Sag: Kongegården

Algade 25 A, Slagelse
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Kro / hotel
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kongegården
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Algade 25 A
Kommune:
Slagelse
Omfang:
Forhuset (1761).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Kongegården ligger midt i den ældre bykerne i Korsør, og er mod nord bygget sammen med gadens husrække, mens den sydlige gavl er fritstående og støder op til en større have. Bygningens gårdside ligger ud til en et pigstensbelagt gårdrum, der indrammet af flere ældre og nyere bygninger, som ikke er omfattet af fredningen.  

Kongegården er en grundmuret bygning, 18 fag lang og opført i én etage over en høj kælder. Murene er hvidkalkede, og har sorttjæret sokkel og lysegrå trægesims på facaden og sydgavlen, mens gårdsiden har en muret gesims og zinktagrender. Bygningen afsluttes af et mansardtag belagt med røde vingetegl der har fire skorstenspiber, to i tagryggen og to i gårdsidens tagflade.

Facaden domineres af et rigt udsmykket trefags indgangsparti, der er delvist refendfuget og krones af en gavlkvist med frontispice. Frontispicen er indrammet af en profileret gesims i træ og i midten ses en urskive, et bånd med skriften Anno 1761 og en krone. Facadens øvrige fag inddeles af glatte ørelisener, båndslyngsornamenter under hvert andet vindue og en del støbte detaljer, herunder fladbuer over vinduerne, statuer, kordongesims og kartouche. I de to nordligste fag findes et bredt, gennemgående portrum, der i facaden indrammes af et refendfuget parti og krones af endnu en statue. Mod gaden lukkes portrummet af en ældre, tofløjet fyldingsport med rundbuet, vifteopsprosset overvindue. Bygningens hoveddør er en ældre, tofløjet fyldingsdør med fladbuet overvindue og foran døren er en sandstenstrappe med smedejernsgelænder. Bygningens vinduer er i stueetagen ældre korspostvinduer, mens kældervinduerne og vinduerne i gavlkvisten er torammede. Alle vinduer har småtopsprossede ruder, delvist ældre beslag og facadens korspostvinduer har tillige sålbænke med tungemotiv. Vindue, døre og porten er malet i samme petroleumsblå farve. I mansarden sidder enkelte nyere, små tagvinduer.

På gårdsiden er soklen høj og i hver ende findes en muret trappe optil en tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger, og i midten af gårdsiden er en kældertrappe i terrænet ned til en nyere revledør. Alle tre trapper har nyere granitdele og ældre smedejernsgelændere. I sydgavlen ses en indlagt veranda med en muret og støbt trappe, der har værn med kraftige balustre. I gårdsiden og sydgavlen ses vinduer lig facadens, flere trefagsvinduer og en række rundbuede zinkkviste i mansarden med torammede vinduer. I sydgavlen er tillige en tofløjet dobbeltdør med småtopsprossede ruder.

I det indre er en ældre grundplan bevaret og bygningen anvendes i dag til forskellige kunstudstillinger og koncerter samt to legat boliger. En langsgående skillevæg opdeler bygninger, således at der mod gaden er en række stuer på hver side af en forstue med et vindfang. Mod gårdsiden ligger en nyere hovedtrappe, et par mindre rum, to nyere sekundære trapper samt i den sydlige del den ene af legatboligerne. Tagetagen er indrettet med et gavlværelse mod gaden, den anden legatbolig mod nord og en stor foredragssal mod syd, hvor bjælkelaget er fritlagt og bræddeloftet er lagt over hanebåndene. Over den nordlige del af bygningen er et uudnyttet loftrum hvor den ældre tagkonstruktion er synlig. Overordnet set er der traditionelle overflader, så som bræddegulve, pudsede vægge og pudsede lofter med stuk, samt enkelte lofter med bræddebeklædning og synlige bjælker. I stueetagens stuer og i gavlværelset er tillige bevaret ældre fyldingsdøre med ældre hængsler og greb, brystnings-, og lysningspaneler, åbne pejse, kalkmalerier og bemalede lofter samt i forstuen høje paneler og et vindfang med småtopsprossede ruder. De to legatboliger har nyere overflader og døre samt nyere badeværelser og køkkener. Under bygningen er en høj kælder med, et nyt klinkegulv, kalkede mure delvist af kampesten og synlig tømmerkonstruktion. Der er tillige bevaret dele af en stor bageovn.
Bygningshistorie:
Bygningen er opført i 1761 af Købmand Rasmus Langeland.

Af den oprindelige bygning, der opførtes i grundmur til gadesiden og bindingsværk mod gården, er stort set kun facaden bevaret. Den repræsentative facade mod Algade er muligvis tegnet af Philip Hartmann. Gårdsiden blev omsat i grundmur i 1800-tallet.

Facadens renæssancedekorationer, herunder statuerne, portens slutsten og konsollerne under frontispicen stammer fra herregården Basnæs, der brændte i 1758. Det meste af herregården blev efterfølgende nedbrudt og en stor mængde materialer blev solgt ved auktion. 

Bygningen gennemgik en omfattende ombygning og restaurering i 1901-02 ved arkitekt Aage Langeland-Mathiesen. I denne forbindelse blev facaden forlænget mod syd og verandaen tilføjet. Under dette arbejde blev statuerne omkring hovedportalen sandsynligvis udskiftet med kopier af de oprindelige. 

Bygningen blev udvendig istandsat i 1984-85 og i 2005 blev facadens statuer igen fornyet.
kilder:
Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.

www.kongegaarden.dk

Artikel fra Korsør Avis, den 22. juni 1901 af museumsassistent Chr. M. Jensen.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i den traditionelle bebyggelsesstruktur, hvor bygningerne følger den samme facadelinje. Facaden bidrager sammen med de øvrige ældre bygninger til at opretholde fornemmelsen af, at man befinder sig i den ældre bykerne i Korsør. Hertil kommer værdien af den bevarede pigstensbelægning i gårdrummet, der sammen med de forskellige bygninger omkring gårdrummet styrker autenticiteten omkring den fredede bygning.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til det prominente ydre, der stilmæssigt og størrelsesmæssigt adskiller sig fra Korsørs øvrige bebyggelse og herved vidner om, at bygningen blev opført for en velhavende og magtfuld borger i midten af 1700-tallet.

I såvel detaljering som i materialevalg er bygningen en fornem og tidstypisk repræsentant for 1700-tallets rokokobyggeri i provinsen, der giver mindelser til Eigtveds palæer i Frederiksstaden, samtidig med at elementer fra barokken stadig er at finde, såsom mansardtaget og den høje frontgavl. Kendetegnet for rokokoen er især refendfugerne, ørelisénerne, båndslyngsornamenter samt de småtopsprossede korspostvinduer med fladbuede stik. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til de forskellige renæssancedekorationer på facaden, der vidner om hvordan man til alle tider har genbrugt bygningsdele.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre grundplan med stor forstue og stuer mod gaden. Endvidere er opdelingen med en stor hovedtrappe og mindre bitrapper bevaret. Hertil kommer stuernes interiører med paneler, fyldingsdøre, gerichter, stukkatur og åbne pejse samt de mange bevarede kalkmalerier, der eksempelvis i gavlværelset vidner om, at dette har været et soveværelse af en særlig repræsentativ karakter.  

Kælderens teglstensgulve, kalkede vægge og synlige tømmerkonstruktion afspejler at denne etage udelukkende var anvendt til praktiske og sekundære funktioner, hvilket tillige underbygges af den bevarede bageovn.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede, rektangulære bygningskrop, der domeneres af den høje og brede frontgavl samt af det store, næsten ubrudte mansardtag. De mange pudsdetaljer og statuer skaber en elegant reliefvirkning som intensiveres omkring frontgavlen og det monumentale indgangsparti. Hertil kommer de mange opadstræbende ørelisener og vinduer, der bryder de vandrette linjer fra blandt andet soklen, refendfugerne, gesimsen og taget, hvilket resulterer i et velafbalanceret og harmonisk udtryk.

Bygningens farveholdning har tillige stor arkitektonisk værdi, idet der skabes kontraster mellem det hvidkalkede murværk, de røde tagflader og de mørke vinduer og døre. Samlet set fremstår bygningen således med et raffineret og særdeles herskabeligt udseende.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de lyse og højloftede stuer. Deres placering en suite giver et imponerende kig gennem bygningen og i samspil med den traditionelle materialeholdning og de mange ældre bygningsdetaljer skabes et herskabeligt og stemningsfuldt interiør. Detaljeringsgraden er størst ved stuernes kannelerede brystnings- og lysningspaneler, ved den store kurvehanksbuede åbning, ved stuernes stukkatur, gavlværelsets kalkmalerier samt i forstuen, hvor der er høje paneler og kalkmalerier.
Bærende fredningsværdier:
I Kongegårdens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til rokokobygningen med mansardtag, gavlkvist, frontispice og gennemgående portrum. Hertil kommer samtlige af facadens pudsdetaljer og skulpturer, uret i frontgavlen, alle døre og vinduer samt trapperne og det store gennemgående portrum. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I Kongegårdens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den repræsentative stueetage med stuer en suite, gennemgående tværskillevæg, forstue med vindfang og gavlværelse i tagetagen. Hertil kommer opdelingen og forskelligheden mellem den repræsentative hovedtrappe og de to bitrapper. Endeligt gælder det de mange ældre bygningsdetaljer, herunder ovnnicher, paneler, døre med gerichter, stukkatur, kalkmalerier, pejse og bageovnen i kælderen samt de ældre trækonstruktioner i både kælder og i tagetage. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Kro / hotel
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-07-1918
Begrundelse:
Den imposante gamle gæstgivergård har som det fornemste af Korsørs ældre købstadshuse såvel arkitektonisk som kulturhistorisk og miljømæssig fredningsværdi. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
05-07-1990
Begrundelse:
Journal nr.:
426/325-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Algade 025, ""Rasmus Langelands gård"", ""Kongegården"", matr.nr. 10b, Korsør bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. 13 sider samt tegninger. Chr. Axel Jensen. Udateret. Algade 025, ""Rasmus Langelands gård"", ""Kongegården"", matr.nr. 10b, Korsør bygrunde. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 2 sider samt fotografier. Ruth og Søren Lundqvist. August 1984. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Algade 25A

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap