Genealogy
Lundstrøm, Vilhelm Henry, 1893-1950, maler. *26.5.1893 i Kbh., ?9.5.1950 smst., begr. smst. (Sundby Kgrd.). Forældre: Telegrafbud Carl Vilhelm L. og Caroline Amalie Davidsen. ~7.6.1923 i Paris med maleren Yrsa Hansen (se Lundstrøm, Yrsa), *18.6.1890 i Kbh., ?4.12.1954 smst., datter af gross., senere dir. Axel Thorvald H. og Gunilda Selma Wilhelmina Kockum.
Biography
Vilhelm Lundstrøm var en af de yngste i den kreds af kunstnere, der skabte den tidlige danske modernisme. Han debuterede i al stilfærdighed i 1916 med en række små, afdæmpede opstillinger i en sart gråtoneskala, men i løbet af de følgende år skulle han vise sig som et af de mest radikale medlemmer af den gruppe, der havde skabelsen af en helt ny kunst som sit erklærede mål. Allerede i 1917 placerede L. sig centralt i dansk kunstliv og -debat, da han som den første herhjemme udstillede collager. Året efter introducerede han det non- figurative billede, bl.a. i form af en række montager, hvis hovedbestanddel var bræddestykker, de såkaldte "pakkassebilleder". Det var tydeligt, at den franske kubisme havde ansporet L. til disse eksperimenter, skønt han på dette tidspunkt endnu ikke havde været i Paris og stiftet bekendtskab med denne ved selvsyn. Som mange andre af tidens unge kunstnere, der udfoldede sig i krigsårenes hektiske københavnske kunstliv, kendte han de nye retninger på anden hånd, når bortses fra enkelte eksempler i grosserer Tetzen-Lunds samling. Han orienterede sig bl.a. gennem de unge kunstneres kampskrift Klingen, som han selv flittigt leverede litografier til i årene 1919-20. L. skilte sig ved sin radikale materiale- og genstandsbetoning ud fra hovedtendensen i den danske modernisme, der bevægede sig i retning af det dekorative, og i sit konsekvente opgør med maleriets virkelighedsillusion kom han til at stå som modernismens frontfigur i de sidste år af 1. verdenskrig og tiden umiddelbart derefter. Sammenlignet med de fleste danske modernister stillede L. sig meget frit og bevidst undersøgende til de udenlandske avantgarderetninger. Efter i dialog med kubismen at have gennemprøvet de geometriske grundformer og anvendelsen af præfabrikerede materialer, gik L. videre til andre spørgsmål, men fortsat søgte han mod grænserne for maleriet. I den såkaldt "krøllede" periode, ca. 1919-22, behandlede han farvesubstansen med lystfyldt brutalitet, og iscenesatte motiverne, f.eks. Frokost i det grønne, højst ukonventionelt og tilstræbt respektløst. Under det lange ophold i Sydfrankrig 1923-32 fattede L. interesse for den geometriske billedkonstruktion og monumentalitetssøgen, som var kendetegnende for flere af de efterkubistiske, europæiske retninger. Igen udviklede han hurtigt sin selvstændige, let kendelige form, der satte tingenes koncentrerede, kraftfulde volumen i centrum. Han arbejdede især med opstillinger, der kombinerer stram fladekomposition med udpræget tredimensionalitet, og med figurmotiver, især af kvinder opbygget af store, forenklede former. Denne fase kulminerede i mosaikkerne til Frederiksberg Svømmehal med deres forening af klassisk ro og moderne, naturlig nøgenhed. 1920rne igennem stod L. som den centrale skikkelse i sammenslutningen De fire, der var vokset ud af samarbejdet om tidsskriftet Klingen, og som længe søgte at holde troen på den radikalt nye kunst oppe blandt danske modernister og det publikum, de havde fået i tale under 1. verdenskrig. For mellemkrigstidens kulturradikalisme kom L. til at stå som den, der bedst havde realiseret idealet om den på en gang revolutionære og almengyldige kunst, den nye saglighed, der skulle befri skønheden fra bindingen til det kostbare og klassebestemte. PH udlagde L.s kunst i talrige artikler, mens L. ikke selv gav sig af med at formulere sine intentioner på skrift. Til gengæld stod han livet igennem gerne sammen med de nye generationer, f.eks. med de unge abstrakte på udstillingen "13 kunstnere i Telt" i 1941. Også i L.s sene arbejder er opstillingen og enkeltfiguren de foretrukne motiver, og han fortsatte livet igennem med at hylde den geometriske forenkling. Men mens farvespektret tidligere ofte havde været begrænset, udvidede det sig nu til at omfatte alle grundfarverne. Herved gik en del af den rumlige fylde og koncentration tabt, mens en ny spænding mellem farvekraft og rum blev vundet. I sine sidste år var L. en afholdt lærer ved Kunstakademiet.
Education
I malerlære hos Nielsen & Berg, Kbh. 1908-12; samtidig på Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh. (bl.a. P. Rostrup Bøyesen) 1913-15; endv. flere croquissk.
Travels
Berlin 1914; Firenze, Rom, Napoli, Pompeji 1920 (s.m. Kamma og Axel Salto), hjemrejse over England; Paris 1921 (s.m. Svend Johansen), 1938-39; Bormes, Sydfrankrig 1922 (s.m. samme, Karl Larsen og Axel Salto), herfra til Venezia og Firenze, hjemrejse over Paris; bosat i Cagnes-sur-Mer, Sydfrankrig 1923- 32.
Occupations
Medl. af censurkom. for KE 1935, 1945-46; medl. af Akad.rådet 1937; prof. i malerkunst ved Kunstakad. Kbh. 1944-50; medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske udv. 1945; af best. for V. Laubs Legat 1947; af Akad.rådets Altertavleudv. 1947-48.
Scholarships
Kaufmann 1923; Akad. 1924, 1929-30; J.R. Lund 1925, 1932; Dronn. Alexandra 1927; Foltmar 1929; Oluf Hartmann 1931; Villiam H. Michaelsen 1935; Ancker 1941.
Exhibitions
KE 1916-18, 1921, 1941; Moderne Kunst, Århus Kunstbygn. 1918; Nyere da. Kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; De Fire 1921, 1923-25, 1928, 1930 (De 4 2 + 1, dvs. L. og Svend Johansen, suppleret med Sophus Claussen); Salon d'Automne, Paris 1922; Expo. Franco-Scand., Maison Watteau, Paris 1923; Nord. Konst, Göteborg 1923; Moderne da. Malerkunst, Charl.borg 1925; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Unionalen, Sth. 1927; Da. Målarkonst, Helsingfors 1928; Nord. Kunst, Kunsthalle, Kiel 1929; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Den da. Kunstudst., Kunstnernes Hus, Oslo 1931; Neuere dä. Malerei, vandreudst., Tyskland 1932; Grønningen 1933, 1936, 1940; Den fynske Forårsudst. 1934; Rundskueudst. 1936; Da. Udst., Budapest, Riga 1936; Grafisk Kunstnersamf. 1937; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Da. Maleri og Skulptur i Dag, smst. 1941; 13 Kunstnere i Telt, Bellevue 1941; Dek. Kunst, Lund 1941; bien., Venezia 1942, 1952; Nord. Konst, Mässhallen, Göteborg 1943; Nord. Kunstforb., Oslo 1946; Da. dek. konst, Liljevalchs, Sth. 1950; Ny Carlsbergfondets jub.udst., Charl.borg m.fl. 1952; Kunst i skolen, vandreudst. 1952-53; Da. Nutidskonst, Riksförb. vandreutst., Sverige 1953; Arte Nordica Contemp., Pal. delle Espo., Rom 1955; Dönsk List, Listasafni Ríkisins, Island 1956; Modern Da. Painting and Sculpture, Glasgow Mus. 1956; The Arts of Denm., vandreudst., USA 1960-61; Da. Udst., Ljubljana 1961; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. 1961; 500 års da. portrætter, Charl.borg 1961; Da. Kunst, Riksgal., Oslo m.fl. 1962; Anna og Kresten Krestensens saml., Malmö Mus. 1963; Le Danemark, ses Tresors, son Art, Louvre 1965; Collagen i Danm. fra V.L. til i dag, Herning Hallerne 1967; L'Art en Europe autour de 1918, Strasbourg 1968; Da. konst från Skovgaard till Heerup, Vikingsbergs Konstmus., Hälsingborg 1970; Da. kunst 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Erling Koefoeds saml., Nikolaj, Kbh. 1980; Jub.udst., Kunstnernes Hus, Oslo 1980; De Danske, Liljevalchs, Sth. 1984-85; Den globale dialog, Louisiana 1986; Konkret i Norden 1907-1960, Brandts Klædefabrik m.fl. 1988. Separatudstillinger: Triangeludst., Ovenlyssalen, Kbh. 1919 (s.m. Karl Larsen og Aage Wiboltt); Kunsthallen, Kbh. 1932; Kunstforen., Kbh. 1935; Alfred Andersens Kunsthdl., Kbh. 1939-45; Charl.borg m.fl. 1951 (mindeudst.); Kunstforen., Oslo 1962; Kildeskovshallen, Gent. 1976; Aarhus Kunstmus. m.fl. 1977-78; Den krøllede L., Kunstforen., Kbh. 1981; Gal. Føniks, Charll. 1988; Charl.borg m.fl. 1993- 94.
Artworks
Venus' fødsel (1916); Opstilling (collage, 1917); Vindueskarm med montage (1917, Aarhus Kunstmus.); Det andet bud (1918, Stat. Mus. for Kunst); Opstilling (1918, Fyns Kunstmus.); Nature morte (1918, Nasjonalgal., Oslo); Dagen derpå (montage, 1919, Louisiana); Chanson sans paroles (montage, 1919, Nordjyll. Kunstmus.); Kubismens forklaring (1919); Farvel til kubismen (1919); Opstilling med krukke, sovsekande og flaske (1920, Stat. Mus. for Kunst); Selvportræt (1920, Nordjyll. Kunstmus.); Frokost i det grønne (1920, Louisiana); De fire. Hommage aux peintres artistes (1920, Nordjyll. Kunstmus.); Stilleben (1920, Göteborgs Konstmus.); Selvportræt (1921, Fyns Kunstmus.); De fire årstider (4 mal., 1921, Aarhus Kunstmus.); Opstilling med franskbrød og flaske (1920-21, Nordjyll. Kunstmus.); Emil Bønnelycke (1921); Robert Storm Petersen (1922, Esbjerg Kunstmus.); Dobbeltportræt. To søstre (1923, Stat. Mus. for Kunst); Efter badet (1924, smst.); Dobbeltportræt. Bryllupsbillede (1925); Opstilling med kande (1925, Louisiana); Nature morte (o. 1925, Fyns Kunstmus.); Tusnelda Sanders (1927, Nasjonalgal., Oslo); Ole Vinding (1927, Randers Kunstmus.); Nana Vinding (1928); To stående, nøgne kvinder (1927, Stat. Mus. for Kunst); Nature morte med bog og flaske (1927, smst.); Nature morte med vandkande og håndklæde (1929, smst.); Nature morte (1929, Aarhus Kunstmus.); Figurbillede. Moder med barn (1929, Fyns Kunstmus.); Stående model (1930-31, Malmö Mus.); Stående model (1930-31, Louisiana); Arkitekturen (1932, Nasjonalgal., Oslo); Portræt af Anny Nissen (1932); Opstilling med hvid kande, appelsin og bog (1932-33, Stat. Mus. for Kunst); Opstilling (1937, Malmö Mus.); Portræt af Yrsa (1940, Stat. Mus. for Kunst); Opstilling (1943, Fyns Kunstmus.); Model (1944, Esbjerg Kunstmus.); Opstilling (1941, Aarhus Kunstmus.); Nature morte (1945, Fyns Kunstmus.); Bodil Ipsen (1949); tegn. og grafik i Kobberstiksaml. Udsmykning: Fr.berg Svømmehal (mosaik, 1935-38, kartoner i Scand. Congress Center, Århus).
Literature
Sig Schultz: Ny Horisont, 1918; samme og Johan Plesner i: Ill. Tid., 1918, 681-86; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919; Verden og Vi 9.5.1919; Poul Henningsen i: Klingen, II, 1918-19, nr. 8; Oluf Thomsen i: Moderne Kunst og Sindssygdom, 1919, 27-30; Axel Salto i: Klingen, III, 1919-20, nr. 10-12; Vore Herrer 28.10.1920; Axel Salto i: Pol. Mag. 21.5.1923; Carl V. Petersen i: Tilskueren, 1924, I, 180-82; Poul Uttenreitter: V.L., 1933 (Vor Tids Kunst 13); M. Peschke Køedt: Statusopgørelse i Malerkunsten, 1935, 51-62; Poul Uttenreitter i: Tilskueren, 1935, II, 38f; Holger Jerrild i: Gads da. Mag., 1937, 148-56 (interv.); Sig. Schultz i: Danske i Paris, II, 1938; Aksel Rode i: Tilskueren, 1939, II, 225-35 (interv.); Egill Jacobsen i: Helhesten, 1941, 24; Otto Gelsted i: Klingen, 1942, 28-36; Mogens Andersen i: Aarstiderne, III, 1943, 39f; J. Zibrandtsen: Moderne da. Maleri, 1948 (2. udg., 1967); Axel Salto: Ting ikke ord, 1952; Poul Henningsen i: Perspektiv, 2. årg., 8, 1955, 18-22; Møller Nielsen og Mogens Zieler i: Kunsten i dag, 2, 1951, 25-43; Henrik Bramsen i: Aarstiderne, 2, 1951, 50, 55f; Jan Zibrandtsen i: Gutenberghus Årsskr. 1957, 6f; Svend Johansen: Et af Rafaels guddommelige forbilleder, 1957; Gösta la Cour: Seksten Malere, 1958, 168-83; Karl Bjarnhof og Otto Gelsted i: Louisiana Årb. 1958, 7, 69-73; Poul Vad og Anne Rifbjerg i: Signum, 4, 1962, 12, 37; J.J. Thorsen: Modernisme, 1987; Tor Refsum i: Kunst og Kultur, 1968, 121-27; Poul Vad: Billedet, væggen, rummet, 1968, 32, 41-44, 47, 51, 77; Hans Bendix: Urolig sommer, 1970, 20-44, 76f, 94, 170-72, 203, 206, 249; samme: Spraglet efterår, 1973, 89, 132, 196, 199f; Sig. Schultz: Essays om kunst, 1975, 99-102; Pr. Wilmann og Marianne Brøns: L., 1977 (med bibliogr. og værkfortegn., 2. udg. 1987); Preben Wilmann i: V.L. 1893-1950, Aarhus Kunstmus. m.fl. 1977-78; Troels Andersen, Per Kirkeby og Allan de Waal: Hus, billede, dekoration, 1978, 8, 20, 27, 55, 64f, 79-81; Nordjyll. Kunstmus. Inf.avis 90, 1979; Jette Lundbo Levy i: Litteratur og samfund i mellemkrigstiden, 1979, 83-113; Steinar Gjessing (red.): Kunstnernes Hus 1930-1980, Oslo 1980, 61, 80, 103, 127, 197, 213; Per Kirkeby: Bravura, 1981, 30-33, 35f; Charlotte Christensen i: Den krøllede L., Kunstforen., Kbh. 1981; Marit Werenskiold: The Concept of Expressionism, Origin and Metamorphoses, Oslo 1984; Poul Hammerich: Lysmageren, en krønike om Poul Henningsen, 1986; Ole Wivel: Musikken kommer fra væggene, 1986; Finn Terman Frederiksen i: I.C.S.A.C. Cahier 5, 1986, 10; Mette Thelle (red.): V.L., Charl.borg m.fl. 1993-94; Hanne Abildgaard: Tidlig modernisme (Ny da. kunsthist. 6), 1994. Avisartikler: Ekstrabl. 8.5.1919 (L. Swane); 12.6.1925 (Poul Uttenreitter); 2.1.1928 (Otto Gelsted); 22.1.1932 (interv.); 7.5.1935 (interv.); 17.4.1943 (interv.); Pol. 2.1.1921 (Emil Bønnelycke); 14.1.1921 (Oluf Thomsen); 29.1.1923 (samme); 16.12.1923 (Emil Bønnelycke); 8.1.1924 (Vilh. Wanscher); 27. og 28.12.1924; 2. og 10.1.1925 (Vilh. Wanscher); 1.11.1925 (samme); 11.1.1930 (samme); 23.1.1932; 4.2.1932 (Poul Henningsen); 14.5.1935; 19.4.1942 (interv.); 23.4.1944 (interv.); 11.11.1947; 25.5.1963 (Hans Bendix); Berl. Tid. 26.7.1922 (Emil Bønnelycke); Soc.dem. 30.7.1923 (Pr. Wilmann); 11.1.1930 (samme); 28.1.1932 (samme); 16.5.1935 (samme); 26.5.1943 (samme); 25.5.1951 (Poul Henningsen); 26.5.1951; 27.5.1951; 3.6.1951; B.T. 25.1.1932 (O.V. Borch); 1.2.1932; 8.11.1935 (interv.); Aarhuus Stifstid. 27.1.1932 (Paul la Cour); Dag. Nyh. 25.1.1932 (Sig. Schultz); Nat.tid. 26.5.1943 (J. Zibrandtsen); 16.6.1951 (samme); Berl. Aften 2.4.1944; Land og Folk 24.7.1949 (interv.); 12.-13.6.1976; 17.1.1978 (Carl Erik Bay); Jyll.p. 4.8.1995; Inf. 4.-5.12.1993 (Gertrud Købke Sutton).
Breve (Det kgl. Bibl.).
|
