Sag: Sorø Akademi, Klosterporten

Akademigrunden 001, Sorø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sorø Akademi, Klosterporten
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Akademigrunden 001
Kommune:
Sorø
Omfang:
Portbygning (1160-70 og ca. 1200, ombygget 1883 af J.D. Herholdt).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Klosterporten ligger som en del af den mur, der omkranser Sorø Akademi. Gennem portåbningen løber en brostensbelagt vej, der fortsætter af en allé mod Sorø Klosterkirke. 

Klosterporten er opført i blank mur af røde munkesten, over en sokkel af tilhuggede granitblokke. Bygningen består af to korte fløje, hvoraf portfløjen, med en gennemgående, rundbuet port, har høje kamtakkede gavle, og støttes af tre murede stræbepille på østmuren og to lignende omkring portåbningen mod syd. Alle stræbepiller afsluttes af murkroner med munke og nonner. Vestfløjen er placeret vinkelret midt på portfløjen og har en savtakfrise på muren. Begge bygninger har murede gesimser med lignende savtakfriser. Taget for begge fløje er et ældre sadeltag af røde vingetegl, med enkelte nyere ovenlysvinduer og i rygningen tre murede skorstenspiber med sokkel og krave. De to fløjes vinduer er alle rundbuede, med rundbuede stik og kraftige, murede sålbænke samt dybe murfalse, der på portfløjen er udført af formsten. Selve vinduesrammerne varierer mellem to- og firrammede og i den vestlige fløj er flere af vinduerne udført som blyindfattede ruder med småopsprosset rhombemønster. I den vestre fløj findes under gesimsen en række skydeskår. Selve portrummet har fire hvidkalkede krydshvælv med ribber af formsten i blank mur. I portrummet findes en ældre rundbuet fyldingsdør. I det nordvestlige hjørne mellem de to fløje findes en lille tilbygning, opmuret som de øvrige, med havltag af tagpap og to rundbuede åbninger, et vindue og en fyldingsdør med blåmalet træværk. 

Inden for hoveddøren i portrummet findes et trapperum med adgang til den vestlige fløjs stueetage, der indeholder ”Saxos celle" et kvadratisk rum med hvidkalkede, hvælvede lofter, der bæres af en midterpille. Murene, søjlen og ribber er alle udført i blank mur af munkesten og gulvene af teglsten. Trapperummet fører op til en lejlighed, der fordeler sig på første sal i begge fløje. Her er bevaret en ældre grundplan med både ældre og nyere trægulve, pudsede vægge og lofter samt ældre fyldingsdøre. Vinduerne har forsatsrammer. Endvidere findes et nyere køkken og badeværelse samt en trappe til spidsloftet, der står uudnyttet.
Bygningshistorie:
Sorø Kloster blev grundlagt i 1142 af Skjalm Hvide under ærkebiskop Asser Rig, men blev først en succes i 1161, da Absalon hentede cisterciensermunke fra Esrom kloster og opførte Klosterkirken og Klosterporten. I ca. 1200 blev den tværgående portfløj med gennemkørelsen tilføjet midt igennem den eksisterende fløj, og bygning blev herved korsformet. På et senere tidspunkt er den østlige del af den oprindelige længe fjernet.  

I 1883 gennemgik Klosterporten en gennemgribende restaurering ved J.D. Herholdt efter at Nationalmuseet havde foretaget en undersøgelse af murværk og fundamenter. Her blev den vestlige fløj genopført omtrent fra grunden og begge fløje, der tidligere var hvidkalkede, blev afrenset så de fremstod med blanke mure.
kilder:
Vestsjællandsgennemgangen, Planstyrelsen 1991 ved konsulent Hanne Raabyemagle.
http://www.stiftsor.dk
Sorø Akademi, Bygningernes historie, af Lars Kelstrup, Sorø Lokalhistorisk Selskab 2005.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Klosterporten knytter sig til bygningens centrale placering, hvor den udgør et væsentligt element i Sorø Akademis velbevarede miljø. Bygningen fremstår som adgang til hele anlægget og adskiller den livlige by fra det rolige akademi. Tillige indgår bygningen i akademiets stramme, aksiale opbygning, hvor den sammen med Molbechs Hus danner endepunkter i den hovedakse, hvorpå kirken er placeret i midten.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens romanske stil, der viser sig ved de kamtakkede gavle og de rundbuede stik og vinduer, der særligt blev brugt fra år 1000 til 1250. Forskellen på de to fløje afspejler opførelsen på to forskellige tidspunkter, hvor den noget senere portfløj er opført med rundbuede stik af formsten og enkelte spidsbuedeformer i portrummet, der peger mod den lidt senere gotiske stilart. Hertil kommer Herholdts restaurering fra slutningen af 1800-tallet, der har videreført stilarterne i den historicistiske stil, med kurvehanksbuede vinduer og stræbepiller.    

Bygningens ændringer gennem tiden kan især aflæses ved blændinger efter tidligere åbninger, samt på østsiden, hvor stræbepillerne er placeret så de markerer hvor den østlige fløj stod dengang bygningen havde korsform.  

Endvidere knytter værdien sig til de større kampesten i portens belægning, der stammer fra den oprindelige stenbro. Hertil kommer vestfløjens små skydeskår, der vidner om det tidligere behov for beskyttelse.  

Under restaureringen i 1880’erne blev de fleste sten i vestfløjen og i Saxos Celle udskiftet. Dog var det muligt at bevare midtersøjlens oprindelige, riflede munkesten, der hermed repræsenterer et af de ældste teglstensbygninger i Danmark.
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til det solide udtryk, med de dybe vindueshuller og de gennemgående bygningensdetaljering, der er udført i rød, blank mur. Den blanke murs brændte sten changerer i flere nuancer, hvilket skaber en varm og levende overflade. Hertil kommer portbygningens kamtakkerde gavle, der sammen med selve portrummet retningsbestemmer bygningen.

Indvendigt har de relativt små vinduer en arkitektonisk virkning, idet rummede opfattes mørke, med et fokuseret lys. Det er særligt tydeligt i Saxos Celle, hvor vinduerne er placeret højt, og hvor de hvælvede lofter er geometrisk inddelt af formstensripper, hvilket skaber kontrastfulde og dramatiske skyggevirkninger i rummet. Gulvets belægning med teglsten fuldender rummenes gennemførte materialeholdning.
Bærende fredningsværdier:
I Klosterportens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de blanke mure i munkesten med kamtakker, friser, formsten og krydshvælv i portrummet. Hertil kommer de ældre vinduer, stræbepiller, spor i murværket og den bevarede brostensbelægning samt den traditionelle materialeholdning.   

I Klosterportens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til Saxos Celle med den traditionelle materialeholdning, herunder de blanke mure, hvælv, den kraftige søjle i midten og det røde teglstensgulv. Endvidere til lejligheden på første sal og dennes bevarede ældre overflader og bygningsdetaljer som døre, gerichter og trægulve samt de små vinduer i de tidligere skydeskår med tilhørende låger.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-04-1993
Journal nr.:
926/335-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Sorø Akademis fredede bygninger har såvel stor kulturhistorisk som væsentlig arkitektonisk værdi. Klosterportens gamle dele er desuden, som opført før år 1536, uden særlig beslutning fredet efter bygningsfredningsloven. Endelig indgår bygningerne som uhyre væsentlige elementer i det meget fine miljø omkring kirke, akademi og sø. (Vestsjællands gennemgangen, Planstyrelsen 1991).
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Akademigrunden 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap