Sag: Reersø Museum

Reersø Museum ligger på en forhøjet kampestensbrolægning midt i Reersøs ældre landsbybebyggelse. Bygningen består af en enkelt, otte spærfag lang, hvidkalket, stråtækt bindingsværkslænge med gennemstukne bjælkehoveder. Bygningen, som vender facaden mod vejen i øst, har mod vest en mindre have.  

Bygningen består af dels murede, dels lerklinede tavl. Det hvidkalkede bindingsværk står uden fordrem, direkte på de fremspringende, ligeledes kvidkalkede kampesten. I tagryggen sidder en hvidkalket skorstenspibe med udkragning og sokkel, samt et ældre støbejernvindue. Over tagremmen lukker en række mursten af mod tagskægget.  

Facaden har tre vinduer. To ældre, torammede, seksrudede vinduer samt et mindre, blyindfattet vindue med seks ruder. Alle er rødmalede og sidder i plan med facaden. Dertil kommer tre ældre revledøre samt et i løsholthøjde, markant vandbræt. Den ene revledør er rødmalet, de to andre er henholdsvis sorttjæret og hvidkalket. Facadens rødmalede revledør har håndsmedede hængsler, samt en overligger og dørstolpe som viser, at den sidder på sit oprindelige sted.

Havesiden er uden døre og har kun et mindre, rødmalet vindue.

Begge gavltrekanter er beklædt med lodretstående, sorttjærede brædder der forneden afsluttes af et knægtbårent vandbræt. I gavlenes lemme sidder små firedelte, rødmalede vinduer.

I det indre er bygningen delt i stue i de tre fag mod syd, dernæst forstue, køkken med åbent ildsted i de to midterste fag, samt udhus i de tre nordlige fag. Fra facaden fører den rødmalede revledør til forstuen, som står i direkte forbindelse med det åbne ildsted. Denne del af bygningen har pigstensgulv. Fra forstuen fører en lav, rødmalet dør til stuen som har lerstampet gulv og er udstyret med alkover og bilæggerovn. Stue, forstue og køkken har bræddeloft. En døråbning forbinder køkkenet med udhuset, som et ét stort rum. Udhuset har lerstampet gulv og kig til loftet over stue, forstue og køkken, til tag- og bindingsværkskonstruktionen, samt til de uisolerede gavle.

Bygningen stammer antagelig fra begyndelsen af 1700-tallet (1726). Første gang den nævnes er i 1801, hvor den fungerede som husmandssted, indrettet med stue og køkken i de fem sydlige fag, lo, lade og stald i de tre fag mod nord. Bygningen blev i 1926 istandsat, delvist tilbageført og indrettet til museum af Thorkild Gravlund. Da huset i 1938 blev opmålt af elever fra Kunstakademiets Arkitektskole, havde det fået sit nuværende udseende.

Reersø, Gamle Huse og Gårde, Lokalhistorisk Forening for Gørlev Kommune, Miljøministeriet, 1987.

Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.

Kun få sjællandske landsbyer har i en grad som Reersø bevaret det typiske landsbypræg fra før udskiftningen af jorderne, med huse og gårde samlet i et landsbyfællesskab. Reersø Museum ligger som et velbevaret husmandssted i dette fællesskab og bidrager med sin placering i forhold til gaden, kampestensbrolægningen samt den lille have, til forståelsen og opretholdelsen af dette sjældent bevarede bebyggelsesmønster. 

Husmandsstedet er et velbevaret eksempel på Reersøs ældre landsbybebyggelse, som via museumsfunktionen på levende vis formidler denne stands historie.    

I det ydre knytter de arkitektoniske værdier sig til længens intakte og meget autentiske udtryk, herunder den næsten ubrudte tagflade, gavlene og murværket med gennemstukne bjælker, de ældre vinduer og revledøre, samt de synlige, kampestensstore syldsten. Hertil kommer den egnstypiske farvesætning i hvid, rød og sort.     

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den oprindelige planløsning og rumfordeling, de bevarede konstruktioner samt de velbevarede, lerstampede og pigstensbelagte gulve. Dertil kommer det åbne ildsted, den lave dør mellem forstue og stue, samt stuens bilæggerovn og alkover. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens enkle fremtræden og sluttede form samt generelle materialeholdning. Hertil kommer bindingsværket, gavlene, vinduer og døre samt den næsten ubrudte tagflade.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til planløsning, rumforløb og bærende konstruktioner, samt til døren, gulvene, ildstedet med skorsten og bilæggerovn. Hertil kommer den generelle materialeholdning.