Sag: Det Gamle Apothek, Nakskov

Axeltorv 3, Lolland
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Det Gamle Apothek, Nakskov
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Axeltorv 3
Kommune:
Lolland
Omfang:
Forhus (1777) og sidehus (1600-tallet).
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Det tidligere apotek ligger ved byens torv. I gården mod syd ligger et sidehuse.  

Forhuset er en grundmuret, klassicistisk bygning i elleve fag, med et let fremhævet midterparti, der ender i en frontispice. Taget er mod gaden udført som mansardtag, med to lave skorstenspiber i ryggen. Midt på facaden ses hoveddøren med et udsmykket parti omkring, og en granit trappe. Mod vest har bygningen en stor gråmalet port. Alle vinduer i facaden er ældre korspostvinduer med små sprosser og hvidmalede rammer. Over vinduerne ses i stueetagen hvide fordakninger. Detaljeringen omkring vinduerne aftager opefter.         
Bagsiden af forhuset er hvidkalket over en sortmalet kampestenssokkel og sortmalet sugfjeld.  Vinduerne er, som på facaden, placeret tæt i to lige rækker over hinanden, med mørkegrå vinduesrammer. Taget er et sadeltag.

Indvendigt er dele af den oprindelige plan bevaret. I stuetagen findes tre større rum mod gaden, og flere små rum mod gården. Fra portrummet er der adgang via en ældre trappe til lejligheden på første sal og til loftet hvor der findes apotekets gamle pillefabrik. I dag er der indrettet turistinformation i stuetagen og tegnestue på førsteetage, mens loftetagen står tom. 

Sidehuset er i bindingsværk, i to stokværk, med en delvis grundmuret stueetage i den nordlige ende. Taget er et tegltag med røde sten og to lave murede skorstenspiber. Træværket og kampestenssoklen er sortmalet, og murværket er kalket hvidt. Mod vest er den øvre etages overfangsfod båret af udskårne knægte og bindingsværket er opdelt af løsholter, dokker, skråbånd og gennemstukne bjælkeender. De fleste vinduer og døre er ældre og rødmalede. Enkelte vinduer har hvide rammer. Gavltrekanten mod syd er beklædt med en lodret, sortmalet bræddebeklædning. 
 
Indvendigt har de fleste vinduer forsatsrammer. Bygningen har desuden trægulve, synlige skråstivere langs ydervæggene og ældre døre og gerichter. Dog findes en del nyere overflader. Bygningen er indrettet til fire lejligheder, der alle fordeler sig over både stueetagen og førsteetage.
Bygningshistorie:
Forhuset er fra 1777 og sidehuset fra 1600-tallet. 

Frem til 1994 har bygningen fungeret som apotek i Nakskov, hvor efter den overgik til kommunen, som istandsatte bygningen. Fra 1996 har Nakskov turistbureau haft til huse i bygningens stueetage.
kilder:
Intet angivet.
Miljømæssig værdi:
Forhusets miljømæssige værdi knytter sig til den centrale og fornemme placering midt på byens torv, hvor alle bygningerne orienterer sig om skulpturen af Chr. X, der står midt på pladsen. 

De miljømæssige værdier findes også i det gårdrum, som dannes mellem sidebygningen og nabobygningens mur mod vest. Det høje birketræ og den delvis bevarede belægningen med pigsten skaber et harmonisk historisk miljø. Det lukkede gårdrum forlænges mod syd af en stor græsplæne, og der opstår et langt åbent kig ned til havnen.

Mellem sidebygningens østside og nabogården dannes et mindre stræde, der underbygger det historiske og helstøbte miljø, som findes omkring bygningen.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningerne på Axeltorv 3 har en kulturhistorisk værdig knyttet til den lange funktionshistorie som apotek gennem 325 år. Funktionen som apotek kam stadig aflæses i guldløven og skriften ”DET GAMLE APOTHEK” på facaden. Den store reol, der fylder hele den ene væg i stuetagen, samt det næsten intakte interiør på loftet, med små skuffer, hylder og giftskabe, viser også den tidligere funktion. 

I sidehuset ses i stort set alle lejlighederne en kraftig bjælke, der er muret ind mellem nyere vægge. Bjælkerne har værdi da de tyder på en anden oprindelig rumdeling. På gavlen mod syd ses en luge, der viser at loftet tidligere har været brugt til opbevaring.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ligger i facadens symmetriske opdeling og velproportionerede frontgavl med markeret frontispice. De mange vinduer og mange detaljer, får facaden til at fremstå let. Dette ses specielt ved det høje, smalle dørparti og de enkle udsmykninger omkring vinduerne. Soklens lysegrå farve, og de kun meget svage blændinger mellem vinduesrækkerne, er også med til at give et let udtryk til den ellers store bygning, med dets markante mansardtag. Af materialemæssige værdier skal også nævnes de bevarede glas i bygningens vinduer. Det ældre bølgende glas giver et levende spil til facadens udtryk.

Indvendigt fremtræder trapperummet, som et enkelt og sammenhængende rum med materialer af høj kvalitet. 
Flere steder i bygningen ses materialer og detaljer af høj kvalitet, som eksempelvis de ældre vinduer med runde lodposter og dybe vinduesnicher med detaljerede lister og paneler. Hertil kommer de mange bevarede fyldningsdøre og gerichter, der sidder harmonisk placeret i de høje rum.  

Sidehusets arkitektoniske udtryk er traditionelt, med synligt bindingsværk med udskårne knægte, der bærer den øverste etage. De mange skråbånd i de nederste tavl af hver etage giver rytme til langsiderne. Fra syd markerer gavlen sig ved aftegningen af det stejle tag, bræddebeklædningen i gavltrekanten og det nedre symmetrisk opbyggede bindingsværk.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset med alle detaljer, herunder det fremhævede midterparti med gavlkvist, mansardtaget, portrummet, de mange ældre vinduer med ældre glas og hoveddøren med tilhørende detaljer.  

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den generelle materialeholdning og de bevarede bygningsdetaljer herunder vinduesnicher, døre, gerichter, og den ældre reol i stueetagen, samt apotekerinteriør i tagetagen. Hertil kommer det store trapperum og den snoede trappe. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til sidehuset med alle detaljer herunder de fremhævede knægte og den træbeklædte gavltrekant. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I bygningernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den generelle materialeholdning og de bevarede bygningsdetaljer, herunder de ældre døre og gerichter, det bevarede ildsted i den sydligste del samt den stensatte kælder.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-03-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-03-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Axeltorv 003, ""Løveapoteket"", matr. nr. 48a, Nakskov bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk undersøgelse. 4 sider Ruth og Søren Lundqvist. Maj 1987. Axeltorv 003, Løveapoteket, matr.nr. 48a, Nakskov bygrunde. Bygningsarkæologisk undersøgelse. 14 sider samt bilag (tegninger). Ruth og Søren Lundqvist. August 1988. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Axeltorv 3A
Fredet bygning Axeltorv 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap