Sag: Søgaard

Søvej 4, Lolland
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skovridergård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Søgaard
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søvej 4
Kommune:
Lolland
Omfang:
Hovedbygningen (1905 af Viggo Dahl) og de to ældre bindingsværksbygninger (ca. 1850). Fredet 2004.
Beskrivelse:
"Beskrivelse af ejendommen jvf. materiale til Bygningssynets møde den 20. august 2003. Gården er beliggende for sig selv i udkanten af landsbyen Vesterborg mellem marker og skov. Til gården hører en parkagtig have med store, markante træer omkranset af en karakteristisk, lang bøgehæk. Hovedbygningen er en grundmuret , enetages bygning med halvvalmet tag af røde teglsten. Taget er omlagt efter en brand o. 1990. Der er fire skorstenspiber i tagryggen. Bygningen har en høj, sortmalet sokkel og under taget en kraftig profileret gesims. I facaden mod gården findes en tofløjet hoveddør med glas i overstykket foruden seks korspostvinduer og et énrammet vindue. Der er tre tagkviste. Midt på havefacaden er der en muret gavlkvist med to vinduer til tageetagen og et rundt vindue til spidsloftet. Gavlkvisten flankeres af to tagkviste svarende til gårdsidens. Kvistene er i bindingsværk og har vindskeder med udskårne dragehoveder, et pudsigt nationalromantisk islæt i den i øvrigt klassicistiske inspirerede arkitektur. Mod haven er facaden opdelt i et stort vinduesfag i midtpartiet under gavlkvisten og på hver side heraf tre normalfag, af hvilke det ene fag mod vest er en havedør med en muret veranda foran. Vinduer og havedør er med palæruder og skodder. I havedøren og i tre kviste er vinduerne udskiftet til termoruder. I østgavlen er der et vindue og en bagdør, der fører til køkkenregionen, samt to vinduer til tagetagen. I vestgavlen er der fo vinduer til hhv. stue- og tagetage. Indvedigt er huset altovervejende disponeret som oprindeligt med en række store rum mod vest, mens køkken med anretterværelse, spisekammer, fadebur, folkestue og badeværelse findes i bygningens østlige del. Fra entréen er der adgang til et kontor med en brandsikker boks til skovriderens arkiv. Boksens dør er ældre end bygningen. Dette værelse var oprindeligt forværelse til skovriderens kontor. hvorfra indkørslen kunne overvåges. Fra entréen kan man også nå spisestuen mod gården eller 1. sal via hovedtrappen, der som bygningens øvrige snedkerarbejde er smukt udført. Mellem spisestue og køkken, der er indrettet i 195'erne findes et anretterværelse, hvorfra der ligeledes er adgang til hhv. kælder og 1. sal via en køkkentrappe. Fra spisestuen er der adgang til dagligstuen med udgang til veranda og have. Det tidligere kontor er nu lagt sammen med dagligstuen til ét stort rum. Mod haven findes yderligere to stuer samt badeværelset på sin oprindelige plads. I stueetagen er de oprindelige døre bevaret på nær én ny dør, der er udført som oprindeligt. Dørene i stuerne er forsynet med de oprindelige horngreb på messinghalse, mens øvirge døre har trægreb. I alle stuerne er der profilerede loftsgesimser. Gulvene er de oprindelige plankegulve. Fra hovedtrappen kommer man på 1. sal til et fordelingsrum, hvorfra man har adgang til soveværelset i gavlkvisten mod haven og til to værelser ved vestgavlen. Dette område er nyeindrettet efter branden med nye døre og indfatninger. Ved østgavlen findes ligeledes to værelser, og arealet mellem disse og fordelingsrummet henligger som uindrettet loft, hvortil køkkentrappen fører. De to bindingsværksbygninger er an ensartede størrelse og beliggende ud for hovedbygningens nordside som de to længer i et trefløjet anlæg med en åben side mod nord. De har hvidkalkede tavl og sortmalet tømmer og stråtag med den på Lolland karakteristiske "holstenske" tækning med sammensyning af rørene i tagryggen. Taget på det vestre udhus er netop blevet nytækket. Bygningerne rummer stalde, garager og udhusrum. Vedligeholdelsestilstand: Bygningerne er vel vedligeholdte. Planbestemmelser: Anlægget er beliggende i landzone. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet atlas for Højreby Kommune."
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Søgaard som et velbevaret eksempel på en skovriderbolig fra omkring 1900. Stuehuset er opført i 1905 efter tegninger af arkitekt Viggo Dahl (1860-1939). Dahl havde tidligere restaureret Petersgård Gods hovedbygning, ved Kalvehave, i 1898 og tegnet godsets avlsgård (1906) og forpagterbolig (1900) samt skovfogedboligen i Petersværft (1905). Det harmoniske og enkle udtryk, udført i gedigne materialer og elegante detaljer, er kendetegnende for Dahl, og ses også i Søgaard, hvorfra der indtil 1938 bestyredes 3.000 tdr. land skov under grevskabet Christianssæde.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til stuehusets enkle og samtidig udsøgte detaljer og bygningsdele, som den markante frontkvist mod haven, de profilerede hovedgesimser, de fem beskedne rytterkviste (nogle kviste er rekonstrueret efter brand i 1986) og opsprossede korspostvinduer eller torammede vinduer med hjørnebeslag, der gør huset til et fint eksempel på et skovens hus til en højere funktionær. Dertil kommer tidstypiske detaljer som skodderne (ved besigtigelse taget ned til reparation), som et udtryk for den herskende smag på udvidelsestidspunkt. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til de to udelængernes konstruktion i bindingsværk med fodrem, stolper, løsholter og skråband samt torammede småsprossede vinduer, revleporte, -døre og -luger, dels placeret i rundbuede åbninger. Hertil kommer de stråtækte halvvalmede tage med egnskarakteristisk holstensk mønning og spær med udhængsskalke. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi til den traditionelle farvesammensætning med hvidkalkede tavl og sort opstolpet bindingsværk. 

Den kulturhistoriske værdi i stuehusets indre knytter sig til den i store træk bevarede grundplan i stueetagen, med køkken, anretterværelse og bryggers mod gården og stuer mod haven, som også er kendetegnet af enkelte sammenlægninger i nyere tid (inden fredningen). Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de oprindelige og enkelte traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, plankegulve og profilerede loftsgesimser. 

I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de enkle planløsninger, der afspejler rummenes tiltænkte brug, ligesom bygningernes slidstærke, enkle materialeholdning svarer til deres oprindelige brug til dyrehold og lade.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Søgaard knytter sig til anlæggets beliggenhed mellem sø, mark og skov, hvor skovriderboligen fremstår helstøbt. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi til Søgaards samlede anlæg, hvor de to bindingsværksbygninger, af ensartet størrelse og udtryk, er beliggende ud for hovedbygningens nordside, som to længer i et trefløjet anlæg omkring gårdspladsen, hvilket giver et herskabeligt udtryk. Den arkitektoniske værdi knytter sig ligeledes til facade- og gavlkompositionen med taktfaste vinduer, der er højest i stueetagen, og centralt placeret frontkvist mod haven. Hertil kommer det teglhængt halvvalmede tag med de små kviste, murede skorstenspiber i tagryggen, skodder og profilerede gesimser, der giver bygningen et elegant udtryk. 

For de to udhuse gælder, at brugen af opstolpet tømmer giver dem en karakteristisk og pyntelig karakter, ligesom tømmeret på fin vis opdeler bygningskroppene i en taktfast rytme. De torammede vinduer, revleporte og luger giver udlængerne et robust udtryk, der underordner sig stuehuset. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets næsten intakte planløsning samt plankegulve, trapper, loftsgesimser, fyldningsdøre og vinduernes detaljer, alle fint udførte, der giver bygningens indre et fornemt udtryk. Hertil kommer oprindeligt inventar som kakkelovn og den brandsikre boks i forværelset. I udhusene knytter den arkitektoniske værdi sig i det indre til den bevarede planløsning med det bevarede inventar.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til Søgaards samlede anlæg, bestående af stuehuset og de to udhuse omkring gårdspladsen. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til udhusenes konstruktion i bindingsværk med alle detaljer og de ubrudte stråtækte halvvalmede tage med holstensk mønning. Hertil kommer de oprindelige og traditionelt udførte torammede vinduer, staldvinduer i støbejern, revleporte og -luger med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning og farveanvendelse. For stuehuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til husets konstruktion i grundmur med det halvvalmede tag, hængt med røde tegl, med fire skorstenspiber i tagryggen og kvistene. Dertil kommer facadernes komposition og de oprindelige og traditionelt udførte korspostvinduer og fyldingsdøre. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til stuehusets og udhusenes i store træk intakte planløsning samt de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer. Især plankegulve, trapperne, loftsgesimser, fyldningsdøre og vinduernes detaljer må fremhæves. Hertil kommer udvalgte elementer såsom kakkelovnen og den brandsikre boks i forværelset. I udhusene knytter den arkitektoniske værdi sig i det indre til den bevarede planløsning med det bevarede inventar. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den overordnede traditionelle materiale- og farveholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skovridergård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
16-12-2004
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-112/359-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Søvej 4
Fredet bygning Søvej 4
Fredet bygning Søvej 4

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap