Durup-stenen
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Nordjyske Museer

Kommune
Rebild

Sted- og lokalitetsnr.
120203-46

Fredningsnr.
1611121

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (2)
Runesten, Vikingetid (dateret 970 - 1020 e.Kr.)

Bygningssten, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Fredningstekst
Fr.nr. 1611:121 Runesten, Durup-stenen. Fragment af runesten. Rød granit. Højde 78 cm, bredde 73 cm og tykkelse 31 cm. På stenen er en runeindskrift, der i oversættelse lyder: ”[N.N. rejste/satte] denne sten efter Toke, [hans broder/fader], en god thegn (?) (eller: efter Toke, [hans] gode [broder/fader] (?)”. Stenen er ornamenteret. Rammestrengen længst mod venstre ender i en spiral og stenen er forsynet med et lille kors (7 x 10,5 cm).
Undersøgelsehistorie  (7)
1888 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1891 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I Nøragergaard Have fandtes, da Proprietær Th. Hjorth i sin Tid overtog Ejendommen, en Granit Døbefond. Den havde tjent til alt muligt paa Gaarden, blandt andet nok ogsaa til at komme Svineføde i. Hr. Hjorth gav den til Durup Kirke, hvor den atter blev taget i Brug ved hans ældste søns Daab i Sommeren 1878. Døbefonten er antagelig kommet fraa Durup Kirke; thi da den atter bragtes derop fandtes i Vaabenhuset en tilhuggen Granitsokkel, hvis Omkreds foroven ikke alene passede til Døbefontens Fod, men et Hul i begge Dele tydede paa, at de havde været sammenholdt med en Træprop. I Nøragergaards Have findes opstillet 1) en Del Oldsager, som f.Ex. Slibesten m.m. Disse er af Hr. Hjort fundet ved Opdyrkningen af Heden langs Skjellet til Grynderup. 2) et Brudstykke af en Runesten med følgende Indskrift [tegning af runestenen]: "....den gode rejste denne Sten efter Take." Gúthan - ... i Stain. thasi. at Tuga. (Toke). Denne Runesten skal være fundet ved Restaureringen af Durup Kirke i 1885. Den fandtes i Grunden, var mindst dobbelt saa stor som det resterende Stykke, men blev slaaet i Stykker forinden det kunde forhindres af Nøragergaards Ejer, der reddede Brudstykket og lod det opstille i Haven. Den nuværende Ejer af Nøragergaard Hr. Proprietær H. Kjeldsen har erklæret sig villig til at fredlyse Stenen. Da jeg afventer en Eftersøgning af de manglende Stykker, hvilken vil blive iværksat under mit Opsyn, har jeg foreløbig ingen Declaration udfærdiget paa Fredningen.

1953 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 723/53
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Runestenen truet af vejrlig ...[?]

1953 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Runesten (Afb. Under Nr. 20 i Lis Jacobsens Håndudgave af Wimmer: De danske Runemindesmærker). (Stevnen har Revner, der kan spalte Stenen når som helst, den bageste højre Kant af Stenen er så løs, at den kan rokkes. Noget må gøres - og gøres snart). Rapport aflev. Til 2'Afd. Der har taget sig af Sagen, der der har Journalnr. 723/53.

2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kulturstyrelsen

2008 Museal besigtigelse
Nordjyske Museer
Den 2.7.2008 fik ÅHM en henvendelse fra Vesthimmerlands Museum om, at runestenen skulle være væltet, og evt. truet i forbindelse med oprydningen ved en brandtomt på Nøragergård. 4.7.2008 besigtigede undertegnede stenen, og de rester af romanske kirkesøjler, der ligger sammen med dem. Runestenen synes ikke umiddelbart at være i fare for at blive overset eller fjernet på nogen måde. Brandtomten er ryddet, og det er meningen at huset skal genopføres. Det ser ikke ud til, at der foregår kørsel med byggeaffald nær stenen. Den bør rejses eller evt. forflyttes til Durop kirke, hvor den oprindeligt er blevet fundet. Opfølgning:Væltet runesten bør rejses eller forflyttes Lodsejer bør kontaktes mhp., hvad der kommer til at foregå på stedet, og om runestenen bør flyttes

2016 Museal restaurering
Kulturstyrelsen
Dateres vikingetid. Højde 106 cm, bredde 98 cm. Omtalt 1885 som grundsten i kirken, hvor topstykket er det eneste bevaret, i dag rejst på herregården Nøragergård. Bevaringstilstand: Jævn Restaureret 2016.

Litteraturhenvisninger  (0)