Genealogy
Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, billedhugger. *15.10.1786 i Uthlede ved Bremen, ?30.6.1840 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Forældre: Kursmed, regimentsdyrlæge Julius Conrad F. og Catharina Elisabeth von Würden. Da. indfødsret 1811. ~4.6.1835 i Altona med Amalie Elisabeth von Würden, *17.5.1807 i Kbh., ?18.11.1866 smst., datter af klejnsmed, brandmajor Burchard von W. og Anneken Marie Sponem von Holte.
Biography
Hermann Ernst Freunds tidligste værker viser endnu tilknytning til 1700-tallets tradition, men også til samtidig tysk kunst. Fra begyndelsen viste han i sine skulpturer en udpræget sans for det dramatiske. Kun i et par tidlige arbejder fra tiden i Rom, f.eks. busten af Ingemann, Merkur og nogle gravrelieffer, spores Thorvaldsens påvirkning. Igennem ti år var han Thorvaldsens nærmeste medarbejder i Rom, samtidig med, at han arbejdede som selvstændig kunstner. Efter sin hjemkomst til København ledede han opstillingen i Frue Kirke af Thorvaldsens apostelfigurer, som han selv i sin tid havde håbet at få bestillingen på. Til gengæld kom han til at udføre evangelistfiguren Lukas til Slotskirken. Fra begyndelsen af 1820rne arbejdede F. med motiver fra den nordiske mytologi. Læsningen af Eddaen og Oehlenschlägers Nordiske Guder befordrede dette arbejde, som yderligere blev tilskyndet af Jonas Collin og prins Christian Frederik. Statuetten af Loke er trods sin lidenhed blandt de mest originale arbejder fra denne motivkreds. F.s hovedværk, Ragnarokfrisen, som beskæftigede ham i en lang årrække, blev først fuldført efter hans død af Bissen og nogle af dennes elever. F. vendte hjem fra Rom for at arbejde på denne frise, som oprindeligt var bestemt for Parolsalen på Christiansborg, men som senere måtte omarbejdes for at passe til anden Marskaltaffelsal. Såvel den endelige frise som skitsen gik til grunde ved Christiansborgs brand i 1884. I sine portrætbuster forenede F. den realistiske gengivelse med en monumental form. Hans gravmæler, som udgør langt den største del af hans produktion, vidner om hans indgående kendskab til antikkens gravsteler og -vaser. Originalt er F.s arbejde med polykromien i skulpturen, som i den først modellerede skitse af Ragnarokfrisen, i gravrelieffet over provst Westengaard samt i modellerne til kapitælerne på Thorvaldsens Museum. Opholdet i Syditalien blev af gennemgribende betydning for F.s kunstopfattelse. Især kom kendskabet til interiør- og brugskunsten fra Pompei og Herculanum ham til gode ved indretningen af hans egen embedsbolig i Materialgården. Fra 1830 dekoreredes alle F.s stuer efter egne anvisninger i pompejansk stil af unge kunstnere som Georg Hilker, Heinr. Eddelien, Constantin Hansen og Christen Købke, ligesom møbler og husgeråd blev udført efter F.s tegninger. I boligens indretning gav F. det mest helstøbte udtryk for sine kunstneriske idealer, hvilke blev af største betydning for udviklingen af de særlige begreber i guldalderen: kunstnerboligen og kunstnermøblerne. F. kom med sin stærke personlighed til at stå som både samlingspunkt og katalysator for en yngre generation af kunstnere, der ofte kom i hans hjem.
Education
I smedelære hos morbroderen, klejnsmed B. v. Würden, Kbh. 1803; svendestykke 1806 (en kunstfærdig lås); lærte at gravere og skære signeter under Johs. Conradsens vejledn.; arb. fra 1809 for egen regning som stempelskærer; søgte tidligt undervisn. for håndværkere på de Massmannske Søndagssk.; forelæsn. i matematik o.a. fag; tegneundervisn.; Kunstakad. Kbh., ornamentsk. 7.10.1805, avancerede til frihåndssk. jan. 1808, til gipssk. 1809 og til modelsk. 1810; lille sølvmed. dec. 1810, st. sølvmed. marts 1811; lille guldmed. apr. 1813, store guldmed. okt. 1817.
Travels
Norge (Kongsberg) 1813; forlod Kbh. 3.12.1817; over Altona til Berlin, hvor han blev til beg. af marts 1818; derfra over Dresden og Prag til Wien, og efter et kort oph. over Trieste, Venezia, Firenze og Siena til Rom (ank. apr. 1818); Livorno 1825 (indskibn. af Thorvaldsens værker); Syditalien (Napoli, Pompei, Herculanum og Sicilien) feb. til juli 1827; hjemrejse over Livorno (ank. dertil jan. 1828), Milano (beg. af marts), videre til fods over Genova til Marseille og derfra op igennem Frankrig til Paris 19.4.; efter nogle ugers oph. der videre over Strasbourg, Karlsruhe, München, Nürnberg og Dresden til Berlin; nåede Kbh. efter 1828.
Occupations
Af Finanskollegiet sendt til Kongsberg, Norge for at lede moderniseringen af Møntmaskineriet 1813; prof. ved Kunstakad. Kbh. 26.10.1829; tilsynsførende ved vedligeholdelsen af hist. mindesmærker i Fredensborg, Roskilde og Jægerspris fra 1831; i bedømmelseskom. for Kunstforen. Kbh. konk. 1836.
Scholarships
Akad. 1.1.1818 (store); 1. pr. for billedh. i konk. om bildende kunst med emner fra den nord. myt. 1822; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 8.12.1828; medl. 27.7.1829.
Exhibitions
Salonen 1815; Charl. Forår 1813-16, 1818, 1825-26, 1830-35, 1837-38, 1840, 1851; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; verdensudst., Paris 1889; Raadhusudst., Kbh. 1901; Univ. portrætudst., Kunstforen., Kbh. 1919; L'art da., Jeu de Paume, Paris 1928; Omkring Loke, Glyptoteket 1986; Ragnarokfrisen af H.E.F., Stat. Mus. for Kunst 1986.
Artworks
Statuer: Merkur (orig.mod., 1821, Stat. Mus. for Kunst); Evangelisten Lukas (orig.mod., 1823, Slotsk., Kbh.). Statuetter: Loke (orig.mod., 1822 Glyptoteket, bronze, Stat. Mus. for Kunst og Hirschsprung); Odin (skitse, orig.mod., 1822, Glyptoteket, prisbelønnet på grundlag af D.W. Lindaus tegn.); Odin (modelleret, 1825-26, i bronze 1827, Glyptoteket); Thor (orig.mod., 1829-30, medl.stykke til Akad., dep. Glyptoteket, marmor, formentlig udf. af G.C.Freund, Stat. Mus. for Kunst). Springvandsgruppe: Drengen med svanen (bronze, 1837, opst. i Kgs. Have som erstatn. for sandstensgr. af Louis Le Clerc, ny bronzeafstøbn. opsat 1914, den gl. bronze i Stat. Mus. for Kunst). Buster: Fr. VI (marmor, 1817, det tidl. Militærhosp., Rigensg., Kbh.); Maleren C.A.Jensen (modelleret 1818, i marmor 1820, Glyptoteket); Digteren B.S.Ingemann (som foranstående); Digteren og statsmanden grev Friedrich Leopold Stolberg (marmorherme, 1824, Glyptothek, München); Billedhuggeren Johann Martin Wagner (herme, orig.mod., 1826, Stat. Mus. for Kunst, gips Glyptoteket og Fyns Kunstmus., bronze udf. efter F.s død til Wagners grav i Rom og 1897, Stat. Mus. for Kunst, marmor i Martin von Wagner-Mus. der Univ. Würzburg); Ark. C.F. Hansen (herme, orig.mod., 1830, bronze efter 1881, Stat. Mus. for Kunst, i marmor 1832, Kunstakad. Kbh.); Gehejmekonferensråd Jonas Collin (herme, orig.mod., 1834, Glyptoteket, marmor, 1840, udført efter F.s død af H.W. Bissen, Kunstakad. Kbh.); Amalie Elisabeth von Würden (gipsherme, 1834); Julie Emilie von Würden (herme, orig.mod., 1834, marmor, udf. af G.C. Freund ca. 1847, Glyptoteket); L.F.Scavenius (orig.mod., 1835, smst.); Admiral Carl Adolph Rothe (gips, 1837, smst., marmor, Torbenfelt). Relieffer: Sappho (1812, udst. 1813 (debut), orig.mod., Glyptoteket, marmor, 1835, gravmæle over komponisten F.D.R. Kuhlau, Ass. Kgrd., Kbh.); Triptolemos (gips, Glyptoteket); Abraham, der lader Ismael og Hagar fare (1817, lille guldmed., skitse i tonet gips, smst., orig.mod., Kunstakad. Kbh.); Gehejmerådinde von Zschock (portrætmedaljon, orig.mod., 1818, Stat. Mus. for Kunst); Mimer og Balder rådspørger nornerne (orig.mod., 1821-22, Glyptoteket, prisbelønnet på grundlag af D.W. Lindaus tegn.); gravmonument over etatsråd, godsejer Jacob Brønnum Scavenius (1824, marmor, Holtug Kgrd.); Ragnarokfrisen (polykrom skitse, 1825-26, gået tabt ved Chr.borgs brand, tegn. af D.W. Lindau 1826, Glyptoteket, tegn. af H.Olrik, udg. 1857 af Kunstforen.); De udridende valkyrier, parti fra Ragnarokfrisen i den endelige størrelse (1826, opsat på Chr.borg 1836, hele frisen fuldf. efter F.s død 1841 af H.W.Bissen, Andreas Kolberg, David Jensen og G.C.Freund, gået tabt ved Chr.borgs brand); Hygæa siddende med Asklepios' stav og slange (orig.mod., 1832, Glyptoteket, marmor på gravmæle over læge Herman Treschow Gartner, Garn. Kgrd.); Biskop F.C.C.H. Münter (mindetavle med portrætrelief, marmor, 1833, Skt. Petri Kgrd.); marmorrelieffer til monument over Kamma og Knud Lyhne Rahbek, Bakkehusets Have; Dødsgenien forener hustruen med den forudgangne mand (orig.mod., 1834, formentlig til gravmæle over kancelliråd Toft og hustru, Glyptoteket); Engle (4 medaljoner, skitser til loftudsmykn. i Holmens K., orig.mod., 1835, Glyptoteket); Dyremaler C.D. Gebauer (orig.mod., 1836, Glyptoteket, marmor på sandstensgravmæle, Århus Kgrd.); Døbefont med Kristi dåb (orig.mod., 1836, Glyptoteket, marmor, Fåborg K.); Friederike Brun (orig.mod., 1836-37, Glyptoteket, marmor, 1837, Skt. Petri Kgrd., Kbh.); Lærer og disciple (orig.mod., 1837, Glyptoteket, marmor på gravmæle over distriktskirurg Heinrich Friederich Müller, Skælskør Kgrd.); Sørgende kvinde ved tre metaer (gips, 1838, Glyptoteket); Afskeden og Gensynet (orig.mod., 1839, Glyptoteket, marmor på gravmæle over Kronborgs kommandant, generalmajor Friederich Ernst Johan von Ohlrogge, Helsingør Kgrd., også gitteret omkr. gravstedet skyldes formentlig F., 2 udat. orig.mod. af Afskeden og en af Gensynet, Glyptoteket, en af udgaverne af Afskeden til gravmæle over købmand Arnemanns hustru og børn, Nienstedten); pilasterkapitælerne på Thorvaldsens Mus. hovedfacade (orig.mod., 1839, Thorvaldsens Mus. og Glyptoteket, sandsten, 1843, udf. af Johann Scholl); Siddende Kristus (orig.mod., 1840, Glyptoteket). Medaljer: Fr. VIs og Marie Sophie Frederikkes kroningsmed. (1815); Abundantia (forarb. til reversen af med. Pro Meritis 1829); revers til med. slået i anledn. af Fr. VIs helbredelse og ankomst til Kbh. 3.8.1833; revers til med. i anledn. af Fr. VIs 50-årsjub. 1834; revers til med. i anledn. af 300-årsfesten for Reformationens indførelse i Danmark 1836 (3 forsk. udkast, orig.mod., Glyptoteket); revers til Fr. VIs dødsmed. 1839 (forsk. udkast, Glyptoteket og Hirschsprung); revers til Chr. VIIIs kroningsmed. 1840 (forsk. udkast, orig.mod. Glyptoteket og Hirschsprung); milepælene fra Chr. VIIIs og Fr. VIIs regeringstid er udf. efter F.s model; møbler og kunstindustri udf. efter F.s tegn. og under hans ledelse på Kunstindustrimus., Fr.borgmus., Stat. Mus. for Kunst og Hirschsprung; tegn. til gravmæler og mindesten i: Kunstakad. Bibl., Kbh. Bymus. og Dronn. Håndbibl., Amalienborg.
Literature
N. Høyen i: Skrifter, I, 1871, 451-80; Ph. Weilbach: H.E.F., 1875, 7-28; N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, 1876, 266-68; Breve til og fra B.S. Ingemann, 1879, 148-52; V. Freund i: Da. Saml., 2. Rk V., 1876-77, 193-260; samme: H.E.F.s Levned, 1883; A.D. Jørgensen i: Danm. Riges Hist., VI, 1, 1897-98, 145-47; Jul. Lange: Udv. Skrifter, I, 1900, 136-50; P. Johansen: Nord. Oldtid og da. Kunst, 1907, 52-65; Carl Jacobsen i: Arch., XIV, 1911-12, 457-59; Th. Oppermann: H.E.F., 1916; R. Josephson i: Nat.mus. årsbok, IV, 1922, 87f; V. Thorlacius-Ussing: Mindestøtterne paa Jægerspris, 1924; samme i: From the Coll. of the Ny Carlsberg Glyptothek, II, 1938, 227-45; samme i: Fynske Aarb., I, 1939, 105-08, 115-17; Fr. Weilbach i: Fra Ark. og Mus., 2. ser., II, 1935, 131, 135-43; H. Bramsen: Da. Kunst, 1942, 159-76; H. Rostrup i: Kunstmus. Aarsskr., 1944-45, 210-14; samme i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, II, 1945, 32, 49-51; 1952, 43-49; samme: H.W. Bissen, 1945; Leo Swane i: Danm. Billedh.kunst, 1950, 328-38; Kr. Dagbl. 12.3.1954 (Johs.Jansen); Francis Bull: Nord. Kunstnerliv i Rom, 1960, 71, 74, 77f, 89f, 100; Erik Lassen i: Guldåldern i da. konst, Sth. 1963, 116-35; Else Kai Sass i: Guldalderen i da. kunst, 1964, 87-116; Arne Brenna i: Kunstmus. Årsskr., 1971-73, 57-110; Tove Lund Larsen i: Fynske Minder, 1971, 217-32; Charlotte Christensen i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 30, 1973, 15-36; H.E. Nørregård-Nielsen: Omkring Loke, Glyptoteket 1986; Kasper Monrad: Ragnarokfrisen af H.E.F., Stat. Mus. for Kunst 1986; Mirjam Gelfer- Jørgensen (red.): Herculanum paa Sjælland, 93-131, 379-81; Emma Salling i: Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1989, 294-96.
Breve og papirer (Det kgl. Bibl.).
|
