Følgende beskrivelse er leveret af Kalundborg Museum:
”Oprindeligt lå der en hovedgård, oprettet 1704 under navnet Østrupgård på en del af Kalundborg Slots Ladegårds tidligere jorder, men i 1742 erhvervedes gården af general Christian Lerche (1692-1757). Han gjorde gården til hovedsæde i en større godssamling og skabte et herregårdsanlæg, hvor lade- og staldgård, hovedbygning og have blev bundet sammen til en storslået helhed over en gennemgående symmetriakse. Lerchenborg Gods er opført i 1743-53 af general Christian Lerche.
Som ved andre af periodens herregårdsbyggerier indgik et eksisterende hus i planen. Den tidligere Østrup Hovedgård står faktisk inden i Lerchenborgs hovedfløj, og dette forklarer blandt andet de to ens hoveddøre til den indre gård, hvor facaden - ifølge barok-idealerne - burde have haft en pompøs midterportal, som det er tilfældet på havefacaden.
General Lerche var meget interesseret i kunst og havde dyrket sin kunst- og arkitekturinteresse ved rejser i Europa (han deltog som officer i felttog lige fra Mecklenburg til Sicilien), men det var dog blandt sine danske officerskolleger, han fandt den inspiration, som kom til at præge Lerchenborgs enkle og klare stil. Tre af landets betydeligste barok-arkitekter, Thurah, Eigtved og Häusser, var officerer som Christian Lerche, og der er da også iøjnefaldende påvirkninger fra disse tre professionelle arkitekter i general Lerches selvtegnede projekt på Asnæs, hvor slægtens jordegodser efterhånden var blevet samlet.
Som assistance for de danske arkitekter, som virkede under kongerne Christian VI og Frederik V, indkaldtes i 1738 fra Frankrig den velanskrevne havearkitekt, Jean-Baptiste Descarrieres de Longueville. Også han var officer, og han mødte, næsten uundgåeligt, general Lerche. Mellem de to mænd begyndte snart et inspirerende samarbejde. I efteråret 1747 kom de Longueville til det næsten færdigbyggede Lerchenborg. Han gik i gang med at realisere og videreudvikle Lerches allerede skitserede plan for det store barok-anlæg. Sammen med bygherren og dennes gartner, Spaht, anlagde han haven, parken og lindealléerne, faktisk som vi i dag ser dem.
Lerchenborgs ydre er i barok-stil, men den efterfølgende rokokoperiode satte sit præg på den indre udsmykning. I hovedfløjen vender rummene ud mod haven, og kun to stuer og den store havesal har også vinduer til den indre gård. Forbindelsen mellem værelser og sale er lagt "enfilade", dvs. i en lang række langs ydervæggene. Det giver fri vægplads og en perspektivisk virkning, når man ser ned gennem bygningen, hvor rummene træder frem i det stærke lysindfald fra de høje vinduer mod parken. Riddersalens vægge og det hvælvede loft er dekoreret med hvide stuk-relieffer, der passer til panelernes og skoddernes bemalinger i gråtoner med motiver fra Ovids metamorfoser. I disse stuer har H.C. Andersen været gæst i 1862 – men vist kun en enkel dag.
I gårdfacadens sidefronter fik general Lerche opsat to stentavler med latinske inskriptioner, hvor især den ene tolker hans livssyn og glæde ved det nye, smukke hus:
QVID IN VITA OPTATIVS . QVAM IN PATRIA TERRA .
IN PROPRIIS AEDIBVS . SVB DENSO TECTO .
STILLICIDIVM AVDIRE NEC TVRBARI
"Hvad kan man bedre ønske sig her i livet, end i sit fædreland,
i sit hjem, under tæt tag, uforstyrret at høre regnen falde."
Siden 1985 har den 9. generation af Lerche-slægten boet på slottet. I dag er det Christian Greve Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg som ejer Lerchenborg Slot. Han bor på slottet med sin kone og deres børn. Én af Christian Lerche-Lerchenborgs første opgaver på Lerchenborg Slot blev at fuldende barok-stilen i slottets park. Her opsatte man i 1987 en vandkunst midt på parkens allé, som dermed satte prikken over i'et på Lerchenborg Slot's eventyrlige arkitektur.”
Kalundborg Museum, 2010.
Af væsentlige ændringer og ombygninger kan følgende nævnes:
1800-tallet: Lerchenborg var oprindelig samlet til en helhed ved røde tegltage over okkergule mure, således som ladegården endnu fremtræder i dag. I 1800-tallet hvidtes alle facader omkring cour d’honneur og staldgården, og de to gårdes røde tegltage udskiftes med skifer og sortglaseret tegl. Det gitterværk som oprindeligt adskilte cour d’honneur fra staldgården erstattes af stenborner med kæder imellem.
1950erne: Dele af den nordre T-formede bygning indrettes til beboelse, mens der indrettes en lounge i den søndre sidefløj, samt en café i den søndre tværfløj. I den nordlige L-formede avlsbygning støbes et kornsiloanlæg.
1960erne: Den søndre L-formede avlsbygnings vestlige længe får ny tagkonstruktion af limtræsbuer og undertag.
1970erne: Den nordre tværfløj indrettes til godskontor, og lindetræsalléerne topkappes.
1970erne og 1980erne: På nær spisestuen indrettes den nordre sidefløj til beboelse.
Den søndre T-formede bygning indrettes til skolebrug. Som del af en gennemgribende istandsættelse af haven genetableres lindebuehækken.
1990erne: Den søndre L-formede avlsbygnings sydlige længe brænder. Tagkonstruktionen genopføres med stålskelet.
2006 – 2008: I den søndre sidefløj indrettes moderne gæsteværelser med bad og toilet.
Danske Slotte og Herregårde, Første Bind, Alfred G. Hassings Forlag, København 1944.
Hakon Lund, (red.), Danmarks Arkitektur, Landbrugets huse, Gyldendal 1980.
Inge Mette Kirkeby, (red.), Sandstensportaler i Danmark, Skov- og Naturstyrelsen, 1995.
Jens. Chr. Varming, ”af Lerchenborgs Bygningshistorie”, Architectura 1, 1979.
John Erichsen, "Enevælde og barok", in: Herregården, bind 2, Anlæg, interiør og have, Dansk Bygningsarv 2009.
Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.
Lerchenborg er, som et af Danmarks mest helstøbte herregårdsanlæg fra 1700-tallet, et enestående vidnesbyrd om godsejernes økonomiske og sociale status under 1700-tallets enevælde, samt om barokarkitekturen og rokokointeriøret som repræsentativ magtmanifestation.
Hovedbygningen med midterfløj, sidefløje og tværfløje.
I det ydre er alle tage, facader, havesider og gavle med deres symmetriske og aksefaste opbygning, unikke sandstensudsmykninger, vinduestakten og majestætiske indgangsportaler af meget høj arkitektonisk værdi. Hovedgreb, bygningsvolumen og bygningernes interne relationer, materialeholdning, farvesætning og detaljerigdom har derfor en enestående arkitektonisk værdi.
I det indre er midterfløjens planløsning og rumforløb, herunder koblingen til sidefløjenes spisestue og riddersal unik, ligesom midterfløjens indre overfladers materialevalg og forarbejdning, udsmykninger og farvesætning er enestående. I sidefløjene er det spisestuen og riddersalen hvis materialeholdning og udsmykninger korresponderer med hovedfløjens, som rummer umistelige arkitektoniske værdier. Hertil kommer den nordre sidefløjs unikke glasmosaikker.
De to T-formede bygninger.
De arkitektoniske værdier knytter sig til den T-formede planstruktur og den ydre fremtoning, herunder materialeholdning og farvesætning, samt tagform. I den nordre T-formede bygning er især de bevarede herskabsstalde samt oprindelige tagkonstruktioner arkitektonisk interessante. I den søndre T-formede bygning er udsmykningen i den indvendige gang fra 1751 et væsentligt historisk vidnesbyrd.
De to L-formede avlsbygninger.
De arkitektoniske værdier knytter sig til bygningernes ydre fremtoning, herunder de store tagflader som brydes af tagskægskvistene, farvesætningen samt til den oprindelige materialeholdning i tag, murværk og bærende konstruktioner.
Slotsparkens lindeallésystem og lindebuehæk med skulpturer.
Lindealléer og lindebuehæk danner tilsammen et enestående landskabsarkitektonisk kompleks, som på effektfuld vis indrammer, og giver adgang til, Lerchenborg. Den arkitektoniske værdi knytter sig til formsprog og placering af træer og alléer, samt til udsmykningen med statuer.I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det samlede anlægs aksiale og symmetriske opbygning, der udgøres af hovedbygning med sidefløje og tværfløje, T-formede bygninger, L-formede avlsbygninger, parkanlæg og alléer, samt til proportionerne imellem de enkelte bygninger og gårdrum.
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til bygningernes form og udtryk, oprindelige materialeholdning og farvesætning, samt til hovedbygningens unikke sandstensarbejder.
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig især til midterfløjens oprindelige planløsning samt spisestuens og riddersalens enestående rokokointeriører. Hertil kommer de originale glasmosaikker i den nordre sidefløj samt de tidligere stald- og avlsbygningers oprindelige, bærende konstruktioner.
I haveanlægget knytter de bærende fredningsværdier sig til lindealléerne samt lindebuehækken med statuer.
![]() |
Skulptur
|
![]() |
Have
|
![]() |
Træer
|
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
Omfattes af §7a |
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
Fredningsomfang
Omfattes af §7a |
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |