Sag: Holsteinborg

Holsteinborgvej 130, Slagelse
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
5
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Holsteinborg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Holsteinborgvej 130
Kommune:
Slagelse
Omfang:
Den firefløjede hovedbygning (nordfløjen 1598, de øvrige fløje 1639-49) og i avlsgården: portlængen mod nord med bro og flankemure (1647, genopført efter brand 1980) og den med portlængen sammenbyggede lade (1651), vestlængen (ca. 1650, ombygget 1890, genopført efter brand 1980) samt sydlængens to bygninger (1647, senere forlænget mod øst), endvidere de bevarede dele af voldgraven nord og sydvest for gården. Fredet 1918. Udv. 1952.*
Beskrivelse:
Holsteinborgs bygninger, herunder en firefløjet hovedbygning og en trefløjet avlsgård omkring en stor gårdsplads, ligger på et stort fortidsmindefredet voldsted med voldgrave omkring. Voldgraven er delvist vandfyldt og delvist tilkastet. Ved bygningens haveside er anlagt en større park, som skråner ned mod Holsteinborg Nor. Ved den nordlige del af voldgraven fører en kvaderstensbro med tre hvælvede gennemløb over til voldstedet.

Den firefløjede hovedbygning er grundmuret og opført i to etager. Vestfløjens facade, der vender mod den store gårdsplads, prydes af tre svungne gavle og flankeres af to ottekantede hjørnetårne. Vest- og nordfløjens ydermure samt de ottekantede tårne står i røde teglsten, mens syd- og østfløjens ydermure er dækket af et lag cementpuds og fremstår sandfarvet med rester af tidligere gule og lyserøde kalklag. De to overgavle på den østlige haveside står dog i blank, rød mur. Murene mod det indre gårdrum er pudsede og kalkede i en varm gul nuance. De fire fløje har høje sokler af granitkvadre og murede gesimser, der er delvist hvidkalkede. I tårnenes mure ses murankre udført som bogstaver, og facaderne har flere steder indmurede sandstenstavler. De fire fløje afsluttes af heltage hængt med blådæmpede vingetegl. I rygningen ses i alt 13 skorstenspiber, hvoraf de fire i sydfløjen er krenelerede. De to ottekantede hjørnetårne har spånklædte, ottekantede løgkuppelformede tage, der afsluttes af spidse, spånklædte lanternespir. Vestfløjens tre svungne gavle, hvoraf den midterste er en frontgavl, er dekorerede med flere kordongesimser. I frontgavlen ses endvidere en ældre, blå urskive med guldbelagte tal og herover et lille glamhul med en klokke. Under frontgavlen er et gennemgående portrum, der mod gårdspladsen lukkes af en ældre, tofløjet, gråmalet træport med store indlagte støbejernspartier, mens portrummet mod det indre gårdrum lukkes af en ældre, tofløjet smedejernsport. Portrummet flankeres af to sandstensløver på høje granitsøjler. Både portrum og det indre gårdrum har brostensbelægning.

Hovedbygningens vinduer varierer i alder, men er alle ældre og hvidmalede samt udført med småtopsprossede ruder. Vinduerne i stueetagen og førstesalen er hovedsageligt firerammede, mens kældervinduer, gavlvinduer og vinduerne i de to tårne er et- eller torammede. Vestfløjens vinduer har fladbuede stik og blændinger, og i nordfløjens førstesal ses torammede vinduer med overvinduer, der har spidsbuet sprosseværk. I det indre gårdrum ses midt på sydfløjen et fremskudt fag, der rejser sig i en kamtakket gavl. I det fremskudte fag er hovedindgangen, som består af en ældre, tofløjet, blågrøn fyldingsdør med en sandstensindfatning og en tresidet granittrappe foran. I østfløjens midterste fag findes både mod gårdrummet og parken en ældre, tofløjet havedør med opsprossede ruder og sandstensportal samt en granittrappe foran.

I det indre er en ældre grundplan i store træk bevaret. Nord for portrummet er vestfløjen indrettet med et dobbelthøjt kirkerum med spejlhvælvet loft. Kirken indeholder alter, prædikestol, stolestader og orgel samt en omløbende, søjlebåren gallerigang. En stor del af interiøret er dekoreret med marmoreringer, mens vægge og lofter er pudsede, og gulvet er udført med terrazzo.

Den øvrige del af vestfløjen er ligesom de tre øvrige fløje indrettet med lange gange, der primært er placeret ud mod gårdrummet. De repræsentative stuer optager østfløjens stueetage og ligger en suite omkring en centralt placeret, gennemgående havesal. I forbindelse med hovedindgangen i sydfløjen er en større hall med en bred hovedtrappe i egetræ med balustre og mæglere. I både nord- og vestfløjen findes en bitrappe. Nordfløjens stueetage indeholder en lang række økonomirum med blandt andet et stort gennemgående køkken med et ældre støbejernskomfur. I de to tårne er der værelser på hver etage. De fleste stuer og værelser har enten parket- eller bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Hertil kommer, at der overalt er et rigt interiør præget af forskellige stilperioder med en tidstypisk farveholdning. Enkelte steder har bygningsdele som døre og paneler guldstaffering. De bevarede bygningsdele og -detaljer omfatter blandt andet vinduernes kraftige rundposter, hel-, brystnings- og lysningspaneler, et- og tofløjede fyldingsdøre, dørstykker, lærreds- eller silkeopspændte tapeter, forskellige typer ovne og kaminer samt stukkatur i lofterne. I et af tårnværelserne er der tillige bevaret et loft med påmalede blomsterranker, der antageligt er udført som kalkmaleri. I riddersalen, som er placeret i det sydvestlige hjørne, ses tillige tapeter, der fremtræder som gyldenlæder samt en detaljerig spindeltrappe i støbejern. I en del af stueetagens gange er opsat høje, mørke paneler, der er 1600-tals stolestader og -gavle fra seks forskellige kirker. Tagetagerne er uudnyttede, og her ses de ældre tagkonstruktioner og de understrøgne tagsten. Under sydfløjen er bevaret tøndehvælvede kældre og forskellige typer stengulve.

Den trefløjede avlsgård omslutter en stor, kvadratisk gårdsplads, som er delvist brolagt og delvist jordklædt, og i midten af gårdspladsen står et solitært lindetræ. Nordsidens to østre bygninger, der er sammenbygget med portfløjen, er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet her. Portfløjen er mod vest sammenbygget med en høj og bred ladebygning, der igen er bygget sammen med den vestre staldlænge, mens den søndre del af gårdspladsen afgrænses af to sammenbyggede stald- og ladebygninger. I både portfløjen og den høj ladebygning er en portgennemkørsel. Samtlige længer er enetages og grundmurede, opført over sokler af tilhuggede kampesten, med mure i røde teglsten og kamtakkede gavle. Flere længer har tillige kamtakkede frontgavle og murankre samt gavle forsynet med kordongesimser. Alle længer har murede hovedgesimser af formsten. Den vestre staldlænges hovedgesims er tillige udstyret med en række udluftningshuller samt en savsnitsfrise. Alle længer har stejle, teglhængte tage af røde vingetegl med få kviste og tagvinduer. Der er nyere, men traditionelle, rødmalede revledøre, -luger og -porte, og vinduerne er i størstedelen af længerne støbejernsvinduer i forskellig størrelse og med forskellig opsprosning.

Portfløjen adskiller sig lidt fra de øvrige længer, idet facaden mod voldgraven er delvist rødkalket samt har nyere, men traditionelt udførte, torammede vinduer under fladbuede stik. Selve portfaget er på begge sider let fremskudt og udformet med en gavl med helvalmet tag og rundbuet portåbning. Mod voldgraven er porten indrammet af to fremskudte, rødkalkede murpartier med fladbuede portåbninger, hvori der sidder ældre, tofløjede, rødmalede revleporte. Tillige er der skydeskår i de to murpartier, og foran ses to hovedløse sandstenstrolde med Trollernes våbenskjold.

Avlsbygningerne er i det indre indrettet med store åbne rum, og hovedparten af længerne anvendes i dag til opbevaring. I den vestre længe findes et stort, moderne siloanlæg. Portfløjen adskiller sig fra de øvrige længer, da denne er indrettet med nyindrettede, mindre boliger, der alle fremtræder med nyere overflader.
Bygningshistorie:
Hvor godset og dets storslåede parkanlæg i dag ligger, stod i 1200-tallet et mindre fyrsteligt borganlæg.

To generationer af adelsslægten Trolle skabte i perioden 1598-1651 den firefløjede hovedbygning i to stokværk og i forlængelse heraf et trefløjet ladegårdsanlæg. Bygningerne blev omgivet af brede voldgrave og blev kaldt Trolholm.

Hovedbygningens nordfløj fra 1598 er den ældste bygning. Østfløjen stammer fra 1639. Den lidt smallere sydfløj med ottekantet hjørnetårn i vest er fra 1642, og endelig er vestfløjen med portgennemkørsel og ottekantet hjørnetårn i nord opført i 1649.

I 1707 købte amtmanden i Flensborg, senere storkansler Ulrich Adolph Holstein, Trolholm. Syv år tidligere havde han fået foræret nabogodset Fuirendal af Kong Frederik 4., og kort efter overtagelsen af Trolholm købte Ulrich Adolph Holstein Snedinge Gods, der lå tre km vest for Trolholm. Hermed var et af 1700-tallets største godser på Sjælland grundlagt.

Kapellet i vestfløjen blev opført i 1728.

Hovedbygningen har været udsat for flere store ombygninger gennem tiderne. En af de største ombygninger skete i 1777-81 ved arkitekt G.E. Rosenberg, der blandt andet sørgede for en regulering og udvidelse af vinduesåbningerne, samtidig med at facaderne blev hvidkalket, og det indre gårdrums trappetårne blev fjernet. G.E. Rosenberg var tillige ansvarlig for en større ombygning i stueetagens stuer, hvor meget originalinventar endnu er i behold.

I 1848-50 stod Arkitekt G.F. Hetsch for en ombygning, der gav hovedbygningen et nygotisk præg. Foruden flere tilføjede nygotiske ornamenter omfattede arbejderne kamtakker på gavlene, vinduer blev spidsbuede og fik ny sprosseopdeling samt kulørte ruder i overrammerne. Endvidere blev taget hængt med blåglaserede tegl og murfladerne påført et tykt cementpudslag, der efterfølgende blev gulkalket. I forbindelse med G.F. Hetsch's ombygning blev der tillige indrettet en vinterlejlighed på første sal. I 1856 besøgte H.C. Andersen Holsteinborg, og i den forbindelse blev der indrettet et par værelser i vestfløjen, som havde direkte adgang til kirkens galleri.

Ved en restaurering i 1949-50 afrensede H.H. Engqvist vestfløjens facade mod ladegården for cementpuds og forsøgte samtidig at rekonstruere facadens svungne gavle. Anlæggets øvrige kamtakker blev endvidere fjernet.

De tre avlslænger er opført på forskellige tidspunkter. Staldlængerne syd og vest for gårdspladsen stammer fra 1647, mens laden i nord er fra 1651.

I 1980 nedbrændte store dele af ladegården, men er siden genopført.

Barokhaven blev anlagt i 1725 med parallelle, aksefaste lindealléer –den længste er to km lang.  Den sydlige del af parken med åbne plæner og fritstående træer blev dels skabt af arkitekt H. Flint i 1865 og dels af arkitekt Edvard Glæsel i 1892.
kilder:
Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.

Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Niels Peter Stilling, 2005.  

http://www.holsteinborg.dk

Danmark, J.P Trap, Sorø Amt, bind 3, femte udgave, 1954.

Herregården, Mennesker- samfund- landskab- bygninger, bind 1 Gods og samfund, dansk bygningsarv, 2009.
Miljømæssig værdi:
Holsteinborgs miljømæssige værdi knytter sig til den både praktiske, men også naturskønne placering med udsigt ud over Holsteinborg Nor. Placeringen vidner om, at stedet oprindeligt blev udvalgt på grund af den strategisk gode beliggenhed ved den sydsjællandske kyst.

Ankomsten til Holsteinborg iscenesættes af de mange omkringliggende alléer af både linde- og kastanjetræer, der fører op til voldstedet. Herregårdsanlægget fremtræder som en imponerende helhed, hvilket især skyldes den tætte sammenhæng mellem hovedbygningen og avlsgården, der begge er placeret på det store voldsted med den delvist vandfyldte voldgrav omkring. Hertil kommer værdien af den velbevarede stenbro, der fra nord fører over voldgraven, og med sin placering sørger for, at ankomsten sker vinkelret på hovedbygningen, hvilket er kendetegnende for et borganlæg fra 1600-tallet. Den autentiske atmosfære på stedet styrkes tillige af de brostensbelagte gårdrum.

Endelig har parken stor miljømæssig værdi på grund af dens direkte kontakt med hovedbygningen, hvor en aksefast sti fører op til østfløjens havesal. Langs facaderne er en bred, lav hæk, der er udført af klippede buksbom sat i et sirligt barokmønster. Hækken er unik og ophøjer atmosfæren og sammenhængen mellem hovedbygning og park. I haven findes tillige et enestående, stort gartnerianlæg med frugttræer, drivhuse, pottehus, terrasser og trapper omgivet af høje lægivende mure.
Kulturhistorisk værdi:
Holsteinborgs kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet set til det samlede anlæg med hovedbygning og avlsgård omgivet af voldgrave. Anlægget er i sin helhed er en velbevaret repræsentant for et dansk herregårdsanlæg. De talrige virkemidler som de svungne gavle og hjørnetårnene med spidse spir har tilsammen fået anlægget til at fremstå magtfuldt, og dermed har herremanden kunne manifestere sig i forhold til de omkringliggende fæstegårde.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til den landbrugsmæssige drift, hvilket tydeligt kan aflæses i det indbyrdes bygningshierarki, hvor de mere nedtonede og funktionsbetingede avlslænger afviger fra hovedbygningens herskabelige facader. I avlslængerne aflæses den oprindelige anvendelse til stald og lade i støbejernsvinduerne og i de store portåbninger, mens de store ubrudte tagflader indikerer at tagrummene var tiltænkt opbevaring. Portbygningens torammede vinduer og række af mindre døre vidner om, at der i denne bygning har været indrettet tjenesteboliger.
 
Alene for hovedbygningen knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til bygningens lange udviklingshistorie. 1600-tallets firefløjede hovedform er bevaret og sammen med store dele af det oprindelige murværk, hjørnetårnene, de svungne gavle og vestfløjens genskabte fremtræden i rød, blank mur er renæssances stilmæssige træk intakte. Derimod er de store og taktfast placerede, firerammede vinduer med småtopsprossede ruder et tydeligt træk fra 1700-tallet. Endelig er de mod nord bevarede spidsbuede vinduer sammen med facadernes cementpuds et vidnesbyrd om ombygningerne i midten af 1800-tallet, hvor historicismen, og herunder nygotikken, prægede ombygningerne på mange ad de danske herregårde.
   
Endvidere kan det nævnes, at de to hovedløse trolde, løverne med våbenskjolde, de mange indmurede sandstenstavler med inskriptioner og murankrene udført som årstal stadfæster tidspunktet for Holsteinborgs bygningsændringer og tillige navngiver de forskellige bygherrer.
 

Indvendigt ses de forskellige stilmæssige skift også i interiørerne. Det er hovedsagligt 1700-tallets barokke fyldingsdøre og paneler, der præger stuerne, ligesom kirkens marmorerede interiør er typiske for barokken. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til den delvist oprindelige plan med en suite placerede stuer i østfløjens stueetage og de øvrige etagers traditionelle, lange gallerigange mod gårdspladsen med tilhørende værelser samt tårnværelserne. Grundplanen og materialeholdningen aftegner tydeligt den oprindelige opdeling mellem herskab og tjenestefolk, hvilket især ses af køkkenets placering i nordfløjens nederste etage i forbindelse med de øvrige økonomirum, og af den tydelige adskillelse af hovedtrappen og de forskellige bitrapper. Endelig er der stor kulturhistorisk værdi i den ældre, hvælvede kælder, hvor den bevarede bageovn og fangehullerne sammen med de enkle overflader afspejler de funktioner, som man i almindelighed havde i kælderen på en større herregård. De uudnyttede loftrum er tillige karakteristisk, ligesom selve tagkonstruktionen og det ældre urværk øverst oppe.
Arkitektonisk værdi:
Holsteinborgs arkitektoniske værdi knytter sig først og fremmest til hovedbygningens fremtræden som det monumentale centrum for de øvrige bygninger og parken. De fire sammenbyggede fløje skaber tilsammen en velproportioneret form af borgkarakter. Trods den forskelligartede murbehandling fremstår bygningen homogen, hvilket i høj grad skyldes den høje sokkel, der fungerer som en tung base, den næsten ens vinduestakt og de sorte, ubrudte, teglhængte heltage.

Vestfløjens facade har en stram symmetrisk opbygning domineret af de tre svungne gavle, de ottekantede tårne og den centralt placerede portåbning. Vinduernes takt og opsprosning udgør en væsentlig arkitektonisk værdi på grund af deres udformning, samtidig med at de underbygger symmetrien. Hertil kommer gavlenes kordongesimser, der opbryder de vertikalt orienterede gavle i en enkel lavdeling. Gavlenes organiske former harmonerer med tårnenes spir, hvis arkitektoniske kvalitet i høj grad også skyldes den grønmalede spånbeklædning. Den grønne farve er med høj sandsynlighed valgt for at imitere kobber.

De ydre facaders fremtræden står i kontrast til facaderne mod det indre gårdrum. Her virker skalaen helt anderledes grundet de ens, varme, gulkalkede murflader, de ens vinduer og de ubrudte tagflader, der tilsammen omslutter det intime gårdrum.

I det indre er hovedfløjen domineret af højloftede, særdeles detaljerige rum, der varierer i stil og farveholdning, og derved enkeltvist fremstår unikke. De rum, der skiller sig mest ud og har størst arkitektonisk værdi, er østfløjens stuer, hall´en med hovedtrappen, riddersalen og de gangarealer, der er udsmykket med stolestader. Den store havesal er gennemgående, hvilket betyder, at rummet er belyst fra to sider. Salen er tillige dekoreret helt symmetrisk. Havesalen udgør den centrale stue af i alt fem stuer en suite med døre enfilade, hvis gennemgående akse på langs af bygningen har stor arkitektonisk værdi. Af arkitektoniske detaljer skal nævnes de rigt dekorerede fyldingsdøre med kraftigt låsetøj og profilerede gerichter samt dørstykker, kaminer, bryst-, fod- og lysningspaneler, opspændte vægbeklædninger og den elegante stukkatur i lofterne. Alt udført i en kontrastfuld farvepalet.

