Sag: Adelgade 18

Til gadesiden står det enkle otte fag lange, enetages bindingsværkshus med gulkalket facade over stok og sten, med en tjæret sokkel samt teglhængt heltag med opskalkning over en kraftig profileret gesims. Hoveddøren er en farvestrålende rokokodør og vinduerne er nyere opsprossede seksopdelte vinduer. Til gårdsiden består bygningen af et udskud over alle otte fag, der er kalket over stok og sten. Gårdsiden har to træbeklædte pultkviste, til den udnyttede tagetage, samt en nyere glasoverdækket nedgang til kælderetagen.

Kælderplanet er et stort rum, hvor skorstensfundamentet stadig forefindes mod nordvest. I stueplanet findes til gadesiden to stuer samt kammer og en mindre fordelingsgang imens spisekøkken, toilet og endnu et kammer ligger i udskuddet, markeret af en række træsøjler, til gårdsiden. På førstesalen findes en mindre fordelingsgang samt toilet og to værelser. Kun hoveddør og dør fra gangen ind til stuen er oprindelige. Karme, gerichter og dørplader stammer fra ombygningen i 1984, men er i tro kopi af oprindelige. Klinkegulve samt trægulve er ellers alle af nyere dato.

I haven findes det gamle morbærtræ, som breder sig kroget henover jorden foran det gamle vaskehus med to rum til das i den nordlige ende, hvoraf et dog er inddraget til skuret. 

Bygningshistorisk er dette hus rigtig spændende. Huset rummer enestående eksempel på byggeskik inden for bindingsværk i perioden 1500-1550, hvor kælderen viser et flot middelalderlig eksemplar. I 1600 og 1700-tallet har der kun boet kapellaner og præster i huset, men i 1802 overtog borgmester Rommedal ejendommen. Sidenhen har huset bl.a. været beboet af en tømrermester, en boghandler og en murer. Det gule bindingsværkshus er nu en etages hus med kælder. Kælderen er en middelalderkælder sat i marksten og munkesten. Tidligere har huset haft en 1. sal, men i 1808 nedrives forhusets øverste etage og sidehus, og i stedet opføres der et udskud over hele gårdsiden af materialer fra gårdsiden øverste etage. Husets kælder er unik og stammer fra et tidligere hus fra første halvdel af 1500-tallet. I haven står et 200 år gammelt morbærtræ, dansk ingefær og andre meget gamle og oprindelige vækster. De nuværende ejere er stolte over deres enestående historiske hus og have.

Husets fremtoning stammer delvist fra 1808 og ca. 1900, men huset går antageligt tilbage til midten af 1600-tallet og rummer i den stensatte kælder bjælker fra en endnu ældre bindingsværksbygning, muligvis fra første halvdel af 1500-årene. Huset var oprindeligt i to stokværk med udkragede facader bygget til bolig og bod i nedre stokværk og måske magasin i det øvre. Den nuværende tofløjede rokokodør stammer fra en ombygning i det 18. århundrede. 1808 blev det øvre stokværk nedrevet og materialerne genanvendt til opførelsen af udskuddet på gårdsiden. Ved en gennemgribende restaurering 1983-84 fik bygningen tillempet det udseende, den havde efter ombygningen i 1808, idet tagetagen dog indrettedes til beboelse med to kviste til gårdsiden, mens en klassicistisk, dobbeltfløjet indgangsdør til den tidligere bod i gadefacadens østligste fag fjernedes. Det gamle pigstensgulv i kælderen samt pigstensbelægningen i haven fjernedes og vinduerne mod gaden blev udskiftet og hævet. Derudover blev en træbjælke i udskuddet fjernet og en del af de indvendige mure forskudt i forhold til den oprindelige struktur. Til huset hører en lille have med sjældne, gamle vækster bl.a. et 200-årigt morbærtræ. Tidligere rummede haven endvidere også en række sjældne gamle vækster, som dog senere er fjernet.

Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.

Kalundborgs Historie, Bind 3 "Byens Huse". Kalundborg Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen 1983.

Ligger idyllisk langs Adelgade i højbyen, og skaber sammen med sine omkringliggende naboer en fin og forståelig fortælling om bebyggelsen omkring kirken i den gamle købstad og middelalderby. Bygningen er således et vigtigt led i husrækken, som ellers ville brydes.

At husets historie går tilbage til 1500-tallet, hvor kælder er vidnesbyrd om en tidlig bebyggelse på stedet. Derudover fortæller det senere udskud om husets tidligere funktion som bod med to stokværk.

Særligt gadefacaden danner en fin helhed i rækken af små byhuse langs Adelgade.

Planmæssigt virker huset efter sin ombygning i 1984 en smule opløst i forhold til den struktur, man kunne forvente af et sådant byhus, ikke mindst med kælderens nyere, sænkede teglgulv og udnyttede tagetage. Dog er detaljerne fint gennemført med gerichter og døre lavet i tro kopi efter eksisterende.

I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til facadetakten og fagdelingen samt kalkningen over stok og sten. Hertil kommer den fine sammenhæng som huset indgår i i gadeforløbet, som led i en husrække, samt det gamle morbærtræ.

I de indre knytter de bærende fredningsværdier sig til husets synlige bjælkelag og de to oprindelige døre (hoveddøren samt døren imellem entréen og stuen). Hertil kommer den middelalderlige kælder med kampestensvægge og blotlagte bjælker.