Sag: Dorthealyst

Knabstrup Møllebakke 4-6, Holbæk
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
8
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Dorthealyst
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knabstrup Møllebakke 4-6
Kommune:
Holbæk
Omfang:
Det samlede gårdanlæg bestående af hovedbygningen, de to sidebygninger med forbindende mure, den østlige sidelænge med udbygning og den vestlige sidelænge, begge i bindingsværk, samt den tværliggende vestlænge i bindingsværk med udløberfløj (1799-1802 af Philip Lange).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Cirka 10 kilometer sydvest for Holbæk ligger landejendommen Dorthealyst. Fredningen omfatter hovedbygningen med sidebygninger og tre udlænger.

Hovedbygningen er opført i grundmur over en sokkel af granitkvadre. På gårdsiden er én etage over en høj kælder, og på havesiden er facaden i to plan grundet terrænfald. Taget er halvvalmet og belagt med røde vingetegl. I rygningen findes to skorstene med sokkel, skaft og gesims. I tagfladerne ses enkelte mindre tagvinduer. Centralt på facaden er en risalit over tre fag med frontispice, og yderfagene er udført som let fremtrukne siderisalitter. Facaden er symmetrisk opbygget med hovedindgangen i midten. Den består af en tofløjet fyldingsdør med tre glasfelter øverst og hertil skoddedøre, og foran døren er en granitsat ligeløbstrappe. Over døren er en lille fordakning og en indmuret tavle med inskription. Murene afsluttes foroven af en gesims, der formidler overgangen til den opskalkede tagfod. Murene er kalket hvide og omkring vinduerne findes rødkalkede indfatninger på frontkvisten og ved yderfagene. På her side af frontkvisten er en kældernedgang med beklædte kælderdøre og herover en fordakning udført i træ. Stueplanets vinduer er udført som firerammede småt opsprossede traditionelt udførte trævinduer. Mod haven dominerer en let fremtrukket, firefags midtrisalit med fire doriske pilastre, der understøtter en frontispice. Pilastre, frise og kordongesims er rødkalkede. En centralt placeret tofløjet havedøre i Louis-Seize-stil er gråmalet.

I det indre er hovedbygningen præget af en ældre og velbevaret planløsning, og der er en stor andel af bevarede overflader. Her findes massive plankegulve, pudsede lofter med kraftige stukgesimser, bemalede vægpartier med trompe l’oeil-effekter og fyldingsdøre med gerichter og beslåning samt trappeløb af træ.

På hver side af hovedbygningen findes et mindre sidehus forbundet med hovedbygningen via en mure med en portåbning. Sidehusene er opført i bindingsværk over en sortmalet sokkel, med pudsede tavl og hvidkalkede over stok og sten. Sidehusene er i ét plan med et stejlt saddeltag belagt med røde vingetegl og en skorsten i rygningen. Vinduerne er torammede med småt opsprossede ruder. På gavlen af det østvendte hus findes en beklædt dør. Det vestre sidehus har en tofløjet revledør på gavlen og en revledør samt to revleporte på den sydvendte facade.

Syd for hovedbygningen findes tre udlænger opført i bindingsværk, hvoraf den østre har en udbygning i den nordøstlige ende, og den sydvendte udlænge har en udløberfløj i den sydvestlige ende. Bindingsværket er sort opstolpet og med hvidkalkede tavl. Tagene er heltage belagt med røde vingetegl. Udlængerne har traditionelle staldvinduer af støbejern, nogle med fladbuet overkant og andre med spidsbuet top. Hertil enkelte rødmalede trævinduer. Der findes rødmalede revledøre og revleporte. Den østvendte længe har dog gråmalede torammede trævinduer og dobbelte fyldingsdøre med skoddedøre samt tre skorstenspiber. Tagfladerne er udført med opskalkning. De syd- og vestvendte udlænger har hejsekviste med røde træluger og den østvendte længe har smalle taskekviste. Den østvendte længe er ombygget til beboelse, de øvrige udlænger er traditionelt indrettede som stald, lade og vognport.

Bygningshistorie:
Dorothealyst blev opført som enkesæde til hovedgården Knabstrup, der ligger tæt ved.

C. L. Lunn, som var ejer af Hovedgården i Knabstrup i slutningen af 1700-tallet, var 14 ældre end sin kone, og det var for ham en naturlig tanke, at han skulle dø før hende, og lige så naturligt var det, at han ville sikre hendes fremtid som enke. Han bestemte sig da til at indrette en gård som enkesæde for hende.
 
Det var efter datidens forhold et kæmpe byggeprojekt, med mange udfordringer. Kalk til byggeriet skulle hentes fra Københavns Kalkværker. Derfor var en kalkvogn med 4 heste i fast fart mellem Dorthealyst og København og retur. En tur som i godt vejr kunne klares på 5-6 dage, men som ofte tog 9-10 dage. Bygningstømmer og jern blev hentet i Norge – indskibet i Holbæk, og derefter bragt ud til byggepladsen. Mursten blev hentet på Frydendals Teglværk, da der ikke på det tidspunkt var noget teglværk i gang i Knabstrup. Det havde der været tidligere, og det kom da også i gang igen i 1830erne.
I løbet af sommeren 1798 blev staldlængen færdig, og samme år blev haven tilplantet med skovtræer og frugttræer. I løbet af 1799 blev ladelængen og kostalden færdige og taget i brug, og endelig i 1800 blev stuehuset færdigt.
 
Enkesæde blev Dorthealyst imidlertid aldrig – hustruen døde før C. L. Lunn. Han flyttede selv ind på Dorthealyst, og overlod Hovedgården til sin søn Villars.

Frontispicen på havesiden er kommet til efter 1908 og kan måske henføres til en ombygning omkring 1918, hvor gårdfacadens midtparti blev forhøjet med et stokværk kronet af en høj trekantsfronton efter tegning af L. Bendixen.

kilder:
Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen. 1991
www.knabstrup.dk/historie/dorthealyst.
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi er knyttet til anlæggets placering i det åbne landskab, med vidstrakte marker, og til den samlede komposition af bygninger og den landskabelige bearbejdning omkring dem. Ankomst til anlægget sker via to symmetrisk placerede alléer, som åbner til en stor græsklædt gårdsplads med kørestier langs kanten. Mellem sidehusene snævrer gårdrummet ind, og styrer blikket mod det centrale indgangsparti på hovedbygningen. Anlægget er således styret af en symmetrisk opbygning, som tillige med et stort haveanlæg nord for hovedbygningen medvirker til oplevelsen af et markant landbrugsanlæg med stor miljømæssig værdi.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets opførelse som enkesæde under den nærliggende herregård Knabstrup. Man kan udlede af gårdens størrelse at Knabstrup har haft en betydelig økonomisk formåen, da det har krævet store ressourcer at fremskaffe bygningsmaterialer i det nødvendige omfang. Endvidere er Dorthea et tidstypisk eksempel på periodens byggeskik med hovedbygning i klassicistisk stil, opført i murværk og hertil udlænger opført i bindingsværk.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi er knyttet til det samlede anlægs komposition med symmetrisk opbygning omkring hovedbygningen som det centrale element. De tilknyttede sidehuse formidler på en enkel måde den rumlige overgang til de store udlænger og det store gårdrum. Hovedbygningen er et karakteristisk eksempel på en klassicistisk landejendom. Dette ses ved anvendelsen af pilastre, friser og frontispicer på facaderne samt den kraftige hovedgesims, som giver bygningen et distinkt udtryk med symmetri og harmoni.    
Bærende fredningsværdier:
I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til det samlede anlæg med den velproportionerede og symmetriske hovedbygning i hvidkalket grundmur med rødkalkede detaljer, tegltaget med røde vingetegl og næsten ubrudte tagflader, de traditionelt udførte døre og vinduer samt granittrappen. For udlængerne er de bærende fredningsværdier i det ydre knyttet til hovedformen og bindingsværkskonstruktionerne, de teglhængte tage med røde vingetegl, ubrudte tagflader foruden hejsekviste og taskekviste, de traditionelt udførte vinduer af henholdsvis træ og metal samt de traditionelt udførte døre og porte. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning overalt i anlægget.

I det indre er den de bærende fredningsværdier knyttet til hovedbygningens velbevarede planløsning samt alle ældre og oprindelige bygningsdele og konstruktioner, herunder massive plankegulve, stukkatur, dekorationsmaling, paneler, trapper samt fyldingsdøre med gerichter og beslåning. For udlængerne er de bærende fredningsværdier i det indre knyttet til deres funktionelle indretning som uopvarmede økonomibygninger, bortset fra den østre sidebygning og udlænge. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
8
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
02-07-1984
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
19-10-1978
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
26-02-1945
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
02-05-1997
Begrundelse:
Et smukt eksempel på en mindre landejendom, hvor nyklassicismens formsprog giver distinktion og harmoni. Anlægget ligger i fint aksialt samspil med den ikke fredede avlsgård omkring en kvadratisk gårdsplads. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
1996-917/321-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap