Sag: Staldbygning, Nykøbing Slot

Rosenvænget 12, Guldborgsund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Staldbygning, Nykøbing Slot
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Rosenvænget 12
Kommune:
Guldborgsund
Omfang:

Staldbygningen (1635 af Hans II van Steenwinckel). Fredet 1992.

Kulturhistorisk værdi:
Nykøbing Slot var oprindeligt en middelalderborg, men stod efter en ombygning færdigt i 1594 som et renæssanceslot. Det fungerede som enkesæde for Dronning Sophie, men efter hendes død i 1631, blev slottet ikke benyttet så meget mere, og endelig i 1767 solgt til nedrivning. Omkring 1800 var slotsområdet ryddet og renæssanceslottet forsvundet fra bybilledet på nær denne staldbygning. 

Staldbygningen er opført i 1635 og tilskrevet bygmester Hans van Steenwinckel den yngre. I forbindelse med Chr. IV’s udvalgte prins Christians ophold på Nykøbing slot blev der i staldgården igangsat et byggeri beregnet til de kongelige heste – undersøgelser har vist, at der er bevaret spor efter spiltove. Bygningen, som oprindeligt havde en anseelig længde, nemlig 86 alen, svarende til godt 54 meter, brændte i midten af 1800-tallet. Efter branden fik bygningen sin nuværende længde på 18,5 meter, forsynet med et nyt tagværk og afsluttet med den nuværende nordgavl i bindingsværk. Bygningen har siden været anvendt til forskellige formål, i 1992 var der indrettet autolakeringsværksted i bygningen.
Arkitektonisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Staldbygningen knytter sig i det ydre til bygningens beliggenhed i Nykøbing-Falster som den eneste tilbageblevne bygning fra Nykøbing Falsters renæssanceslot. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den meget dybe bygningskrop, som er grundmuret og står i blank mur med skiftevis røde binderskifter og gule løberskifter, en murtype, som bla. kendes fra Rundetårn, der var under opførelse i perioden 1637-1642. Bygningens oprindelige muråbninger har helstensstik, som ved vinduer og gavlluger har kurvehanksform og ved portåbningen er fladbuede, hvilket er karakteristisk for den enkle, gedigne bygningskultur på opførelsestidspunktet. Adskillige åbninger står i dag tilmuret. De retkantede gesimser øverst på murene er yngre, ligesom taghældningen muligvis stammer fra en senere periode. Taget er hængt med røde vingetegl og har ubrudte tagflader. I den vestlige tagflade er en blokformet skorsten, som formentlig må være kommet til senere.

Nordgavlen står i kraftigt bindingsværk, der vidner om, at den oprindeligt 86 alen (54 m) lange bygning blev afkortet omkring 1800, hvorefter gavlen blev lukket med den stadig eksisterende bindingsværkskonstruktion. Den brede åbning i midten af gavlen lukkes med to nyere portfløje, der er beklædt med træfiberplader indvendigt.

Vinduerne på langsiderne er af højst forskellig udformning, men alle nyere og har hverken traditionel konstruktion, format eller placering i forhold til murflugten. De oprindelige egetræsrammer skulle ifølge en bygningsundersøgelse stadig findes i murhullerne.

Den kulturhistoriske værdi ved staldbygningen knytter sig i det indre til den enkle planløsning med få høje, åbne rum, og det åbne loft, som formentlig har været beregnet til halm, vidner tilsammen om den oprindelige funktion som stald og vognport. Væggene står pudsede og de buede vinduesåbninger har dybe smige, ligesom den tidligere portåbning har retkantet fals til portanslag.
Bærende fredningsværdier:
Staldbygningens arkitektoniske værdi ligger i dens massive fremtræden i blankmur og med nordgavlen i bindingsværk med det ubrudte heltag med røde tegl. Den enkle grundform understreger sammen med de kurvehanksbuede vinduesåbninger og den fladbuede portåbning eller rester af samme det funktionsbestemte udtryk. Murværket fremstår lyst, men alligevel solidt med de vekslende røde og gule skifter og i modsætning hertil bindingsværksgavlen mod nord, der med sine kraftige stolpekonstruktion og store, gulkalkede tavl virker tung. Det udbrudte tegltag og de små, retkantede gesimsled gør ikke meget væsen af sig, ligesom skorstenspiben næppe anes. Porten i nordgavlen er en garageport af nyere dato; det samme gælder vinduerne og de passer for det meste ikke til de oprindelige åbninger. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det åbne plan, både i stuen og i det store loftrum. Hertil kommer den fritstående bjælkekonstruktion på loftsetagen, som måske stammer fra afkortningen af bygningen omkring år 1800. Tilsammen bidrager de til at give staldbygningen en enkel og funktionsbestemt fremtræden. Overfladerne domineres af et nøgternt formsprog og er mestendels resultat af senere indretninger.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-07-1992
Begrundelse:
Bygningssynet fandt, at staldbygningen, der er opført 1635 og tilskrevet Hans van Steenwinckel den yngre, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der begrunder en fredning. Bygningen, der oprindelig udgjorde en del af Nykøbing Slots staldgård, er en af de få økonomibygninger, der er bevaret fra renaissancen.
Journal nr.:
411/369-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Rosenvænget 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap