Sag: Førslevgård

Førslevvej 54, Næstved
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Førslevgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Førslevvej 54
Kommune:
Næstved
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning (1726).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Førslevgård består af en fredet trefløjet hovedbygning, der ligger omkring en gårdsplads, og er omgivet af ældre og nyere avlslænger, en portbygning, dele af en tidligere voldgrav samt en stor have. 

Den enkle trefløjede hovedbygning er opført i ét højloftet etage på en høj, næsten jordfri, kælder. Bygningerne står på en kvadret sokkel af tilhuggede granitblokke, mens murene herover er grundmurede, hvidkalkede og afsluttet af en trukket gesims. Øverst afsluttes bygningerne af et stejlt helvalmet rødt tegltag, med otte hvide skorstene i tagryggen og flere små støbejernsvinduer i tagfladen. Vinduerne er, på alle tre fløje ældre, hvidmalede korspostvinduer med småt opsprossede ruder. På vestfløjens bagside findes enkelte torammede vinduer, og på bagsiden af midterfløjen findes flere blændingsfelter hvori vinduer er malet på. Kældervinduerne er ældre, hvidmalede og torammede og placeret i den kvadrede sokkel. Mange af vinduerne har bevaret ældre glas. Begge sidefløje har i andet fag mod midterfløjen en fritrappe af kvadret granit med smedejernsgelænder. Trapperne fører op til to éns ældre, grønmalede, tofløjede fyldingsdøre med enkle sandstensportaler omkring. På havesiden af østfløjen findes en ældre havedør med revlelåger som skodder, og en enkel træindfatning med trekantfordakning. Herfra er en ældre, tilbygget, grundmuret terrasse med en bred, støbt trappe ned til haven. Centreret på midterfløjens facade sidder en sandstenstavle med indskrifte ”Jachim Beck til Førsløf oc Frue Anna Jacobs Datter (Ravensberg) til Beldinge 1566 Jachim Hallelnhertz”

Indvendigt er grundplanen sammenhængende i alle tre fløje, med gennemgående, bevarede materialer i form af ældre trægulve, pudsede lofter og mange bevarede bygningsdetaljer så som brystningspaneler, lysningspaneler ved vinduerne, fyldningsdøre, gerichter, ældre låsetøj og kaminer. Enkelte stuer har parketgulve. Østfløjen rummer den fineste af stuerne med et hvælvet stukloft samt et nyere køkken og et par værelser. Alle rum forbindes af en lang fordelingsgang mod gårdrummet. Midterfløjen indeholder en havestue, en større gennemgående stue, et bibliotek og en spisestue. Sidefløjen mod vest, den tidligere domestikfløj indeholder et køkken, adgang til kælderen, en entre med garderobe og en fordelingsgang mod havesiden med adgang til flere værelser. Loftet står uudnyttet med et nyere undertag af banevarer. Kælderen under midterfløjen indeholder et oprindeligt køkken og flere andre funktionsrum. En del af denne kælder har grathvælvede lofter. I kælderen under begge sidefløje er lange fordelingsgange med adgang til mindre rum, hvoraf overfladerne i østfløjen er moderniseret. Kælderens gulve er en blanding af teglstensgulv samt ældre og nyere ølandsfliser.
Bygningshistorie:
Tidligere indgik Førslevgård i den lille landsby Førslev, der i dag kun omfatter herregården, kirken, et lille gadekær samt enkelte små huse.
I midten af det 16. århundrede var Førslevgård et middelalderanlæg med voldgrave. Fra denne periode er der i hovedbygningens midterfløj bevaret den grathvælvede kælder.

Den nuværende trefløjede hovedbygning stammer fra Carl Adolph von Plessens, som om- og udbyggede den daværende gård i 1726. Han opførte bygningen med brede frontispicer over hver fløj, der markerede fløjenes midter, samt et indgangsparti i hovedfløjens midte. Anlægget fik således en tydelig aksial opbygning. Frontispicerne og midtfløjens indgangsparti er i dag forsvundet men sidefløjene har dog bevaret de karakteristiske ligedannede fritrapper. Den oprindelige plan fra 1726 havde gennemgående rum i hovedfløjen og korridorer langs gården mellem gavlene i sidefløjene. I 1772 beskriver Brandtaksationen interiørerne med dekorerede stuklofter i østfløjens søndre gavlsal, gulvene i hovedfløjen med hollandske fliser, og sidefløjene med planker. Væggene over de lave brystningspaneler var, i hele huset, betrukket med rødt damask, guld- og sølvlæder eller kinesisk betræk, og dørene var brede fyldingsdøre med jernlåsetøj. Fra denne indretning er bevaret planen i østfløjen samt det dekorerede stukloft og flere af de brede fyldingsdøre med jernlåse. Under Plessen blev også haven omkring Førslevgård skabt med lange alléer, der stadig indgår i den nuværende have.

I 1830 gennemgik hovedbygningen en større istandsættelse.

I 1903 opførte ejer Arnold Krog et fint lille stråtækt lysthus i parken mod øst. Lysthuset indgår stadig i haven, men er ikke omfattet af fredningen. Den markante portbygning, der i dag ligger på midteraksen fra hovedbygningen, er fra 1912 og skyldes arkitekt Magdahl Nielsen. Portbygningen er ikke fredet. I 1972-73 er opført nye staldbygninger. I 1990’erne er kælderen under østfløjen moderniseret med bl.a. et nyt badeværelse. I en del af fordelingsgangen blev der lagt ølandsfliser. 
kilder:
Vestsjællands gennemgang, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabymagle.
Herregårde i Danmark – Sjælland af Flemming Jerk, Gyldendal 1980

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi omkring Førslevgård knytter sig til det samlede herregårdsanlæg, haven mod øst og voldgraven nord for hovedbygningen.

Syd for Førslevgårds hovedbygning ligger en imponerende avlsgård, der danner et stort haverum i forlængelse af det gårdrum, der spændes ud mellem hovedbygningens tre fløje. Haverummet mellem avlslængerne opdels af hække og alleer, der danner akser, som forbinder bygningerne og skaber en særlig iscenesættelse af ankomsten til hovedbygningen. Særligt er portbygningen, der ligger på en akse udfra midten af hovedbygningen, en bygning af stor kvalitet, der med sit stejle tag, gennemgående portrum og urværk forhøjer de miljømæssige kvaliteter og Førslevgårds status.
 
Haven, der er anlagt øst for hovedbygningen, består af åbne vidder og en lang allé, der strækker sig gennem det meste af havens længde. Alléen binder haven og hovedbygningen sammen, idet der skabes en akse, der peger mod hovedbygningens markerede havedør og den brede trappe. Haven indeholder tillige en mindre sø og en lille pavillon, der sammen med alléen skaber en fredfyldt og herskabelig idyl omkring Førslevgård.

Den rest af voldgraven, der er tilbage, indgår naturligt i haven og er samtidig et historisk vidnesbyrd om vigtigheden af, at kunne beskytte den store herregård.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til den grathvælvede kælder, der stammer tilbage fra 1600tallet samt til adskillelsen mellem herskabet og tyendet, der stadig er aflæselig i interiørerne: Fortællingen om det levede liv på herregården gennem mange hundrede år, med herskabet og tyendet, ses ved den klare opdeling af sidefløjene i den fine fløj mod øst og en domestikfløj mod vest. Vestfløjen er indrettet med værelser, både i kælder og stuetage, til de tidligere tjenestefolk. I stueetagen er bevaret funktioner såsom anretterkøkken med tallerkenvarmeskab og direkte adgang til den fine spisestue i midterfløjen, samt adgang til kældrene af en bitrappe. I kælderen ses stadig det store køkken med ældre støbejernskomfur, og herfra er der adgang til køkkenhaverne mod vest. Tillige er bevaret mange ældre revledøre med beslag og greb. Det oprindelige ølandsflisegulv og flere dørtrin vidner om mange års slitage.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede volumen, der fremstår som en yderst velproportioneret og symmetrisk bygningskrop, specielt ved den taktfaste rytme af vinduer og ved de to fritrapper, der fastholder en akse på tværs af gårdrummet. Trappernes udførelse i mørkt granit giver dem en tyngde, der videreføres i de mørke døre med sandstensportaler. Begge indgangspartier kommer derved til at stå i kontrast til de enkle hvide facader og det ubrudte røde tag. Med til det samlede udtryk af bygningen hører ligeledes granitsoklen, der skaber helhed og på elegant vis formidler overgangen fra mur til terræn. 

Indvendigt præges udtrykket af den generelt velbevarede materialeholdning med forfinede bygningsdetaljer. Detaljerne varierer gennem bygningen i farver og udformninger og får derved hvert rum til at skiller sig ud fra de andre. Særligt detaljer som træpaneler, brede fyldingsdøre med barokke gerichter, kraftige jerngreb og låse samt åbne kaminer og kakkelovn. Specielt den fine stue i den østlige sidefløj er unikt udsmykket med det hvælvede hvide stukloft, der har allegoriske motiver indføjet i en detaljerig barok ornamentik. Stukkens kraftige relief skaber et effektfuldt skyggespil, der understreger figurernes former. Havestuen, i det nordøstlige hjørne, indeholder ligeledes et prægtigt stukloft, samt en dobbeltfløjet havedør med dekorerede fyldinger i lysningspanelerne. Ornamenterne i denne stue er mere enkle og spinkle og giver dermed et lettere udtryk der passer til funktionen som havestue. I det nordvestlige hjørne af midterfløjen er, ved en tidligere ombygning skabt en historicistisk spisestue, der markerer sig med mørke dobbeltfløjede fyldingsdøre og høje træpaneler.

Kælderens hvælvede rum har ligeledes arkitektonisk værdi, idet de fremstår helstøbt med de tykke mure, der glider over i krydshvælvene og markerer loftets inddelinger. Dette bevirker at lysforholdene i denne del af kælderen virker kontrastfulde og dramatiske. Gennem hele kælderen er der endvidere et fint sammenspil mellem de hvidkalkede tykke vægge og gulvenes belægning med teglsten eller ølandsfliser, hvilket fuldender rummene.
Bærende fredningsværdier:
I Førslevgårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens placering i det samlede herregårdsanlæg, den rene bygningskrop med kvadret granitsokkel, det ubrudte tag og de taktfaste facader. Herunder de ældre vinduer, de to granit trapper, fyldingsdøre, støbejernsgelænder, sandstensportaler samt havedøren med udskæringer og skodder i træ, terrassen og den brede havetrappe. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I Førslevgårds indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den til dels bevarede grundplan, med vestfløjen som domestikfløj, og midterfløj og østfløj som de fine fløje med de mange stuer, herunder stuklofter, pejse, brystningspaneler, vinduesnicher, de kraftige døre med låsetøj og de høje mørke paneler i spisestuen. Hertil kommer hele kælderen med hvælvede lofter og bevarede funktionsbestemte rum, trapper, støbejernskomfur, forrammekøkken, ølandsfliser og revledøre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
04-06-1984
Journal nr.:
625-4-48/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-08-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Førslevvej 54

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap