Sag: Den gamle Latinskole, Slagelse

Rosengade 4 B, Slagelse
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skole
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Den gamle Latinskole, Slagelse
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Rosengade 4 B
Kommune:
Slagelse
Omfang:
Forhuset (ca. 1500).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Den Gamle Latinskole ligger på den vestlige side af kirkepladsen, ved Sct. Mikkels Kirke midt i Slagelse by. 

Den Gamle Latinskole er en enetages, grundmuret bygning i blank, rød mur, hvoraf store dele af murværket er af munkesten. Gavlene har høje, murede kamme og bygningen afsluttes af et teglhængt heltag, af røde vingetegl. I tagfladen ses flere nyere tagvinduer. Soklen udgøres af kampesten, og gesimsen er en enkel toleddet, muret gesims. Overgavlene er prydet med blænding, der har varierende blændingsmønstre og murankre. I facaden mod kirken ses en nyere, bræddebeklædt hoveddør, og i nordgavlen sidder en nyere, tofløjet fyldingsdør. Bygningens vinduer er torammede og varierer i alder, flere er ældre, mens andre er nyere med traditionelt udførte karme, rammer og sprosser. I sydgavlen er vinduerne fladbuede og har murede sålbænke. Alt træværk omkring døre og vinduer er brunmalet. I sydgavlen ses en indmuret marmortavle.

I det indre findes i både stueetagen og tagetagen en nyere planløsning. Stueetagen indeholder en forstue med adgang til to toiletter, to mindre rum, et gennemgående stort rum mod sydgavlen og et køkken samt trapperum ved nordgavlen. På første salen findes et nyere køkken, et badeværelse og et par værelser. De fleste gulve har nyere parket- brædde- eller linoleumsgulve. I forstuen ligger et klinkegulv. I stueetagen er pudsede vægge og lofter mellem det synlige, ældre bjælkelag. Dele af ydervæggene fremtræder med et let lag puds så stenenes struktur træder frem. Dørene i stueetagen er fyldingsdør fra starten af 1900-tallet. En af dørene er på den ene side forstærket af en jernplade og i dette rum er der tremmer for vinduerne. På førstesalen er der få gipslofter, gulvtæpper og glatte døre samt et par døre, der antages af stamme fra 1800-tallet. Spidsloftet er uudnyttet og her ses den delvist ældre tagkonstruktion. Der er tillige et nyere undertag og nyere lægter. De tidligere skorstene er fjernet.
Bygningshistorie:
Ved middelalderens slutning havde kirkerne næsten altid en tiendelade til opbevaring af det tiendekorn, som sognebørnene måtte aflevere til kirken. Hovedparten af disse kirkelader er for længst forsvundne. Nogle fik efter reformationen ny funktion som f.eks. hospital, latinskole eller fattighus og er dermed blevet reddet fra nedrivning. 

Den sengotiske kirkelade vest for Sankt Mikkels kirke er rejst omkring 1500 i munkesten med teglhængt heltag. 

Fra 1616 til 1811 anvendtes bygningen som latinskole. Marmortavle i sydgavlen opremser en række berømte mænd, herunder Jens Baggesen og B.S. Ingemann, der har frekventeret skolen. 

Efter bygningens anvendelse til latinskole, fungerede den som hospital, senere politistation, mødelokaler og kirkekontor. I 1900-tallet blev der indrettet kirketjenerbolig i tagetagen. 

Da bygningen blev anvendt som politistation var der en indgang i sydgavlens midterste fag. Døren var afsluttet af et spidsbuet overvindue, ligesom vinduerne på hver side blev afsluttet af spidsbuede blændinger. På daværende tidspunkt var der to skorstenspiber i rygningen og gavlene havde top- og fodtakker. Bygningen var på daværende tidspunkt rødkalket.
kilder:
Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.
Miljømæssig værdi:
Den Gamle Latinskoles miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Kirkepladsen, hvor den er med til at danne pladsens vestlige ryg. Hertil kommer at bygningen indgår i en naturlig sammenhæng med kirken, og tilsammen fremstår de som en velbevaret helhed midt i Slagelses ældste bykerne.
Kulturhistorisk værdi:
Den Gamle Latinskoles kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens samhørighed med Sct. Mikkels Kirke, hvilket dels understreges af det ens materialevalg i røde sten og dels gennem de to bygningers nære placering. Hertil kommer at den enkle form og de ældre munkesten afspejler bygningens oprindelige funktion som kirkelade i middelalderen, og placeringen er tillige et vidnesbyrd om det tidligere tætte bånd mellem kirke og skole, hvor præstestanden sikrede kvaliteten af undervisningen. Tilknytningen til kirken afspejler endvidere af den korsformede blænding i sydgavlen og det spraglede murværk afslører de mange ombygninger hver gang bygningen har skiftet funktion. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de få ældre fyldingsdøre, ydervæggene hvor stenenes karakter fornemmes, en ældre niche i muren mod klosterpladsen samt det synlige, kraftige bjælkelag i lofterne, idet disse bygningsdele vidner om bygningens alder. Hertil kommer den jernbeklædte dør og tremmerne for vinduerne i det nordvestligste hjørne, der fortæller om den periode hvor bygningen var indrettet til politistation og dermed havde fangeceller.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops velproportionerede volumen, der fremstår massiv og homogen med de røde mure og det røde tag. Hertil kommer bygningens på én gang djærve og elegante udtryk, der viser sig i de rødflammede munkesten og gavlenes dekorative, symmetrisk arrangerede blændingsfelter, som danner relief og træder tydeligt frem grundet deres glatpudsede karakter.
Bærende fredningsværdier:
I Den Gamle Latinskoles ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den sluttede form med grundmurede facader i blank, rød mur, delvist af munkesten, samt til det stejle, teglhængte heltag. Hertil kommer gavlenes symmetriske blændingsfelter og murankre samt de ældre og traditionelle vinduer. Endeligt kommer den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de dele af en ældre grundplan, der er bevaret i stueetagen. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og detaljer, herunder det synlige bjælkelag, de let pudsede ydermure, nichen i muren mod kirkepladsen, til fyldingsdørene, jerndøren og tremmerne for enkelte vinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skole
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
04-06-1965
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-07-1918
Begrundelse:
Som opført før 1536 er bygningen uden særlig beslutning fredet efter bygningsfredningsloven. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Rosengade 4B

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap