Ansvarligt museum
Bornholms Museum
Kommune
Bornholm
Sted- og lokalitetsnr.
060104-285
Fredningsnr.
513424
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Printvenlig side
|
Anlæg og datering
(1)
| Runesten, Middelalder (dateret 1067 - 1299 e.Kr.) |
| Runesten i to stykker, indmuret i kirkegårdsdiget. |
|
Fredningstekst
| Matr. nr.: Umatrikuleret kirkegårdsareal, Klemensker kirke
Klemensker-stenen 7
Stenen er i to stykker. Grovkornet rødlig granit. Den samlede
længde af begge stykker er ca. 150 cm, bredde ca. 46 cm og
tykkelse max. 32 cm. Runeindskrift, der i oversættelse lyder:
"...ærkebiskops......"
Det største brudstykke er indmuret udvendigt i kirkegårdsmuren,
ca. 1,5 m øst for nordre indgangs østre stolpe. Det lille brud-
stykke er indsat umiddelbart til højre for Klemensker-stenen 8. |
Undersøgelsehistorie
(7)
|
1882
|
Museal berejsning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Den gamle Kirke, som var en af Øens mærkelige Kirkebygninger, er nu brudt ned tilligemed Klokketaarnet. Ved dette Arbeide fandt man i selve Kirkens Mur Stykker af en meget smuk Runesten (L.Petersen i Allinge har i Foraaret 1881 indsendt Beretning om den). Senere hen paa Sommeren fandt man i Klokketaarnets Mur en anden Runesten, som ved min Ankomst til Clemens Kirke henlaa paa Kirkegaarden [Klemensker-sten 7]. Den bærer tydeligt nok Indskriften E R K E B I S K U B S [i runer, skitse af sten], men hvad Resten af Indskriften betyder kunde hverken jeg eller L Petersen, som jeg lod hente til Assistance, udfinde; vi sendte begge Beretning om Stenen til Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring ledsaget af en Tegning af Stenen. I Klokketaarnets Mur fandtes endvidere en anden Indskriftsten, som utvivlsomt hidrører fra den katholske Tid. Denne Sten findes aftegnet i N Lunds Tegninger af de paa Bornholm værende Runesten i aaret 1819 og Tegningen ser saaledes ud: [skitse af ligsten med indskrift ANDERS...]. Da jeg imidlertid fandt Skriften lidt anderledes end angivet paa N Lunds Tegning har jeg udenfor tilføiet hvorledes jeg saa Skriften 1881: IHI findes ikke paa Lunds Tegning, men staar tydeligt nok paa Stenen. Da Stenen i aaret 1819 fandtes paa Clemens kirkegaard, men senere (i 1851) ikke var til at finde, men nu fandtes i Klokketaarnets Mur, maa den altsaa siden 1819 være lagt ind i Muren; ved dette Arbeide blev den flækket paa langs, men er nu for Direktionens Regning bleven sat sammen igjen og opstillet paa Kirkegaarden. Paa Kirkegaarden staa desuden endu 2 Runestene, den ene af disse, den lave og brede [Klemensker-sten 5, Kuregårds-stenen], blev i sin Tid funden paa den bekjendte høie "Kurebakke", hvor der er en stor mængde Brandpletter [sb.123] og vistnok ogsaa enkelte Grave med ubrændte Lig. Om denne Runesten oprindelig har staaet paa Bakken vides ikke med Sikkerhed, efterdi Runestenenfandtes liggende som Grundsten under en lille Veirmølle, men jeg antager som meget rimeligt og næsten sikkert, at den har staaet paa en Grav paa Kurebakken; thi havde den staaet et andet Sted, havde man næppe gjort sig den Uleilighed at slæbe den op paa den høie Kurebakke. Indskriften paa denne Runesten fortolkes, at Sven og Ketil reiste Sten efter Vitkar,Fader sin. Den anden Sten [Klemensker-sten 1, Lundehøj-stenen] er en høi og foroven spids Sten, som hos Worm kaldes Clementinum II. Indskriften gaar ud paa at: Silfur lod reise Sten denne efter Audbjørn Bonde sin, Krist hjælpe Audbjørns Sjæl i lys og Paradis. Krist hjælpe.....Sjæl,...(og) Guds....(Moder?) og Sankt Michael i Lys og Paradis. Der er altsaa nu paa Sct. Clemens Kirkegaard følgende Runestene 1,Kuregaards Runestenen. 2,Den høie spidse Runesten. 3, ÆrkebiskopsStenen fundet i Klokketaarnet 1881. 4,Fragmenter af en anden Runesten funden i Kirkens Mur 1881. Foruden disse 4 Runesten høre Brogaardsstenen (ved Brogaard), Marevad-Stenen (paa Hasle Kirkegaard) og Kongevei-Stenen (paa Allinge Kirkegaard) jo ogsaa til Clemensker Sogn; der er saaledes i dette Sogn hidtil opdaget 7 Runesten, samt en Indskriftsten fra den katholske Tid. I den gamle nu nedbrudte Clemens Kirke var der en muret Gravhvælving under Gulvet; ifølge Thurahs Beretning skal denne Gravhvælving have været Hvilestedet for Øens adelige Embedsmænd. Senere skal en Familie Grubbe til Simblegaard have eiet denne Begravelse. Ved Kirkens nedrivning i Aaret 1881 fandtes i Hvælvingen enkelte Gjenstande af metal og Levninger af Ligkister. Laagene af disse forsynet med Metalplader bleve bevarede alt det øvrige blev nedgravet ude paa Kirkegaarden. Under Muren af Klokketaarnet fandtes henlagt 4 runde Stenkugler af Størrelse som en Appelsin. Det er øiensynligt at disse ere tildannede af Menneskehænder, men hvortil de have været brugte, og hvorfor de saa ere bleven nedlagte her, er ikke let at forstaa. Om den gamle Clemens Kirke se forøvrigt det bekjendte Værk "De bornholmske Kirker.....
Bevoksning: 1985: Mos |
|
|
|
1982
|
Tinglysning |
|
Journal nr.: F53-1894 |
|
Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning |
|
Stenen er i to stykker. Grovkornet rødlig granit. Den samlede
længde af begge stykker er ca. 150 cm, bredde ca. 46 cm og
tykkelse max. 32 cm. Runeindskrift, der i oversættelse lyder:
"...ærkebiskops......"
Det største brudstykke er indmuret udvendigt i kirkegårdsmuren,
ca. 1,5 m øst for nordre indgangs østre stolpe. Det lille brud-
stykke er indsat umiddelbart til højre for Klemensker-stenen 8. |
|
|
|
1982
|
Diverse sagsbehandling |
|
Journal nr.: 4547/82 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
|
1985
|
Nyberejsning af fredede lokaliteter |
|
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor |
|
Runeste., Klemenskerstenen 7. 0,3 x 0,9 m.
Stenen i 2 stykker. Ene synlige stykke 0,9 m langt, 0,3-0,35
m højt.
Af grovkornet, rødlig granit, indmuret udvendigt i
kirkegårdsmuren ca. 1,5 m fra nordre indgangs Ø-lige stolpe.
Lille brudstik, trekantet ca. 25 m bredt, er indmuret mellem
ovennævnte og 5134-23, samt lige over 5134-20.
Stenene helt overgroet af mos og lav p.g.a. skyggefulde
placering. 5134-20 og 23.
Bevoksning: 1985: Mos |
|
|
|
2009
|
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Kroppedal Museum, Arkæologi |
|
|
|
2015
|
Museal restaurering |
|
Kulturstyrelsen |
|
”… Ærkibiskops … ” Dateres sen vikingetid/tidlig middelalder. Højde 150 cm, bredde 46 cm. Det mindre og større fragment omtalt hhv. 1879 og 1881. Siden da indmuret i kirkegårdsdiget.
Bevaringstilstand: Jævn
Tilstandsvurdering 2015. |
|
|
|
2017
|
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Kroppedal Museum, Arkæologi |
|
|
Litteraturhenvisninger
(0)
|
|
