Sag: Selchausdal

Selchausdals hovedbygning er opført som et trefløjet anlæg i to etager. Bygningen er en historicistisk bygning med stærk inspiration fra nederlandsk renæssance.

Selchausdal er opført i rød blankmur med grå båndgesimser, ornamenter og sokkel af cement. Taget er behængt med skifer og har fem skorstene. Den nordvendte hovedfacade centrerer sig omkring indgangsportalen, der er prydet med et løgkuppelspir, der har træk af venetiansk renæssance. De to yderste fag i hver side prydes af en høj engelskinspireret trekantgavl med et mindre tofløjet vindue. Etageinddelingen er tydeligt markeret med en bred båndgesims. Stuetagens vinduer er småsprossede i dannebrogsform, mens første etages vinduer er tofløjede og småsprossede. I stueetagens yderste venstre fag ses køkkendør med stentrappe.

I den sydvendte havefacade viser bygningen sig som et trelænget anlæg, hvor de to sidelænger er forbundet med en lavere mellembygning med ensidig taghældning. Denne bygningsdel er karakteriseret ved sit arkademotiv i cementrelief. Sidelængernes gavle er som på hovedfacaden to fag brede og prydet med et mindre tofløjet vindue i gavlfeltet. Alle gavle er smykket med kugleprydede pinakler. Hver sidelænge strækker sig over fire vinduesfag i henholdsvis øst- og vestfacader. På østfacaden ses et trappetårn.

I interiøret er bygningens ældre rumfordeling opretholdt. Både stue- og første etage inddelt sådan, at østfløjen indeholder domestikafdelingen med f.eks. køkken, folkestue og bitrappe. Hoved- og vestfløjen indeholder de repræsentative rum i stueetagen, mens herskabets værelser, repos med siddeområde og gæsteværelser findes på første sal. Fra vestfløjens stue er der udgang til haven ad en stentrappe, der fører ned til en sydvendt terrasse mellem sidefløjene.

I kælderen færdes man stadig ad den oprindelige tjenestegang, der løber centralt under alle tre fløje. Denne gang er belagt med oprindelige gyldne, glaserede tegl. Fra denne gang er der adgang til alle kælderrum, hvor de ældre kælderdøre stadig er bevaret. Under østfløjen findes bygningens tidligere vandforsyning i form af en gammel brønd. I kælderrummet under hovedfacadens indgangsportal ses et rødt teglgulv samt syldsten af utilhugne kampesten. Der er også enkelte syldsten (kampesten) ses også nogle steder i kælderens centrale gang.

Loftsrummet fremstår uudnyttet og under hver skorstenspibe er der som brandsikring lagt et bredt bælte af tegl i hele loftets bredde.

Selchausdal er beliggende på et kvadratisk renæssancevoldsted. Godset, der bar navnet Gundetved indtil 1799, har været kendt siden 1300-tallet. Den tidligere hovedbygning af bindingsværk blev opført i år 1700. Denne bygning blev i 1856-57 afløst af den nuværende hovedbygning, der er tegnet af J.D. Herholdt bistået af Vilhelm Klein, der tegnede havefacaden. Selchausdals hovedbygning er restaureret 1940-41 ved A. Maar og ved denne restaurering ombyggede man den oprindelige porte-cochère (overdækket indkørsel til ind- og udstigning) til den nuværende lukkede indgangsportal. Den oprindelige karnap i vestfløjens sydgavl er under den forrige ejer blevet nedtaget og ændret til et stort vindue, karnappens fiale (spirformet afslutning) sidder endnu i murværket. Ligeledes er et af østfløjens vinduesfag mod terrassen blevet ændret til en døråbning ud til en nyere træterrasse, der ikke er fastmonteret på bygningen.

Voldstedet, voldgrav og østre dæmning er fortidsmindefredet.

Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle

Danske Slotte og Herregårde, bind 3, red. Aage Roussel; Kbh. 1964; p. 185-194

Selchausdal er beliggende i et smukt kuperet landskab omgivet af skov og marker nær Tissø. Ved et sving fra landevejen ind igennem avlsgården kommer herregårdens hovedbygning til syne længere fremme. Dens status som den fineste bygning i anlægget ses tydeligt af dens beliggenhed på det gamle voldsted, der er omkranset af en vandfyldt voldgrav. Bag hovedbygningen åbner parken sig med vidtstrakte græsplæner og solitære træer. Bygningens placering på voldstedet gør den til det absolutte centrum af dette herregårdsanlæg.

Gundetved blev nævnt første gang i 1399 som pant på en del gods i Hallenslev sogn, det nuværende Selchausdal er den seneste bygning i voldstedets lange historie.

I eksteriøret knytter de arkitektoniske værdier sig til fortolkningen og sammensætningen af forskellige stilarter, der forenes harmonisk i denne historicistiske bygning. Materialevalget er enkelt og ligeledes typisk for sin samtid, her tænkes særligt på den udbredte brug af cementornamenter (portlandcement) som imitation af sandsten.

I interiøret knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til, at bygningens oprindelige funktioner endnu kan aflæses af grundplanen. En særlig fin rumdisponering ses i det ret åbne forløb fra hall over hovedtrappen til førstesalens store repos med siddeområde og første salens hovedgang. Ydermere er ligger der væsentlige arkitektoniske værdier i de oprindelige døre og brystningspaneler, hvor fyldingsspejlenes profilering er beslægtede, de dekorativt udformede dørgreb, nøgleskilte samt den enkle, kraftige stukprofil. Ligeledes vidner tjenestetrappen og kælderens disponering om en tidlig funktionel indretning for husets tjenerskab. Mange års slid af kælderens gulve, har givet en patina, der bidrager til bygningens autentiske atmosfære.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens tidstypiske, historicistiske formsprog samt den ældre materialeholdning med alle detaljer.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre grundplan samt den ældre materialeholdning. Hertil kommer de ældre og oprindelige bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, dørgreb, paneler, stuk og gulvbelægninger.