Johan Cornelius Krieger

Weilbach information

Genealogy

Krieger (Krüger), Johan Cornelius, 1683-1755, arkitekt og gartner. *1683, ?21.9.1755 i Kbh., begr. smst. (Garn.). Stavede som ung sit navn Krüger. Forældre: Urtegårdsmand ved Jægersborg Slot og senere Kronborg Christian Krüger og Cathrine Katterberg. ~8.3.1713 i Kbh. med Anne Matthisen, døbt 4.1.1693 smst., begr. 13.4.1760 smst., datter af klokker Søren M. og Maren Nielsdatter Banner. Separeret 1739.

Biography

Johan Cornelius Krieger var Danmarks første havearkitekt og en af de største. Hans forudsætninger var de allerbedste. K. var født i en gartnerfamilie og kom til at virke under Frederik IV, som både var byggeinteresseret, havde sans for havekunst og var beredt på store økonomiske indsatser. Måske har kongen allerede bemærket K.s talent under lærlingetiden i Frederiksberg Slotshave. K.s udenlandsrejse, som begyndte i 1705, sendte ham formodentlig til Holland og England, men i øvrigt vides der intet om den. Efter hjemkomsten fik K. snart en bestalling som gartner ved Rosenborg Orangeri. De travle år i hans liv og de store arbejder indledtes dog først henimod 1720, da Den store nordiske Krig ebbede ud og afsluttedes med fred. I rask takt fulgte da anlægninger og omlægninger af en række af de betydeligste danske haver foruden et større antal byggeopgaver. K. var ligesom andre af datidens havekunstnere under indflydelse af André Le Nôtre og skabte sine haveanlæg i den fransk-nederlandske barokstil. Han arbejdede dog meget friere, meget mere personligt end sine samtidige. Mesterligt udnyttede K. terrænet, hvad enten det gav anledning til italiensk inspirerede terrasseringer, Ledreborg, og kaskadeanlæg, Frederiksborg, Frederiksberg Have, eller flade, klassisk franske haver, Frydenlund, Odense, alt med fuldendt ligevægt mellem det åbne og det lukkede, mellem parterre og busket. I parterrerne anvendte K. ofte broderiet kantet med plate- bande med blomster og takspyramider, mens han på Frydenlund introducerede en nyhed, parterre à l'anglaise, bede af græs kantet af blomsterbånd. I sin behandling af busketterne var K. måske nok lidt konservativ. Han holdt tilsyneladende af labyrintmotivet, som allerede var blevet umoderne i Frankrig. Labyrinterne forlod da heller aldrig projekteringsstadiet. Den særprægede, vifteformede haveplan på Fredensborg kan K. have hentet inspiration til i et stik af Hampton Court i Vitruvius Britannicus, som publiceredes 1715-17. Mønstret forekommer dog også i L.C. Sturm: Vollständige Anweisung Grosser Herrenpaläste fra 1718. K. var i besiddelse af begge disse værker. I sin havearkitektur synes K. at have yndet ottekantede lysthuse med udbyggede kabinetter, Fredensborg, Frederiksborg, Amalienborg Have, Det kongelige Palæ, Rosenborg og Frederiksberg. Et stik i R. Fäsch: Anderer Versuch seiner Architecturwerke kan have dannet forbillede. Som bygningskunstner udnyttede K. et noget jævnere talent til det yderste. I forbindelse med hovedbygningen på Fredensborg var han muligvis bundet af et oplæg fra Frederik IV, der knyttede sig til lidt ældre italiensk arkitektur. K.s personlige stil havde snarere sine rødder i hollandsk, sydtysk og østrigsk barokarkitektur, kirkefløjen i Fredensborg, Danneskiold-Laurvigs Palæ, Det kongelige Palæ, Vartov etc. En fortegnelse over K.s bibliotek, som blev lavet i forbindelse med en auktion efter hans død, omfatter lidt ældre franske og italienske arkitekturværker af f.eks. V. Scamozzi, Antoine Lepautre og F. Blondel. Tyngdepunktet i hans samling lå dog i de tysksprogede værker. I K.s eje var således flere af L.C. Sturms og J.J. Schüblers værker, J.B. Fischer von Erlach: Entwurf einer historischen Architektur, P. Dekker: Fürstlicher Baumeister m.fl. I forbindelse med sine kaskadearbejder benyttede K. sig formodentlig af J. Leopold: Theatrum Macinarum Hydrianlicarum fra 1724. Det er bemærkelsesværdigt at A.J.D. d'Argenville: La Théorie et la Pratique du Jardinage ikke forekommer i den omfattende samling af arkitektur- og havekunstbøger, selv om flere andre værker optræder i indtil flere eksemplarer. Det betyder dog næppe, at K. ikke kendte til dette ret udbredte værk. K.s travle år faldt i 1720rne og i begyndelsen af 1730rne, og han optrådte både som arkitekt, tilsynsmand og entreprenør. Hans popularitet fremmedes antagelig af en formidabel evne til at presse priserne på de forskellige byggearbejder. K.s rolle i forbindelse med genopførelsen og fornyelsen af det borgerlige byggeri i Kbh. efter bybranden i 1728 er omdiskuteret. Som propaganda for det murede byggeri og et ensartet gadebillede udgav han på kongelig befaling den første danske mønsterbog med tre typehustegninger og overslag. Eksempler på disse gavlkvisthuse med særligt karakteristiske elementer som kvaderlisener, knækkede vinduesindfatninger og ophængte guirlander træffes dog ikke ofte, end ikke i datidens eller den umiddelbare eftertids afbildninger. Gavlkvisthuset var som type kendt allerede i slutningen af 1600-årene, og anvendtes fra 1700-årenes begyndelse som mestertegning ved tømrer- og murermestres optagelse i lauget. Om K.s dynamiske temperament og foretagsomhed vidner hans øvrige virksomhed, som omfattede teglværker, en tobaksplantage, en agatslibemølle, et stenbrænderi og en sav- og valkemølle.

Education

Udlært som gartner.

Travels

Rejsepas til Holland, England m.fl. lande 27.1.1705; rejsepas til Tyskland maj 1748.

Occupations

Gartnersv. ved Fr.berg Have 1705; slotsgartner ved Rosenborg orangeri 1711; tillige som hofgartner ved lyst- og køkkenhaven inkl. tilsyn med Statens Plantesk. fra 1721; bygn.insp. 1722; overlandbygmester 1725; afsked som overlandbygmester 1731, som gartner 1749; justitsråd 1749; bygmester ved søetaten.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Haveanlæg: Omlægn. af renæssancehave ved Vallø; Krindsen på Kgs. Nytorv, Kbh. (1711); Fredensborg (1720-23); omlægn. af Fr.berg Have (1720- 26); Odense Slotshave (1721-25); Frydenlund (1722); Fr.borg Slotshave (1724-29); omlægn. af Amalienborg Have (1725); arb. ved Clausholm (1725-26); Det kgl. Palæ i Kalveboderne (1728-30); omlægn. af Hørsholm Slotshave (1731); omlægn. af Rosenborg Have, Kbh. (1735); Ledreborg (1742-48). Arkitektur: Fredensborg, hovedbygn. med ottekant (fra 1720); slotsk., kavalerhusene og div. småbygn. (1725-32); ombygn. af Danneskiold-Laurvigs (sen. Moltkes) Palæ i Bredg., Kbh. (ca. 1720, den lange fløj fuldf. 1730); ombygn. af Skt. Hans Kloster/Odense Slot (1721-23); Billesborg (1721-22); Vallø, nord- og vestfløj (1721-30); Frydenlund (1722, sen. ombyg.); rytterskoler på Fyn (1722, efter tegn. af Lars Erichsen); Fasangaarden ved Fr.berg (1723); kabinetter på pav. i Fr.berg Have (1723-24); Vartov, Kbh. (1724-29, senere forhøjet); ombygn. af Kbh. Slot (1724-27, s.m. J.C. Ernst); pav. i Amalienborg Have (1725); ombygn. af Knippelsbro, Kbh. (1725); chaluphuset ved Fredensborg (1725-26); Det kgl. Palæ i Kalveboderne, Kbh. (1725-29); istandsættelse af Kronborg (1728-34 og sen.); genopbygn. af Helligåndsk., Kbh.; Trinitatis K., Kbh.; Frue K., Kbh.; Auditoriebygn. på Univ.; Latinsk. med rektors og conrektors huse; Vajsenhuset, Kbh. (fra 1729); indvendig istandsættelse af Elers Kollegium, St. Kannikestr. 9, Kbh. (fra 1729); proj. af Jægergården ved Jægersborg (1731, ikke opf., men store ligheder med det af Thura gennemførte proj.); ombygn. af Ledreborg (1741-48); Laurierhuset i Rosenborg Have (1742-43). Tilskrivninger: Spantehus på Holmen (1728); facade med tårn på rådhuset i Kbh. (1730-31); Lindholm (1730); Charll. Slot (1730, opf. under H.H. Scheels ledelse); Holmens chefbolig (1731-34); ombygn. af Selsø (1730rne, portbygn. tilskrevet J.C. Ernst). Skriftlige arbejder: Berechnungen und Desseins auf 3 differente grundgemauerte Gebäude 1729. Anden virksomhed: Anlagde agatslibemølle ved Arresø (1728); bevilling på stenbrænderi til stenkul samt en sav- og valkemølle på Chr.havn (1731).

Literature

Fr. Weilbach: Thura, 1924; samme i: Hist. Medd. om Kbh., 1925-26, 467-510; samme: Danm. Bygn.kunst, 1930; Chr. Elling: Holmens Bygn.hist., 1931; Fr. Weilbach i: Hist. Medd. om Kbh., 3. rk., I, 1934-35, 13, 15, 18-22; J. Tholle i: Pers.hist. Tidsskr., 11. rk., III, 1942, 69-73, 76-78, 119, 138, 141; C.Th. Sørensen i: Havekunst, 1948, 50, 52, 54-56; H.H. Engqvist i: Kbh. før og nu, I, 1949; Chr. Elling i: Paraden, I, 1958; H. Langberg: Clausholms Bygn.hist., 1958; H. Lund i: Danm. Bygn.kunst, 1963; samme: Da. Haver i det 17. og 18. årh., 1963; H.C. Rosted i: Hirschholm Slot, 1963; K. Voss: Bygn.adm. i Danm. under Enevælden, 1966; Jan Steenberg: Fredensborg Slot, 1969; R. Egevang: Professorgårdene i latinerkvarteret, 1975, 13-18, 28, 39, 46-50, 54; H. Gamrath og H. Lund i: Chr.borg Slot, I, 1975; H. Lund: De kgl. lysthaver, 1977; Sys Hartmann i: Byens Huse, byens plan (Danm. Ark), 1979; V. Villadsen i: Kbh. Univ., bd. IV, 1980; H. Lund i: Landbrugets huse (Danm. Ark.) 1980; L. Balslev Jørgensen, H.E. Nørregård-Nielsen i: Magtens bolig (Danm. Ark.), 1980; C.M. Smidt i: Kirkens huse (Danm. Ark.), 1981; E. Hædersdal i: Bygn.arkæol. studier, 1987, 126f; Sys Hartmann i: Vallø, 1988; H. Lund i: Architectura 12, 1990, 10, 14, 18f, 22, 33; I.M. Antonsen: Prinsens Palais, 1992; G. Hartmann og J.B. Rasmussen: Skipperhuset, 1994; E. Hædersdal i: Bygn.arkæol. studier, 1995.

Author: Ebbe Hædersdal (E.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.