Aagaard

Administrative oplysninger

Ansvarligt museum Sydvestjyske Museer

Kommune
Vejen

Sted- og lokalitetsnr.
190307-193

Anlæg og datering

Runesten, Vikingetid (dateret 750 - 899 e.Kr.)
Undersøgelsehistorie

1987 Dyrkning/land- og skovbrug
Museet på Sønderskov
I en årrække havde gårdejer Hans Sørensen, Vindinggård i Kongeådalen, ramt den store sten med ploven. Da man den 3. april 1987 var igang med andet gravearbejde med rendegraver, besluttede man sig til at få fjernet den store sten fra markengrunden. Derefter blev den skubbet hen mod den stejle åskrænt ved Kongeåen. Det var under denne transport, at stenen rullede rundt, og man blev opmærksom på indskriftsiden.

1987 Museal prøvegravning
Museet på Sønderskov
Indskriften besigtigedes d. 6/4 1987 af runolog Marie Stoklund (Nationalmuseet). Endvidere undersøgtes fundstedet af HBV d. 6-10/4 1987. Se beretning herom. [Beretning fra HBV's undersøgelse ikke fundet i Sønderskov Museums arkiv, 2012]. Diverse korrespondance, udgravningsmateriale, avisudklip, dias, skitse-, plan-og oversigtstegninger vedlagt sagen. Endvidere findes en artikel i "Mark og Montre", 1991, af Sv. Aa. Knudsen om Malt-indskriftens læsning og tolkning.

1987 Museal besigtigelse
Museet på Sønderskov
RAS og Esbjerg Museum orienteredes om fundet efter at HBV's besigtigelse havde fundet sted. Det blev aftalt med RAS, at man foretog en mindre undersøgelse på stedet.

1987 Anmeldelse fra privat
Museet på Sønderskov
Fundet blev anmeldt til HBV, som foretog en besigtigelse samme dag ved Svend Aage Knudsen.

1987 Diverse sagsbehandling
Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

1987 Diverse sagsbehandling
Esbjerg Museum

1988 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Fornyet undersøgelse af stenen og dens indskrift med de svenske runologer Helmer Gustavson, Jan Paul Strid og Marit Åhlén. Stenen var ca. 220 cm. høj og runesiden meget uregelmæssig. Indskriften bestod af 153 ca. 10 cm. høje runer fordelt i to lodrette linjer, som læstes nedefra, og fem vandrette linjer (med læseretning fra venstre mod højre) samt en kort sjette linje, hvis runer stod på hovedet i forhold til runerne i de fem linjer. I den ene af de to lodrette linjer læstes uden vanskelighed 16-tegns-futharken (runealfabetet), ved siden af var der hugget et spidst pæreformet ansigt. Der syntes at være tale om en helhed af indskrift og billedfremstilling, og indskriften måtte være fuldstændig. Bruddet under femte linje måtte have været der, da indskriften blev lavet, brudlinjen blev brugt som nedre rammestreg. Pladsen var i øvrigt ikke udnyttet fuldt ud, der var to tomme lodrette linjer. Læsefølgen kunne diskuteres. Tolkningen var overordentligt vanskelig, indskriften var måske til dels skrevet med lønruner, dog ikke som helhed, da kendt ordstof til en vis grad kunne udskilles. Det syntes vanskeligt, måske umuligt, at nå frem til en sammenhængende, sprogligt acceptabel helhed som sandsynligt indhold. Malt stenen var mærkelig og afveg fra den hidtil kendte danske runetradition.

1989 Danefæ erklæring ved Nationalmuseet
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Den 2,2 meter høje sten med 153 runer samt et indhugget pæreformet ansigt erklæredes for danefæ.

1991 Uspecificeret aktivitet
Museet på Sønderskov
Artikel i "Mark og Montre", 1991, af Sv. Aa. Knudsen om Malt-indskriftens læsning og tolkning.

2005 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
DKC-registreret, fundanmeldelse samt fundberetning modtaget på N01. Jvf. HBV 169 og ESM 1592.