Sag: Ejegod Mølle, Nykøbing

Ejegod Mølle med tilhørende stuehus og udhus ligger omkranset af større veje, industribygninger og boligblokke. 

Møllen er en gallerhollænder med et fundament af synlige kampesten, grundmuret undermølle beklædt med brædder på klink samt overmølle og løgformet hat beklædt med spån. Omgangen er af træ med skråstivere, vingerne er sejlførende og møllen krøjer med svans. Møllen er funktionsdygtig og i det indre findes en del mølleinventar bevaret. 

Stuehuset er en grundmuret, hvidmalet længe i én etage med sort sokkel, traditionelle, opsprossede vinduer, trukket gesims samt stråtag med kragetræer der er halvvalmet mod vejen. I gavlen mod vejen har bygningen en meget høj, støbt sokkel. Bygningen har to nyere døre mod øst samt to ældre fyldingsdøre mod vest. I tagryggen sidder tre nyere skorstene i gule sten. I det indre har bygningen bevaret en langsgående skillevæg. 

Udhuset er en bindingsværkslænge i en etage med delvist synlige syldsten, sortopstolpet tømmer, ældre revledøre og vinduer, markant sugfjæl samt et halvvalmet stråtækt tag med kragetræer. Overgavlene er i lodrette brædder. 

Møllen opført i år 1850.

Stuehus og udhus er opført år 1900.

Generelt fortæller vindmøllen historien om bondesamfundets udvikling frem til industrialiseringen. Dertil kommer, at vindmøllen havde stor lokal, samfundsmæssig betydning, idet den fungerede som et uformelt samlingssted, når bønderne kørte til mølle. Da møllen sås vidt omkring i landskabet brugte man også vingerne til at signalere vigtige begivenheder, så som dødsfald, højtider, glædelige begivenheder og arbejdspauser. 

Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Ejegod mølle ligger højt hævet over vejen og fungerer som et kulturhistorisk pejlemærke samt som monument over den førindustrielle kornforarbejdning. Dertil kommer, at mølle, udhus og stuehus tilsammen danner et lille kulturmiljø.   

Møllen med tilhørende stuehus og udhus har stor kulturhistorisk værdi, idet bygningerne gennem deres arkitektur, funktioner og interiører fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug. Helheden af de tre bygninger tydeliggør denne historiske funktion. Møllen er tillige en maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie.

Af kulturhistoriske interessante detaljer kan nævnes de praktisk afrundede hjørner på stuehuset, der tillader køretøjer at dreje tæt forbi møllen.

Møllens arkitektoniske værdier knytter sig til den traditionelle fremtræden med galleri, svanskrøjer og vinger samt til den anseelige størrelse samt traditionelle brug af træ. Hertil kommer den elegante afslutning af den løgformede hat.

Stuehuset fremtræder som en traditionel, grundmuret længe med ubrudte tagflader og en enkel farvesætning i form af sort sokkel, hvide mure samt blå vinduer og døre. Dertil kommer det afrundede hjørne mod vejen, som giver en markant, asymmetrisk gavl. 

Udhuset fremtræder som en traditionel bindingsværkslænge med sortopstolpet tømmer, markant sugfjæl og ubrudte tagflader. Mod øst er bindingsværket særdeles uregelmæssigt, hvilket i samspil med vinduer, døre og port, giver bygningen et meget levende udtryk.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den kulturhistoriske helhed, som de tre bygninger og relationerne imellem dem udgør. 

I møllens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til den traditionelle form, opbygning og generelle materialeholdning. I møllens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til inddelingen i lofter samt til møllens inventar til kornforarbejdning. 

I stuehusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til bygningens traditionelle fremtræden med grundmur, opsprossede vinduer, trukket gesims og ubrudte tagflader. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den langsgående skillevæg og til den traditionelle materialeholdning.

I udhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til bygningens traditionelle fremtræden i form af bindingsværket, revledørene og –portene, det markante sugfjæl samt de ubrudte tagflader. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning