Sag: Halsted Kloster, hovedbygning mv. (Ullerslevvej 42 og Maribovej 248, 250 og 252)

Ullerslevvej 42 og Maribovej 248, 250 og 252, Lolland
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
9
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Halsted Kloster, hovedbygning mv. (Ullerslevvej 42 og Maribovej 248, 250 og 252)
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ullerslevvej 42 og Maribovej 248, 250 og 252
Kommune:
Lolland
Omfang:
Ullerslevvej 42, Den gamle fløj (1589-91 af Hans von Andorf), den nye hovedbygning (1847-49) og parken med muren mod Maribovej, den gamle stald i bindingsværk (1744), herskabsstalden i grundmur (1855). Maribovej 248, Havehuset, bindingsværkshuset (beg. 1800-tallet) med tilhørende udhus. Maribovej 250, Godskontoret, hovedhuset i grundmur (slutn. 1800-tallet), vestre sidehus med tilbygning, begge i bindingsværk (beg 1800-tallet). Maribovej 252, Den tidl. Skovriderbolig, tre længer i bindingsværk (beg. af 1800-tallet) samt udhuset i bindingsværk.
Fredet 1918. Udvidet 1989.
Beskrivelse:

Den Gamle Fløj, Den Nye Hovedbygning, parken, Den Gamle Stald og Herskabsstalden udgør sammen med Halsted Kirke centrum i det herregårdsmiljø, som dominerer Halsted by. Bygningerne ligger alle ud til parken med Den Nye Hovedbygning centreret mellem Den Gamle Fløj og kirken.

 

Havehuset med udhus, Godskontoret med foranliggende vestre sidehus med tilbygning samt den tidligere Skovriderbolig indgår sammen med bebyggelsen på den anden side af Maribovej i et forløb af bygninger, som tidligere rummede sekundære funktioner tilknyttet herregården Halsted Kloster og miljøet heromkring.

 

Den Gamle Fløj ligger som en sydlig, fritliggende sidefløj til Den Nye Hovedbygning. Den Gamle Fløj er en rektangulær bygning i to etager, som står i blank mur af røde sten. Vinduerne er ældre, opsprossede korspostvinduer. Murankre markerer etageadskillelsen. På sydsiden og på gavlene løber under førstesalens vinduer en kordongesims, mens årstallet 1591 står på gavlen mod vest. Bygningen har en muret gesims under taget, som er et rødt, helvalmet og opskalket tegltag med tre skorstene. På sydsiden findes en stentrappe som fører op til en bred, ældre hoveddør i egetræ.

 

I det indre ligger bag hoveddøren et åbent trapperum, mens en højloftet gang løber langs nordsiden på begge etager. Værelser og sale vender på begge etager mod syd. I det indre er bevaret en del ældre bygningsdele så som plankegulve, brystpaneler, fyldningsdøre, dørgreb, gerichter og vægudsmykninger, ligesom der er bevaret dele af en oprindelig, hvælvet kælder med pigsten.

 

Den Nye Hovedbygning er en to etager høj, rektangulær, hvidpudset bygning med kamtakkede gavle og heltag i skifer. Ved de fire gavlhjørner er placeret fodtinder – små, tårnagtige udsmykninger. Tagfladen er ubrudt på nær flere mindre, nyere tagvinduer. På indgangsfacaden (som vender mod vest) og på havesiden sidder midtrisalitter som afsluttes af kamtakkede gavle. Nederste del af indgangsfacadens midtrisalit er udformet som en åben loggia til overdækning ved ind- og udstigning. Bygningen har på både denne og haveside tætsiddende, traditionelle, korspostformede vinduer der buer øverst, og som indrammes af spidsbuede blændinger. 

 

I det indre ligger hovedtrappen bag vestibulen, som via en trappe står i direkte forbindelse med loggiaen. I alle bygningens fire etager – kælderen, de to beboelsesetager og tagetagen – findes en langsgående gang med værelser og sale placeret mod henholdsvis indgangsfacade og haveside. Tjenesteværelser og -funktioner findes i kælderen og på tagetagen, mens herskabsboligen hovedsageligt findes på første sal. I stueetagen findes et nyere køkken samt en nyere spindeltrappe, som fører til førstesalen.     

 

Parken med muren mod Maribovej ligger øst for Den Nye Hovedbygning. Parken er orienteret omkring en øst-vestgående midterakse, lagdelt i terrasser og indrammet af alléer mod nord og syd. I aksen længst mod øst findes en kanal med en halvcirkelformet ø, hvorpå der står en ældre døbefont. Muren, som er i teglsten, kalket i en rødlig okkerfarve og krones af to rækker tagsten, afskærmer parken fra Maribovej.

 

Den Gamle Stald i bindingsværk ligger parallelt med parken syd for denne. Bygningen er en tyve fag lang, tre fag høj, sortopstolpet bindingsværkslænge med hvidkalkede, murede tavl, sugfjæl og halvvalmet tegltag. Mod syd har stalden flere ældre støbejernsstaldvinduer, to store, sortmalede skydeporte samt to ældre revledøre. I det indre er stalden åben til kip, har støbt gulv og en bærende konstruktion af dels træ, dels nyere ståldragere.

 

Herskabsstalden i grundmur ligger vinkelret på parken, ligeledes mod syd. Bygningen står på en delvist muret sokkel, er kalket i en rødlig okkerfarve og har en hvidkalket, muret gesims samt et rødt tegltag med spidsgavle. I tagryggen sidder en enkelt skorsten. I gavlene og mod øst har bygningen flere ældre støbejernsstaldvinduer, revleporte og på den østlige side en centralt placeret gavlkvist. Mod vest har bygningen fire revleporte, flere ældre støbejernsstaldvinduer samt to traditionelle, opsprossede korspostvinduer. I det indre har bygningen bevaret et ældre rumforløb med et delvis pigstensbelagt og teglstensbelagt gulv, foruden herskabsstaldens båse, som er placeret i midten af bygningen. 

 

Havehuset ligger tilbagetrukket fra Maribovej og er en 12 fag lang bygning med sortopstolpet bindingsværk i de otte østligste fag, lerstampede mure i de fire vestligste fag. De murede tavl og lerstampede mure er kalket i en rødlig okkerfarve. Soklen er sort, delvist støbt og med et synligt kampestensfundament mod vest. Vinduerne er traditionelle, opsprossede vinduer. Mod Maribovej sidder en nyere fyldningsdør samt en indefra blændet, ældre revledør med et ældre dørgreb. Mod haven sidder en traditionel, hvidmalet fyldningsdør med glasruder. Bygningen har sugfjæl, overgavle beklædt med sorte, lodrette brædder, én på to, bejdsede vindskeder og et rødt tegltag med halvvalm samt en enkelt skorsten. Tagfladen er ubrudt på nær enkelte tegl i glas, samt en udluftning.

 

I det indre er Havehuset præget af en nyere rumfordeling og planløsning, samt nyere overflader med delvist sænkede lofter. Tagetagen er udnyttet til beboelse og har bræddebeklædte vægge.

 

Udhuset, som er en bindingsværkslænge i otte fag, ligger ud til Maribovej nordøst for Havehuset. Bindingsværket er sortopstolpet og de murede tavl er kalket i en rødlig okkerfarve. Bygningen har sugfjæl og et rødt tegltag med halvvalm og en enkelt skorsten. Mod øst har udhuset en sorttjæret, dobbeltfløjet skydeport samt en ældre revledør. Udhuset anvendes som garage, har støbt gulv og understrøget tag.

 

Godskontoret ligger tilbagetrukket fra Maribovej og er en én etage høj, grundmuret bygning som mod haven har en fire fag bred taskekvist med flunker af zink. Bygningen står på en fuget naturstenssokkel og er kalket i en rødlig okkerfarve. Vinduerne er traditionelle korspostvinduer, som mod haven har buet overkarm. Taget er et rødt tegltag med udhæng og spidsgavle, samt grønmalede vindskeder. I taget sidder to skorstene, den ene i tagryggen, den anden – en stor, nyere, muret skorsten – i den nordlige tagflade. Hoveddøren er en tofløjet, grønmalet fyldningsdør.

 

I det indre er godskontoret præget af nyere overflader, dog er flere ældre fyldningsdøre og gerichter, samt bræddegulve bevaret.  

 

Mod øst findes to mindre sidebygninger i grundmur. Den nordlige, som er tværstillet og vender mod Maribovej, afsluttes af et rødt tegltag med spidsgavl og grønne vindskeder. Den nordlige sidebygning er sammenbygget med den sydlige, som ligger ud for Godskontorets østlige gavl. Den sydlige tilbygning afsluttes mod haven af et fladt tag med murtinder. I det indre er tilbygningerne præget af nyere overflader. Rummet som vender mod haven har et støbt kappehvælv i loftet. 

 

Vestre sidehus med tilbygning er to længer i sortopstolpet bindingsværk med murede tavl som er kalket i rødlig okkerfarve. Tagene er halvvalmede stråtage med sorte vindskeder og mønning af halm og net. I tagfladen som vender mod øst sidder en læssekvist. Længerne har flere ældre støbejernsstaldvinduer, revledøre og -porte, traditionelle, opsprossede vinduer samt sugfjæl. I længen som ligger vinkelret på godskontoret sidder i den vestre side to utraditionelle, meget store vinduer. 

 

I det indre har de to længer bevaret en ældre konstruktion med bindingsværksvægge og revledøre, samt et rumforløb med stald- og ladeafsnit, samt gruekedel.

 

Den tidligere Skovriderbolig, nu golfklub, ligger ud til Maribovej og er et trelænget anlæg i sortopstolpet bindingsværk som står på en sort sokkel, der visse steder er af kampesten. Bygningerne har murede tavl som er kalket i en rødlig okkerfarve. Hovedfløjen, som vender nord-syd, er 19 fag lang og har mod øst og vest to otte fag lange sidefløje, som tilsammen indrammer gårdspladsen ud til Maribovej. Fløjene har dels ældre, dels nyere, opsprossede vinduer. Mod haven har hovedfløjen to nyere, hvidmalede døre. Taget er et rødt, halvvalmet tegltag med opskalkning og sorte vindskeder ved gavlene. I tagfladen sidder to skorstene, enkelte nyere ovenlysvinduer samt en udluftning. I det indre er bygningerne præget af et nyere rumforløb og nyere overflader, herunder flisegulve og lofter af træbeton. 

 

Udhuset er placeret skråt bagved den tidligere Skovriderbolig og en længe i sortopstolpet bindingsværk med murede tavl kalket i en rødlig okkerfarve.   Bygningen har to traditionelle, opsprossede vinduer, samt flere ældre revledøre.  Taget er et rødt, helvalmet tegltag. Idet indre har udhuset et nyere, støbt gulv og en nyere stålkonstruktion. 

Bygningshistorie:

Klosteret i Halsted blev anlagt som benediktinerkloster omkring år 1200, og kendes første gang fra skriftlige kilder i 1305. Kirken, der kom til at udgøre klosteranlæggets nordlige længe, daterer sig tilbage til 1177, og var frem til klosterets anlæggelse en landsbykirke i Halsted by.

 

Af det oprindelige kloster er kun den høje frie placering i landskabet ud til den nu tørlagte indre del af Nakskov Fjord bevaret, sammen med bygningsstrukturen omkring den tidligere klostergård og den nære forbindelse til kirken. Halsted Kloster formåede aldrig i klosterperioden at blive udbygget til et sammenhængende sluttet anlæg. Omkring år 1300 bestod anlægget foruden af kirken kun af en grundmuret østfløj med sovesal for munkene samt muligvis en mindre sydfløj. Det kan ikke udelukkes, at der på klostergården har været lettere bygninger i bindingsværk.

 

I 1510 afbrændtes Halsted klosteret i forbindelse med lybækkernes hærgen. Klosteret genopbyggedes umiddelbart efter til et tofløjet anlæg åben mod vest, og oplevede frem til reformationen en opgangsperiode, hvor Halsted bl.a. i 1520 blev ophøjet til selvstændigt abbedi. Efter 1536 blev klosteret indrettet til sæde for områdets lensmand. Igennem 1500- og 1600-tallet var Halsted i længere perioder udlagt som en del af de danske enkedronningers livgeding, og administreredes derfor til tider som regnskabslen.   

 

Den Gamle Fløj

I 1587 indberettede lensmanden Steen Brahe (1547-99), at de gamle klosterbygninger, som i mellemtiden var udbygget med et par fritstående, grundmurede bygninger mod vest, var stærkt medtaget. Han fik bevilling til at påbegynde en gennemgående renovering ligesom det besluttedes at forny anlæggets sydfløj. I mellemtiden overgik Halsted i 1588 til enkedronning Sophie (1557-1631), som derfor kom til at lægge navn til den nye, endnu stående, sydfløj – her benævnt Den Gamle Fløj – opført 1589-91 ved bygmester Hans von Andorf, formentlig identisk med kongelig bygmester Hans van Steenwinkel den ældre (-1601).

 

Klosterets østfløj og den fritliggende vestfløj var bestemmende for den nye sydfløjs længde, der rejstes i to stokværk med hvælvede kældre, opmurede gavle og kviste samt mod gården to tårne – et midtfor til hovedvindeltrappen med skiferdækkede, løgkuplede spir (1710), og et mindre, indrettet til fangerum med almindeligt spidst tag. Bygningsmaterialerne hentedes bl.a. fra Norge og Gotland (tømmer og spær), fra byggepladsen ved Nykøbing Slot, fra Laugholms Marked (lægtesøm og loftsøm) samt fra lenets skove, ligesom tolderen i Helsingør i 1591 fik besked på at købe 25.000 astrag (glaserede sten), når der kom en sending igennem sundet.

 

Den nye bygning var beregnet til lensmandens ophold, og indrettedes i første stokværk med tre sale. En stor sal i midten og to mindre i hver ende, hvoraf den østlige sal blev benævnt Dronningens sal. Loftrummet udnyttedes til kornloft.

 

I årene frem til midten af 1600-tallet udbyggedes Halsted løbende, så det omkring 1630 udgjorde et sluttet anlæg ved opførslen af skriverstuehuset mod vest, placeret mellem det i 1591 forhøjede porthus og det lave bryghus op ad kirkens tårn.

 

Den gamle østfløj blev grundet forfald nedbrudt i 1685, hvorved anlægget åbnedes op mod øst. Frem til midten af 1700-tallet dog endnu afgrænset af en høj hegnsmur, de sidste rester af østfløjens ydermur.

 

I 1710 undergik anlægget en renovering, udført af den lokale murermester i Nykøbing Falster, Christian Fritzscher, formentlig efter forlæg fra generalbygmester Vilhelm Frederik von Platen (1667-1732). Den uensartede vestfløj blev reguleret i højden ved nedtagning af øverste stokværk på porthuset. Muligvis nyopførtes den nordlige del af fløjen i samme forbindelse, så den fik det samlede ensartede udtryk, som kendtes fra 1740’erne. Sydfløjens gavle og fire kviste blev samtidig nedbrudt, og erstattedes af det endnu eksisterende valmtag. Desuden reguleredes det nederste stokværks vinduesrække ved indsættelse af 17 nye vinduer, ligesom en del af murværket fornyedes.

 

Frederik IV mageskiftede i 1719 Halsted med Jens baron Juel-Vinds (1694-1726) gods Juellinge på Stevns. To år efter ophøjedes Halsted til baroniet Juellinge, som herregården hed frem til 1922, hvor baroniet afløstes og fik sit gamle navn igen.

 

Hovedbygningen undergik i 1740’erne endnu en renovering, der tilførte anlægget barokkens regularitet samt rokokoens nære forbindelse til haven, der samtidig nyanlagdes i terrasser mod øst. Den lave vestfløj ombyggedes, og fik på begge sider midtfor tilført en frontispice, der markerede anlæggets centrum. Murværket blev samtidig hvidkalket og sydfløjens tårne nedrevet. Det trefløjede anlæg centreret om den lave midterfløj, hvori de repræsentative rum placeredes, og hvorfra der var direkte adgang til haven, fremstod med tydelige paralleller til overhofmarskal A.G. Moltkes (1710-92) Bregentved, ombygget 1749-50 efter tegninger af arkitekt N. Eigtved (1701-54).

 

Indvendig i sydfløjen – som rummede hovedbygningens beboelsesrum – kom en ny trappe til som erstatning for trappetårnet. Indretningen disponeredes med korridorer mod nord og beboelsesværelser mod det lunere syd. Fløjen undergik endnu en renovering i midten af 1770’erne, der opdaterede rummene i Louis-Seize-stil, inden den i midten af 1800-tallet blev opgivet som herskabsbolig i forbindelse med Den Nye Hovedbygnings opførsel. 

 

Bygningen har siden fungeret som opbevaringsrum, ligesom den i en periode har været bolig for herregårdens skytte. Igennem 1900-tallet har der desuden været indrettet vaskeri i nederste stokværk. Bygningen renoveredes udvendigt 1965-70 ved arkitekt Arne Nystrøm, der bl.a. rensede murværket, som oprindeligt har fremstået rødkalket, senere gul- og hvidkalket.

 

Den Nye Hovedbygning:

I forlængelse af, at familien Krag-Juel-Vind-Frijs tog permanent ophold på Juellinge i begyndelsen af 1800-tallet, og som følge af det generelle økonomiske opsving fra 1840’erne og frem, opstod ønsket om en udvidelse og renovering af den gamle hovedbygning. I 1847-49 nedrev Frederik Julius greve Krag-Juel-Vind-Frijs (1821-85) den lave vestfløj og opførte vest for dens plads den nye fritliggende hovedbygning i to stokværk over kælder med pudsede mure – afstemt efter Den Gamle Fløj og kirken – kamtakkede gavle og markerede midtrisalitter på langsiderne. Arkitekten er ukendt. Den Nye Hovedbygning fremstår i overgangen mellem klassicismens sluttede bygningskrop med rene hvide facader, og den spirende historicismes leg med stilhistoriske virkemidler og dekorative udsmykninger. Hovedbygningen udsmykkedes med flere nygotiske dekorationer – bl.a. i vinduesåbningernes udformning og dekorationer, i loggiaens spidsbuede åbninger på indgangsfacaden, der foruden at skærme for vejret ved ud- og indstigning også bar en balkon, samt ikke mindst i gavlene og midtrisalitternes kamtakkede udformning med fodtinder.

 

Modsat periodens gængse boligindretning på herregårdene placeredes herskabsboligen på første sal i Den Nye Hovedbygning, mens stueetagen indrettedes med havestue og gæsteværelser. Indretningen styredes af en lang gang på hver etage, som samtidig bidrog til adskillelse af herskab og tyvende.

 

Den Nye Hovedbygning har undergået flere istandsættelser, bl.a. i 1964 af arkitekt Arne Nystrøm, der nedtog en del af hovedbygningens nygotiske dekorationer. Midtrisalitterne har på begge facader gennemgået en forenkling, der har fjernet den dekorative afslutning øverst med fodtinder og mindre kamtakker samt de to fodtinder nederst. Desuden er jernrækværket om balkonen over loggiaen fjernet, så der i dag kun er rækværk ved de tre døre i form af franske altaner. De oprindeligt dekorative sålbænke under første sals vinduer er ligeledes blevet forenklet.  

 

Den Gamle Stald

Halsted Klosters avlsgård er placeret sydøst for hovedbygningen uden direkte forbindelse til denne. Frem til nyere tid (efter 1980) bestod avlsgården af et flerfløjet bindingsværkanlæg med bl.a. en stor vinkelformet agerumslade i vest og nord med stråtag, opført af Jens baron Krag-Juel-Vind (-) i 1744. Bag det flerfløjede anlæg lå Den Gamle Stald – også benævnt Den Gamle Lade – som er avlsanlæggets eneste tilbageværende bindingsværkbygning. Den Gamle Stald var tidligere som resten af herregårdens bindingsværk kalket over stok og sten. Igennem tiderne har der været forskellige andre åbninger i bygningen.

 

Herskabsstalden

Frem til midten af 1800-tallet lå der vinkelret på Den Gamle Fløjs gavl mod øst en avlslænge, der formidlede overgangen fra hovedbygningen til avlsgården. I umiddelbar nærhed af sydfløjen lå desuden ridestalden. Disse avlsbygninger omkring Den Gamle Fløj blev i 1855 afløst af en ny Herskabsstald, placeret tættere på avlsgården mod øst. Den nye placering af den grundmurede Herskabsstald, der rummede både stald og vognremise på afstand af herskabets bolig, er sigende for udviklingen i midten af 1800-tallet på de danske herregårde, hvor herskabet fysisk distancerede sig fra driften på gården. Herskabsstalden blev som bygningerne mod Maribovej kalket i den nuværende rødlige okkerfarve i 1940’erne.

 

Strukturen for placeringen af Havehuset, Godskontoret og Den tidligere Skovriderbolig er afledt af landevejen, som i 1819 blev reguleret gennem Halsted.

 

Med undtagelse af Godskontorets beboelseshus har de andre bygninger oprindeligt fremstået hvidkalkede over stok og sten under stråtage. Omkring 1920 blev bindingsværket trukket op i sort på bygningerne og omkring 1940 blev husene kalket i den nuværende rødlige okkergule farve med sort bindingsværk. Farvevalget skulle referere til familien Vinds slægtsvåben i gul og sort. De røde tegltage afløste i løbet af 1950’erne stråtagene.

 

Havehuset

Havehuset er opført i begyndelsen af 1800-tallet, og rummede oprindeligt boligen for herregårdens gartner. Frugtkælderen var tidligere placeret i den vestlige del af bygningen med de lerstampede vægge. I begyndelsen af 1900-tallet blev Havehuset benyttet som lysthus i parken. I 1930’erne blev huset istandsat og indrettet til beboelse. Efter en mindre brand i taget i begyndelsen af 1950’erne kom der tegltag på huset. Frem til 1975 var Havehuset beboet af herregårdens hushovmester.

 

Godskontoret

Godskontorets beboelseshus er opført i slutningen af 1800-tallet som bolig for godsforvalteren. Bygningen afløste formentlig en tidligere beboelse, der var opført i begyndelse af 1800-tallet, samtidig med de endnu eksisterende sidelænger. Siden 1892 har godskontoret ligget i den lille nordlige sidebygning ved godskontorets østgavl. Oprindeligt var Godskontorets beboelseshus kun kalket mod vejen – gavlpartierne og havesiden fremstod i gule sten. Det samme gjorde sig gældende for sidebygningerne mod øst. Den store kvist mod haven blev tilføjet i 1943. Først i nyere tid – efter 1980 – er gavlene og havesiden blev kalket i den rødlige okkergule farve.

 

Den tidligere Skovriderbolig

Den tidligere Skovriderbolig er opført i begyndelsen af 1800-tallet, og husede op igennem det 19. århundrede herregårdens godskontor i vestlængen. Senere indrettedes ligeledes bolig for godsforvalteren. Bygningerne rummede desuden bolig for skovrideren, ligesom vestfløjen, efter godskontoret blev flyttet, i en periode rummede bolig for hushovmesteren. Bygningen havde stråtag frem til 1963.

Museum Lolland-Falster 2011

kilder:

T. Skotte Hammer (red.), Halsted Gennem 800 år, udgivet af Juellinge Fonden, 1977.

Anne-Grethe Sværke; Nybygt af gammel Art, Gammel Estrup, 2010

Arkitektskolen i Aarhus; Bygningsarkæologiske undersøgelser Halsted Kloster, Aarhus, 2001-02

Miljømæssig værdi:

Den Gamle Fløj, Den Nye Hovedbygning, Den Gamle Stald, Herskabsstalden og parken med muren mod Maribovej danner tilsammen et helstøbt herregårdsmiljø, som er orienteret omkring parken og Den Nye Hovedbygning. Den Nye Hovedbygning ligger så højt, at den kan ses fra Nakskov og udgør en form for hovedfløj mellem kirken og Den Gamle Fløj.

 

Havehuset med udhus, Godskontoret og veste sidehus med tilbygning samt den tidligere Skovriderbolig indgår som vigtige dele af det kulturmiljø, der præger Halsted by, hvor alle de fredede bygninger som er tilknyttet herregården Halsted Kloster, ligger som perler på en snor langs Maribovej.

Kulturhistorisk værdi:

Den høje og frie placering i landskabet ud til de inddæmmede marker og enge, der tidligere udgjorde den indre del af Nakskov Fjord, rummer sammen med samspillet mellem kirken og hovedbygningen en stor kulturhistorisk værdi til forståelse af anlæggets oprindelige funktion som kloster. 

 

Den Gamle Fløjs kulturhistoriske værdier knytter sig til den oprindelige, rektangulære form og det høje, helvalmede tag. Dertil kommer nordsidens mange historiske spor i form af tilmurede vindueshuller samt fladbuede og rundbuede stik, der vidner om de talrige til- og ombygninger, Den Gamle Fløj har gennemlevet. I det indre rummer etagedelingens oprindelige konstruktioner og de bevarede kælderhvælv, samt de mange velbevarede, ældre bygningsdele i form af gulve, brystpaneler, fyldningsdøre, gerichter, vægudsmykninger og lofter, stor kulturhistorisk værdi. Den ældre, delvist oprindelige materialeholdning er gennemgående for bygningen.

 

Den Nye Hovedbygning er et særdeles velbevaret eksempel på 1840’ernes herregårdsbyggeri i overgangen mellem klassicismens rene og enkle udtryk, og den fremvoksende historicismes leg med stilhistoriske elementer, på Halsted Kloster i form af nygotiske dekorationer. Dette ses i de mange spidsbuer, kamtakkerne og de gotiske firpasornamenter, som er placeret i spidsbueblændingerne over alle vinduerne. I det indre er bygningens oprindelige, symmetriske rumforløb og planløsning bevaret i næsten intakt form. Desuden er en meget stor del af den oprindelige udsmykning og materialeholdning bevaret. Det gælder de dels lakerede, dels afhøvlede plankegulve, brystpaneler, dobbelte fløjdøre, forgyldte profileringer og tekstiler på væggene samt stukudsmykkede lofter. I biblioteket findes endvidere den oprindelige vægbeklædning og det oprindelige kassetteinddelte loft bevaret.

 

Den Gamle Stald og Herskabsstalden indgår som væsentlige led i det helstøbte, kulturhistoriske miljø, som Halsted Kloster udgør. Dertil kommer, at bygningernes størrelse, placering og funktioner vidner om landbrugets og hestens historiske betydning for herregården samt den voksende distance mellem herskab og drift, der opstod i løbet af 1800-tallet. 

 

Parken med muren mod Maribovej indgår som et væsentligt led i det helstøbte, kulturhistoriske miljø, som Halsted Kloster og by udgør. Kanalen med øen længst mod øst er fra 1820’erne og vidner om datidens romantiske havesyn. Dertil kommer, at en del af det i 1740 anlagte, barokke haveanlæg stadig er synlig i den centrale akse, terrasserne og alléerne.

 

Havehuset med udhus, Godskontoret og vestre sidehus med tilbygning samt Den tidligere Skovriderbolig vidner ved deres beliggenhed og senere tilkomne farvesætning om deres historiske tilhørsforhold til Halsted Kloster, og bygningerne indgår som væsentlige led i det helstøbte, kulturhistoriske miljø, som Halsted by udgør. De enkelte bygningers benævnelser refererer desuden til de mange funktioner og stillingsbetegnelser som hidrører fra herregårdsmiljøerne i 1800- og 1900-tallet.

 

Det optegnede bindingsværk fra 1940’erne vidner desuden om en nutidig opblødning af den regionale tradition på Lolland omkring kalkning over stok og sten.

Arkitektonisk værdi:

Den Gamle Fløjs arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til den stringente og massive, rektangulære form, som afsluttes af det meget høje og ubrudte saddeltag, samt til den materiale- og farvemæssige enkelthed i anvendelsen af røde teglsten. Dertil kommer kordon- og hovedgesimsens markante lagdeling af gavle og sydside, samt den gennemgående, enkle detaljering i form af taktfast indsatte murankre og vinduesåbninger.

 

I det indre har den lavloftede, hvælvede kælder via dybe vinduesnicher, tykke mure og det oprindelige, pigstensbelagte gulv, bevaret en meget autentisk atmosfære. På de to etager dominerer store, særdeles højloftede og lyse værelser, sale, gange og trapperum. Rumforløbet er udpræget regelmæssigt, med centralt placeret trapperum, gange mod nord samt stuer og værelser mod syd.  

 

Den Nye Hovedbygning fremtræder med sine symmetriske og næsten ens facader, hvide puds og kamtakkede gavle, som en stateligt og elegant bygning. De mange tætsiddende vinduer giver facade og haveside et let og spinkelt, reliefagtigt udtryk, som domineres af både vertikale og horisontale linjer.

Det vertikale viser sig i vinduernes spidsbuede blændinger og loggiaens høje, smalle åbninger, mens det horisontale viser sig i de markante vinduesrækker og sålbænke, der næsten danner et vandret bånd. 

 

I det indre er trapperummet samt stueetagen og første sal præget af en gennemgående let og lys atmosfære, hvilket i høj grad skyldes den markante loftshøjde og de mange vinduer. 

 

Den Gamle Stalds arkitektoniske værdier knytter sig til staldens særdeles velbevarede, traditionelle udtryk, herunder gavlenes og nordsidens ubrudte bindingsværk, samt det markante, ubrudte tegltag. 

 

Herskabsstaldens arkitektoniske værdier knytter sig til det velbevarede og traditionelle, sluttede volumen, den markante farvesætning og den ubrudte tagflade.


Havehuset og udhusets, Godskontorets, vestre sidehus og tilbygningens samt Den tidligere Skovriderbolig og udhusets arkitektoniske værdier knytter sig til bygningernes velbevarede, traditionelle arkitektur i form af de bevarede kampestenssokler, bindingsværket, de lerstampede vægge, de næsten ubrudte tagflader og den markante farvesætning. 

Bærende fredningsværdier:

I Den Gamle Fløjs ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens rektangulære form, de ældre vinduer, den enkle udsmykning i form af murankre og gesimser samt den ubrudte tagflade. Hertil kommer den generelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den hvælvede kælder med pigstensbelægningen, etagehøjden, de to gennemgående gange, det centrale trapperum samt de velbevarede, ældre fyldningsdøre og gerichter. Hertil kommer den generelle materialeholdning.

 

I Den Nye Hovedbygnings ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens ny-gotiske formsprog med alle detaljer, herunder farvesætningen, den tætte vinduessætning, de kamtakkede gavle og gavlhjørnernes tårnagtige udsmykninger. Hertil kommer den generelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den gennemgående, symmetriske planløsning omkring de langsgående gange og trapperummet, samt de mange ældre og oprindelige bygningsdele, herunder gulve, døre, brystpaneler samt væg- og loftudsmykninger. Hertil kommer den generelle materialeholdning. 

 

I Den Gamle Stalds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning, bindingsværkskonstruktion, de ubrudte gavle og nordside samt den ubrudte tagflade.

 

I Herskabsstaldens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form, de ældre støbejernsstaldvinduer og den ubrudte tagflade. Hertil kommer den generelle materialeholdning.

 

I Parken med muren mod Maribovej knytter de bærende fredningsværdier sig til anlæggets aksiale opbygning, terrassedelingen, de to alléer samt muren mod Maribovej.

 

I Havehuset med udhus, Godskontoret og veste sidehus med tilbygning samt den tidligere Skovriderboligs ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningerne som dele af helheden omkring Halsted Kloster. Hertil kommer den generelle materialeholdning.

 

I Havehuset og udhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til kampestenssoklen, bindingsværket, de lerstampede vægge og den næsten ubrudte tagflade. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de lerstampede vægge. 

 

I vestre sidehus med tilbygning knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre endvidere til bindingsværket, revledøre og -porte, sugfjæl samt de ubrudte tagflader.  


I den tidligere Skovridderbolig og udhuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre endvidere til bindingsværket, de ældre vinduer og de næsten ubrudte tagflader. 

Antal bygninger:
9
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Mur ; Park, skov

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
14-05-1996
Journal nr.:
917/359-0001

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
04-07-1989
Journal nr.:
621-5-113/86

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-06-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Ullerslevvej 042, Halsted Kloster, matr.nr. 1a, Halstedkloster, Halsted. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. Sydfløjen. 2 sider. Karsten Rønnow. Juni 1964.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap