Sag: Adelgade 28 B, Nysted

Mindre byhus, hvor forhuset er fredet, beliggende i Adelgade, sammenbygget med nabohusene.

Huset er syv fag langt, en etage bindingsværk, med højt styrterum. Facaden er kalket rød, tømmeret er kalket i en lidt mørkere farve end tavlene.  

Huset har en smal sortmalet sokkel. Bindingsværket har et meget skiftende udseende langs facaden med en blanding af skråbånd og dokker mellem løsholterne i de forskellige tavl.

I første fag (mod syd) er en grønmalet flammedør. Herefter følger tre hvidmalede torammede vinduer med hver otte små sprosser. Øverst er en bred gesims hvidmalet. Ved husets nordlige ende findes et nedløbsrør med dekorerede drueknæ.

På bagsiden er kun to fag synlige, da resten dækkes af nabohusets tilbygning. Bagsiden er malet rosa over stok og sten, og her er indsat en nyere brunmalet fyldningsdør og et stort trerammet vindue, med nyere teglstenssålbænk. 

Taget er et heltag af røde vingetegl, med et enkelt tagvindue mod gaden.

Indvendigt er indrettet en bolig samt en lang gang der fører til sidehuset. Alt er istandsat uden bevaring af ældre bygningsdetaljer eller konstruktioner.

Adelgade 28B sammen med naboen mod nord, Adelgade 26, var før i tiden en stor gård.

De syv fag i Adelgade 28B var en del af et tolvfagshus fra 1600-tallet.

I 1834 blev den sydlige del solgt fra og blev til Adelgade 28B.

Bagsiden blev ændret ved opførelsen af det nuværende sidehus.

I 1834 blev ejendommen inddraget til apotek, denne funktion havde bygningen frem til 1942.

I 1982 blev bygningens facade restaureret af arkitekt Peter Bering. 

Huse i Nysted, Nysted Bevarelsesforening, revideret udgave fra 2008.

Husets stærke røde farve og bindingsværket er meget iøjnefaldende i forhold til de nyere og moderniserede bygninger, der ligger på begge sider af huset.      

De store variationer og asymmetrien i facadens bindingsværk kan muligvis forklares ved, at dette er de syv fag, der er tilbage efter det oprindelige tolv fags hus, der lå her tidligere. Bindingsværkets i de sydlige fag bærer præg af at være en midterdel, hvor bindingsværket i de nordlige fag tyder på en afslutning, der kunne have været ligedan i de modsatte sydlige fag, der senere blev fjernet.  

Forskellen i fagenes bredde i de sidste tre fag mod nord tyder endvidere på, at der her har været en anden funktion end i det oprindelige tolv fag lange hus. 

Tavlenes store variation i bredden, samt de varierende placering af dokker og skråbånd giver bygningen et overraskende facadeforløb uden logiske gentagelser, der giver hvert fag sin egen tyngde.   

Det høje styrterum gør facaden højere og giver bygningen mere volumen og tyngde end hvis taget begyndte lige over bjælkerne. Vinduerne får dermed også en centreret vertikal placering på facaden, hvilket giver en vis balance i det ellers meget opbrudte facadeforløb.   

De bærende fredningsværdier knytter sig udelukkende til facaden mod Adelgade; til bindingsværkets asymmetriske takt med det høje styrterum, til den tilfældige vinduesplacering og til den originale materialeholdning.