Sag: Sorø Akademi

Akademigrunden 007, Sorø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sorø Akademi
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Akademigrunden 007
Kommune:
Sorø
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning (1822-27 af Peder Malling).
Fredet 1932.*
Beskrivelse:
Bygningen ligger ned til Sorø sø, i sammenhæng med de øvrige bygninger, der udgør Sorø Akademi. 

Hovedbygningen er opført i tre etager over en høj kælder og former sig som et H, med en lang midterfløj og to korte sidefløje. Hele bygningen er grundmuret og kalket, og har en sokkel af rød granit. Den nederste del af muren, op til stueetagen, er kalket rosa, herefter er murværket omkring stuetagen kvadret og kalket i en varm sandgrå farve. Den øvrige facade er op til hovedgesimsen glatpudset og kalket i samme sandgrå farve. Under vinduerne i stueetage og førstesal ses en smal sålbænksgesims. Gesimsen udgøres af flere bånd, heraf én med profilerede sandsten og øverst en attika med inskriptionen ”ACADEMIA SOEANA” på både gård- og haveside. Taget er helvalmet og belagt med sorte tegl. I rygningen ses seks brede, skorstenspiber og i tagfladen flere mindre tagvinduer. Til begge sider findes midt for en bred granittrappe. Til gårdsiden fører trappen op til en enkel tofløjet hoveddør med overvindue. Døren er indrammet af en sandstensportal med frontispice. Til havesiden fører trappen til en fremtrukken midterrissalit, der afsluttes af en balkon til førstesalen. I rissalitten findes tre rundbuede åbninger med tofløjede døre og rundbuede overvinduer. I muren mellem portene findes kongelige sandstensmonogrammer. Bygningens øvrige døre findes i sidefløjene og giver adgang til kælderen. Alle døre er ældre, brunmalede fyldingsdøre. Bygningens vinduer er ligeledes ældre, alle hvidmalede, småt opsprosset og sat i lige rækker over hinanden. Til kælderen og den øverste etage er de torammede, mens de til stueetagen og beletagen er udført som korspostvinduer. Tillige findes sandstensrammer omkring de to øverste etager, hvoraf dem omkring beletagens vinduer er afsluttet af en fordakning.

Indvendigt er den oprindelige grundplan bevaret med lange gange mod midterfløjens gårdside og med trapper i sidefløjenes nordlige ende. Stuetagen er forbeholdt klasseværelser og spisesal for eleverne, mens førstesalen i midterfløjen er indrettet med en lang række stuer og i den østlige sidefløj en stor festsal, samt et par klasseværelser. Den øverste etage har en nyere indretning med små klasseværelser og i kælderen findes økonomidelen med køkken, depoter og øvrige funktionsrum. De fleste interiør er bevaret med ældre fyldingsdøre, gerichter, paneler, balustre ved trapperne og ældre trægulve. Ellers bærer interiøret præg af G.Hilkers farverige væg- og loftudsmykninger fra omkring 1860. Nyere materialer findes i form af farvede linoleumsgulve og nedhængte gipslofter i klasselokalerne. Alle vinduer har forsatsrammer.
Bygningshistorie:
Sorø Kloster blev grundlagt i 1142 af Skjalm Hvide under ærkebiskop Asser Rig, men blev først en succes i 1161, da Absalon hentede cisterciensermunke fra Esrom kloster og opførte Klosterkirken.

Efter reformationen overgik klosteret i 1536 til kronen. I 1586 oprettede Frederik den II en stiftelse, der skulle drive kostskole for både adelige og ikke adelige drenge. I 1623 oprettede Christian den IV et akademi sideløbende med skolen for unge adelsmænd. Desværre måtte akademiet efter svenskekrigen lukke i 1665, men forblev skole frem til 1737. 1 1747 grundlage Frederik den V et nyt akademi med helt nye bygninger efter tegninger af arkitekt Laurids de Thura. Desværre brændte de fleste bygninger under en stor brand i 1813. Det betød at det tredje Sorø Akademi blev oprettet i 1826 under Frederik den VI, der et år senere i 1827 kunne indvie en ny hovedbygning tegnet af arkitekt Peder Malling. I 1849 blev akademiet nedlagt for sidste gang men skolen fortsatte som kostskole.

Da hovedbygningen stod færdig var interiøret ligesom eksteriøret tegnet af Peder Malling. Indvendigt havde han videreført den klassiske stil med hvidkalkede vægge, gråmalet træværk og enkel detaljering. Dette blev dog ændret 40 år senere, da Georg Hilker blev bedt om at dekorere hovedbygningens gange, spisesal, festsal og øvrige store stuer med klare farver og mønstre.
kilder:
Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.
http://www.stiftsor.dk
Sorø Akademi, Bygningernes historie, af Lars Kelstrup, Sorø Lokalhistorisk Selskab 2005.
Miljømæssig værdi:
Med sin placering indgår hovedbygningen som en af de største og væsentligste elementer i det velbevarede miljø, der udgør hele Sorø Akademi. Bygningernes stramme aksiale placeringer omkring kirken styrker anlæggets hierarkiske orden og afspejler den disciplineret institution. Endeligt er placeringen ved Sorø sø af høj miljømæssig værdi, idet der her skabes et idyllisk og åbent miljø, der giver hele anlægget en offentlig tilgængelighed, og en unik udsigt fra hovedbygningens sale. 
Kulturhistorisk værdi:
Hovedbygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til placeringen tæt på kirken der vidner om uddannelsesinstitutionens tidligere meget tætte forhold til kirken.

Hertil kommer den klassicistiske fremtræden som viser sig i den klart afgrænsede bygningsform, den tidstypiske lyse farvesætning og i den udprægede symmetri med få, markante detaljer i form af kvaderfugning, portal og fiser.

Mellem havesidens rundbuede portåbninger vidner sandstensmonogrammerne om de konger, der gennem tiden har rejst akademiet på ny. Frederik den VI er fremhævet ved skriften over portene ”INSTAURAVIT FREDERICUS SEXTUS MDCCCXXVII” hvilket afspejler, at han var den konge for hvem det lykkedes at rejse den eksisterende hovedbygning. Bygningens funktion som akademi aflæses i inskriptionen ”ACADEMIA SOEANA”.
 
I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige planløsning med de langsgående gange, trapperne og de udsmykkede stuer, festsalen og spisesalen. Den store forskel på de to trappers udførelse ses stadig og afspejler tydeligt den oprindelige disponering med skoledrengenes stejle, smalle og enkle trappe mod øst, og modsat mod vest hovedtrappen til professorerne og akademiets gæster, der er mere dekoreret, bredere og har store murede bueslag. Tillige findes en rest af den tidligere bitrappe i den vestligste del, der tidligere var til tjenestefolkene på skolen. På trinene til kælderen vidner trinenes slitage om de mange folk, der gennem tiden har gået her.
 
I festsalen findes fem kongemalerier med rundbuede monogrammer henover, hvilket er endnu et bevis på den lange historie med de forskellige akademier under tidens forskellige konger.
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi ligger i den gennemførte klassicistiske, enkle stil og den tidstypiske materialeholdning med pudsede og kalkede facader, sandsten og sorte vingetegl. Bygningen fremstår således som et velbevaret eksempel på klassicismens ønske om arkitektonisk regularitet, afmålt enkelhed og ophøjet ro.

Murværkets materialebearbejdning deler bygning i tre lag, der hver især fremtræder med forskellig tyngde. Den tungeste del nederst med den rødlige puds og de kraftige trapper, fremtræder som bygningens base. Herover står de kvadrede mure, der tillige fremtræder tunge og massive, mens den øverste del af murværket fremstår lettest ved de glatte overflader, der mere har fokus på åbningerne, der her er indrammet. Det samlede udtryk er overordnet horisontalt ved de mange facadebånd og vinduesrækkernes regelmæssighed. Det horisontale brydes af sidefløjene, der grundet deres korte form opfattes vertikale, samt af de kvadrede hjørner, der er med til at afslutte formen. Vertikale linjer findes tillige ved det fremhævede parti midt på havesiden, hvor linjerne videreføres gennem facaden til attikaen. Attikaen understøtter det tunge og kraftfulde i bygningen, og sørger for at facaden træder længere frem end taget, der i denne bygning fremstår mere ydmygt og sekundær.

Facadernes sarte lyse farver opvejer til dels det ellers tunge formsprog og står i kontrast til terrænets mørke brostensflade. Tillige har dørenes mørke farve en stor betydning for bygningens arkitektur, og skaber en markant dybdevirkning i de kraftige mure.     

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den enkle grundplan, der ligesom facaderne indeholder klassicismens enkle, stramme og logiske opbygning. Hertil kommer de oprindelige, klassicistiske bygningsdele og detaljer i form af døre, gerichter, paneleringer og stukkatur. Georg Hilkers mange væg- og loftmalerier i den kraftige pompeianske farveskala dominerer interiørerne sammen med de mange trompe l´oeil malerier, der er tidstypiske og har perspektivisk virkning. Motiverne er hentet i den danske og i middelhavslandenes natur. Et gennemgående element er kassettelofter og brugen af guld blandt farverne. Udsmykningerne og farverne er med til at definere hvert rum eller gangforløb som unikke perler på en snor.  Lofterne og farvesammensætningen minder om Thorvaldsens Museum i København, der var et af Hilkers første arbejder.
Bærende fredningsværdier:
I Sorø Akademis hovedbygnings ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den samlede bygningsform med de facader og ubrudte tagflader. Til de mange bevarede døre, vinduer og de to markante trapper samt sandstensdetaljer og inskriptioner. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

I Sorø Akademis hovedbygnings indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede grundplan med de fine stuer mod haven, gangarealer mod gården og trapper i sidefløjene. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, med blandt andet bevarede overflader som trægulve, pudsede vægge og buede lofter med stuk, ældre fyldingsdøre og gerichter samt enkelte teglstengulve i kælderen. Hertil kommer de mange udsmykkede vægge og lofter i stærke farver og naturmotiver.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-04-1993
Journal nr.:
926/335-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-09-1932
Begrundelse:
Sorø Akademis fredede bygninger har såvel stor kulturhistorisk som væsentlig arkitektonisk værdi. Klosterportens gamle dele er desuden, som opført før år 1536, uden særlig beslutning fredet efter bygningsfredningsloven. Endelig indgår bygningerne som uhyre væsentlige elementer i det meget fine miljø omkring kirke, akademi og sø. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
64/31


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Akademigrunden 007, Akademiet, hovedbygningen, matr.nr. 29a, Ll. Ladegård hovedgård, Sorø jorder. Farvearkæologisk undersøgelse. Loft, vægge og træværk. 3 sider samt fotografier. Jørgen Høj Madsen/Nat.mus., Bevaringssektionen. Maj 1987. Akademigrunden 007, Akademiet, hovedbygningen, matr.nr. 29a, Ll. Ladegård hovedgård, Sorø jorder. Bygningshistorisk undersøgelse. 5 sider samt fotografier. Karsten Rønnow. Juni 1987. Akademigrunden 007, Akademiet, hovedbygningen, matr.nr. 29a, Ll. Ladegård hovedgård, Sorø jorder. Farvearkæologisk undersøgelse. Spisesalen. 5 sider amt fotografier (3 optagelser). Jørgen Høj Madsen/Nat.mus., Bevaringssektionen. Maj 1988. Akademiet, hele skolekomplekset. Ll. Ladegård hovedgård, Sorø jorder. Summarisk bygningshistorisk undersøgelse. 49 sider inkl. tegninger og fotografier. Karsten Rønnow. Marts 1988. Akademigrunden 007, Akademiet, hovedbygningen, matr.nr. 29a, Ll. Ladegård hovedgård, Sorø jorder. Farvearkæologisk undersøgelse. Festsalen, bagtrappen, hovedtrappen og stengangen. 7 sider samt fotografier (31 optagelser). Ole Alkærsig og Jørgen Høj Madsen/Nat.mus., Bevaringsafdelingen. Oktober 1990.



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Akademigrunden 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap