Sag: Adelgade 19

Adelgade 19, Kalundborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Adelgade 19
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Adelgade 19
Kommune:
Kalundborg
Omfang:
Forhuset (beg. af 1600-tallet).
Fredet 1918.
Beskrivelse:

Bygningen er beliggende i Højbyen, på sydsiden af Adelgade ud mod pladsen øst for Kalundborg Kirke. Matriklen strækker sig, som en af de få, mellem Adelgade og Præstegade. Ud mod præstegade afgrænses haven af en havemur, muret i gule sten på indersiden og røde sten på ydersiden, hvori der sidder en rundbuet revledør.

 

Bygningen er en fjorten fag lang bindingsværksbygning i to stokværk med opskalket, teglhængt tag med helhvalmet vestgavl. I rygningen to slanke skorstene og en kraftigere forskudt mod gården, alle skurede. Konstruktionen af kraftigt egetømmer er med knægtbårne stokværksfremspring til begge langsider, gennemstukne bjælkehoveder for øverste bjælkelag og tagskægget rundt lukket af et vindbrædt båret af tagskægsknægte.

 

Til gadesiden står bygningen grønt opstolpet over en kampestenssyld, med mønstermurede tavl i rød blankmur. Etagernes undertavl og tavlene i styrterummet er opdelt af dokker. De brunmalede, blysprossede vinduer i gennemgående vinduesbånd er i begge etager nyere. I nederste etage er en grønmalet, tofløjet revledør beslået med lister i flammeret mønster, der vurderes til at være oprindelig. Over døren findes et trerudet vindue, indfattet af forskellige bosseringer og granittrappetrin. Gårdsiden og vestgavlen er som gadesiden opdelt i to tavl, uden dokker, og er udmuret med munkesten og pudset.

 

Mod gårdsiden er tavlene gulmalede, mod gavlen er tavlene rødmalede, begge steder er bindingsværket sorttjæret tillige med kampestenssylden. Vinduerne er mod gården hvidmalede torammede vinduer med to-, tre- og seksrudede rammer. I gavlen er vinduerne blåsorte, et enkelt etrammet med fire ruder og to torammede med fire og seks ruder. Mod gården to nyere grønmalede revledøre.

 

Indvendigt er bygningen indrettet til beboelse på 1. sal og i stueetagen til kontorfaciliteter for Vor frue Sogns Kirkekontor. I stueetagens vestlige fag mod gården er bevaret et køkkenildsted i forbindelse med skorstenspiben. Over de fem østlige fag på 1. sal er loftsbjælkerne hævet markant i forhold til resten af etagen. Flere ældre fyldingsdøre med messingdørgreb er stadig bevaret på begge etager.

 

Mellem gårdsidens to vestlige fag og Kirkeladen er der bygget en nyere bindingsværksbygning i en etage, der fungerer som depot og adgangsgiver til kirkens nære grønne omgivelser.

 

Bygningshistorie:

Denne bygning er en udvidelse af nr. 17 og er også fra starten af 1600-tallet. Huset har givetvis været benyttet som magasinhus, da der kun kan findes en egentlig bolig i nr. 19 – som måske har været en forvalterbolig. Der har også kun været et ejerskab for begge bygninger frem til 1699. Købmandsvirksomhed i 1600-tallet måtte ikke drives uden for bymuren, derfor kunne det været nødvendigt selv at bygge magasinhuse. Ejeren af nr. 17 var heldig at er var mulighed for denne udvidelse, da byen ellers var tæt bebygget. Dog blev der i 1649 åbent for handel uden for bymuren, hvilket ikke alle i Højbyen var tilfredse med. Det medførte en øget konkurrence og deres husværdi faldt. Senere har huset været ejet af velstillede borgere som en rådmand, en amtsforvalter og en borgmester. I dag er det Vor Frue kirke, der benytter sig af bygningen.  

Kalundborg Museum, 2010.

kilder:

Kalundborgs Historie, Bind 3, ”Byens Huse”. Kalundborg Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen 1983.

 

Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.

Miljømæssig værdi:

Bygningen har med sin markante placering for enden af Adelgade-husrækken, næsten øverst på bakken med Vor Frue Kirke som nærmeste nabo, en stor miljømæssig betydning for helheden omkring kirken og dens forplads mod øst, hvor C. Th. Sørensen i 1952 har skabt havekunsten. I samspil med Kirkeladen definerer bygningen den nære plads omkring kirken, hvis cirkulære udformning tegnes af den lave kirkemur. Gårdhaven syd for bygningen domineres af Kirkeladen, der med sine røde teglvægge i skel definerer gårdhavens vestlige afgrænsning. 

Kulturhistorisk værdi:

Bygningen er med sin oprindelse som magasinbygning et vidnesbyrd om, at man i 1600-tallet ikke måtte drive købmandsvirksomhed uden for bymuren, der omgav Højbyen og Kalundborg Slot, og er således en vigtig del af fortællingen om handelslivet i middelalderens Kalundborg.

Arkitektonisk værdi:

I eksteriøret knytter de arkitektoniske værdier sig til, at bindingsværksbygningen er velproportioneret og enkel i sin bygningsform; to stokværk, det øverste udkragende til begge langsider samt en stor ubrudt tagflade i form af et helhvalmet tegltag. Bygningen er karakteriseret ved et oprindeligt og enkelt materialevalg i tegl og tømmer, og alligevel fremstår hovedfacaden mod Adelgade imponerende og pompøs med bindingsværkets detaljeringsgrad og taktfaste repetition, der giver bygningen karakter og tyngde i gadebilledet. Hoveddøren, en tofløjet revledør med påsatte lister i flammeret mønster, bryder som eneste element de nederste tavl med vinduer, hvilket giver en fin spænding i facaden. Vestgavlen og gårdsiden har et mere enkelt udtryk, hvilket bevidner deres sekundære betydning.

 

Den oprindelige funktion som magasin kan ikke aflæses i bygningens indre, da senere indretninger til beboelse præger bygningens indre. Vigtigste arkitektoniske værdi, der vidner om tidligere tiders indretning er resterne af et køkkenildsted i forbindelse med den vestlige skorstenspibe. En nyere trappe, udført som to krumme, insitustøbte betonskaller med trætrin imellem, fører op til beboelsen på 1. sal, og beretter ved sin udførelse og sine materialer klart og tydeligt at være et nyt element i bygningen, tilført i nyere tid.  

 

Bærende fredningsværdier:

I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de store ubrudte tagflader, bindingsværkets detaljering og taktfaste repetition, den oprindelige materialeholdning og den oprindelige hovedddør.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-07-1918
Begrundelse:
Den monumentale renæssancebygning har stor fredningsværdi, såvel arkitektonisk som kulturhistorisk, og er med sin markante placering for enden af Adelgade-husrækken af umistelig miljømæssig betydning for helheden omkring kirken og dens forplads mod øst. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Adelgade 19

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap