Sag: Petersgård

Petersgaards Allé 3, Vordingborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Petersgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Petersgaards Allé 3
Kommune:
Vordingborg
Omfang:
Den tofløjede hovedbygning med forbindelsesbygningen mellem fløjene (1776-80).
Fredet 1918.
Beskrivelse:

Herregården Petersgaard ligger mellem skove og marker, for enden af en lang allé. Den tofløjede hovedbygning lukker sig omkring en indre gårdplads, hvorfra flere akser strækker sig ud i haveanlægget.  

 

Hovedfløjen er en grundmuret bygning i to etager over en sorttjæret kampestenssokkel og høj sprutpudset kælder. Murværket herover er stænkpudset og hvidkalket, og bygningen afsluttes af et helvalmet tag af røde vingetegl. Facade og haveside er symmetriske opdelt, med kvadrede hjørner og en enkel gesims. Begge sider har en midtrisalit, over tre fag, med fire kvadrede lisener og frontispice. I frontispicen sidder på facaden et originalt ur, mens der mod haven findes et rundt vindue. I det midterste fag sidder en tøfløjet dør, med glasfylinger og portal. Foran de to centrerede døre findes en bred fritrappe af granit, på facaden med jernbalustre og mod havesiden med stenbalustre. Alle andre fag er optagede af småsprossede korspostvinduer, hvor både ramme og karm er malet lysegrå. Alle vinduer er placeret i et blændingsfelt men en enkle sandstens rammer omkring. I gavle er der kun vinduer i enkelte af blændingsfelterne. Kældervinduerne er torammede og sidder i samme takt som de øvrige. På facaden findes i øvrigt en ældre tofløjet kælderdør. I tagryggen findes en flagstang og fire skorstene. Tagfladen har desuden flere små støbejernsvinduer.

 

Indvendigt er bygningens oprindelige grundplan delvist bevaret, med en midterskillevæg på alle etager. Forstuen er opdelt med særskilt trapperum til 1.sal. Fra entréen er der adgang til den midterste af tre stuer, der ligger en suite mod haven. I den nordlige del af stuetagen er endvidere en gang fra forstuen til et nyere køkken og en køkkentrappe fra kælder til loft. Første etage er indrettet med værelser, påklædningsværelse, kontor og badeværelser og har mod haven i det midterste værelse et bibliotek. Tagetagen er indrettet med pigekamre og loftsrum. Kælderen er delvist kampestenssat med tykke mure og hvælvede lofter. Her findes et stort forrammekøkken med ældre komfur, vaskekælder, fyrrum og vinkælder.    

 

Sidefløjen er en grundmuret bygning i to etager, der er noget lavere end hovedfløjen. Bygningen har en sorttjæret kampestenssokkel, er pudset, hvidkalket og afsluttet af en enkel gesims. Taget er halvvalmet med to smalle skorstene og få støbejernsvinduer i tagfladen. Bygningen har to ældre, gråmalede døre. Vinduerne på facaden er alle småsprossede korspostvinduer, mens de øvrige siders vinduer for det meste er korspostvinduer med kun en enkelt sprosse. Alt træværk er malet lysegråt. Facaden og vestgavlen har espalier. 

 

Indvendigt har stue- og førsteetage en lang fordelingsgang. I stuetagen med kontorlokaler, garderobe og badeværelse, mens rummene på første sal er indrettet til gæsteværelser.

 

Hovedfløj og sidefløj er bygget sammen af en forbindelsesbygning, der i to etager indeholder en smal gang. Mod gårdspladsen dannes et lille åbent atrium mellem hovedbygningens to bygninger.

Bygningshistorie:

Optil 1670 tilhørte jorderne omkring Petersgaard kongen, Christian V, under Vordingborg Len. Men i 1670 blev det Vordingborgske Gods udlagt til underhold for et rytterregiment frem til 1774, hvor hæren omorganiserede og landets ryttergodser blev solgt ved auktion. Det Vordingborgske Rytterdistrikt blev opdelt i 12 hovedgårde med tilhørende bøndergods. Det senere Petersgaard, under navnet Kallehave Gods, var et af disse. På auktionen i 1774 blev Kallehave Gods købt af storkøbmanden og skibsrederen Peter Johansen. Han var husmandssøn fra egnen og havde tjent sin formue ved international handel. Peter Johansen lod i perioden 1776-80 den nuværende hovedbygning opføre i klassicistisk stil, og omdøbte godset til Petersgaard. Peter Johansen døde i 1798 og året efter solgte hans arvinger godset tilbage til Kongen. Allerede i 1805 solgte Kongen Petersgaard videre, men beholdt selv skovene.

 

Indtil 1868 skiftede godset ejer adskillige gange, og blev i 1866 købt af P.B.Scavenius, der også ejede Gjorslev og Klintholm. Scavenius søn arvede i 1868 Petersgaard, men solgte den kort efter til etatsråd Oluf Bernt Suhr, der ligeledes samme år havde købt de tilhørende skove af Kongen. Ved Oluf Bernt Suhrs død overgik skovene i fælleseje til hans fire døtre. Den ene af døtrene, frøken Ida Marie Suhr fik i 1886 eneeje over hovedgården med tilhørende bøndergods, og i 1899 fik hun også eneeje over skovene. Frøken Suhr havde stor indflydelse på Petersgaard og skabte i slutningen af 1800-tallet mange ombygninger af hovedbygningens interiør. Under hendes tid på godset opførte arkitekten Viggo Dahl avlsgården og forpagterboligen, samt den store gitterport mellem hovedbygning og avlsgården. Gitterværket blev udsmykket med den Suhrske ugle. Indvendigt blev spisestuen ombygget og den sydvendte del blev flere rum stået sammen til en stor stue. Ved hendes død i 1938 overtog hendes søsterdattersøn, kammerherre Jens Iuel Petersgaard. Han sørgede for at der i samme år blev indlagt elektrisk lys i alle bygninger. I 1940 opførte Jens Iuel hovedfløjens to fritrapper, samt udskiftede vinduerne på sidefløjen, ud mod gårdspladsen, til klassiske palævinduer ens med dem, der findes på hovedfløjen. Jens Iuel gav godset videre til sin søn Knud R. Iuel, og efter ham overtog hans søn Peter Iuel i 1972.
kilder:

Danske Slotte og Herregaarde – andet bind, Alfred G. Hassings Forlag A/S København 1943,

 

Danske Herregårde – arkitektur, historie og landskab. Af Niels Peter Stilling, Nyt Nordisk Forlag

Miljømæssig værdi:

Petersgaards mange bygninger, haven og en delvist bevarede pigstensbelægning udgør et helstøbt herregårds miljø, der er repræsentativt for slutningen af 1800-tallet. Flere akser skaber sammenhæng mellem bygningerne, og hovedbygningens placering midt på hovedaksen iscenesætter ankomsten, hvor hovedbygningen ligger frit og majestætisk. Midt på aksen opleves en visuel adskillelse mellem hovedbygningen og avslængerne ved en rigt dekoreret gitterport. Aksen fortsætter fra havesiden mod skoven. I haven findes et lille lysthus, der giver haven et idyllisk træk og en variation i skalaen fra hovedbygningen. Haven prydes endvidere af en urte- og køkkenhave planlagt i et geometrisk hækkeanlæg. På tværs af hovedaksen går en lang allé, der binder tjenesteboliger og hovedvejen til resten af anlægget. 

Kulturhistorisk værdi:

Petersgaards kulturhistoriske værdier knytter sig til de mange bevarede detaljer i Hovedbygningen, hvor man kan aflæse både stiltræk fra klassicismen og historicismen. 

 

Grundplanen er delvist bevaret og afspejler den tidligere opdeling af herskabs- og tjenestefolk. Stueetagen er domineret af de repræsentative stuer, med prægtige interiører ud mod haven, mens tjenestedelen med funktioner som køkken og vaskerum er placeret i den nordlige ende i kælderen. En bitrappe forbinder de øvrige tjenestefunktioner som anretterkøkken i stuetagen og pigekammer på loftet. Trappens mangeårige slid kan tydeligt aflæses på trinnene. Kælderen indeholder et originalt udtryk med hvælvede lofter, teglbelagte gulve og dybe vinduesnicher beklædt med hvide porcelæns klinker. Det oprindelig forrammekøkken, med stort jernkomfur og skakternet gulv af ældre klinker er bevaret. Hvad angår de historicistiske værdier kan disse aflæses i spisestuens interiør, med mørkt træ ved paneler, døre, gerichter og særligt de to døre med de dekorerede portaler samt de synlige loftbjælker.

 

Mange ældre og oprindelige detaljer er endvidere bevaret i form af, flagstangen på taget, med hejseanordning på loftet, uret i facadens frontispice, med originale urværk på loftet, porten mellem hovedbygning og avlsgården med motiv af en ugle, der knytter sig til familien Suhr.

Arkitektonisk værdi:

De arkitektoniske værdier knytter sig til hovedbygningens klassicistiske træk, i form af de kvadrede hjørner, pilastre, frontispice og dørenes fordakninger som dominerer facaderne og resulterer i et symmetrisk stramt og enkelt udtryk. Mellem bygningens store enkle træk findes mindre detaljer, der på raffineret måde fremhæver enkelte funktionelle bygningsdetaljer. Et eksempel her på er den dybe placering af hoved- og havedør, der skaber niveauer i facaden og understreger murens tykkelse. Den dybe niche giver plads til brede karme, hvor i skjulte skodder er monteret.

 

I det indre er interiøret ligeledes opbygget med mange klassicistiske træk, og rummene fordeles over en langsgående midterskillevæg. Hvert rum passer ind i den store sammenhæng med en generel gennemført detaljer omkring fyldingsdøre, vindues- og brystningspaneler. Flere rum har samtidig sit eget udtryk med mange varierende arkitektoniske detaljer. De tre stuer udmærker sig netop ved deres forskellige detaljeringer, der giver et skiftende udtryk og atmosfære. Spisestuens historicistiske interiør skiller sig kraftigt ud ved anvendelsen af en bred vifte af historiske referencer i mørkt træ. De arkitektoniske virkemidler optræder i form af høje paneler, monumentale døre med kraftige bukkehornsbeslag og låsetøj samt synligt bjælkeloft. Dekorationerne i loftet med varierende motiver af vildt og planter har særlig værdi ved at relaterer sig til herregårdens jagt- og landbrug. På første sal fortsætters detaljeringen, og her skal særligt bemærkes biblioteket med mørke reoler og et udsmykket stukloft, der virker let ved de spinkle, snoede mønstre. 

 

Kælderen har stor kontrast til den øvrige del af bygningen ved sin enkelhed. Rummene virker helstøbte ved de tykke mure der glider over i de hvælvede lofter. De store vinduespartier tildeler rummene store mængder lys, der optræder blødt og diffust når det rammer de kalkede overflader.
Bærende fredningsværdier:

De arkitektoniske værdier knytter sig til hovedbygningens klassicistiske træk, i form af de kvadrede hjørner, pilastre, frontispice og dørenes fordakninger som dominerer facaderne og resulterer i et symmetrisk stramt og enkelt udtryk. Mellem bygningens store enkle træk findes mindre detaljer, der på raffineret måde fremhæver enkelte funktionelle bygningsdetaljer. Et eksempel her på er den dybe placering af hoved- og havedør, der skaber niveauer i facaden og understreger murens tykkelse. Den dybe niche giver plads til brede karme, hvor i skjulte skodder er monteret.

 

I det indre er interiøret ligeledes opbygget med mange klassicistiske træk, og rummene fordeles over en langsgående midterskillevæg. Hvert rum passer ind i den store sammenhæng med en generel gennemført detaljer omkring fyldingsdøre, vindues- og brystningspaneler. Flere rum har samtidig sit eget udtryk med mange varierende arkitektoniske detaljer. De tre stuer udmærker sig netop ved deres forskellige detaljeringer, der giver et skiftende udtryk og atmosfære. Spisestuens historicistiske interiør skiller sig kraftigt ud ved anvendelsen af en bred vifte af historiske referencer i mørkt træ. De arkitektoniske virkemidler optræder i form af høje paneler, monumentale døre med kraftige bukkehornsbeslag og låsetøj samt synligt bjælkeloft. Dekorationerne i loftet med varierende motiver af vildt og planter har særlig værdi ved at relaterer sig til herregårdens jagt- og landbrug. På første sal fortsætters detaljeringen, og her skal særligt bemærkes biblioteket med mørke reoler og et udsmykket stukloft, der virker let ved de spinkle, snoede mønstre. 

 

Kælderen har stor kontrast til den øvrige del af bygningen ved sin enkelhed. Rummene virker helstøbte ved de tykke mure der glider over i de hvælvede lofter. De store vinduespartier tildeler rummene store mængder lys, der optræder blødt og diffust når det rammer de kalkede overflader.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Petersgaard Alle 3

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap