Sag: Kragerupgård

Kragerupgårdsvej 33, Kalundborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kragerupgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kragerupgårdsvej 33
Kommune:
Kalundborg
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning (1801-02).
Fredet 1918.
Beskrivelse:

Kragerupgårds hovedbygning ligger på et gammelt fortidsmindefredet voldsted, omgivet af vandfyldte voldgrave.

 

Hovedbygningen er et trefløjet klassicistisk anlæg i to etager, opført i hvidpudset grundmur. Taget er halvvalmet og behængt med røde tegl. Hovedfløjens midt- og sidepartier er fremhævet ved svagt fremspringende vandret fugede risalitter. Midtpartiet af hovedfløjens gårdfacade er fremhævet ved en hovedtrappe med fire løb og midtrisalitten krones af en segmentfronton. Sidefløjene har let varierende etageinddeling. Mod havesiden er hovedfløjens midt- og sidepartier ligeledes fremhævet ved let fremspringende vandret fugede risalitter. Yderligere er midtpartiet omkring havedøren fremhævet ved en pudset portal bestående af pilastre bærende en tandsnitgesims. Terrassen foran havedøren og stentrappen til haven er kranset af sandstensbalustrader. Ved sydfløjens og nordfløjens østgavle ses stræbepiller, en rest fra renaissanceanlægget, der tidligere lå på voldstedet.

 

I interiøret indeholder sydfløjen i stueetagen reception, kontor, gårdbutik og køkken. Fra denne etage er der nedgang til kælderetagen, hvor kælderen østligst i fløjen udgøres af murede hvælv fra det tidligere renaisanceanlæg. I sydfløjens kælderetage ses også ældre gulve af ølandssten. I kælderen er der også indrettet moderne køkkenfaciliteter. Den øverste etage i sydfløjen har tidligere været kornmagasin, det er i dag indrettet til konferencelokale. Det fremstår med hvidkalkede mure og fritliggende bjælker. Det er et særtræk ved Kragerupgård at kornmagasinet er placeret i hovedbygningen og ifølge ejer er blevet anvendt som sådan ind i det 20. århundrede.

 

Fra sydfløjen er der på alle etager adgang videre ind i hovedfløjen. I kælderen ses det gamle køkken, der endnu er intakt med oprindelige klinkegulve, flisebeklædte vægge og et stort brændekomfur. I direkte forbindelse med køkkenet ses det gamle anretterkøkken med oprindeligt køkkenbord, hylder og gyldent klinkegulv.

 

I hovedfløjens stueetage ses herregårdens repræsentative stuer. En mindre gang med en nyere trappe til første etage, forbinder sydfløjen med hovedfløjen. Fra denne gang kommer man først igennem en gennemgående stue i to fag, stuen er herregårdens bibliotek og præges af høje indbyggede reoler. Biblioteket har også en kamin i tværskillevæggen ind til næste stue og der er udgang til gården gennem en tofløjet dør. Fra biblioteket er der adgang til spisestuen i hovedfløjens sydgavl. Spisestuen har et klassicistisk interiør: Pudset hvidmalet loft med enkel buet profil og stukroset, vægfelterne er i to lyseblå nuancer mens alt træværk, brystpaneler med kannelerede fyldinger, gerichter, helpaneler og væglister er hvidmalede med forgyldte detaljer. Yderligere er et fag mellem et vinduespar mod vest prydet med en marmorkonsol og tilhørende spejl, der også er hvidmalet med forgyldte detaljer. Fra spisestuen er der gennem en tapetdør gennemgang til køkkenfaciliteterne i sydfløjen. Spisestuen har ikke indlagt elektricitet og den belyses derfor udelukkende med levende lys. Fra biblioteket er videre mod nord adgang til den største stue, der optager hovedfløjens midtrisalit og som er gennemgående. Fra denne stue er der udgang til terrasse og have mod vest. Stuen har et enkelt klassicistisk interiør med hvidpudset loft med stukdekorationer, i denne stue ses ligeledes brystningspaneler, helpaneler omkring og mellem vinduesåbningerne. I den store stue findes også en kamin i grøn marmor i tværskillevæggen ind mod biblioteket. Fra den store stue kommer man ud i et dobbelthøjt trapperum. Trappen er en treløbstrappe, der begynder ved tværskillevæggen til den store stue og ender på 1. etage på en repos mod gårdfacaden. Fra trapperummet er der fra stueetagen udgang til gården gennem en tofløjet dør. Fra den store stue er der også adgang til en mindre stue mod haven, denne stue ligger bag trapperummet. Fra trapperummet er der videre adgang til en mindre gang hvorfra der er adgang til to værelser indrettet med toilet og bad. I hvert af de to værelser er der en vindovn fra 1700-tallet.  Bibliotek, den store stue og trapperummet ligger en filade angs gårdfacaden, sådan at man kan se fra biblioteket i syd til gangen i den nordlige ende af hovedfløjen. Ligeledes ligger spisestue, bibliotek, stor stue og den lille stue bag trapperummet en filade langs havesiden. Hele i hele hovedfløjens stueetage ses tillige de oprindelige fyldingsdøre.

 

Adgangen til første etage i hovedfløjen sker enten ad den store trappe i fløjens nordlige ende eller ad den nyere trappe i fløjens sydlige ende. Begge trapper er forbundet med en bred gang, der forløber langs gårdfacaden. Fra denne gang er der adgang til flere værelser, der vender mod havesiden, her er i nyere tid isat moderne branddøre med fyldinger. Fra trapperummet er gennem en mindre gang adgang til en stue, der strækker sig i hele hovedfløjens nordlige gavl. Fordi gangen ligger en filade med trapperummet og nordgavlens stue er gennemsyn fra gangens sydlige del hele vejen gennem fløjen og ud af nordgavlens ene vindue.   

 

Fra den lille gang i hovedfløjens nordlige ende er der adgang til et trapperum i nordfløjen, her er alt træværk, paneler, gerichter, håndlister og balustre blåmalet. Gennem trapperummet kan man gå ned i den høje kælderetage. Her der længst mod øst er indrettet en swimmingpool og de resterende rum i kældetagen udgøres af omklædningsrum, sauna og andre nyere faciliteter i relateret til swimmingpoolen. På første etage forløber der en gang langs hele nordsiden af fløjen, herfra er der adgang til en række værelser, der vender mod gården. I gangens forløb findes yderligere et ældre thekøkken. Interiør i gangen er præget af de oprindelige gerichter, paneler og fyldingsdøre, der alle er malet i samme blå nuance som træværket trapperummet.

          

Bygningen er opført beboelse for herskabet på Kragerup gods, i dag anvendes den som konference- og hotel.
Bygningshistorie:

De tre fløje i det nuværende anlæg har forskellige opførelsestidspunkter. De to sidefløje stammer fra det renæssanceanlæg, som Christian IV's kansler Christian Friis lod opføre omkring 1620, der er endnu er bevaret murværk samt en krydshvælvet kælder i sydfløjen. Hovedfløjen, der forbinder nord- og sydfløjen blev opført for Peder Bech i 1801-02. Sidefløjene fik deres nuværende udformning med varierende stokværksinddeling ved en ombygning 1838-43. I 1920 tilføjede J. Ingwersen en segmentfronton til midtfløjens gårdfacade i forbindelse med en større restaurering, der bl.a. ændrede indgangsforholdene. Ifølge ejer er den nuværende fireløbstrappe foran hovedfløjen opført omkring 1911. Den afløste en ligeløbs stentrappe.

kilder:

Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.

Danske slotte og herregaarde, red. Arthur G. Hassø, Kbh. 1944, p. 542-548

Miljømæssig værdi:

Efter at have passeret igennem anlægget af avlslænger ser man Kragerupgårds hovedbygning, der er anlagt på det nordøstlige hjørne af et gammelt voldsted. En kørebro fører over den brede voldgrav omkring voldstedet og ind på gårdspladsen mellem hovedbygningens tre fløje. Hovedbygningens elegante og enkle klassicistiske udformning og dens fornemme beliggenhed på voldstedet gør bygningen til det selvskrevne midtpunkt i hele herregårdsanlægget.

Kulturhistorisk værdi:

Kragerupsgårds kulturhistoriske værdi knytter sig til dets beliggenhed på et gammelt voldsted. Perioden fra voldstedets opståen som lokalt forsvarsværk til de mere fredelige tider, hvor den nuværende hovedbygning blev opført, spænder over en periode, der viser Danmarks udvikling fra feudalsystem til samlet kongerige.

Arkitektonisk værdi:

De arkitektoniske værdier knytter sig i eksteriøret særligt til hovedfløjens enkle symmetriske detaljering og faste vinduesrytme, der både fysisk og visuelt forbinder de to ældre længer. Ligeledes er anlægget store tagflader en arkitektonisk værdi.

I sydfløjen ses de bærende fredningsværdier i interiøret i det hvælvede kælderrum med teglgulv, kornmagasinet på 1.sal, ølandsflisegulve i kælder- og stueetage samt de originale døre og gerichter.

 

I hovedfløjens interiør ligger de arkitektoniske værdier for kælderetagen i den gamle køkkenregions originale udstyr med klinkegulv, brystningspaneler af fliser, det store brændekomfur, køkkenborde og hyldesystemer.

 

I stueetagen ligger de arkitektoniske værdier særligt i stuernes forløb en filade og deres udsmykning med brystnings- og helpaneler, stukdekoration, væginddelinger, originale fyldingsdøre og parketgulve udgør ligeledes arkitektoniske værdier. Yderligere skal spisestuens tapetdør, konsolbord med spejl samt lysekrone fremhæves som arkitektoniske værdier. Disponeringen af det store trapperum med gulv af ølandsfliser og de to værelsers vindovne udgør også arkitektoniske værdier i hovedfløjens stueetage.

 

På første etage i hovedfløjen ligger de arkitektoniske værdier særligt i rumdisponeringen med en bred gang mod gården og store luftige stuer i gavlene og mod haven. En filade disponeringen mellem gang, trapperum og nordgavlens stue er ligeledes en arkitektonisk værdi. Etagens originale fyldingsdøre med messinggreb, stukdekorationer og ældre plankegulve udgør også arkitektoniske værdier.

 

I den nordlige fløj udgøres de arkitektoniske værdier særligt af trapperummet og dets sammenhæng med førstesalens gang og thekøkken. Et særligt sammenknyttende træk igennem dette rumforløb og de tilstødende værelser er de originale håndlister, balustre, fyldingsdøre, fodpaneler og gerichter, der er udført i det samme formsprog. Disse udgør også arkitektoniske værdier.

Bærende fredningsværdier:

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningskroppenes interne, harmoniske disponering, vinduesrytmen, tagfladerne samt hovedfløjens enkle, klassicistiske udsmykning.

 

I hovedfløjens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det originale rumforløb og stuernes udsmykning, herunder brystnings- og helpaneler, fyldingsdøre, gerichter og stuk. Hertil kommer kælderetagens ældre køkkenregion og udstyr.

 

I sydfløjens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det hvælvede kælderrum med teglgulv samt kornmagasinet med kalkede vægge og fritliggende tømmerkonstruktion. 

 

I nordfløjens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til rumforløbet mellem trapperum og første etages gang samt de tilstødende værelser. Hertil kommer rummenes træværk i form af fyldingsdøre, paneler, gerichter, håndlister og balustre.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-07-1918
Begrundelse:
Et stort anlagt, arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuldt herregårdsanlæg, der idag præges mest af klassicismens taktfaste fagdeling og detaljering. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
Atlas



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kragerupgårdsvej 33

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap