Ansvarligt museum
Viborg Museum
Kommune
Viborg
Sted- og lokalitetsnr.
130801-243
Fredningsnr.
200987
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Printvenlig side
|
Anlæg og datering
(1)
| Runesten, Vikingetid (dateret 970 - 1020 e.Kr.) |
|
Fredningstekst
| Asmild-sten
Stenen er 118 cm høj, 66 cm bred og 30 cm tyk. Fod og top er
(sekundært) borthugget, i toppen går bruddet gennem 2. linjes sidste
rune. Bunden fint tilhugget.
Runeindskriften er placeret i indramning på bredsiden (A-siden) og i en
lang linje med en tilføjelse udenfor på den ene smalside (B-siden).
Indskriften på A-siden består af en lang midterlinje og to kortere
sidelinjer, den læses nedefra, begyndende i venstre side.
Runeindskriften lyder i oversættelse: “Thorgun(d), datter af af Thorgot,
søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders
mand {muaR} H ... datter”.
Runesten genanvendt som bygningselement i klosterkirke. Stenen er
fundet i september 1950 som bygningssten i Asmild Klosterkirke. Den lå
med runerne vendt på hovedet på ydersiden af nordtårnets østmur (fra
omkring 1100) ved kirkens norddør.
Står i dag i våbenhuset. |
Undersøgelsehistorie
(4)
|
2015
|
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Moesgård Museum |
|
|
|
2015
|
Diverse sagsbehandling |
|
Moesgård Museum |
|
Afventer data |
|
|
|
2015
|
Registreringsprojekt/runesten |
|
Kulturstyrelsen |
|
Matr. nr. 2, Asmildkloster Hgd., Asmild
Asmild-sten
Runesten genanvendt som bygningselement i klosterkirke. Stenen er fundet i september 1950 som bygningssten i Asmild Klosterkirke. Den lå med runerne vendt på hovedet på ydersiden af nordtårnets østmur (fra omkring 1100) ved kirkens norddør, ca. ½ m over daværende gulvniveau, dvs. en halv m under det nuværende. Står i dag i våbenhuset.
Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid.
Stenen er 118 cm. høj, 66 cm. bred og 30 cm. tyk. Fod og top er (sekundært) borthugget, i toppen går bruddet gennem 2. linjes sidste rune. Bunden fint tilhugget.
Runeindskriften er placeret i indramning på bredsiden (A-siden) og i en lang linje med en tilføjelse udenfor på den ene smalside (B-siden). Indskriften på A-siden består af en lang midterlinje og to kortere sidelinjer, den læses nedefra, begyndende i venstre side.
Runeindskriften lyder: ” Þurgundr Þurgots dottiR, Þiuþulfs sunaR, satti sten þæssi æftiR Bosa, wær sin, tiþenda mann, {muaR h}... dottur”. Oversat til “Thorgun(d), datter af af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand {muaR} H ... datter”. Oversættelses- og sagkommentar: Tidenders mand eller en stillingsbetegnelse: *tidendemand. Toppen af stenen er slået af, derfor mangler eventuelt et skilletegn i afslutningen af midterlinjen på A-siden samt nogle runer øverst på smalsiden. Der er forskellige forslag til tolkningen af B-siden.
|
|
|
|
2018
|
Museal restaurering |
|
Kulturstyrelsen |
|
”Thorgun(d), datter af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand (muaR) H … datter.” Dateres 970-1020. Højde 118 cm, bredde 66 cm. Fundet ifm. arkæologisk udgravning af kirkemuren til nordtårnet, hvilket dateres til 1150. Stenen har spor efter kløvning og genanvendelse som grundsten. I dag rejst i våbenhuset. Runerne er bemalet med rødt.
Bevaringstilstand: Jævn
Tilstandsvurdering 2018
|
|
|
Litteraturhenvisninger
(0)
|
|
