Ansvarligt museum
Museum Østjylland
Kommune
Syddjurs
Sted- og lokalitetsnr.
140203-5
Fredningsnr.
221761
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Printvenlig side
|
Anlæg og datering
(3)
| Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.) |
| Randsten. |
|
| Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.) |
|
| Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1800 - 1848 e.Kr.) |
|
Fredningstekst
| Ejerlav: Tåstrup plantage.
Høj, ca. 16,50 m i tværmål, indesluttende en gangbygning, hvis kammer består
af 5 bæresten og en mægtig dæksten. Indgangen imod øst dannes af 5 par side-
sten. Dæksten mangler. 21 randsten.
NMI: Meget smukt bevaret runddysse. 16,5 m i tværmål. |
Undersøgelsehistorie
(12)
|
1885
|
Museal besigtigelse |
|
Journal nr.: 46/85 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
|
1885
|
Museal grafisk eller digital dokumentation |
|
Journal nr.: 46/85 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
|
1885
|
Museal restaurering |
|
Journal nr.: 46/85 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
|
1885
|
Tinglysning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
|
1886
|
Museal grafisk eller digital dokumentation |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
|
1886
|
Museal berejsning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Denne Dysse ligger i en Fyrplantning, der blev anlagt i Begyndelsen af dette Aarhundrede eller i Slutningen af det foregaaende for at dæmpe Flyvesandet. For nogle Aar siden vare Dyssens Krandsstene næsten alle dækkede af Flyvesandet, som ogsaa havde fyldt Kammeret næsten helt op til Overliggeren; men da Dyssen frededes, kom nogle af Krandsstenene tilsyne, Gangen ryddedes og den nordre Bæresteen, der var væltet ud, rejstes, og Flyvesandet kastedes ud af Kammeret, saa dette nu sees i sin fulde Højde (5'1") og den vældige Overligger, der er 11'3" lang, 8'7" br og 4'6" tyk, træder nu tydelig frem. Af Krandsstene sees 21 og nogle af dem ere indtil 5'7" i Tværmaal. Jordfylden er 6'3" høj. Dyssen er 32' i Gjennemsnit. Flere Steder i Skoven navnlig nordøst for Dyssen sees nogle mærkelige Steensætninger af Brosteen og store Koltring-Steen stablede og satte i Form af Sofaer, Borde og Stole. Desuden sees her Grotter og forunderligt formede Pladser, dels græsdækkede dels brolagte. Alt dette skriver sig fra Begyndelsen af dette Aarhundrede da en gammel Forstmand i barnagtig Tro og barnlig Kjærlighed til Stedet lod dette indrette og Gange anlægge, for at han her kunde modtage sin Konge og Dronning med hele Hofstatten paa en Maade, som stemmede med hans Fantasi, og fra en egen Plads holdt han lange Taler til den Konge, der aldrig tænkte paa at komme her.
[[F.M. 1885.]]
[[Jfr. 246-48/19.]] [[Jfr. jour 494/44]]
Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer. |
|
|
|
1920
|
Museal besigtigelse |
|
Journal nr.: 246-248/19; 46/85 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Jvf. N01 246-248/19; 46/85. Sb. 14.02.03-5.
Fredlyst Rundysse i
Taastrup Plantage
Feldballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt.
I Anledning af Notits paa Sognefoged-Skema om fredlyste Oldtidsminder i Feldballe Sogn, fandt Museet, at den i Taastrup Plantage beliggende Runddysse * [[fredlyst 21/12 1885]] skulle blive beset af Museet.
Saaledes var jeg d. 18. Sept. 1920 i Feldballe. Jeg forefandt Dyssen i velbevaret Stand, i Hovedsagen svarende til den Beskrivelse med vedføjet Rids, som Lærer J.V. Nissen [Jvf. N01 46/85. Rapport med plan- og skitsetegninger udført af J. V. Nissen d. 17/6 1885.] i 1885 har optaget og indsendt til Museet. Enkelte Smaauoverensstemmelser forefandtes. Nissen nævner 21 Randsten, 3 af disse er dog næppe Randsten til Gengjæld har Nissen overseet 2 Sten.
Gangen til Dyssekammeret har i Nordsiden 5 Vægsten, i Sydsiden 3 Vægsten.
C Neergaard
|
|
|
|
1944
|
Privat besigtigelse |
|
Journal nr.: 494/44 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Et mindre hæfte med optegnelser, kort og fotografier omhandlende "En Undersøgelse af vore Stendyssers Bevaringstilstand omkring Kalvø Vig". Hæftet indeholder optegnelser og billeder af adskillige gravhøje i nærheden af Kalvø Vig. Hæftet er forfattet af N. J. Israelsen efter en cykeltur i sommeren 1943. I begyndelsen af juli 1944 indsendtes det af forfatteren til konservator Jul. S. Raklev, hvorefter hæftet blev afgivet til Nationalmuseet I. |
|
|
|
1946
|
Museal berejsning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Meget smukt bevaret Runddysse. [[16.5 m. i tværmål.]] [[FM, MS. 21/12 1885.]] |
|
|
|
1980
|
Nyberejsning af fredede lokaliteter |
|
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor |
|
Som beskrevet, 2,5 x 17,5 x 17,5 m. **Seværdighedsforklaring ** Særdeles smuk og velbevaret. Skiltning bør opsættes på eksisterende vej og stianlæg.
***************************************
Genbesigtigelse 20.5.1987: Usædvanligt velbevaret runddysse med tilsyneladende intakt, omend delvis overgroet/jorddækket randstenskæde, der omslutter den indtil 1,5 m. høje høj. Omtrent midt i denne ligger det femkantede kammer (indv. 2,6 x 2,7 m., 1,4 m. højt), overlejret af den imponerende dæksten (3,3 x 2,3 m., 1,3 m. høj), på hvis højeste parti
ses 3-4 skåltegn. Mellemrum mellem bærestenene er i forbindelse med restaurering udfyldt med løst lagte sten. Fra kammeret fører den 6 m. lange gang ud til randstenene i Ø. Gangen mangler dæksten og har flere steder bæresten = mellemrum udfyldt på samme måde som kammeret. Fint, løst sand fra højfylden eroderes ind i kammeret ved flere bærestensmellemrum, dog ikke i akut faretruende grad.
JGB film 2/87, opt. 4-6.
JGB's seværdighedsforklaring:
I sin restaurerede og velbevarede tilstand er dyssen et sjældent fint eksempel på en kun moderat nedbrudt megalit. Henvisende og forklarende skiltning bør opsættes, ligesom den oplagt bør medtages i kommende brochurer og vejledere til områdets (Djurslands) fortidsminder, blandt hvilke den rangerer meget højt.
Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer. |
|
|
|
1987
|
Museal besigtigelse |
|
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor |
|
|
|
2012
|
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Moesgård Museum |
|
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. 19 randsten synlige. FM-sten mod NØ. Meget flot dysse. Bevokset med græs, små nåletræer og to store løvtræer. |
|
|
Litteraturhenvisninger
(0)
|
|
