Sag: Fensmark Præstegård

Christian Winthersvej 2, Næstved
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fensmark Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Christian Winthersvej 2
Kommune:
Næstved
Omfang:
Stuehuset (1837) og de tre sammenbyggede udlænger (ca. 1775).
Fredet 1964.*
Beskrivelse:
Fensmark Præstegård er beliggende i den nordlige og ældste del af landsbyen Fensmark, lidt syd for kirken og kirkegården. Præstegården udgøres af fire længer: et fritliggende, grundmuret stuehus med tegltag og tre sammenbyggede bindingsværkslænger med stråtag, der ligger omkring en pigstensbelagt gårdsplads, hvortil der er adgang via portrummet i den vestre længe. Mod øst og nord ligger den store præstegårdshave.

Stuehuset har sort sokkel, gulkalket facade, hvid gesims og rødt halvvalmet tegltag med to hvide skorstenspiber i rygningen. De klassicistiske vinduer, som indvendigt har koblede rammer, er malet lysegrå ligesom de to nyere en- og tofløjede indgangsdøre med fyldinger og overvindue. Havedøren mod nord er en nyere, hvidmalet tofløjet dør med termovinduer, ligesom kælderdøren og kældervinduet mod øst samt vinduet i sydgavlen, der er forsynet med termoruder med ugennemsigtigt, nupret glas.

De lave længer står i hvidt, overkalket bindingsværk, og hviler på en hvidkalket sokkel af syldsten. Stråtaget har mønning af halm og kragtræer. Tagfladen over portrummet er hævet, lig en taskekvist, og hviler på træsøjler med bræddebeklædte flunker. Den søndre fløjs gavl er beklædt med lodretstillede brædder, hvorimod den nordre gavl, der er med halvvalm, kun er beklædt på den øverste del og som afsluttes af et vandbrædt. De småsprossede vinduer og staldvinduer er malet i grønblå nuance, mens revledøre, halvdøre og porte er malet røde. Mellem sydlængen og stuehuset står en pudset og hvidkalket havemur med en rødmalet revledør.   

Stuehuset er indrettet til bolig for præsten og står med nyere køkken og bad. Der er anvendt en traditionel materialeholdning, herunder teglstengulv, bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Tillige er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, paneler og stuk. En støbt trappe fører ned til kælderrummene, der har støbt gulv og pudsede vægge og lofter. En smal trætrappe fører op til loftetagen, der mod syd er udnyttet med værelser, og mod nord udgøres af et uudnyttet loftrum med understrøgne tagsten.  

Den nordlige længe og vestlængen, nord for portrummet, er indrettet til konfirmandstue og kontorer med tilhørende faciliteter, og står med nyere køkken og toiletter. Desuden er der nyere overflader, herunder pladedøre uden gerichter samt fritliggende, hævet og malet bjælkelag, der er fuldt synligt i konfirmandsalen, hvorover der er en vandret loftflade med udsugning og spots.     

I den sydlige længe er den oprindelige inddeling til staldfunktioner bevaret, herunder ko- og hestestald, hønsehus og karlekamre. Endvidere er der bevaret oprindeligt staldinventar og en oprindelig materialeholdning med knoldebrolægning og bræddevægge. Længst mod øst er indrettet vognly med nyere betonfliser og pudsede vægge og lofter.
Bygningshistorie:
Fensmark Præstegård blev omkring år 1775 opført som et 33 fags beboelseshus og et 48 fags udhus, bygget som en lukket firelænget bindingsværksgård. Stuehuset var i slutningen af 1700-tallet i meget dårlig stand, og i 1836 blev det revet ned og en ny grundmuret længe blev i stedet opført til præstebolig. Initiativtageren var pastor Gotfred Emil Gøtzsche (sognepræst i tiden 1835-1872). I 1920´rne blev vaske- og brændehuset, som lå i forlængelse af sydlængen, nedtaget og flyttet til Næstvedvej. I stedet blev opført en muret og pudset havemur.  Efter 2. Verdenskrig blev der lagt tegl på stuehuset, der oprindeligt var tækket med strå. I 1960´erne blev den nordlige og vestlige længe istandsat (nord for portrummet), så de rummede kontor for kordegn, toiletter, garderobe og depotrum. I 1995 blev køkkenet i stuehuset udskiftet. I 2001 er der isat termovinduer i stuehusets nordgavl. I 2007 blev salen og køkkenet i længen renoveret.

Fensmark præstegård er digteren Christian Winthers barndomshjem. Her blev han født den 29. juli 1796, og her boede han de første 10 år af sit liv, indtil han blev sendt udenbys i latinskole. I 1921 blev der rejst en mindesten for byens berømte søn vest for præstegården.
kilder:
www.rislevkirke.dk
Miljømæssig værdi:
Fensmark Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til de fire længers helstøbte fremtræden omkring det pigstensbelagte gårdrum med et karakteristisk, solitært kastanietræ som omdrejningspunkt, samt den store præstegårdshave, der omgiver henholdsvis nordlængen og stuehuset. Det nære samspil mellem kirke og præstegård understreges af, at de visuelt er forbundet, og i fællesskab med mindestenen for digteren Christian Winther og byens gadekær opstår et enestående kulturhistorisk landsbymiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Fensmark Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til præstegårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt gårdens størrelse, der fortæller om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, hvor man tillige ejede store jordtilliggender.

I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset træder frem i forhold til avlslængerne med sine grundmurede, gulkalkede facader, mange vinduer samt teglklædte, halvvalmede tag og hvide skorstene. Endvidere er avlslængernes oprindelige funktioner stadig aflæselige ved de få og funktionelle åbninger samt ved den søndre fløjs bevarede ruminddeling med staldinventar og knoldebrobelægning med render. Hertil kommer det egnskarakterisktiske, overkalkede bindingsværk med stor bjælkeafstand og gennemstukne bjælkeender samt stråtag med halmmønning og kragtræer, der bidrager til det historiske udtryk.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Fensmark Præstegård som et velbevaret, sluttet og meget homogent anlæg, der er domineret af to arkitektoniske retninger: stuehusets enkle, klassicistiske arkitektur og avlslængernes traditionelle bindingsværksarkitektur.

Stuehuset fremtræder enkelt og velproportioneret med klart afgrænsede former og en enkel farvesætning. Detaljeringen er nedtonet til kun at rumme den kraftige gesims. Bygningen har en horisontal orientering, som viser sig ved bygningens lagdelte elementer, herunder soklen, facaden med taktfast vinduesrytme, gesimsen og den store, ubrudte tagflade. Hertil kommer bygningens symmetriske hovedform, der understreges af de to skorstenspiber i rygningen, og som ikke forstyrres af den lette variation af dør- og vindueshullernes placering.

Avlslængernes lange, ubrudte tagflader og det overkalkede bindingsværk samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Længernes traditionelle udtryk forstærkes af det horisontale udtryk, som opstår i kraft af den meget lave facadehøjde, der accentueres ved placeringen af vinduerne, hvis overkant flugter med tagskægget samt af tagfladen med båndet af halm og kragtræer øverst. Kun portrummet bryder den helstøbte arkitektur, idet tagfladen her er løftet for at opnå højde til gennemkørsel af vogne. Dette betyder endvidere, at tagfladen ingen høgab har, idet man anvendte åbningen i portrummet som adgangsvej til høloftet. Hertil kommer, at avlslængerne orienterer sig indad mod gårdspladsen, hvor størstedelen af åbningerne er. Mod ydersiden danner de derimod en massiv ryg med kun sparsomme vinduesåbninger.

Indvendigt er der arkitektonisk værdi ved stuehusets ældre planløsning samt ved de bevarede bygningsdetaljer, herunder de oprindelige fyldingsdøre, gerichter, lysningspaneler og stuk. I avlslængernes indre er der arkitektonisk værdi ved den bevarede knoldebrolægning i stalden.
Bærende fredningsværdier:
I Fensmark Præstegårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det homogene anlæg bestående af de fire længer samlet omkring den pigstensbelagte gårdsplads. Hertil kommer stuehusets klassicistiske, enkle og symmetriske bygningskrop med en enkel detaljering, taktfast vinduessætning, ældre vinduer, hoveddøre, ubrudt tagflade og traditionelle skorstenspiber. Endvidere kommer avlslængernes ubrudte, stråtækte tagflader og de velbevarede ældre bygningsdetaljer i form af vinduer, revledøre og porte. Endelig til bygningernes traditionelle materialeholdning.

I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige grundplan med stuerne mod havesiden og præstens kontor mod gården samt til de ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, lysningspaneler og stuk. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning i både stuehus og avlslænger, herunder knoldebrolægningen.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
17-04-1984
Journal nr.:
6/64

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-05-1976
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-10-1964
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Chr. Winthersvej 002, Fensmark præstegård, matr.nr. 1a, Fensmark by, Fensmark. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 2 sider (håndskrevet), udskrift af brandtaksationer m.m. Usigneret. Udateret.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Chr Winthersvej 2
Fredet bygning Chr Winthersvej 2
Fredet bygning Chr Winthersvej 2

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap