Lokalitet

Anlæg og datering

Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Fredningstekst

Dysse "Emmelsten". Orienteret N-S, 75 m lang, hvoraf de N-ligste 25 m er udjævnet. 18 m bred i S og 12 m bred i N. S-enden er op til 1,75 m høj.

Undersøgelsehistorie

1871	Museal berejsning
	Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
	Af de 5 Stensætninger eller Skibshöie, som forhen har været paa Øen, er nu kun een tilbage og endda kun tildels i sin oprindelige Tilstand, men dog saaledes, at man tydelig kan see dens Omrids. Den kaldes den store Kæmpegrav eller Eemelstenene og ligger paa Hedelodden No 101 paa den nordlige Side af Øen. Den har Form efter et Skib, vender fra Syd til Nord og er 103 Alen lang og i 10 Alen bred. Der er omtrent 60 Steen synlige i Omkredsen og indenfor. Den nordlige Halvdel af Steensætningen har rimeligviis forestillet Forstævnen eller Roerkarlenes Plads og den sydlige Halvdeel, som er höiest liggende, Hövdingsrummet. Her fandtes ved Udgravning 1842 tvende Gravkamre, der dog ikke indeholdt andet end nogle Stykker Rav med Huller i. - Her er en herlig Udsigt fra ud over Fjorden heelt til Hanherred og Bulbjerg, og man kan ikke godt tænke sig til et skjønnere Sted eller en herligere Maade at stades til Hvile paa for en Mand, som har elsket Söen og hvis skjønneste Dage vel ere hensvundne paa den. Denne "Kæmpegrav" er det skjönneste Fortidsminde paa Øen. Bevoksning: 1981: Græs

1910	Museal berejsning
	Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
	Ødelagt Langdysse. En langagtig Höjning, c. 74 m l. i N-S. De nordligste 26 m. overplöjede; Resten, der ligger lynggroet i Hede er ganske forrodet ved talrige dybe Gravninger; særlig er der mod S gravet svære Render efter Randstenene. Af disse staa tilbage: mod V 3, deraf 1 sprængt af Frosten - mod S og SSV et Par Stykker af större, klövede Stene - midtfor Ø-Siden 6 (vistnok de eneste i oprindelige Leje), deraf de 4 klövede, og længere mod S. 3 . Desuden ses rundtom en Del mindre Stene. Bredden er regnet efter Randstenene 8.50. Enkelte Partier af Höjningen have dennes gamle Höjde, 1.25. Mod S. er Höjningen, indtil 27-28 m. fra S-Enden bredere, indtil 17 m., og höjere, indtil 2 m. Her findes Levninger efter 2 Gavkamre: 18-19 m. fra S-Enden er et 5 m. vidt Brud, hvori mange smaa og et Par meget store Stene, hvis ene Side er tilglattede, halvt dækkede af Jord. - 27-28 m. fra S- Enden er et andet, 4 m. vidt Brud, hvori en Del mindre Stene. Stedet kaldes "Kjæmpegraven", Lodden "Emmelsted". Tidligere et meget anselig Mindesmærke. K 1832: Kjæmpegraven eller Emmelstene, en Stensætning paa Emmelstenhede, 103 Al. l. i N-S, 10 Al. br., m. 67 synlige Randstene, hvoraf de störste rage 1 Al. Over Jorden; flere endnu ere vist skjulte deri. Mod S. en rund Höjning, 1 el. 2 Gravhöje. 67 Al. fra S-Enden et Par större og nogle smaa Stene. (jvnf K 1843 & K 1867). R. H. Kruse i Brev af Octbr. 1843: Sidste Efteraar udgravedes den söndre Del af "Emmelstenene", hvorved fandtes en Gravkiste af mindre Stene, hvori nogle Ravperler, og et Gravkammer af ret store Stene, tomt; begge vendte i Ø-V. Kalke over R. H. Kruses Grundrids af "Emmelstenene" i hans Indberetning til Oldsagcommissionen af 1832 (se ovenfor) [skitse]. 1877 sögte H.C. Strandgaard forgjæves at fredlyse Langdyssen; Brev af 28/9 1877: "Emmelstene" eller "den store Kjæmpegrav" er en aflang Jordhöjning, 108 Al. l., 0 Al. br. 1 Al. h. mod N., 2½ mod S., omsat med 3 Randstene mod N, 26 mod Ø, 3 mod S. og 23 mod V; desuden ere 4 Randstene klövede. Mod S findes et 1 [i kvadrat] Al. stort Gravkammer md afvæltet Overligger. - 18/3 1878 skriver Strandgaard: Langdyssen ödelægges nu; hvad der för saas som en lille Stenkant hist og her i Randen viser sig at være en tæt Række af svære 2-3 Al. lange Stene. - Se ogsaa S 1871. Med Brevet af 28/9 77 en Tegneing (Kalke vedföjet) [skitse]. G 1882 "Emmelsten Höj". Endnu kan beværkes, at Pastor O. Sörensen som Svar paa en Forespörgsel fra Oldsagcommissionen skriver (10/11 1803): 3 Steder paa Fur hedde "Kiæmpegraven"..(se under Nr. 37 og 55).. En Höj paa Vestlandet, nedentil omsat med store Stene (aabenbart nærværende Nr. 5). - Jvnf. Danske Atlas, Iomus IV (1768): 3 Steder paa Marken, 10-12 Al. l., 4-5 Al. br. "med mange store Stene tæt hos en anden omringede" kaldes af Bönderne "Kjæmpegraver". Bevoksning: 1981: Græs

1943	Privat besigtigelse
	Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
	Græs- og lyngklædt Højning i Ager 30 x 10 x 1 á 1½ m, har været ca 20 m længere i Nord nu dyrket. Randstenene omkring hele Langdyssen er borttaget og Dyssekamret ødelagt dog ligger flere store Sten fra disse paa Højen endnu (maa fredes) muligt efterundersøges og istandsættes, kaldes Kjæmpegraven ogsaa Emmesten. Bevoksning: 1981: Græs

1949	Museal berejsning
	Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
	"Emmelsten", de stærkt forgravede rester af en anselig langdysse. Bevoksning: 1981: Græs

1981	Nyberejsning af fredede lokaliteter
	Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
	Hærværk: Langs højens sider er der talrige huller efter bortgravede randsten. Midterpartiet i højens sydlige trediedel er hullet efter opgravning af stenkamre. Agerbrug: Højens nordlige 25 m. er overpløjet, men tegner sig tydeligt i terrænet som en ca. 0,5 m høj højning. Pleje: I 1832 lavede R.H. Kruse såvel plan- som profiltegning af langhøjen (jf. NM's top. arkiv). Langhøjens sydligste 50 m fremtræder i dag som i 1832 bortset fra, at randstenene er bortgravede - d.v.s. 50 m. lang, 14-17 m. bred og 2,4-1 m høj med den største højde og bredde mod syd. Højens nordlige trediedel er idag overpløjet, men kan tydeligt følges over en strækning på 25 m. Der kan derfor relativt let foretages en restaurering af højen i form af en retablering af randstenskæden. N.B.: Højen blev i 1949 erklæret for C-høj, hvilket om muligt bør ændres, da højen så absolut er fredningsværdig. Dette begrundes ikke alene med dens størrelse, bevaringstilstanden og dens landskabelige virkning, men også i dens beliggenhed i et fredet område med forbud mod molergravning. Dette fredede område ligger mellem et sommerhusomr. og et offentligt ejet område. Seværdighedsforklaring Der er tale om øens absolut største gravanlæg med stor monumentalitet. Bevoksning: 1981: Græs

2011	Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
	Museum Thy
	Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Ligger i permanent græsingsareal/overdrev, ejet af Naturstyrelsen og brugt af privat ejer.

2011	Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter
	Museum Thy
	Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.

2015	Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
	Museum Thy
	Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt i uopdyrket, afgræsset areal. Fortidsmindet er afhegnet.