Sag: Bregentved

Moltkesvej 78, Faxe
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Bregentved
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Moltkesvej 78
Kommune:
Faxe
Omfang:
"Den trefløjede hovedbygning bestående af nordfløjen med slotskapellet (1600-tallet, ombygget ca. 1740 af Niels Eigtved, interiører i kapellet 1735 af Lauritz de Thurah og Johann Friedrich Hännel - kapellet fredet 1918, øvrige nordfløj 1978), østfløjen og sydfløjen (1889-92 af Axel Berg - fredet 1997), den brostensbelagte gårdsplads (fredet 1997) samt i parken: monumentet for Frederik V (1772 af Johannes Wiedewelt - fredet 1964) og statuerne "Flora" og "Sabinerindernes Rov" (af Johannes Wiedewelt - fredet 1978).
Fredet 1918.
Udvidet 1964.
Udvidet 1978.
Udvidet 1997."
Beskrivelse:
Bregentved ligger omtrent midt imellem Næstved og Køge, umiddelbart sydøst for Haslev. Herregården er placeret i et kuperet landskab omgivet af alléer, søer, marker og skov. Avlsgården ligger vest for hovedbygningen, mens parken er beliggende syd og øst for hovedbygningen.   

Hovedbygningen består af tre sammenbyggede fløje, hvoraf kirkefløjen (nordfløjen) er fra 1660’erne, mens øst- og sydfløjen er fra 1887 – 1891. Østfløjen er hovedfløjen.

Øst- og sydfløjen er to etager høje, grundmurede og hvidtede bygninger med kælder og mansardtag i kobber og blåglaserede tegl. Fløjene har fremskudte hjørnepartier med refendfugning og segmentfrontoner med udsmykning. Østfløjen har en central midtrisalit med pilastre og trekantfronton mod haven, mens sydfløjen har en centralt placeret karnap med altan, fremskudte sidepartier samt porttårn med kobberdækket spir på gårdsiden. Korspostvinduerne har buet overkarm og mod haven er de sandstensindfattede. Murfladerne er leddelt ved lisener, vandrette bånd og udsmykkede felter. Hovedgesimsen har sparrenkopper og rette led, mens mansarden har tætsiddende, rundbuede kviste. I tagryggen ses en række hvidtede skorstenspiber.

I det indre har østfløjen bevaret en delvis oprindelig grundplan med en gang mod gården, havesal i fløjens midte og spisesal mod syd. Vinduerne er enkeltlags og loftsetagen fungerer som tørreloft. Rumforløbet fører uhindret over i sydfløjen, hvor der langs haven ligger flere stuer og sale en suite. Sidepartiernes stuer er kendetegnet ved fladbuede åbninger i de fremskudte partier. I sydfløjen ligger endvidere et nyere køkken samt, under tårnet, en vestibule med en trappe. Vinduerne i sydfløjen har forsatsrammer og tagetagen er indrettet til tjenesteafdeling.   
Både øst- og sydfløjens interiører har bevaret deres oprindelige, historicistiske fremtræden med neorokoko og neobarokke udsmykninger og detaljeringer. Især østfløjen er tydeligt inspireret af Eigtveds tidligere rokokointeriører. I begge fløje findes mønsterlagte parketgulve, bemalede og ådrede brystningspaneler og fyldingsfløjdøre, panelerede og feltinddelte, tapetbeklædte vægge, kaminer og ovne samt asymmetriske, særdeles detaljerige og individuelle loftsstukkaturer.    
Østfløjen er mod nord bygget sammen med kirkefløjen, der er en to etager høj, grundmuret bygning med hvidkalkede murflader, en række murankre og et blådæmpet, helvalmet tegltag. Gårdsiden har en sandstensindrammet portal samt et midterfag der indrammes af to lisener og krones af en segmentfronton med udsmykning i sandsten. Bygningen har firerammede krydspostvinduer med ni ruder i hver ramme.

I det indre har kirkefløjen bevaret en ældre, barok materialeholdning og planløsning med gang mod gården, stuer og værelser mod haven samt et intakt og særdeles rigt udsmykket barokkapel mod vest. Gulvene i kirkefløjen er dækket af ølandsfliser og delvist bemalede plankegulve. I bygningen ses tillige de oprindelige døre og dørgreb, vægmarmoreringer og pudsede lofter. Hovedtrappen af træ er fuldt marmoreret og gelænderets håndliste er asymmetrisk udformet. I andet stokværks centrale, gennemlyste sal findes fuldt panelerede vægge samt en dyb og bred hulkehlsstukkatur. Loftsetagen er uudnyttet og taget er understrøget.
 
Gårdspladsen mellem de tre fløje er brolagt.

Monumentet for Frederik V, som er placeret på en høj sydvest for hovedbygningen, er en 13 meter høj obelisk af faxe-kalksten med Frederik V’s portrætrelief i marmor på postamentet.
Statuen ”Flora” står på en træomkranset høj for enden af en allé, nordøst for hovedbygningen. Statuen forestiller den romerske gudinde for forår og blomster.
Statuen ”Sabinerindernes Rov” står på plænen øst for hovedbygningen, i parkens tidligere midterakse. Statuen visualiserer den romerske legende om bortførelsen af en sabinerkvinde.
Bygningshistorie:
Nordfløjen stammer antageligvis fra midten af 1600-tallet, men er ombygget flere gange. Den aktuelle planløsning og indretning stammer mestendels fra midten af 1700-tallet. Det velbevarede kapel er fra 1731 – 1736 og tilskrives arkitekten L. de Thurah samt billedhuggeren J. Fr. Hännel.
Det fredede monument og de to skulpturer er af J. Wiedewelt, og stammer fra det haveanlæg, som arkitekten N.-H. Jardin i 1760’erne og 1770’erne anlagde på foranledning af lensgreve Adam Gottlob Moltke.
Hovedbygningens øst- og sydfløj er opført i 1886-1891 af arkitekten Axel Berg.
kilder:
Danmarks Arkitektur, Landbrugets huse, (red.), Hakon Lund, Gyldendal 1980.
Danske Slotte og Herregårde, Andet Bind, Alfred G. Hassings Forlag, København 1944.
Herregården – menneske, samfund, landskab, bygninger, (red.), J. Erichsen og M. V. Pedersen, Nationalmuseet 2005.  
Illustreret Tidende Årgang 13, Nr. 654, 07/04-1872 , s. 264.
Nybygt af Gammel Art, Anne Grethe Sværke, Dansk Center for Herregårdsforskning 2010.
Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Niels Peter Stilling, Politiken 2005.
Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved Hanne Raabymagle.
Miljømæssig værdi:
Bregentveds miljømæssige værdi relaterer sig til beliggenheden på en lav terrasse i et lettere kuperet terræn, hvilket giver flere varierede og særdeles indbydende, perspektiviske kig ud i det omkringliggende, kultiverede landskab. Hovedbygningen ligger omgivet af park, skov og søer samt den imponerende avlsgård, der er opført i den egnskarakteristiske faxekalksten.

Både avlsgård og park, der bærer træk af såvel Jardins barokhave som af den senere, engelsk inspirerede have, samt de mange velbevarede alléer, er i høj grad med til at opretholde det enestående kulturmiljø omkring hovedbygningen på Bregentved.
Kulturhistorisk værdi:
Øst- og sydfløjens kulturhistoriske værdi ligger i den intakte, historicistiske nybarokke og nyrokoko-inspirerede stil, som dominerer i det ydre og i det indre. I det ydre er det tydeligt, at arkitekten har ladet sig inspirere af den tidligere barokbygning, idet symmetrien, vindues- og dørindfatninger samt den lodrette inddeling af facaderne er bibeholdt, mens interiørerne dels er inspireret af barokken og rokokoen, dels af tiden omkring forrige århundredeskifte, som denne viser sig i brugen af ådringer og skydedøre.

Øst- og sydfløjen fremstår som et særdeles velbevaret eksempel på historicismens arkitektoniske ønske om, gennem genanvendelsen af motiver fra den nationale fortid, at skabe en historisk orienteret, stemningsmættet og associationsfremkaldende arkitektur. Dette er til fulde lykkedes i Bregentved, hvor de to voluminøse fløje i samspil med det spektakulære tårn, sikrer et majestætisk, slotslignende præg, der fysisk manifesterer grevskabets styrke og magt.

Nordfløjens kulturhistoriske værdi ligger i den velbevarede, barokke bygningskrop med de tidstypiske vinduer, sandstensudsmykninger og det høje, helvalmede tag. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den bibeholdte, barokke planløsning samt i de mange velbevarede, ældre og oprindelige bygningsdele og detaljer, herunder bemalede gulve, tapeter, døre, dørgreb, gerichter, trapper og stukkatur. Særlig kulturhistorisk værdi har det næsten intakte kapel (gulvet blev skiftet i 1880 fra planker til marmor) som optager den vestlige ende, og hvor marmorerede pilastre og en udsøgt og særdeles detaljerig stukkatur dominerer vægge og loft. Bag kapellet findes et privat gemak med det oprindelige trægulv, en ovn til opvarmning samt kronglas i vinduerne ind til kapellet.  

Til den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere parkens monumenter og skulpturer, der direkte vidner om den i Danmark unikke vand- og havepark med alléer, søer, springvand og kaskadeanlæg, som blev anlagt i 1700-tallet, og som med sin aksiale opbygning, vandrige iscenesættelse og mangfoldige udsmykning, visualiserer både grevskabets lokale og kongehusets nationale, enevældige magt.
Arkitektonisk værdi:
Øst- og sydfløjens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i deres kraftfulde fremtræden med fremskudte sidepartier, voluminøse mansardtag, kvadrede lisener og kraftige dør- og vinduesindfatninger. Det rige og magtfulde udtryk understreges af fløjenes stringente symmetri og taktfast opbyggede, dekorative elementer, der visuelt samler sig omkring midterpartierne. Østfløjens haveside fremtræder, i tråd med den barokke tradition og det aksefaste haveanlæg, som den ubestridte mest fornemme, mens sydfløjens imponerende, himmelstræbende porttårn utvetydigt signalerer magt, udsyn, overblik og kontrol.

I øst- og sydfløjens indre ligger den arkitektoniske værdi i særdeleshed i stueplanets en suite forbundne, højloftede og rigt dekorerede stuer og sale, hvis intakte interiører sikres rigeligt med lys fra de store vinduer. Atmosfæren varierer alt efter stukkaturens udformning, væggenes beklædninger og træværkets bemalinger, men fælles for rummene er den udsøgte materialekvalitet og detaljering, som på formfuldendt vis spejler det ydres herskabelige og magtfulde udtryk.    

Arkitektonisk fremtræder den ældre kirkefløj som en enkel og fast bygningskrop kendetegnet ved få dekorative detaljer koncentreret om gårdsidens indgangsparti. Det meget stejle, helvalmede tag har en elegant opskalkning og er med til visuelt at løfte bygningen, mens den uregelmæssige vinduessætning og de mange murankres irregulære takt giver et meget levende udtryk. I det indre har Kirkefløjen bevaret et helstøbt historisk udtryk med en næsten intakt barok planløsning og materialeholdning. Hertil kommer det enestående kapel, hvis formfuldendte interiør har en bevaret en høj grad af historisk autenticitet og integritet.
Bærende fredningsværdier:
I Bregentveds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de tre fløje med porttårn samlet omkring gårdspladsen. Til nordfløjens barokke udtryk med sandstensindfatninger, krydspostvinduer og valmet tag samt til øst-og sydfløjens historicistiske arkitektur med vindues- og dørindfatninger, sidepartier, risalitter, frontoner og tofarvet mansardtag. Hertil kommer fløjenes traditionelle materialeholdning samt monumentet for Frederik V og de to statuer i parken.

I øst- og sydfløjens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede, oprindelige rumstruktur med de oprindelige bygningsdele og udsmykninger, herunder mønsterlagte parketgulve, tapeter, bemalinger, marmoreringer og ådringer samt til stueplanets individuelle loftsstukkatur. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I nordfløjen knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den barokke planløsning og de oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, trapper, døre, dørgreb, gerichter og stukkatur samt tapeter, bemalinger, marmoreringer og ådringer. Hertil kommer kapellet med alle oprindelige detaljer samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Gårdrum, gårdsplads ; Mindesmærke ; Skulptur ; Skulptur ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
28-08-1978
Begrundelse:
Bregentveds gamle nordfløj har såvel kultur- som arkitekturhistorisk fredningsværdi, ikke mindst på grund af medvirken fra de to berømte arkitekter fra 1700-tallet, Thurah og Eigtved. Parkens tre store monumenter fra nyklassicismen er betydningsfulde hovedelementer i en delvis bevaret havekunstnerisk helhed. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
66-4-78/78

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-07-1918
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
02-07-2001
Journal nr.:
1996-912/313-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Moltkesvej 78
Fredet bygning Moltkesvej 78

Fredede omgivelser: 6

Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Mindesmærke
Signatur Skulptur
Signatur Skulptur
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap