Holing, Brændgårdvej. Herning Sogn

Administrative oplysninger

Ansvarligt museum Museum Midtjylland

Kommune
Herning

Sted- og lokalitetsnr.
180306-88

Anlæg og datering

Hus (evt. med stald), Jernalder (dateret 500 - 401 f.Kr.)
Hus (evt. med stald), Jernalder (dateret 138 - 422 e.Kr.)
Hus (evt. med stald), Jernalder (dateret 222 - 397 e.Kr.)
Hus (evt. med stald), Jernalder (dateret 550 - 899 e.Kr.)
Hus (evt. med stald), Udateret (dateret 900 - 1199 e.Kr.)
Hus (evt. med stald), Udateret (dateret 1026 - 1162 e.Kr.)
Jordfæstegrav, Jernalder (dateret 70 - 174 e.Kr.)
Jern, Jernalder (dateret 135 - 332 e.Kr.)
Ved undersøgelsen frem en enkelt jernudvindingsovn af slaggegrubetypen.
Undersøgelsehistorie

2018 Diverse sagsbehandling
Museum Midtjylland
Herning Kommune har anmodet Museum Midtjylland om at gennemføre en forundersøgelse inden forlægning af Brændgårdvej og anlæggelsen af nye P pladser ved Holing nord for Herning. Området ligger sydvendt, på en leret knude afgrænset af Holing Bæk mod syd. Det er en af områdets højest boniterede arealer. I forbindelse med vej og anlægsarbejder nord og vest for det aktuelle areal er der undersøgt et meget omfattende og komplicerede bebyggelses område med bebyggelse fra yngre jernalder over vikingetid og middelalder og slutteligt med en række gårde fra sen renæssance og historisk tid (dele af denne bebyggelse ses på vedlagte oversigtsplaner). Vest for det aktuelle areal er der ikke foretaget systematiske udgravninger, men i forbindelse med anlæggelsen af industri blev der fundet gruber fra ældre jernalder og en brønd fra tidlig middelalder. De tidligere undersøgelser omfattede også et par spildevandsgrøfter som delvist ligger i vest og sydsiden af det aktuelle areal og her var der gruber, stolpehuller og dele af hegnsforløb. Disse fund er ikke nærmere dateret. I de samme undersøgelser fandtes rester af en stolpebygget forgænger for en af de gårde som er synlige på kortet fra 1874 (vedlagt). Generelt har der været ekstremt gode bevaringsforhold i gruber og brønde og der er gjort omfattende fund af væsentlige trægenstande, blandt andet to trælurer ved de tidligere udgravninger. Museet ligger derudover vægt på det lange kontinuum af gårdshistorie og ønsker blandt andet at gennemføre geofysiske undersøgelser inden forundersøgelsen, ikke kun for at identificere forhistoriske anlæg, men også for at kartere anlæg, sokler etc som hører til den nedlagte gård. Forundersøgelsen skal være afsluttet inden første maj (Ishockey WM)

2018 Museal forundersøgelse
Museum Midtjylland
I perioden 21. marts til 19. april 2018 har Museum Midtjylland foretaget en arkæologisk forundersøgelse af et 15.620 m2 stort areal ved Holing i den nordlige del af Herning i forbindelse med, at Herning Kommune ønsker at etablere parkeringspladser samt at forlægge Brændgårdvej. Arealet er beliggende i kulturarvsareal 180306-50, og på de omkringliggende arealer er der bl.a. fundet massive bopladsspor fra både ældre og yngre jernalder samt fra middelalderen. Ved nærværende forundersøgelse fremkom fire huse fra yngre jernalder, et rammehus fra middelalderen samt mulige spor efter en renæssancegård eller dennes efterfølger. I tilknytning til husene fandtes også flere aktivitetszoner i form af bl.a. 22 gruber (hvoraf flere kan vise sig at være brønde) og 7 produktionsanlæg. Anlægssporene er af en sådan karakter, at museet vurderer, at en stor del af området bør være genstand for en egentlig arkæologisk udgravning inden området kan frigives til bygherre. Der indstilles således to arealer til videre arkæologisk udgravning på i alt 11.000 m2

2018 Museal udgravning
Museum Midtjylland
I perioden 23. maj til 29. juni 2018 foretog Museum Midtjylland arkæologisk undersøgelse af et i alt 11.000 m2 stort areal fordelt på to felter på henholdsvis 2000 m2 og 9000 m2 ved Holing i det nordlige Herning. Det var dog kun det 9000 m2 store areal, der blev undersøgt, da det viste sig, at der på det mindre areal forinden var foretaget højderegulering af højspændingskabler, hvor nedgravningerne til disse ikke kunne iagttages pga. op til 2 meter påfyld. Museet besluttede således, at det var for risikabelt at undersøge arealet i stedet blev to jordfæstegrave opprioriteret, da disse ikke blev erkendt i forundersøgelse og således ikke indregnet i udgravningsbudgettet. Ved undersøgelsen af det store areal fremkom, som forventet, flere spændende fund i form af bebyggelsesspor fra ældre førromersk jernalder, yngre romersk/ældre germansk jernalder og sen ældre germansk jernalder/tidlig vikingetid. Hertil fandtes flere aktivitetszoner i form gruber, kogestensgruber samt en enkelt slaggegrubeovn og flere brønde. Ydermere fandtes flere huskonstruktioner fra den tidlige middelalder og en mulig tomt fra en renæssancegård med tilhørende produktionsanlæg. Som en overraskelse fremkom der to grave fra ældre romersk jernalder periode B2 nordligst på undersøgelsesområdet. Begge indeholdt et lerkarsæt og i den ene fandtes ydermere en mulig jernkniv. Undersøgelsen er afsluttet, og begge arealer er frigivet til bygherre.

2021 Museal forundersøgelse
Museum Midtjylland
Kommune ønsker sælge matrikel 3a/5b Holing Herning Jorde, til en privat udvikler med bebyggelse for øje. Inden da har kommunen bedt Museum Midtjylland dels om en udtalelse dels om at gennemføre en forundersøgelse af arealet. Udtalelsen er sendt d. 11 marts og den 28. april anmoder kommunen Museet om at udarbejde forundersøglsesbudgettet. Arealet på på i alt 7000 m2 og er indtegnet på vedlagte oversigtsplan som også medtager de kendte fund i området. Som det fremgår af oversigtsplanen er der bebyggelse på alle sider af det aktuelle område, den seneste udgravning er fra 2018 og ligger lige vest for matrikeln. Den omfatter gårde fra yngre jernalder, anlæg fra middelalder og gårdrester fra renæssance samt to grave fra ældre romertid (vist med grønt længst mod nord) nord for det aktuelle områder er der udgravet større gårde fra vikingetid og øst for, er der i et smalt trace fundet bopladsspor fra yngre jernalder og rennæssance. Der er således ingen tvivl om at der er væsentlige skjulte fortidsminder i området. Området har lidt noget under anlægsarbejdet som har pågået gennem mange år, senest ved anlæggelse af p-pladser lige vest for den aktuelle matrikel og den aktuelle bevaringsgrader svær at vurdere inden forundersøgelsen. Budgettet er udarbejdet som et standard budget for åbent land, bortset fra at dækningsgraden her hævet til 25% da der i den nordlige del er fundet jordfæstegrave. Det vil være nødvendigt at grave tættere specielt i dette område for at afklare tilstedeværelse af eventuelle flere gravanlæg. Forundersøgelsen ønskes igangsat hurtigst muligt