Den arkitektoniske værdi for avlsgården knytter sig til de enkle bygningskroppes afstemte proportionering. Den relativt ens materialeholdning binder visuelt længerne sammen til ét volumen, hvor de røde, blanke mure harmonerer med de store, ubrudte, røde tegltage. Hertil kommer den konsekvente brug af kamtakkede gavle på alle længer, hvilket præcist aftegner hver enkelt længe i den samlede form.
Bærende fredningsværdier:
I Holsteinborgs ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det samlede anlæg med den firefløjede hovedbygning, avlsgården, voldgraven og broen.  

I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til murværket, den kraftige sokkel, de forskelligt udførte gavle og tårne med spånbeklædte tage og spir samt til de ubrudte, teglhængte tagflader med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer de ældre vinduer og døre med alle detaljer, de mange figurer og sandstenstavler samt den overalt traditionelle materialeholdning.

I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning, herunder især opdelingen med stuer en suite, hall’en, riddersalen, gallerigangene med tilhørende værelser og økonomirummene i nordfløjens stueetage. Hertil kommer kirkerummet i vestfløjen med det barokke kirkeinteriør. De bærende bredningsværdier knytter sig tillige til de mange ældre bygningsdele og overflader, herunder forskellige trægulve, lærredsopspændte og pudsede vægge, paneler, døre, gerichter, fordakninger, kaminer, trapper og pudsede lofter med stukkatur samt kalkmalerierne i tårnværelset. Endvidere gælder det den hvælvede kælder med stengulve, bageovn og fangehuller samt det uudnyttede tagrum med ældre tagkonstruktion og urværk. Endelig gælder det den overalt traditionelle materialeholdning.

I avlsgårdens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de sammenbyggede længer med blanke, røde mure, kamtakkede gavle og næsten ubrudte, teglhængte, røde tagflader. Hertil kommer de enkle murdetaljer, herunder forskelligt udformede gesimser, udluftningshuller og murankre samt de traditionelle bygningsdele som støbejernsvinduer, revleporte -luger og -døre. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.

I avlsgårdens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de store åbne rum, de bevarede dele af tagkonstruktionen samt til den enkle og traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
5
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Bro ; Anlæg

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
03-05-1977
Journal nr.:
66-4-17/0/76

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
28-12-1951
Begrundelse:
Som et af højrenæssancens betydeligste herregårdsanlæg har Holsteinborg store fredningsværdier af såvel arkitektonisk som kulturhistorisk og miljømæssig art. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
04-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Holsteinborgvej 130, Holsteinborg, matr.nr. 1a, Holsteinborg hovedgård, Holsteinborg. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 4 sider. Hans Henrik Engqvist. November 1949. Holsteinborgvej 130, Holsteinborg, matr.nr. 1a, Holsteinborg hovedgård, Holsteinborg. Sandstensudsmykning. 2 sider samt fotografier. Vitus Nielsen. September 1974. Holsteinborgvej 130, Holsteinborg, matr.nr. 1a, Holsteinborg hovedgård, Holsteinborg. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 3 sider (håndskrevet). Jens Chr. Varming. August 1980. Holsteinborg matr.nr. 1a, Holsteinborg Gods Farvearkæologisk undersøgelse Nationalmuseet maj 1996 4 sider + 6 sider billeder Holsteinborg matr.nr. 1a, Holsteinborg Gods Farvearkæologisk undersøgelse af kirken og kirkens inventar Nationalmuseet 3 sider + 2 sider billeder juni 1996 Holsteinborgvej 130, Holsteinborg Kirke Matr.nr. 1a, Holsteinborg Hgd. Holsteinborg Farvearkæologisk undersøgelse 3 sider + 2 sider billeder Nationalmuseet Juni 1996


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Holsteinborgvej 130, Holsteinborg, Slagelse Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 5


Fredet bygning Holsteinborgvej 130A
Fredet bygning Holsteinborgvej 130C
Fredet bygning Holsteinborgvej 130A
Fredet bygning Holsteinborgvej 130A
Fredet bygning Holsteinborgvej 130A

Fredede omgivelser: 3

Signatur Mur
Signatur Bro
Signatur Anlæg


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap