sidebånd, som tidligere var så karakteristisk for Odsherred og Sejerø. Gården ligger i denne byggeskiks sydlige udbredelsesområde i overgangen til udbredelsen af bindingsværk med udvendige sidebånd, hvorfor anvendelsen af udvendigt bindingsværk i sydlængens sydside ikke er så overraskende endda. Ellemosegård er således et bemærkelsesværdigt eksempel på en mindre gård, som, selvomden er præget af ændringer, stadig har bevaret mange egnskarakteristiske træk, især de indvendige sidebånd i del af alle længer og de udvendige sidebånd i sydlængens sydside. Dertil kommer, at gården på gammel sjællands vis ""vender ryggen"" til omverdenen omkring et veldefinerede gårdrum med en pikstensbelagt gårdsplads og med mange bevarede lerklinede tavl i væggene. Videre lægges der vægt på, at der er bevaret mange kopbånd mellem bjælker og bindingsværksstolper og bræddeklædte gavle. Endelig er bjælkelaget i gårdens ældste dele bevaret på dets oprindelige plads."
Journal nr.:
2003-112/305-0001


Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Søndergade 23
Fredet bygning Søndergade 23

Fredede omgivelser: 1

Signatur Gårdrum, gårdsplads


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap