Ansvarligt museum
Museum Odense
Kommune
Nordfyns
Sted- og lokalitetsnr.
080507-11
Fredningsnr.
341511
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Printvenlig side
|
Gå til kort |
Ruteplanlægger
|
|
Glavendrup-monumentet med skibssætning og runesten er et af vikingetidens mest storslåede gravmonumenter. Ved skibets vestlige stævn står den mægtige runesten med Danmarks længste runeindskrift. Her fortælles bl.a., at stenen er rejst over en "gode" og "thegn" (dvs. præst og høvding) ved navn Alle. Den ca. 45 m lange skibssætning udgår i øst fra en bronzealdergravhøj. Forhøjningen mod vest, som runestenen står på, er formentlig kun fra 1800-tallet. Da runestenen blev opdaget i 1806, var stedet temmelig forstyrret af sandgravning, og mange af stenene i skibssætningen var kløvet og slæbt bort. Ødelæggelserne fortsatte indtil 1892, hvor Nationalmuseet foretog en - ikke helt vellykket - restaurering af mindesmærket. I 1958 fik Fyns Stiftsmuseum bragt Glavendrup-monumentet nogenlunde tilbage til sit oprindelige udseende. Ved samme lejlighed foretog museet en udgravning i håb om at finde stormanden Alles grav. Det lykkedes ikke: skibssætningen indeholdt kun 9 små brandgrave uden gravgaver. Området omkring monumentet er udlagt som mindelund for bl.a. Ansgar, kvindernes valgret, Genforeningen og Danmarks befrielse.
|
Anlæg og datering
(2)
Runesten, Vikingetid (dateret 750 - 1066 e.Kr.) |
|
Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 - 501 f.Kr.) |
|
Fredningstekst
Tingl.: (runestenen:) d. 7/6 1864
Tingl.: (stensætningen:) d. 18/10 1892 og 14/3 1893.
Mindesmærke bestående af en skibsformet stensætning begrænset
ved stævnene af 2 mindre høje; desuden en runesten, som er
opstillet på den vestligste, i nutiden opkastede høj. Området
er indhegnet i forbindelse med en festplads.
NMI: Restaureret af FSM 632/58.
2008: Nye fredningsnr. til skibssætning, gravhøje og nyreg. langhøj = 341517-341520 |
Undersøgelsehistorie
(20)
1808
|
Anmeldelse fra privat |
|
Journal nr.: 466/56 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Brev til sprogforskeren Stephens om runesten iagttaget omvæltet på en lav højning "rævehøj". Stenen blev "bakset op af hullet" og placeret ved siden af højen. |
|
|
1864
|
Tinglysning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Fredning af runesten. |
|
|
1864
|
Museal grafisk eller digital dokumentation |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
1864
|
Museal besigtigelse |
|
Journal nr.: 466/56 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Stenen var igen ved besigtigelsen omvæltet, p.g.a. grusgravning på stedet. Plantegning udført over anlægget. |
|
|
1873
|
Museal besigtigelse |
|
Journal nr.: 466/56 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Ved besigtigelsen var en del af stenene i skibssætningens side mod syd fjernet. En ny plantegning og perspektivtegning optaget. |
|
|
1891
|
Museal berejsning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Paa samme Lod [matrnr.4] staar Runestenen i "Skibets" nordvestlige Del. De to Høje i samme sydøstlige Del kaldes tilsammen "Rævehøjene"; den til til Museet 1810 indleverede Bronzedolk (Mus.Nr. 540) fra den Høj ved Glavendrup, "hvorpaa den bekendte Runesten har staaet", maa antagelig være fra den nordvestligste af disse, og "flinthøj" ved Glavendrup i Skamby Sogn, "hvor den meget omskrevne Glavendrup Runesten fandtes", og hvor der fandtes Brudstykker af en Jærn-Skjoldbukkel (Vedel-Simonsens Katalog 1855-56 No.69, Mus. 18068) den sydøstligste, da det efter Traditionen er hin, paa hvilken Runestenen stod, og i sidstnævnte Bestemmelse "hvor" vel kan opfattes = hvorved eller i Nærheden af hvilken.
Jf. V.S. Skrivelse paa Tillæg i ant.-top. Arkiv af 1807.
Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer |
|
|
1892
|
Museal restaurering |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Restaurering af Glavendrup skibssætning og undersøgelse af dennes forbindelse til gravhøjene. I vestenden står Glavendrup-stenen, der oprindelig er en sten med skålgruber, hvorover runerne er ristet. Ved retaurering og undersøgelse af monumentet fandtes i denne høj [sb.11], hvorpå Glavendrup-runesten står, rester af randsten og sten fra en ødelagt stenkiste, hvori skal være fundet brændte ben og bronze- eller jernsager. |
|
|
1942
|
Registrering via historisk dokumentation |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Ragnhild satte denne sten efter Alle den blege, viernes gode, hirdens højværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin herre.
Thor vie disse runer. Til en ræte vorde den, som 'ailti' denne sten eller slæber den bort til minde om en anden. |
|
|
1953
|
Museal berejsning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Mindesmærke bestående af en skibsformet stensætning begrænset ved stævnene af 2 mindre høje; desuden en runesten, som er opstillet på den vestligste, i nutiden opkastet høj. Området er indhegnet i forbindelse med en festplads. Restaureret af FSM 632/58. |
|
|
1958
|
Diverse sagsbehandling |
|
Journal nr.: 632/58 |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
|
1984
|
Nyberejsning af fredede lokaliteter |
|
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor |
|
Mindesmærker i park, bestående af: 2 lave høje, diam. 14 m
højde 1,2 m, hvor i mellem en skibssætning, længde ca. 50 m
bredest midt på, ca. 11 m, bestående af 10 sten i nordsiden,
hvoraf 1 væltet, og mindst 7 med spor efter kløvning. Mod
syd står 18 sten, alle oprejste, hvoraf mindst 5 med spor
efter kløvning. På den vestlige højtop står en runesten
anbragt i et leje af marksten. Runestenen er 1,88 m høj,
bredde indtil 1,5 m og indtil 0,6 m tyk. Begge flader er tæt
dækket af indhuggede runer. På stenens vestside ses mindst
10 skåltegn, og på den østlige 1 stort skåltegn.
25 m fra skibssætningens østlige ende, i østlig retning
findes en tredje høj, grunddiam. 14 m, højde 1,2 m. På
toppen står en nyere mindesten og en flagstang.
I parken findes flere nyere mindesten.
Parken omkring mindesmærkerner trænger til nogen pleje.
Mål: Ingen angivet.
** Seværdighedsforklaring **
Et udpræget udflugtsmål, med flere mindesmærker samlet et
sted, og med gode parkeringsforhold.
Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer |
|
|
1984
|
Museal besigtigelse |
|
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor |
|
|
2001
|
Diverse sagsbehandling |
|
Journal nr.: 1917 |
|
Museum Odense |
|
|
2008
|
Museal besigtigelse |
|
Kulturstyrelsen |
|
Opmåling af stenens placering. Den står på en fladtoppet høj, 0,8 x 12 m. Topflade = ca. 4 m i diam. Diameteren på den nyopførte/restaurerede høj rager ud over skibssætningens bredde på dette sted. Området omkring runestenen og skibssætningen vestspids er ret jævnt uden bratte fald, heller ikke lige vest for den oprindelige stævn. Der er således ingen synlige tegn på grusgravning eller "hul", hvorfra stenen er flyttet op på sin nuværende plads. |
|
|
2008
|
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Museum Odense |
|
|
2012
|
Fortidsminde af national betydning |
|
Journal nr.: 2012-7.20.03-0016 |
|
Kulturstyrelsen |
|
Ny skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet. |
|
|
2014
|
Museal restaurering |
|
Journal nr.: KNV00207 |
|
Museum Sydøstdanmark |
|
Museal reetablering. |
|
|
2015
|
Museal restaurering |
|
Kulturstyrelsen |
|
”Ragnhild satte denne sten efter Alle den blege, viernes gode, hirdens højværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin herre. Thor vie disse runer.” Dateres vikingetid. Højde 188 cm, bredder: (a) 142 cm, (b) 159 cm, (c) 55 cm. Indgår som stævn i skibssætning ved Rævehøj. Stenen prydes, foruden runerne, af skåltegn fra bronzealderen. Hele indskriften kan tydes.
Bevaringstilstand: Jævn
Tilstandsvurdering 2015 |
|
|
2018
|
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Museum Odense |
|
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. |
|
|
2020
|
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Museum Odense |
|
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. |
|
|
Litteraturhenvisninger
(0)
|
|