Genealogy
Lundbye, Johan Thomas, 1818-1848, maler og grafiker. *1.9.1818 i Kalundborg, ?25.4.1848 i Bedsted ved Tønder, begr. smst. Forældre: Stabskaptajn, senere karakteriseret oberst Joachim Theodor L. og Cathrine Bonnevie. Ugift.
Biography
Johan Thomas Lundbye tilbragte sine tidligste, mest personlighedsdannende barneår i Kalundborg, hvor Ingemanns romaner og moderens kærlighed til folkevisen greb fantasifremmende ind i hans udvikling. Han tegnede allerede som barn, og trods faderens næsten brutale modstand lykkedes det efter familiens overflytning til København L. at blive optaget på Kunstakademiet. Mens den lidt ældre gruppe omkring Christen Købke fulgte C.W. Eckersberg, valgte L. og hans venner professor J.L. Lunds undervisning. En generationsforskel gjorde sig således gældende, og med L. som den midtpunktsdannende opstod der et hjertevenskab mellem P.C. Skovgaard, Lorenz Frølich, J.A. Jerichau, Thorald Læssøe samt i mindre grad Th. Dreyer. L. begyndte som dyremaler, tilskyndet hertil af museumsmanden Chr. J. Thomsen, men udviklede sig i forlængelse af akademitiden også under direkte indflydelse af Købke, der kan spores bag nogle af hans tidligste portrætter og landskabsbilleder. L. prægedes desuden vældigt af sin omfattende læsning, der i 3 stadier skulle komme til at strække sig fra Adam Oehlenschlägers og Christian Winthers nationalromantiske vers, over Grundtvigs kristendom, historiesyn og fædrelandskærlighed til St. St. Blichers og Søren Kierkegaards gemytsinderlighed. Udviklingen fulgtes med L.s glæde over dansk natur i en udstrækning fra frodigheden mod øst til det vindsvøbte lavland mod vest, som han uden at kende til bunds følte et instinktivt valgslægtskab med. Han måtte med undtagelse af et kort besøg som ung nøjes med at drømme om Jylland, mens den udholdende vandrer enten alene eller sammen med Skovgaard eller Frølich lod sig lokalisere i Nord- og Nordvestsjælland. Således kom han meget hos en morbroder i Vallekilde præstegård, hvor han fandt motiv til sine tidligste landskabsmalerier. Opfattelsen strakte sig fra en synliggørelse af Oehlenschlägers linier i "De tvende kirketårne": Over den gule hvedemark, der kneiser en bakke grøn til de sammenkomponerede billedskabelser i N.L. Høyens og Grundtvigs ånd. Det gælder således tidlige hovedværker som Landskab ved Arresø med udsigt til Flyvesandsbakkerne ved Tisvilde, hvor Roskilde Domkirkes spir i det fjerne og en kæmpehøj inddrager fortiden, mens naturen fastholder et fædrelandsbillede, der rækker fra det frodige i forgrunden til det karrige bagest, og et par venlige småbørn og storkereden fastholder øjeblikket. Sjællandsk landskab, i baggrunden Vejrhøj og det gamle Dragsholm Slot strækker sig fra de frugtbare agre og enge op mod et højland med skovensomhed, mens fortiden både er inddraget i form af kunstnerens rekonstruktion af Roskildebispens middelalderlige borg og kæmpehøjen øverst på bakkedraget. L. insisterede i sine større værker på en symbiose, der havde landskabet, historien og almuen i centrum og med en indtryksømhed i foredraget, der lige opmærksomt inddrog det store og det små. Hver detalje er udtryksbærende, det selvbetragtende og det selvnoterende indgår ofte i en højere enhed, og der er meget i både L.s karakter og i hans mål med sin kunst, der foregriber Vincent van Goghs senere udvikling under andre forhold. L.s fader afsluttede sin militære løbebane i Frederiksværk, hvor det stortformede landskab mellem Isefjorden og Arresøen skulle blive en ny, uudtømmelig inspirationskilde for maleren. Det gjaldt både hans små, tindrende studier i naturen og de større, mere sammenkomponerede landskaber, hvor han i modsætning til gruppen omkring Købke tillod sig at kombinere indtryk fra forskellige steder, men så stedets karakter respekteredes. Således malede han, i forbindelse med opløsningen af hjemmet i Frederiksværk, hovedværket En dansk kyst, der har sine hovedtræk fra Kitnæs ved Jægerspris, men med sin stortformede forening af kyst og klint samt fortid og nutid lagde grunden til den nationalromantiske fædrelandsopfattelse. Efter faderens død søgte moderen tilbage til Kalundborg, og L. fandt i de kommende år en lang række af sine motiver på det nærtliggende Røsnæs, op langs Sejrøbugten og ind mod herregården Vognserup ved Holbæk. Han viste i sine motivvalg overalt en sjælden forståelse for det gamle Danmark, med de talrige stensætninger ved f.eks. Raklev og de rytmisk forskudte linjer ved Hellede Klint, men han gjorde lige så prægnant og koncentreret rede for de store engarealer ved Vognserup. L.s iboende melankoli blev med årene forstærket. Man kan paradoksalt nok tale om et mere og mere lystbetonet forhold til egen traurighed, der befordredes af et par kraftløse forelskelser. Det visnede og blottede indfangede ham, og det blev en belastning for hans bløde sind, at han fra begyndelsen ikke blot slugte Søren Kierkegaards værker, men på mange måder følte sig forpligtiget af det lille benede menneskes eksempel. Derfor drog L. i 1845 uden glæde til Italien, hvor han overalt blot længtes hjem. Alt det hjemlige meldte sig i erindringen som den trofaste pige, der er blevet forladt til fordel for hedere, mere yppige favntag, og kunstneren var lykkelig, da han efter hjemkomsten igen kunne opsøge alle de fortrolige steder. Han malede og tegnede alskens dyr med et indre smil til hver, men på trods af hovedværker som det inderligt danske Et boelsted ved Vognserup og det lille fastkomponerede Hankehøj ved Vallekilde kan der i perioden iagttages en svækkelse i L.s kunst. En vis rutine og nogle lidt forvirrende påvirkninger udefra greb ind i friskheden og hele talentets oprindelighed, men som i en sidste opblomstring kan man i sommeren 1847 se L. beskæftiget med en række fremragende oliestudier på Røsnæs. Den følgende vinter søgte han op til Hellebæk, hvor han ikke mindst udførte en række farvelagte tegninger, der følelsesmæssigt er båret af en mild resignation og svindende livsvilje. Kunstnerens ønske om at nå langt ud i befolkningen med sin kunst bragte ham hurtig i forbindelse med de grafiske discipliner. Imens stod København på den anden ende, Christian VIIIs død førte i et forceret tempo frem mod Martsministeriet, Grundloven og Treårskrigen. L. meldte sig frivilligt til hæren, alle de nærmere omstændigheder tyder på, at han ikke agtede at vende hjem igen, og det er et åbent spørgsmål, om han i Bedsted blev dræbt ved et vådeskud eller tog sit eget liv. L. var da 29 år, men han havde nået at arbejde, så han blev folkeeje.
Education
Privatundervisn. hos dyremaleren Chr. Holm; Kunstakad. Kbh., frihåndssk. (J.L. Lund) 1832, modelsk. 1835-42.
Travels
Gennem Tyskland (Altona, Düsseldorf, Köln, Mainz, Strasbourg) og Schweiz (Basel, Genève) til Marseille fra 5.6.1845; i Rom fra 14.7.1845-febr. 1846; Napoli, Pæstum, Firenze, Livorno og Milano febr.-maj 1846; Belgien (Antwerpen, Brügge) og Holland (Haag, Amsterdam) juni-juli, hjemkomst 18.7.1846.
Occupations
Scholarships
Akad. 1845-46.
Exhibitions
Charl. Forår 1835-48, 1850; Kbh. Univ.udst. 1843; London 1862; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; verdensudst., Paris 1889; Kunstforen., Kbh. 1893; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; l'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Kunstforen., Kbh. 1931, 1954, 1975; Mit bedste Kunstværk, Stat. Mus. for Kunst 1941; Da. Art Treasures, London 1948; Sth. 1964; London og Paris 1984; Stat. Mus. for Kunst 1989; Los Angeles og N.Y. 1993; Thorvaldsens Mus. 1994.
Artworks
Studie af liggende ko på Østerfælled (1.sept.1834); En hund (febr. 1835); Kunstnerens fader (nov.1836); Kunstnerens moder (nov.1836); Sjællandsk landskab, i baggrunden Vejrhøj (1837); Kalundborg Kirke (1837, Stat. Mus. for Kunst); Landskab ved Arresø med udsigt til Flyvesandsbakkerne ved Tisvilde (1838, Thorvaldsens Mus.); Landskab ved Arresø (1838, Glyptoteket); Svenske slæder vender hjem efter at have solgt deres varer i København (1838, Nivaagaard); Den opgående sol over havet (1838, Ribe Kunstmus.); Udsigt fra Vinderød mod Høbjerg ved Frederiksværk med Lundbyes forældres hus (1839, Thorvaldsens Mus.); En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Røsnæs (1839, smst.); Sjællandsk landskab, i baggrunden Vejrhøj og det gamle Dragsholm Slot (1840, Glyptoteket); Vinterlandskab i Nordsjællandsk karakter (1841, Nivaagaard); Landskab. Sørup Vang (1841, Ordrupgaard); Selvportræt (1841, Glyptoteket); Sjællandsk Landskab (1842, Stat. Mus. for Kunst); Gåsetårnet i Vordingborg (1842, efter akvarel af P.C. Skovgaard, smst.); En dansk kyst (1842-43, smst.); En kostald i en bondegård (1843, smst.); Køer vandes ved et gadekær, Brorfelde (1844, smst.); Blegepladsen ved herregåarden Vognserup (1844, Randers Kunstmus.); Piletræer ved et gærde, Vognserup (1844, Storstrøms Kunstmus.); Fra Sabinerbjergene (1845, Horsens Kunstmus.); Landskab med klippe i forgrunden (Civitella) (1845, Stat. Mus. for Kunst); Landskab ved Tivoli (1845, smst.), Landskab fra Sabinerbjergene (1845, Glyptoteket); Portræt af Jerichau (ca. 1845, Fr.borgmus.); Møllebakken ved Kalundborg (1846, Glyptoteket); Kolas skov ved Vejrhøj (1846, Stat. Mus. for kunst); Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde (1847, Hirschsprung); Ungkvæget vandes uden for bondegården en vinterdag (1848, Stat. Mus. for Kunst). Udsmykninger: Valhøj ved Valby (1839, s.m. L. Frölich og T. Læssøe, nedr., dele bev. på bl.a. Fr.borg); lejlighed for mægler Aggersborg ved Holmens Kanal (1842, s.m. Skovgaard, nu i Kunstindustrimus. og Stat. mus. for Kunst). Tegninger og akvareller: Ca. 1500 med hovedsaml. på Kobberstiksaml.; Hirschsprung; Fr.borgmus. Grafik: Raderinger: Far ved en gravhøj (1838); Blomstersankerske (1844, efter pompejansk vægmaleri); erindringsbilleder fra Valløegnen (1845); desuden flere dyremotiver i galvanografi (1842); der eksisterer 22 litografiske værker, heriblandt 12 til Kaalunds Fabler for Børn samt talrige træsnit af eller efter Lundbye: Underholdning for Menigmand, II, 1839 og III, 1840, udg. af J.C. Drewsen; Xylographiske Blade, 1841, udg. af C.F. Flinch; Almanak eller Huskalender for 1842 (udg. af Fred. Frølund og Flinch) samt 1., 2. og 3. fortsættelse; Till Uglspills Historie, 1843; J.J.A. Worsaae: Danm. Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhøje, 1843; Fr. Barfod (red.): Skand. Folkekalender for 1846; Skolen og Hjemmet, 1852; Flinchs Almanak, 1857, 1859; Rejse i Billeder. Frisetegning skåret i træ og udg. af F. Hendriksen, 1. udg., 1883, 2. udg. 1941.
Literature
Da. Kunstblad, III, 1838; 1839; N.L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 369-87; L. Frølich i: Ude og Hjemme, I, 1877, 69-73, 77-79; Jul. Lange i: Juleroser, 1883; Emil Bloch: Lundbye, 1884; Helene Nyblom i: Ord och Bild, III, 1894, 481-95; Karl Madsen: Lundbye, 1895; Kunstbl. 1898, 80-82 (breve ved Karl Madsen); Johannes Elbæk i: Ord og Billeder, 1909-10, 125-35; Elise Konstantin-Hansen i: Højskolebl., 1918, 1057-64; Karl Madsen: J.Th. Lundbyes Dagbogsoptegnelser, 1918; Aage Marcus: J.Th. Lundbyes da. Landskabstegn., 1918; Kunstmus. Aarsskr., 1919, 115-28; F. Hendriksen: Lorenz Frölich, Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; H. Bøgedal i: Kirkeligt Samfunds Julebog, 1928, 86-128; V. Jastrau (udg.): J.Th.L., 1931; Karl Madsen: Malerier af J.Th.L., 1931; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Johs.V. Jensen: Arre Sø. Maleri og Tegn. af J.Th.L., 1937; Ib Ostenfeld: J.Th. L., 1937; Da. Tegninger, I-III, 1944-45; Karl Madsen: J.Th.L. 1818-1848, 1949; Kunstmus. Aarsskr., 1952-55, 112-18; Bo Lindwall: Guldåldern i da. konst, Sth., 1963; Fund og Forskning, 1964, 159-64; Da. Guldålder, Nat.mus., Sth., 1964; Kunstmus. Aarsskr., 1966-1970, bl.a. 168-71; Jørgen Sthyr: Da. grafik, bd.2, 1970, 80-106; Lisbet Balslev Jørgensen: Akad. og Guldalderen, 1972, 430-42; Knud Voss: Guldaldermalerne og deres billeder på Stat. Mus. for Kunst, 1976, 173-97; Vagn Poulsen: Da. Painting and Sculpture, 1976; Harald Olsen: Da. malere i Rom i det 19. årh., 1977, 44-46; Ib Ostenfeld: J.Th.L., 1977: Claus Helweg Ovesen: Lundbyes landskaber i Vestsjæll., i: Natur og miljø, nr.3, 1983; Da. Painting. The Golden Age. Kat. ved Kasper Monrad. Nat. Gal., London, 1984, 226-37; L'Age d'or de la peinture danoise 1800-1850. Kat. ved Kasper Monrad. Gal. Nat. du Grand Palais, Paris, 1984, 256-64; Claus Helweg Ovesen: Naturen på Sjæll., set af maleren Lundbye og i dag, i: Naturens Verden, nr.1, 1984, 9-24; Hans Edv. Nørregård-Nielsen i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyp., 1984; samme: Da. Kyster, 1986; Bente Skovgaard: Sommerrejsen til Vejby 1843 J.Th.Lundbye og P.C. Skovgaard, 1989; Kasper Monrad: Hverdagsbilleder. Da. Guldalder, 1989, 245-61; Henrik Bramsen: Kunst i enevældens sidste hundrede år sådan set. 1990, 206-10; Henrik Bjerre i: De lyse sale, festskrift til Bente Skovgaard, 1990, 86-96; Kasper Monrad: C.D. Friedrich og Danm., Stat. Mus. for Kunst, 1991, 71-114; Dyveke Helsted: Da. sommer gennem 200 år, Sophienholm, 1992, 67-71; Peter Laugesen: J.Th.L., The Gallant Volunteer, 1993; The Golden Age of Da. Painting. Kat. ved Kasper Monrad. Los Angeles County Mus. of Art, 1993, 177-90; Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1994, 43-55, 139-48; J.Th.L. 1818-1848. Thorvaldsens Mus., 1994.
Breve (Det kgl.Bibl.); Dagbøger (Kobberstiksaml. og privateje).
|
