Johan Martin Quist

Weilbach information

Genealogy

Quist (Qvist), Johan Martin, 1755-1818, arkitekt. *3.9.1755 i Kbh., ?25.4.1818 smst., begr. smst. (Ass.). Forældre: Skomagerm. Nicolas Mathiasen Q. og Anna Marie Elisabeth Engelbrecht. ~18.1.1785 i Kbh. med Cathrine Margrethe Otte(n), *ca. 1760, ?26.2.1823 i Kbh. Ægteskabet opl.

Biography

Johan Martin Quist var en af de københavnske bygmestre, der med imponerende hastighed og effektivitet fik byen genopbygget efter branden i juni 1795. Q. var mureruddannet, men fik C.F. Harsdorff som professor og Hans Næss som informator på Akademiet. Hans bygninger bærer da også Harsdorffs præg, især de mere markante, men i en selvstændig fortolkning. Allerede med sit første kendte byggeri, Lykkens Prøve, på den nyudstykkede Vesterbro, demonstrerede han det især for en bygmester forretningsmæssigt fornuftige princip, at købe en grund, bebygge den og videresælge grund med bygning. Denne blev helt efter Harsdorffs egen mønstergård på Kongens Nytorv med 4 kannelerede pilastre fra sokkel til gesims på det let tilbageliggende midterparti, mens sidefagene blev markeret med sandstensaltaner ud for første salen. Ejendommen blev 5 år efter opførelsen en del af den progressive drengeskole, Christiani Institut. Inden for voldene var byen imidlertid nu så tæt bebygget, at branden i 1795, selv om den var en forfærdelig katastrofe, blev et gode for byens sundhed og udseende. Og for byens håndværkere og arkitekter skabte det arbejde, ja, formuer i løbet af det næste 10-år. Q. var en del af den lille sammentømrede skare af Harsdorffelever, venner fra Akademitiden, der helt kom til at præge det klassiske København. De kom sammen i loger, var skydebrøde og gjorde tjeneste i brandkorpset og det borgerlige artilleri. De giftede sig med hinandens døtre og enker og stod faddere ved dåbshandlinger. Og de samarbejdede i mange tilfælde om byggerierne. Q. raffinerede de lovbefalede 5 alen brede knækkede hjørner ved at gøre dem buede som ved hjørnehuset Knabrostræde og Kompagnistræde fra 1797. Og 2 år efter opførte han det endnu mere virkningsfulde hjørnehus, Vimmelskaftet 47 for grosserer Tutein, hvor begge facader prydes af pilastre over 3 fulde etager. Den buede form blev sublimeret som en fuldendt oval i det helt lukkede gårdsrum til den af ham selv ejede gård, Snaregade 10, fra 1797. Ved Stranden 18 var opført året før for den velhavende konsul F.L. Gustmeyer. Med en beliggenhed som genbo til Christiansborg Slot og ejerens position taget i betragtning måtte forventes noget spektakulært, og bygningen blev da også, foruden at den fik kobbertag, prydet med frisøjler foran den tilbagetrukne facade. Frisøjler var tidligere forbeholdt de adelige og fyrstelige bygninger, men fra det revolutionære Paris var lighedstanken også slået igennem til det borgerlige byggeri, i København nu med Gustmeyers gård fra 1796 og 3 år senere med agent Erichsens Palæ ved Holmens Kanal, tegnet af Harsdorff, som ikke nåede at se det færdigt før sin død.

Education

Murer; Kunstakad. Kbh., lille sølvmed. 1773, st. sølvmed. 1775, lille guldmed. 1781, admitt. til konk. om den st. guldmed. 1783.

Travels

Occupations

Bygm. i Kbh.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

København og Frederiksberg: Lystejd. Lykkens Prøve, Vesterbrog. 63 (1790-91, senere udv. til Christianis Sk., nedr. 1881); Amalieg. 43 (1790-93, s.m. Andreas Hallander); St. Strandstr. 18 (1792-93); Gustmeiers Gård, Ved Stranden 14 (1796); Admiralg. 13/Lakseg. 27 (1797); Snareg. 10 (1797); Knabrostr. 19/Kompagnistr. 19 (1797); Knabrostr. 21 (1797); Nygade 1/Knabrostr. 2 (1797); Studiestr. 27 (1797); samme 29 (1797); Lakseg. 35 (1797-98); Amagertorv 13/Læderstr. 14 (1798); Holmensg. 29/Dybensg. 7; Landstedet Sanssouci, Fr.berg (1798); Tuteins Gård, Vimmelskaftet 47 (1799-1800); Kronprinsesseg. 6 (1803-06); samme 8-10 (1803- 04); samme 12-14 (1805-06); samme 16 (1806-07); samme 18 (1807- 13).

Literature

Fr. Weilbach i: Hist Medd. om Kbh. 2. rk., I, 1923-24, 204f, 207f, 210-12, 341; 2. rk. II, 1925-26, 268, 271; samme: C.F. Harsdorff, 1928; samme: Da. Bygn.kunst, 1930; samme m.fl.: Frederiksberg, 1937, 41, 61; Chr. Elling i: Kulturminder, 1939, 170; samme: Da. Borgerhuse, 1943, 30, 32, 131, 133, 137; Harald Langberg: Danm. Bygn.kultur, 1955; Kirsten Elisabeth Jessen: Genopbygn. af Kbh. efter branden i 1795, 1958, 20, 32, 48, 58; Hakon Lund i: Danm. Bygn.kunst, 1963; Allan Tønnesen i: Hist. Medd. om Kbh., 1974, 38, 40f, 50-52; Emma Salling: Kunstakad. Guldmed., 1975, 119; Torben Ejlersen i: Hist. Medd. om Kbh., 1976, 56f, 59, 62, 69f; Villads Villadsen i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978, 258, 262; Allan Tønnesen: 233 da. borgerhuse, 1979; Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm. Ark.), 1979; Sys Hartmann i: Byens huse, byens plan (Danm. Ark.), 1979; Fredningsstyrelsen (udg.): Vesterbro, en forstadsbebyg. i Kbh., II, 1986, 201; H.E. Langkilde: Bybillede, et stræde i den indre by, 1988.

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.